Du svarer på indlægget:
Har James da ry som en primadonna?

45 mio. er bare ikke særligt meget for en spiller, af James´ støbning. Der er gået inflation i markedet, og det kan man som fodboldfan være træt af (hvilket jeg er!), men Interfanen i mig vil elske at se en stjerne som James i klubben. Indtil der rent faktisk bliver gjort noget ved de vanvittige transferpriser, der er i omløb, skal vi ikke lade være med at betale de her summer, alene ud fra moralske eller etiske overvejelser. Så sakker vi for alvor bagud.

Endvidere står jeg ikke med regningen, så fuck nu hvad han koster - så længe ikke går på bekostning af en god venstreback og midterforsvarer.

James er en fremragende spiller (og det skriver jeg ikke kun på baggrund af VM for tre år siden) der ville pynte. Vi mangler et bindeled mellem midtbanen og angrebet, hvor hverken Mario eller Banega for alvor har slået til. Hvis James kommer, er jeg glad.
0