Du svarer på indlægget:
@ Chino

Jeg kan sagtens se den kommercielle idé bag ESL, men Suning tog et kæmpe sats, som nu er slået fejl, og den slags har altså konsekvenser.

Et kæmpe sats? Nej vel. Suning hægtede sig på et projekt, der, såfremt det var lykkes, havde indbragt millioner af euro. Nu hvor det er slået fejl, står man tilbage lige nøjagtigt der hvor man var for tre dage siden. Det er ikke et sats - det har nemlig ikke kostet hverken klubben eller Suning noget som helst, de kærer sig om. Lidt dårlig omtale, måske - som er glemt igen hvis/når scudettoen kommer i hus - men de bliver næppe straffet for blot at rasle med sabler... Suning har stadigvæk ikke forbrudt sig mod reglerne.

Det er et forsøg på at kuppe Uefa og fodbolden.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg klukgriner lidt hver eneste gang ordet "kup" bliver brugt i forbindelse med det her. Først og fremmest lå UEFA som de har redt i tyve år. ESL var et klamt forsøg på at tage et opgør med en almægtig organisation, der i mange år ikke har villet forhandle med klubberne. Derudover var her jo ikke tale om et kup - der var tale om at løsrive sig og blive sin egen stat (for nu at blive i terminologien).

Du er med på, hvad det her ville betyde for Serie A, de øvrige nationale ligaer og de mange klubber, der ikke lige var én af de 15 udvalgte?

Jovist, og som fodboldfan var jeg da også drøntræt af hele konceptet. Men som jeg tidligere skrev og som Rosso nu også pointerer, så er Suning ikke ejere og formænd for Serie A, de øvrige nationale ligaer og de andre klubber. De er ejere og formand for Inter - og uanset hvordan du vender og drejer det, så forsøgte de at skabe et sikkert økonomisk fundament for Inter. Det kan jeg ikke fortænke dem i, selvom det havde været enden på mig som Interista. Suning forsøgte bare at gøre godt for virksomheden.

Det du og andre gerne vil have, at Zhangerne skal blive straffet for at forsøge at sikre klubben økonomisk. Det finder jeg altså lidt fjollet.

Hvorfor tror du, at almindelige fans har haft noget som helst med dette at gøre?

Igen, jeg ved ikke hvor meget, du har fulgt med, men du er med på, at ESL´s ende reelt set kommer på baggrund af, at fans - især i England, men bestemt også i Italien - har protesteret i en sådan grad, at først Chelsea og siden City hoppede fra igen. I og med ESL kun ville fungere som samlet enhed, kan man med rette påstå, at pres fra almindelige fans har spillet en endog enorm, hvis ikke altafgørende rolle i det her. Jeg tror i øvrigt i samme ånd, at klubberne komplet har undervurderet fansene og deres mening i alt det her.
0