Du svarer på indlægget:
@ OC

Jeg skrev "forklar?" ikke "oversat?". Din nylige hang til kryptiske one-liners fremmer ikke just en debat. Du må mægtig gerne uddybe hvad du mener, når du skriver disse, fordi jeg er, som sædvanligt, interesseret i at vide, hvad du mener.

@ I4E

Denne fascination af alder, vil jeg aldrig forstå...

Miranda er stadigvæk blandt verdens bedste forsvarsspillere. Nej, han er ikke på Bonucci-niveau, men mindre kan altså også gøre det. Jeg er helt tryg ved Miranda i i hvert fald én sæson endnu - så kan vi altid kigge på det til næste sommer.

D´Ambrosio står jeg ved. Han var én af få spillere, der blev ved med at kæmpe i sidste sæson. Jeg kan ikke huske en dårlig kamp fra hans side. Jeg finder ham absurd undervurderet, både af Serie A fans, men desværre også af Interfans. Han er ingen Maicon - men han er bare så pokkers stabil og arbejdsom.

Jeg er også uenig i dit besyv af både Candreva og Brozovic.

Roma og Milan er ikke bedre end os, mener du??

Nej.

Roma har mistet fem centrale spillere og, vigtigere endnu, deres træner. Allerede i sidste sæson, synes jeg, at vores trup, på papir, var tæt på Roma´s ditto i niveau. Siden da er vores trup så blevet en smule bedre endda, har vi fået en markant bedre træner og har haft en sæson til at sammenspille truppen. Som jeg ser det, så er Inter og Roma, på papir, på niveau med hinanden.

Milan har haft en flot mercato - men der var edersparkme også meget der skulle forbedres. Og som jeg skrev i går: bare fordi, de har haft en god mercato, betyder ikke at vores trup er blevet ringere. Endvidere havde Z4E en fin pointe forleden, inden Bonucci kom til, som jeg delvist var enig i: Milans forsvar er bedre end vores, men vi har den bedre midtbane og især offensiv. Det synes jeg passer i grove træk. Og hvad ændrer tilgangen af Bonucci på det? Ikke en tøddel. Endvidere skal man ikke undervurdere hvor svært det er, at spille 11 (?) nye spillere, der alle er tænkt en stor rolle i sæsonen, sammen. De skal bruge mindst et halvt år før det hele kører. Endvidere er jeg ikke imponeret af Montella. Så kort og godt: Milans trup er kommet på niveau med vores, men det er ikke ensbetydende med, at det også kører fra dag ét.

Så ja, jeg synes, som tingene står nu, at Napoli og Juventus står bedst til top to, og at Roma, Inter og Milan skal til at dyste om de to resterende CL-pladser. Og den kamp ser jeg som helt lige.

Lige nu er jeg bare lidt slået ud af, at vi har hentet Odgaard, Valero og Padelli. Milan har hentet Bonucci, R. Rodriguez og Calhanoglu.

Jo, men du er da for pokker nødt til at tage de eksisterende trupper med ind i billedet også.

Jovist, Milan har hentet Bonucci, Rodriguez og Calhanoglu - men de erstatter Paletta, De Sciglio og Kucka. Vi har hentet Valero og Padelli til førsteholdet, men de erstatter ingen - de tilføjes til en i forvejen stærk trup, som i forvejen består af dygtige topspillere.

Jeg gentager: bare fordi Milan opryster flot, betyder ikke at vores spillere som konsekvens bliver dårligere.
0