Du svarer på indlægget:
Tænk på, Eriksen har efter alt at dømme selv kunne vælge hvilken klub han ville til. Jeg er med på at Marotta er rigtig dygtig til at forhandle, men Eriksen har også haft egen indflydelse på sit valg og jeg tror han selv har valgt Inter og dermed også Conte og filosofien.

Sådan helt isoleret set - og ganske udenfor snakke om Eriksens kompetencer og psyke, så mener jeg ikke dette er helt korrekt.

Hvis jeg husker ret, var de fleste klubber interesseret i at hente Eriksen på en fri transfer til sommer. Der var faktisk ikke mange klubber der stod klar med pengepungen ift til en spiller der kunne hentes gratis 6 måneder senere. Ikke mindst fordi han også er dyr i løn og de store klubber stod måske ikke lige og manglede ham. Bl.a. hentede United som bekendt Bruno Fernandes og løste dermed deres problem på den position.

Mourinho er, som bekendt, en rimelig konsekvent herre og der var ingen tvivl om at Eriksen blev frosset ud, efter han nægtede at forlænge sin kontrakt.

Faktisk spillede han kun fuld tid i 12 af 29 kampe i Tottenham (både under Poch og Mourinho).

Eriksen ville næppe miste sin plads på landsholdet, men med udsigten til et forår primært på bænken, kunne det givetvis gå udover hans form til EM.

Dermed mener jeg også der var et vist pres på Eriksen for at vælge en arbejdsgiver der stod klar med en kontrakt og spilletid allerede fra januar.
0