Vi skal altid gå efter at vinde, ja. Ellers kan man lige så godt lade være med at spille.
Jeg er helt enig i, at gårsdagens præstation vel nok var den bedste siden... ja, siden Chievo kampen. Men jeg forventer bestemt ikke mere af meget af det samme mod eksempelvis Torino eller Udinese. Giampaolo´s Sampdoria er et hold der inviterer til den slags og er på mange måder, rent taktisk, en ønskemodstander for os og vores styrker.
Som Nerazurri skrev i går, inden vi scorede vores første mål, så gjorde Sampdoria´s relativt høje pres at der var masser af plads til Rafinha, Candreva og især Perisic, der så udnyttede det på fornemmeste vis. Jeg har en klar forventning om, at Torino, Hellas, Udinese og alle de modstandere, for hvem et point mod et storhold næsten er en sejr, forsøger at kvæle vores offensive spil, ved at stå dybt og spille på kontra - som vi har set hele sæsonen. Så jeg forventer, at vi går et par kampe i møde, hvor vi igen igen sidder her og bander over, det går for langsomt og at der er for lidt kreativitet. Vi har immervæk stadigvæk ikke fået Den Gyldne Nøgle tilbage, som Sneijder tog med til Istanbul i sin tid, og som kan lirke de fleste forsvar op.
Dermed så absolut ikke sagt, at jeg tror, vi endnu en gang går en tørkeperiode i møde. Vores selvtillid og moral bør være på vej opad igen, Spalletti ser ud til at have fundet en startopstilling der fungerer, Rafinha er så småt i gang og giver os en trussel centralt også, Candreva og - vigtigere endnu - Perisic ser ud til at være vågnet en smule op og Icardi er helt tilbage fra skader og skarp (i øvrigt godt set af Spalletti at pille ham ud i går - Samp begyndte at lade deres frustrationer gå ud over ham). Det kombineret med at vi igennem hele sæsonen ikke har lukket mange mål ind bør bevirke, at vi er noget bedre rustet til de næste par kampe, end vi var før Napoli-kampen.
Men ja, et nederlag til Hellas, og så kan vi meget vel være tilbage ved nul.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza
Triplete Solo Noi