Ranocchia er jo nødt til at være der med Murillo ude, desværre. Alternativet er Medel i forsvaret, og så vil du stille med Brozovic, Kondogbia og Banega centralt. Hvis du så Tottenham-kampen vil du vide den opstilling er mere harakiri defensivt.
Inter spillede 3-5-2 pga forfatningen konditions-mæssigt, som De Boer udtalte. Valgte derfor 3-5-2, for at spille mand-mand mod Chievo´s "rombo" fremme, for at skabe overtal på midten med wingbacks. (Candreva og Nagatomo). Så Eder blev faktisk ikke spillet ude af position, men blev ligesom Candreva spillet på en position som de senest gjorde til EM under Conte. Så jeg ser intet i De Boer´s plausible argumentation vise at han ikke var forberedt hverken på modstander eller holdets forfatning lige pt....
Problemet var snarere at spillet igen-igen, gik for langsomt centralt og Medel dur IKKE som regista og styre tempo og opspil nedefra, når modstanderen lader os have bolden 70% af tiden. Det går så langsomt at de når at komme på plads og i den situation blir Banega også ufarlig.
Ligesom et opspil med Nagatomo aldrig skaber noget offensivt. Jeg tror faktisk ik jeg har haft så megen afsky for en spiller i Inter-trøjen siden.... ja, rigtig længe. Vi mangler helt klart en venstrebenet back, en regista og en central forsvarer som kan være 1. backup fremfor Rano. Garay, Criscito og Joao Mario er vores foretrukne hvis vi følger hvem medierne nævner. Lad os nu være med at bruge dumme penge på Gabigol evt, når behøvet er langt langt større på andre vitale områder. Og så må de gerne ofre Brozovic aht. FFP og finansiering for min skyld. Den attitude og stil han viste ved sin indskiftning i går var under al kritik og der er for store Guarin-agtige udfald med ham.
Handa og D´Ambro forklarer det jo meget glasklart i mixed zone efter kampen, det frit oversat lød a la: "Vi er ikke i ordentlig form, turen til USA har ikke hjulpet, det her falder ikke tilbage på De Boer, men organisationen. Vi er nødt til at være et hold og kan ikke vinde kampen individuelt, det er vi ik gode nok til". (Den sidste ting falder vel tilbage på, at det var game-planen under Mancini...)
Vi kommer fra en situation hvor vi spillede uden kollektivt genpres, uden fokus på at spille possession-bold hurtigt og spille i trekanter. Hvor 9´eren ikke skulle deltage i opspil etc etc. Det lærer man ikke på 12 dage med De Boer, det er evident. Og De Boer siger 3-4 måneder før det er implementeret fuldt ud. Spændende om der er tålmodighed fra baglandet hertil, men det er ledelsen´s problem.
Det her falder også tilbage på ledelsen´s håndtering af denne pre-season, og hvad der foregik fra Suning tog over primo Juni til de trådte op i USA ultimo Juli. Den 1,5 måned har skabt den situation De Boer nu skal løse, hurtigst muligt. Udlænding, ny liga, ny kultur, nye spillere, ny stil. Jeg tror han har nok at lave. :-)