@Fox:
Jeg kan godt forstå I, efter så mange magre år, ikke tør juble før det er matematisk sikkert :) Som Milan fan tør jeg heller ikke juble før Top 4 er matematisk sikker.....frygter virkelig et senarie hvor vi SKAL bruge points i sidste kamp.... Ude mod Atalanta.
Og det er jo lige præcis det her det handler om. Vi står jo altså med en lignende kamp i næstsidste spillerunde hvor vi møder Juventus i Torino. Alene det betyder at Juventus ikke behøver at hente mere end 4 point på os over de næste 10 kampe (11 for deres vedkommende) for at vi står i 37. spillerunde og risikerer at smide det hele på gulvet med et (stort nok) nederlag til Juventus.
Dog mener jeg også, I er nødt til at give lidt slip og anerkende hvor gode I har set ud i denne sæson. Tidligere havde I sgu aldrig fået 3 points I en kamp som igår mod så godt et Atalanta hold, men I har overtaget den usårlighed og tro på egne evner, som vi havde i hele slutningen af 2020. Selv ikke den sædvanlige uro omkring klubben (manglende løn, nye ejere osv.), Kan fjerne jeres fokus.
Jeg forstår ikke helt hvorfor der hele tiden skal insinueres et lighedstegn mellem at være forsigtig med at kalde os Scudetto-vindere og så at være i stand til at anerkende
hvor gode vi er.
Jeg anerkender fuldt ud (og har i øvrigt gjort det i noget tid) at vi spiller som det bedste hold i Serie A. Jeg anerkender også at vi i denne sæson har vist det højeste topniveau samt det højeste bundniveau af alle Scudetto-bejlerne. Endelig gentager jeg også gerne at vi i Conte har den absolut bedste træner i Serie A og en af de allerbedste i hele verden. Og ja, så har vi nogle fantastiske unge spillere i Bastoni, Barella, Hakimi og Lautaro mens vi har en absolut verdensstjerne i Lukaku og Serie As måske bedste forsvarsspiller i De Vrij. Osv. osv. osv.
Men det ændrer selvsagt ikke på at det er alt andet end usandsynligt at Juventus skulle kunne hente sølle 4 point på os i en periode hvor der er hele 30 at spille om.
Derfor er jeg ikke klar til bare at lade som om vi har vundet noget som helst endnu. Jeg tager det ligesom holdet - én kamp af gangen.