Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af OC
Kineserne skal ud. At man reelt kan mene andet chokerer mig faktisk en anelse, når man som ejer så fundamentalt skider højt og flot på sportens grundbegreber og ånd. Så kan man gemme sig så meget bag undskyldningen at Zhang ikke måske har været den største, andenstørste, tredjestørste eller for den sags skyld tiendestørste drivkraft bag idéen som man nu skal for at nægte at se sandheden i øjnene, men han/Suning gik stadig i seng med djævlen, og må tage skraldet deraf.

Det her er ikke en ´upsi´-situation, hvor man i øvrigt også lige skal huske at give den unge mand (som om kransekagefiguren i øvrigt har bestemt noget som helst selv) en chance til, fordi det går godt sportsligt. Det er en historisk stor blamage, som retteligt vil plage klubbens image og ry i lang, lang tid.

Ud af døren, og så må man starte forfra.
La prende Vecino.
Skrevet af Interforlivet
@Gl. Vardevej: Dette cirkus er forfærdeligt på mange måder, og der er absolut rigtig meget at græmme sig over. Men min kærlighed til Inter kan ikke sådan lige forsvinde fra den ene dag til den anden. Så det der med at tale i ultimativer kan/vil jeg slet ikke være med på. Jeg synes ærlig talt det er lidt barnligt.
Skrevet af Flying Dutchman
@ OC

Det er jeg ikke enig i.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af OC
Nej, det kan jeg læse, og jeg kan stadig ikke begribe det synspunkt.
La prende Vecino.
Skrevet af Flying Dutchman
Det er fair - jeg har også lidt svært med at sætte mig ind i dit. I min verden er det ikke enten eller, og da især når projektet dør en stille død.

Som skrevet, kan jeg sagtens forstå at kineserne, deres økonomiske situation in mente, lod sig lokke af de store penge. Jeg kan også sagtens forstå, de ikke gad at sakke agterud ift. Juventus og Milan, hvis ESL skulle være blevet en realitet.

De sidste to dage skal absolut ikke glemmes og som skrevet, så er det ikke fordi min begejstring ved kineserne er lige så stor som den var i sidste uge - men når man er stor nok til at indse, man tog fejl og når at vende bilen, inden det går helt galt, så har jeg det in mente.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Chino
@FD

Suning har gjort et godt stykke arbejde hidtil, men de har valgt at gå all in på en helt vanvittig plan udtænkt af Agnelli og Perez, som nu ser ud til at kuldsejle. Zhang & co. har vist, at de er klar til at spille hazard med hele klubbens historie og ry. Det var et ekstremt dumt sats. Og det skal selvfølgelig have konsekvenser.

At forestille sig, at Zhang kan blive siddende som formand efter den her kæmpe fadæse er vanskeligt.

Der skal en usandsynlig god forklaring på bordet.

Skrevet af Martinovic
Italienerne er nok også dem, der har størst behov for ESL. Hvis ikke de andre klubber havde trukket sig eller er på vej til det, så tror jeg, ESL havde set dagens lys. De italienske klubber har ikke pli til at gå forrest og sige nej tak - sandsynligvis pga. de mange penge i turneringen.
Mojn do!
Skrevet af Chino
da især når projektet dør en stille død


Stille død? Det her er en af de største skandaler i fodboldhistorien. ESL går i graven med et brag.

Som skrevet, kan jeg sagtens forstå at kineserne, deres økonomiske situation in mente, lod sig lokke af de store penge. Jeg kan også sagtens forstå, de ikke gad at sakke agterud ift. Juventus og Milan, hvis ESL skulle være blevet en realitet.


Det her er simpelthen så vildt skrevet, at jeg dårligt har ord for det. Du mener seriøst, at fordi kineserne er trængt op i en krog på hjemmefronten, så er det OK at tage Inter som gidsel?
Skrevet af Flying Dutchman
@ Chino

Tja, det er jeg så ikke ubetinget enig i. At kinesere tilsyneladende ikke helt har forstået, hvad Serie A og CL helt præcis er for en størrelse, er dumt, men vel ikke odiøst (og her skeler jeg meget mod "italienerne" i ledelsen - hvad lavede de?).

Endvidere er det lige tidligt nok at konkludere, Inter gik all-in. Tidligere meldte The Guardian om, at der har været tale om fire klubber, der reelt set gik all-in, og så otte klubber der af økonomiske årsager meldte sig til. Så indtil der kommer noget konkret på banen, agter jeg lige at se an, hvor engageret Zhangerne var i projektet. Det har været to stormfulde dage og jeg skal lige trække vejr et par gang og orientere mig noget bedre.

Og selvfølgelig bliver Zhang som formand i den kommende fremtid. Vi er ikke et demokrati, hvor klubbens aktionærer med periodiske mellemrum stemmer om hvem skal være præsident. Zhangerne ejer klubben og medmindre der kommer et godt bud på bordet, ejer de også klubben i den kommende fremtid.

Du mener seriøst, at fordi kineserne er trængt op i en krog på hjemmefronten, så er det OK at tage Inter som gidsel?

Tager Inter som gidsel? Hjemmefronten? Hvad fabler du om?

Klubbens økonomiske fremtid var ganske offentligt i store problemer. Jeg ved ikke hvor meget du har fulgt med, men vi kunne blandt andet ikke betale spillernes løn i et par måneder, var nødt til at udsætte et par delbetalinger til andre klubber og har været nødt til at låne penge hos Goldman Sachs for at nå i mål. At kineserne så ser en mulighed for at hive 320 mio. € p/a ind, ved at deltage i det foretagende, kan jeg ikke fortænke dem i - uanset hvor kluntet og kritisabelt projektet viste sig at være.

Men lad høre, hvad skal løsningen så være? Du vil sparke Zhangerne ud.

Lad os lege, det hermed er gjort.

Hvad så nu?
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Interforlivet
Jeg har ærlig talt også ret svært ved at forstå din stillingtagen, FD, selvom du som sædvanlig argumenterer fint for din sag.

Det her kan vel snildt kaldes den største skandale i nyere fodboldhistorie, og det kommer med garanti til at forfølge klubben(s ry) i mange år ud i fremtiden.

Det er en skamplet på vores ellers flotte historie, og det kan vi selvsagt ikke bare lade stå og så fortsætte uden konsekvenser for dem som bærer skylden.
Skrevet af Flying Dutchman
Holy crap, så er vi ud i den igen, hvad?

Hvor har jeg præcis skrevet, at vi bare skal lade som ingenting og gå videre, uden der kommer konsekvenser for ledelsen? Som jeg allerede i går gav udtryk for, kan jeg sagtens leve med hvis vi skal betale en klækkelig bøde og starte i minus i næste sæson - også selvom vi reelt set ingen regler har brudt.

Problemet er bare, at vi intet ved, hverken om forløbet, beslutningsprocessen og i endnu mindre grad vores rolle i alt det her. Vi ved ikke engang hvor den interne skyld skal lægges - så jeg hopper altså ikke med på lynchstemningen endnu. Jeg synes ærligt talt, det er lidt barnligt.

Jeg er med på, at høtyvene er ude og faklerne er tændte og at det kan være svært at lægge dem igen - hell, jeg har selv været gnaven, grænsende til det sure hele dagen i dag - men det kan være man lige skal vente med at lynche kineserne, før man faktisk ved hvor skyldige de egentlig er i hvad i sidste ende endte med at være en våd prut.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Chino
@FD

At kinesere tilsyneladende ikke helt har forstået, hvad Serie A og CL helt præcis er for en størrelse, er dumt, men vel ikke odiøst (og her skeler jeg meget mod "italienerne" i ledelsen - hvad lavede de?).


Det er for naivt at tro, at et kæmpe foretagende, der køber en fodboldklub for milliarder ikke har sat sig ind i klubbens og fodboldens historie. Den køber jeg simpelthen ikke.

Endvidere er det lige tidligt nok at konkludere, Inter gik all-in.


Jeg har ikke sagt, at Inter gik i frontlinjen. Jeg har sagt, at Zhang & co. har smidt alle sine æg i én kurv, som nu bliver smadret, og derfor kan de ansvarlige selvfølgelig ikke fortsætte. Forestil dig en hvilken som helst anden virksomhed, hvor der var blevet begået så vild en fejl. Det er som om, at du slet ikke har forstået, hvad det er, Suning har forsøgt at få os ind i. En undergravelse af fodbolden. Et lukket selskab, hvor man ikke kan rykke ud, hvis man er én af de særligt udvalgte, der ikke har takket nej. Det er utilgiveligt i min bog, det Suning har gjort.

At Zhang & co. så ikke har været de mest engagerede i projektet er ikke en formildende omstændighed.

Men lad høre, hvad skal løsningen så være? Du vil sparke Zhangerne ud.


Ingen kan sparke dem ud, men jeg forventer klart, at Steven Zhang trækker sig i morgen. Og så forventer jeg, at Suning tager sit ejerskab op til revision, hvis de da ikke stadig har planer om at sælge klubben. Det her er uværdigt for alle parter.
Skrevet af Chino
Vi ved ikke engang hvor den interne skyld skal lægges - så jeg hopper altså ikke med på lynchstemningen endnu. Jeg synes ærligt talt, det er lidt barnligt.


Den interne skyld? Vi er forhåbentlig enige om, at denne slags beslutninger falder tilbage på toppen ligegyldigt, hvor idéen er opstået?
Skrevet af Martinovic
Den interne skyld? Vi er forhåbentlig enige om, at denne slags beslutninger falder tilbage på toppen ligegyldigt, hvor idéen er opstået?


Hvor mange hører under toppen - hvor langt ned i hierarkiet skal vi?

Jeg spørger, da det samme scenarie finder sted i Milan.

Mojn do!
Skrevet af Flying Dutchman
@ Chino

Det er for naivt at tro, at et kæmpe foretagende, der køber en fodboldklub for milliarder ikke har sat sig ind i klubbens og fodboldens historie. Den køber jeg simpelthen ikke.

Nej, selvfølgelig gør du ikke det - dit argument står og falder ved, at kineserne helt overlagt har forsøgt at dræbe og begrave klubbens historie. Så går det jo ikke at tro andet, end at Zhangerne helt er indforstået med vores historie og historik i Serie A og CL.

Så står jeg tilbage med, at vi er ejet af en virksomhed, der kommer fra et land der noget nær ingen fodboldtradition har - og hvor Serie A indtil for meget nyligt var en non-entity. Er det virkelig en stretch at antage, at Zhangerne måske har undervurderet, hvor vigtig Serie A og CL er for klubben og dens fans? Det synes jeg ikke - men det synes du.

Det er som om, at du slet ikke har forstået, hvad det er, Suning har forsøgt at få os ind i.

Jeg er udmærket klar over, hvad Suning har forsøgt på, ja. Men det er som om du lettere elegant bliver ved med at hoppe over, at deltagelse i ESL, uanset hvor klamt det havde været og uanset at det havde kostet dem et hav af fans (deriblandt mig), havde sikret Inter økonomisk i den kommende fremtid. Suning er ikke ejere af fodbold - de er ejere af Inter, og de tænker selvfølgelig på Inter og ikke på fodbold. Ikke mindst da Inter i høj grad er en forretning for dem.

Jeg kan fortsat ikke fortænke kineserne i at glo på de 320 mio. € p/a og tænke det var en god idé.

At Zhang & co. så ikke har været de mest engagerede i projektet er ikke en formildende omstændighed.

Det synes jeg bestemt det er, hvis det passer.

Ingen kan sparke dem ud, men jeg forventer klart, at Steven Zhang trækker sig i morgen.

Sure, og så ansætter de bare en ny kineser i stedet for.

Den interne skyld? Vi er forhåbentlig enige om, at denne slags beslutninger falder tilbage på toppen ligegyldigt, hvor idéen er opstået?

Selvfølgelig. Men hvor er toppen? Steven Zhang? Zhang Jindong? Zanetti? Marotta? Antonello?
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Chino
Det må en nærmere undersøgelse klarlægge. Men for mig at se er der ingen tvivl om, at den øverst ansvarlige bør trække sig omgående ovenpå den her skandale. Og ejerne kraftigt overveje deres engagement i klubben.

Det her er et kup mod fodbolden, der er slået fejl. Det var et gigantisk (og sikkert desperat) sats af Suning, som i teorien kunne være endt godt, men nu hvor det smuldrer, så bør de tage konsekvensen.
Skrevet af Brumbasse4
Inters dage kan være talte. ELS var redningen. At Inter i den grad har levet over evne er tydeligt, og nu ser det virkeligt sort ud.
Skrevet af Flying Dutchman
Men for mig at se er der ingen tvivl om, at den øverst ansvarlige bør trække sig omgående ovenpå den her skandale.

Enig. Men indtil vi ved hvem den øverste - eller nok snarere mest - ansvarlige for den her fadæse har været, er det efter min mening lige tidligt nok bare at klynge Zhangerne op, klappe hænderne sammen og sige at alt er løst nu.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Flying Dutchman
Nå, men jeg kan godt mærke, at høtyvene ikke bliver lagt foreløbigt - stemningen er jo berusende. Giv den gas drenge, klyng nogle kinesere op, om ikke andet verbalt!

Jeg tager lige et par dage for at glæde mig over, at det faktisk lykkedes almindelige fans at sætte en stoppe for udviklingen i moderne fodbold, at vi efter alt at dømme både kan spille Serie A og CL i næste sæson, at vi ligger nummer ét og at "kuppet over alle kupper" endte i en våd prut. Og hvem ved? Det kan jo være, at UEFA faktisk også lærte noget af alt det her. Træerne gror tilsyneladende i himlen i dag.

Møzzer.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Rossoneri
Af nysgerrighed, hvorfor skal nogen trække sig for at bakke op om et projekt der åbenlyst vil være til gavn for klubben?

Altså, jeg har respekt for at folk er imod projektet, men er der nogen der har gjort noget forkert?
annonce
0