Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af OC
Inter afviste, fordi de ikke kunne nå at finde en afløser. Nu bliver det interessant, om han forlænger eller han smutter næste sommer.


Nej, man afviste fordi PSG sejlede rundt og blev ved med at afsende bud der var langt under det man var villige til at sælge for.

Nu melder de fleste rapporter at alle sejl sættes ind på en forlængelse. Spændene om Milan vil, når man har brugt hvert transfermarked de sidste 2-3 år på at afskibbe ham.

Forhåbentlig får han armbåndet og en klækkelig lønforhøjelse.
La prende Vecino.
Skrevet af Rossoneri
God kamp folkens.
Skrevet af Nickdkinter
Brozovic hvilket opspil og mål. Fuck ja!!!!
Skrevet af Nickdkinter
Nej et lorte mål de for! For helvede
Skrevet af Nickdkinter
Vi skal i gang igen. Laver alt alt alt for mange personlige fejl
Skrevet af Nickdkinter
6 mand om at dække 2 spiller op og det går galt. Det er altså utroligt ringe det her!
Skrevet af Nickdkinter
Vi sejler i det forsvar idag. Hold da kæft
Skrevet af Nickdkinter
Dzeko 2-3 kom nu
Skrevet af Fox@Mulder
Tak for kampen drenge - vanvittigt pres I fik lagt på os efter Dzekos mål.
Rossonere siden 1988. Forza Milan per sempre!
Skrevet af Nickdkinter
For tjent vi tabte idag. Vi sejler i forsvaret også kom der alt for mange personlige fejl! Træls vi ik fik scoret til 3-3.
Barella ligner ikk en som gider :/.
Tirsdag står den på cl hjemme imod Bayern. Det kan blive grimt hvis vi spiller sådan her.
Skrevet af Skrikaku
De redninger Maignan disker op med, ser man bare ikke længere i den anden ende. Håber Onana får chancen med Bayern. Er virkelig bekymret for forsvaret, så skidt ud i dag. Ellers gode indskiftninger, som gør at kampen trods alt bliver spændende, og at vi ikke falder fuldstændig igennem i dag.
Skrevet af Slettet(560810232201)
Det må stå klart for selv Inzaghi nu, at Handanovic ikke bør vogte målet mere. Onana på kassen, og det med tillid de næste mange kampe.

Og hvad er det lige der er sket med De Vrij og Bastoni henover sommeren? De spiller som om de aldrig har spillet sammen, med hovedet under armen.

Der er heldigvis lang vej igen, og mon ikke vi får vendt skuden?
Skrevet af Martinovic
Bastoni var meldt syg i dagene op til kampen.

Inter manglede Lukaku, men i større grad er Perisic savnet. Han drev altid gæk med Calabria.
Mojn do!
Skrevet af Fox@Mulder
Jeg synes faktisk det falder lidt tilbage på Inzaghi - vi må jo aldrig få lov at dominere jer så meget som vi gør fra det 25 til 65 min

At han stiller med to "små" hurtige angribere gjorde, I ikke havde én at spille den op på - alligevel blev der rigtig mange gange slået høje bolde frem og det var ingen udfordring for Kalulu og Tomori.
Dette gjorde I hele tiden kom under pres og aldrig rigtig fik lov at spille jeres eget spil. Da Dzeko kom ind ændrede kampbilledet sig også omgående, selvom noget også skyldtes træthed på midtbanen.
Rossonere siden 1988. Forza Milan per sempre!
Skrevet af Soren32
@Fox
Jeg synes, du har ganske ret i dine betragtninger. Og man så jo også, hvordan det gav andre muligheder at have Dzeko inde på banen.
Men det er ikke første gang, at Inzaghi går forkert i byen med sin taktik. Der tegner sig desværre lidt et billede af, at han enten starter med den forkerte formation til kampen, men har held med indskiftningerne – eller rammer med en ok starter, som han så forpurrer med sine indskiftninger. Og det bliver ofte det her med, at vi kommer bagud og må ind og jagte fremfor at have en spot on gameplan fra start til slut.

Mange medier var også efter kampen ude og kritisere ham for flere ting. Dels hans start, dels hans indskiftninger, som kom for sent! For manden har jo selv udtalt, at vi ikke må have de har ”blackouts” i kampene. Hvorfor så ikke reagerer i halvlegen eller bare hurtigere? Her ER vi bagud med 3-1, men allerede længe inden har vi været domineret? Hvad regner han med?
Medierne har desuden beskrevet ham som lidt af et dådyr fanget i lygterne.

Herudover, så har jeg personligt flere gange nævnt, at vi har samme problemer som i preseason, når vi møder hold med lidt modstand. Fint at vinde over hold, der skal dyste om at blive oppe, det skal vi jo. Men når vi ikke vinder mod de direkte konkurrenter – eller hold som Lazio lige under – så er det hele lige meget. Inzaghi har møghamrende travlt med at rette op på den her skude. For spillet fungerer ikke, når vi bliver presset. Og Så vælger han, som du siger, at spille med to små angribere mod en baglinje, der er designet til at æde dem. Vi har vel nærmest kun målet som et godt gennemspil. Fordi Martinez netop ”leger targetman” og formår at holde bolden.
Men det værste er det gennemgående dyk i niveau. Bastoni og Barella har længe set helt forkert ud. De Vrij havde ikke en god kamp her senest heller. Netop Bastoni og De Vrij må være Girouds yndlingsmodstandere. Dumfries har været god nok, men faldt helt igennem mod jer. Hakan lignede for det meste også en, der havde set et spøgelse. Correa er sådan en humørspiller, at man skulle tro, det var løgn! Fint med hans gode aktion, men så var han ellers væk. Og vores personlige fejl, der fører til mål + en rusten Handa, der ligner en målmand fra Serie C sammenlignet med jeres? De her ting må Inzaghi da for pokker også se?

På papiret – og det her er ikke ment som en provokation – skal vi gerne slå jer. Jeg mener, vi har en startellever, der kan slå alle. Men ikke nødvendigvis med Inzaghi ved roret. Der bliver lavet for mange af de samme fejl fra hans side.
Jeg er som før skrevet overbevist om, at en manager som Conte ikke havde set et sådan dyk i niveau og rystende usikkerheder, som der er kommet under Inzaghi nu her. Jeg synes også, at Contes vindermentalitet er ved at være sivet ud af holdet. Der er meget at kritisere, og der er kun svar på kritikken mod bunden af serie A. Det kan blive en meget lang sæson, hvor Inzaghi er væk inden vinter. Jeg håber naturligvis, han får vendt skuden, får truffet de rette taktiske valg, reagerer PROaktivt, hæver spillernes niveau og banker vindermentaliteten retur. Så man ikke har tabt alle chancer inden for de næste måneder og skal finde endnu en ny træner.

Sorry for the rant. Det er bare virkelig søgerligt at være vidne til og til stor frustration. Selv her, hvor man lige har kunne slikke sårene fra nederlaget lidt.
Skrevet af Martinovic
På papiret – og det her er ikke ment som en provokation – skal vi gerne slå jer. Jeg mener, vi har en startellever, der kan slå alle.


Jeg vil sige både og. Inters hold er måske en tand stærkere end Milans, men jeg synes, at et par af jeres bærende spillere begynder at skrante lidt. Handanovic og De Vrij er ikke, hvad de var for et par sæsoner siden. Barellas niveau er meget op og ned - det samme med Hakan. Dumfries er en dygtig højre kant, men jeg sagde allerede ved afgangen af Perisic, at han bliver et savn for Inters offensiv. Gosens er et stykke fra niveauet i Atalanta.

Havde I fået Bremer i stedet for De Vrij, havde jeres defensiv være skræmmende, hvad angår fart, rutine og fysik.

Offensivt er Inter noget stærkere end Milan. Rigtig meget af vores spil er bygget op omkring Leao, mens Inter er bredere dækket ind.

Lige pt. ser det meget lige ud mellem os, jer og Napoli. Juve skal ikke undervurderes, men spillemæssigt hænger de stadig i suppedasen.

Mojn do!
Skrevet af Soren32
Ja, Inters hold er netop en tand stærkere. Men min pointe er jo netop også, at vores manager ikke formår at vise det. De Vrij er jo ikke 35, men virker rusten og til tider meget sløv. Handanovic skal altså til at ud (æret være hans minde), så hvorfor ikke bare få Onana ind fra start fremfor at bruge en spiller, der igennem de seneste sæsoner har været nedadgående i sin kunnen. Og at spilleres niveau er meget op og ned er jo netop også et symptom på ikke særlig heldigt trænerarbejde.
Damian spillede egentligt okay, og selvom han ikke er nogen Perisic, så burde det ikke gøre en forskel på, om vi kan slå jer eller ej. Og jeg mener det ikke på nogen nedladende måde. Jeg synes bare, at Pioli er vildt god til at få meget ud af sit materiale, hvor Inzaghi ikke er det nu her – eller lige så kontinuerligt. Det at ”stærkest på papiret” så ikke kan bruges er jo også bare en cadeau til Pioli.
Skrevet af Rossoneri
På papiret – og det her er ikke ment som en provokation – skal vi gerne slå jer. Jeg mener, vi har en startellever, der kan slå alle.

Det er en ret arbitrær betragtning - det er jo ikke bilkort vi spiller.

Faktisk mener jeg Milan bør slå Inter set på baggrund af de kompetencer der ligger i de to hold. Dermed ikke sagt, at Milan bør vinde over en hel sæson.

Inter er, efter min bedste overbevisning, bedst, når spillet bliver bygget op fra bagkæden og via midten. Herunder får spillet wingbacks retvendt, så de kan lægge et pres og samtidig strække modstandernes backkæde.

Der er nogle rigtig dygtige boldspillere i bagerste kæde og på midtbanen, krydret med et angreb der byder på flere kompetencer.

Jeg ser dog ofte Inter komme i problemer mod hold der er gode til at presse højt på banen - og lige præcis dét er Milan. Det neutraliserer midtbanen, inklusive wingbacks (som vi så lørdag aften). At Inzaghi så stikker en kæp i hjulet på sit eget hold med valg af angribere, gør det selvfølgelig ikke nemmere.

Men selv med Dzeko som starter, ville Milan givetvis have haft held med at stække Inters gameplan. Milan råder jo fx også over Kjær der har vist kompetencerne til at lukke en stor stærk angriber ned (som set flere gange med Lukaku).

På samme måde har Milan også vist svaghedstegn mod hold der presser højt på banen. Dels fordi vi spiller med en ekstremt høj backkæde, som potentielt efterlader rum ved omstillinger. Og dels fordi vi insisterer på at spille ud af egen zone, hvilket har resulteret i mange farlige boldtab - og heraf indkasserede mål på omstillinger. Kampene mod Liverpool sidste år værende bedste eksempel til demonstration.

Men her er Inter bare ikke et hold med sine primære kompetencer i det høje pres/genpres. Ikke dermed sagt, at det er Mourinhosk fodbold, men andre hold gør det bedre. Og Milan viste jo også, at der ikke generelt var problemer med at spille bolden ud af egen zone.

Inter har også haft held med at udnytte dødbolde mod Milan og her kunne Dzeko igen have været et væsentligt våben. Men det er selvsagt lidt spinkelt, at basere sine vinderchancer på det.

Herunder vil det være en rimelig konklusion, at Milan i højere grad i de indbyrdes kampe, vil have held med at spille på egen præmisser. Teoretisk set, vil det give bedre chancer for succes.
Skrevet af Soren32
@Rosso
Ja, gud forbyde at man sammenligner hold spiller for spiller som et pejlemærke for overordnet kvalitet. Men den snak mener jeg faktisk, vi allerede har haft? Uden at blive enige.

Men altså, anyway: Et af problemerne er jo, at Milan får rig mulighed for at spille på deres kompetencer. Havde Kjær spillet og Dzeko også, havde I nok også stået tættere på jeres eget felt. Men Inzaghi skal jo læse, at Kjær ikke starter inde igen, og at I derfor vil stå i jeres højere pres.
Med Kjær inde, havde man vel set samme tendens som mod Sassuolo, hvor jeres gode spil ikke kommer til udtryk. Den gave havde jeg da gerne taget imod.

Men det jeg skriver er også, at netop midten ikke fungerer, da en mega bærende spiller som Barella ikke præsterer for tiden, andet end mod det ringeste Serie A kan byde på. Og så ved jeg ikke, om Mhikis rutine måske havde været bedre end en Hakan, som har det svært mod jer af alle mulige årsager.

I øvrigt mener jeg, at det der neutraliserer wingbacks er dommeren, der ikke var god for kampen med de tidlige kort til frøken Theo og Hr. Dumfries. Man kunne også mene, at Hernandez i øvrigt skulle være røget ud, havde dommeren fulgt sin linje. Men sket er sket.
Skulle vi have angrebet mere og presset jer højere? Ja, det mener jeg da også. Vi har spillet noget af vores bedste fodbold, når vi har blæst til angreb og ikke haft en passiv tilgang.
Jeg ved heller ikke, om det er spinkelt at basere sine vinderchancer på dødbolde? Vi har været effektive på det, så det er da et legit våben, men naturligvis ikke en decideret gameplan.
Men altså, min pointe er også, at Inzaghi ikke får nok ud af holdet. Der er tvivlsomme taktiske dispositioner, der er spillere faldet drastisk i niveau, der er et mere og mere hullet forsvar og der er ikke samme grinta og vindermentalitet som under Conte.

Her er en rating af Inzaghi efter kampen, som jeg synes rammer godt: ” No excuses acceptable for the second horror show in 2 weeks. Was lucky not to see his team humiliated. Has a deer in headlights look. Scared, instead of being proactive and making changes at half-time. His defence has more holes than Swiss cheese. Has lots to fix and no time to fix it in.”

Deer in headlights look er meget rammende. For hele hans pre-season har været nøjagtig sådan, og formen er taget fluks med mod hold, der byder bare på lidt modstand. Og mit bud er, at vi bliver savet på onsdag af Bayern.

Men jeg vil heller ikke tage noget fra Milans præstation. I har et godt HOLD, et klart koncept og en individualist i Leao, som på sine bedste dage kan gå på vandet i Serie A. Vores træner formår bare ikke at udnytte sit mandskab lige så godt som Pioli.
Skrevet af Rossoneri
Ja, gud forbyde at man sammenligner hold spiller for spiller som et pejlemærke for overordnet kvalitet.

Når man sammenligner to hold "head to head", må man vel kigge på præmisserne (?)

Havde Kjær spillet og Dzeko også, havde I nok også stået tættere på jeres eget felt.

Næppe. Skal man dømme ud fra det historiske billede, ville Kjær gå på kroppen af den store 9er der falder ned i banen, mens Tomori/Kalulu stadig står højt og stoler på sin speed til at løbe den anden angriber op.

Med Kjær inde, havde man vel set samme tendens som mod Sassuolo, hvor jeres gode spil ikke kommer til udtryk.

Det er lidt at sammenligne pærer og bananer.

Vores defensiv var jo fortsat bundsolid mod Sassuolo. problemet var i den offensive del, hvor vi forlod os på alt for mange lange bolde op på Giroud.

Og som jeg skriver, så udfordrer det også Milans opspil, når modstanderen presser højt. Her er Sassuolo bare bedre end Inter (altså helt isoleret set).

...at det der neutraliserer wingbacks er dommeren, der ikke var god for kampen med de tidlige kort til frøken Theo og Hr. Dumfries.

Ikke forstået - hvordan bremser det Dumfries og Darmian i at modtage bolden retvendt?

Desuden handler det om det taktiske aspekt. Slår man lange bolde op forreste geled, får man umiddelbart ikke wingbacks´ kompetencer i spil.

...og der er ikke samme grinta og vindermentalitet som under Conte.

Her har spillerne vel også en aktie? Ingen tvivl om at typer som Conte, Gattuso m.fl. er dygtige til at "opildne" spillere. Men hvis spillerne ikke også kan det på egen hånd, er det vel en mangel på egenskaber generelt i truppen.

Vores træner formår bare ikke at udnytte sit mandskab lige så godt som Pioli.

Jeg synes det er en lidt forsimplet fortolkning.

Inzaghi kan meget vel ikke være den rette mand i sædet i Inter. Og jeg forsøger da ingenlunde, at komme ham til undsætning - tænker det står rimelig klart udfra mine indlæg.

Jeg kom egentlig med min helt konkrete analyse af Milan-Inter i et indbyrdes opgør. Det skal, som skrevet, ikke læses som en generel betragtning omkring det overordnede styrkeforhold de to klubber i blandt. Altså, defineret ved de to holds chancer for at hente scudetto´en.

Her vil deltagere i Serie A tipstråden måske også have set, at jeg faktisk har Inter som favoritter.
annonce
0