Når man ser jeres kampe, er det som at rejse tilbage til 1960´erne og catenaccioen.
Nej. Ikke en gang tæt på. Uanset hvor kedeligt og betonbaseret fodbold, der praktiseres i blåsorte trøjer for tiden, så er vi ikke i nærheden af catenaccio´s destruktive tilgang til tingene.
Lidt små tanker om kampen i går. En fin indsats i første halvleg, hvor vi sidder på Torino - ikke mindst fordi vi rent faktisk presser højt op på banen i en taktik der gav lidt flere forhåbninger end den sædvanlige 1-0´er. Murillo og Miranda fik fuldstændigt nullificeret Torino´s offensive kæde. Mancini havde også igen sat sit hold helt rigtigt, synes jeg.
Anden halvleg var straks en mere rodet affære, ikke mindst fordi Torino skulle frem over stepperne for at hente et resultat hjemme. De er meget bedre med - ja, de er vel egentlig bedre end vi er i lange perioder - selvom de ikke kommer frem til det helt vilde. Igen; defensivt? Mange vil nok sige ja, men jeg mener bestemt nej. Torino presser os godt tilbage, mens vi ikke engang kan lægge en god aflevering. Jeg vil egentlig bare kalde det en substandard indsats fra vores side. Tak skæbne for Sandanovic i mål!
Sidstnævnte er også kampens spiller, mens midterforsvaret, Ninja (jaja!), Medel og Kondogbia også gjorde gode figurer. Jeg er dog bekymret om Icardi, der igen igen ikke kommer frem til det vilde. Palacio´s arbejdsraseri fik heller ikke Maurito til at se godt ud.
Endnu en sejr til os, over et hold der endnu ikke havde tabt på hjemmebane, og vi hænger jo fint ved i toppen med vores latterlige målscore. Der må dog meget gerne snart komme hul på målbylden.