Hvad skal vi med verdens bedste målmand når resten af holdet ikke er i nærheden af at være samme klasse?
Jeg forstår ikke den form for logik, beklager.
Ender der et flot bud på bordet for Handanovic, så er der ikke andet for end at sende ham videre, da pengene passende kan bruges på at betale af på de handler vi foretog os i sommers samt naturligvis at hente en ny keeper ind.
15-20mil € for en af vel nok verdens bedste målmænd er ikke et flot bud, og så vil der formentligt ikke være så meget som en reje tilbage når vi skal møde prisen på ca. 15mil € for Perin, medmindre vi ud i det blå fatter at Handanovic er væsentligt mere end 15mil € værd. Det ville klæde klubben hvis den stoppede med at sælge sine spiller til udsalgspriser.
Handanovic har mange år tilbage i sig og har vist en fin loyalitet, en sådan spiller er guld værd for klubben uden ham var vores chance for at nå en tredie plads for længst dødt ud.
Apropos at sende videre så kan det samme passende siges om Mancini, da man i givet fald forhåbentligt vil hente en trænerkapacitet ind som har noget der ligner en reel filosofi med det spillermateriale som han ønsker. Mancini har fået de spillere som han har peget på til vel og mærke en rigtig høj samlet transfersum, men jeg mangler stadig at se flere af de offensive spillere præstere ligesom at jeg ikke bryder mig om at sportsdirektøren blindt hopper med på det som træneren tilsyneladende ønsker.
Selvom jeg hjerteligt gerne så ham sendt hen hvor peberet gror, så sker det nok ikke fordi han ud i det blå lige pludseligt fik favorable resultater. Alle signaler fra klubben indikere også nu at han bliver en sæson mere, så medmindre den gode Mancini selv beslutter sig for at finde nye græsgange kommer vi nok til at døje med ham en sæson mere.
Man kan kritisere Mancini for nok så meget, men han kan trods alt ikke levere mirakler. Der var 3 hold der var bedre end os inden sæson startede, og selvom klubben spenderede stort så ændrede det ikke på dette, det eneste det gjorde var at forvandle os fra et midterhold til et sub top hold og dermed kom tættere på disse hold kvalitetsmæssigt.
Skal vi true de tre så må vi bygge langsomt op og finde spillere der kan styrke holdet, men det kommer ikke til at ske hvis vi sælger ud af vores bedste spillere og erstatter dem med noget der kan være fugl eller fisk.
Det der ærger mig mest er dog at Kondogbia, hold op en fiasko og han ryger formentligt også hvis han ikke opper sig gevaldigt indenfor det næste år.