Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Flying Dutchman
Jamen hvorfor bliver du ved så? Du har kun undren og hovedrysten til overs for det jeg skriver - både til OC og til dig. Det har jeg efterhånden forstået. Hvad er det du gerne vil opnå ved at gentage det så mange gange?
´
Du bliver da også ved med at henvende dig? Endvidere synes jeg, du bevæger dig lige let nok i offerrollen her, og det påtaler jeg.

Jo han gør. Alle kategorier er mere eller mindre diffuse jo.

Åhr come on, det er jo en stråmand af rang, det der. Og nej, han gør altså ikke.

Og så er jeg sådan set ret ligeglad med om OC eller du synes at jeg skulle have formuleret mig anderledes. Pointen har I vel efterhånden forstået. Om I så er enige i den eller ej, er jeg sådan set også ret ligeglad med.

Jamen, hvis du er ligeglad, hvorfor bliver du ved så?

Du har desuden stadigvæk ikke forstået kernen af debatten, men fred nu være med det.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Flying Dutchman
Ugh, nu er det først for alvor dumt og ligegyldigt. Jeg dropper "diskussionen" nu.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Stankovic
Tottenham skulle være interesseret i Ranocchia mens man forsøger at bruge ham i en aftale omhandlende et køb af Wolfsburgs Rodriguez. Rodriguez så jeg meget gerne her, så det vil bestemt ikke gøre noget.

Ligeledes skulle vi være interesseret i at hente endnu en midtbanespiller i Corentin Tolisso, hvilket jeg ikke vil fatte en pind af hvis det er rigtigt.
Skrevet af Flying Dutchman
Enig, vi svømmer i dygtige midtbanespillere lige nu. Retfærdigvis skal dog skrives, at Tolisso er et kæmpetalent - men en anden klub må få glæden af ham.

Tottenham og Wolfsburg må være enten desperate eller blinde - men jeg brokker mig ikke. Rodriguez er i øvrigt lidt af en drømmesigning og har været det i nogle år efterhånden.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Mumleren
Tolisso rygtet er sikkert blot fordi Juventus er tæt på ham, det er der ikke noget nyt i.
Heller ikke at Juventus pludselig ud af det blå kædes sammen med Rodriguez som vi angiveligt er ved at bytte med Ranocchia.
Der er nok en anelse rigtighed i noget af det, men alle spillere der kædes sammen med den ene, rygtes altid til den anden...
Det har jeg i øvrigt aldrig helt forstået, hvad det går ud på?

Rodriguez er venstre back, ikke?
Altså jeg så personligt hellere en Darmian til højre le, men alt til vores backs vil være forstærkning pt. Det er der ingen tvivl om.
Inter | siden Misura/Fiorucci.
Skrevet af Flying Dutchman
Nej, Rodriguez er vist nok højreback, dog uden jeg er 100% sikker. Er Darmian i øvrigt ikke venstreback? :) anyway, du har ret: vi har brug for forbedring på begge backs. Det skrevet, så har Ansaldi og Dambro begge oppet sig.

EDIT: Nope, Rodriguez er rigtigt nok venstreback, og Darmian det omvendte. Førstnævnte vil stadigvæk være en forbedring ift. Ansaldi (der vist nok også kan begå sig som højreback), og Ranocchia kan eventuelt indgå i en handel her, men jeg er enig i, at højreback har en lille prioritet foran venstre.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af OC
Hård tone? Hvad er det for en boble du lever i, siden "C´mon son" eller et bandeord hist og her skulle være specielt provokerende eller stødende?
Jeg har da på intet tidspunkt været ude efter dig personligt, men rettere dine argumenter eller mangel på samme.

Jeg anfægtede til at starte med dit oprindelige argument om at Inter solgte ud af ´dygtige spillere´. Du har så (på flotteste vis, må man give dig) formået at få afveget fra substansen, og i stedet har de sidste par sider handlet om en ikke-eksisterende ´hård-tone´, hvorvidt jeg fik skrevet den rigtige grad af dygtigheden af spillerne, og stråmands-postulater ala.
Hehe. Skal du nu til at hidse dig op også? Hvad er det du vil frem til?
når jeg nu nævner en lind strøm af dygtige spilere som Barcelona har solgt.

Altså en ordentlig gang backpedalling*, hvor du tydeligvis ikke havde noget modsvar som omhandlede diskussionens udgangspunkt.

Derfor gik jeg ligesom ud fra, at du ikke havde meget mere at byde ind med og trak stikket, hvilket så åbenbart er dybt ´kritisabelt´.
Blot en side senere skriver du så;
Jamen hvorfor bliver du ved så? Du har kun undren og hovedrysten til overs for det jeg skriver - både til OC og til dig. Det har jeg efterhånden forstået. Hvad er det du gerne vil opnå ved at gentage det så mange gange?


Er det helt fjernt for dig at forstå, hvorfor det måske kan være svært for os andre at finde hoved og hale i din ageren?

Jeg holder fast i min oprindelige påstand som var at vi som klub har for vane at sælge ud af vores dygtige spillere - underforstået at vi er mere tilbøjelige til det end andre klubber.


Nu nævnte du Barcelona som modeksempel, hvorefter jeg nævnte 4 (uomtvisteligt) gode/dygtige spillere som de har solgt indenfor en overskuelig fortid. Hvorfor bliver det ignoreret?
Det nytter jo ikke at kritisere Inter for at være specielt slemme til at sælge dygtige/gode spillere - i et vakuum, måske - men ikke i en verden hvor samtlige klubber sælger dygtige/spillere. Så kommer du nemlig ikke tættere på et non-statement i den kontekst du fremlagde.
for lige at sætte tingene i perspektiv, kunne et lignende postulat, hvor al relativitet bliver tilsidesat, jo hedde noget ala.: "Det er ærgerligt, at Giuseppe Meazza er så lille et stadion",

*To retreat or withdraw from a position or attitude
La prende Vecino.
Skrevet af Magnifico
Nu skal man jo ikke tage de italienske sportsmedier alt for alvorligt, når det drejer sig om den fremtidige trup og nye spillere. Faktisk løber de (for) ofte med halve vinde i den henseende. Men hey, der skal jo sælges nogle aviser hver dag.

Alligevel synes jeg, at dagens artikel i GdS om fremtidens Inter, er værd at forholde sig til:

http://www.gazzetta.it/Calciomercato/24-01-2017/inter-mercato-italiani-180549915477.shtml

Den kan naturligvis være lige så meget and som så meget andet - anyway, hvad synes de herrer interisti?
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Interforlivet
@OC: Først og fremmest tak for svaret. Det sætter jeg pris på.

Hård tone? Hvad er det for en boble du lever i, siden "C´mon son" eller et bandeord hist og her skulle være specielt provokerende eller stødende?
Jeg har da på intet tidspunkt været ude efter dig personligt, men rettere dine argumenter eller mangel på samme.


Jeg har ikke ét sted nævnt at din tone skulle være hård. Jeg synes det er problematisk at du konsekvent fordrejer mine ord i denne debat, som jo netop handler om brug af ”de rigtige” ord. Vær venlig at stoppe med det nu.

Jeg anfægtede til at starte med dit oprindelige argument om at Inter solgte ud af ´dygtige spillere´. Du har så (på flotteste vis, må man give dig) formået at få afveget fra substansen, og i stedet har de sidste par sider handlet om en ikke-eksisterende ´hård-tone´, hvorvidt jeg fik skrevet den rigtige grad af dygtigheden af spillerne, og stråmands-postulater ala.

Det er altså et udtryk for en eklatant misforståelse hvis du tror, at jeg drejede debatten væk fra substansen, fordi jeg ikke forstod substansen. Det var ikke derfor. Det var fordi jeg til at starte med ikke havde lyst til at deltage i en kompleks og på mange måder umulig debat om kategorisering af/prædikater på fodboldspillere (hvor jeg i øvrigt sad og skrev på min mobil!). Det har jeg egentlig stadig ikke. I mine øjne vil det bare ende ligeså dumt som min diskussion om profil-begrebet med FD. Men nuvel så tager vi den, da jeg selvfølgelig ikke gider have siddende på mig at det skulle være et udtryk for enten kujon-agtig adfærd eller manglende forståelse for dit indspark.

Jeg skrev ”dygtige spillere” og fravalgte dermed andre kategorier som ”markante profiler”, ”bedste spillere” etc. Og det var der en grund til. Som jeg nævnte i mit forrige indlæg, anser jeg Coutinho-salget som værende central i forhold til min holdning i denne sag. Jeg så et kæmpe lys i ham og var decideret harm da vi solgte ham for (var det?) 100 millioner kr. Coutinho var på ingen måde en ”markant profil” i Inter - hverken inden for min eller FDs referenceramme. Han var heller ikke blandt vores bedste spillere. Til gengæld var han en spiller man kunne have bygget et fremtidigt hold op omkring. Derved ville ingen af de foregående kategorier have passet på ham. Kovacic var nok heller ikke blandt vores bedste spillere. Dog vil jeg mene at han var blandt vores største profiler forstået i henhold til mit ”profil”-begreb. Perisic er efter min mening en af vores bedste spillere om end der er mange om buddet pt. Jeg tvivler dog på at han er blandt dem der sælger flest trøjer. Her vil jeg tro at Icardi fx fører an – dog uden at vide det med sikkerhed. Kan du se problematikken? Hvilken overordnet kategori passer på alle disse spillere? ”Stjerner”? Nej. ”Markante profiler”? Nej. ”Guldet” måske – den er faktisk udmærket da den indkapsler meget af ovenstående. Og som Bishops indlæg også var udtryk for, så havde han jo fint forstået hvad det var, jeg mente. Grunden til at jeg synes din adfærd og dine indlæg er irriterende er, at det virker på mig som om, at du havde/har travlt med bevidst at misforstå det. Men det er måske ikke tilfældet?

Hehe. Skal du nu til at hidse dig op også? Hvad er det du vil frem til?
når jeg nu nævner en lind strøm af dygtige spilere som Barcelona har solgt.


Tilbage til Bishops kommentar. Så mener jeg stadig ikke at eksemplet illustrerer at Barcelona skulle være lige så tilbøjelige til at sælge ud af deres ”guld” som vi er/har været. Der var ikke nogen af de nævnte spillere der var hverken bærende kræfter eller fremtidige Barca-stjerner (om end Touré viste sig i sine første år i City at være langt bedre end hvad selv Barca-staben nok havde regnet med). Så han kunne nok godt have været blevet det. Zlatan passede tydeligvis ikke ind. Og ja Sanchez er fantastisk, men han er selvfølgelig ikke bedre end Messi, Neymar og Suarez.

Altså en ordentlig gang backpedalling*, hvor du tydeligvis ikke havde noget modsvar som omhandlede diskussionens udgangspunkt.

Derfor gik jeg ligesom ud fra, at du ikke havde meget mere at byde ind med og trak stikket, hvilket så åbenbart er dybt ´kritisabelt´.


Ja det havde jeg syntes, hvis du ikke havde vendt tilbage. Og selv det kan du ikke forstå? Du er sikker på at det ikke bliver bare en lille smule personligt her – underforstået at du nu bare nægter at aligne med mig omkring selv de mest gængse opfattelser af ting?

Blot en side senere skriver du så;
Jamen hvorfor bliver du ved så? Du har kun undren og hovedrysten til overs for det jeg skriver - både til OC og til dig. Det har jeg efterhånden forstået. Hvad er det du gerne vil opnå ved at gentage det så mange gange?

Er det helt fjernt for dig at forstå, hvorfor det måske kan være svært for os andre at finde hoved og hale i din ageren?


Ja lidt er det faktisk. Men dit seneste indlæg har da oplyst mig. Så endnu engang tak for det.

Nu nævnte du Barcelona som modeksempel, hvorefter jeg nævnte 4 (uomtvisteligt) gode/dygtige spillere som de har solgt indenfor en overskuelig fortid. Hvorfor bliver det ignoreret?

Det gør det ikke.

Det nytter jo ikke at kritisere Inter for at være specielt slemme til at sælge dygtige/gode spillere - i et vakuum, måske - men ikke i en verden hvor samtlige klubber sælger dygtige/spillere. Så kommer du nemlig ikke tættere på et non-statement i den kontekst du fremlagde.
for lige at sætte tingene i perspektiv, kunne et lignende postulat, hvor al relativitet bliver tilsidesat, jo hedde noget ala.: "Det er ærgerligt, at Giuseppe Meazza er så lille et stadion",

*To retreat or withdraw from a position or attitude


Tilbage til misforståelsen. Bishop forstod tydeligvis hvad jeg mente. Det er jeg ked at du ikke gjorde, men det håber jeg, du gør nu. Jeg ville virkelig ønske at jeg havde brugt kategorien "guldet" i stedet, hvis det kunne have sparet os for alt det her.

Skrevet af Slettet(042125212608)
Lyder ærligt talt som en avis der ikke ved hvad den ellers skal skrive om. Det må virkelig være hårde tider for de stakkels italienske journalister, når de for undtagelsens skyld ikke kan skrive om alle problemerne i Inter.

Total ligegyldig artikel, men de skal jo fylde spalterne op med et eller andet.

Lad os nu se hvad der sker til sommer og så kan man forholde sig til sådanne ting til den tid. For der har været så meget, der har strittet i hver sin retning at det svært at konkludere noget som helst, udover Suning har planer om investere i klubben. Hvorvidt det så indbefatter en større italiensk kerne eller ikke, det bliver vi klogere på med tiden. Der kan vist ikke herske tvivl om at der blandt visse individer er våde drømme om det, mens andre er ravruskende ligeglade, bare kvaliteten og projektet er der.


Skrevet af Duck
Med Peter Kenyons ansættelse hos Suning må man vel forvente en Jorge Mendesficering af holdet, hvilket jo selvfølgelig absolut ikke nødvendigvis er en dårlig ting.
Skrevet af Flying Dutchman
Ja Duck, hvad var der nu med dem?

Angående de nævnte spillere, så ville det da være fedt (Chiesa, Bernardeschi og Rodriguez især), men jeg ser det ikke ske. Til dels fordi vi altså stadigvæk er i FFP-søgelys, men også fordi penge ikke gror på træer.

Ellers sker der da lidt. Miangue skal på lån hos Cagliari. Det er fint nok. Serie A fodbold, hår på brystet og så kan han tage over for Ansaldi om et år eller to. Endvidere vil Swansea og Reading begge have Ranocchia, der nu rygtes til flere klubber, end jeg har styr på. Det ville være en mindre skandale, hvis ikke vi kan få ham skudt af sted i indeværende transfervindue.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Interforlivet
Det vil helt sikkert være temmelig dårlig transfer-arbejde af klubben hvis vi ikke får skudt Rano af sted. Jeg håber dog for Tottenham (og deres fans) at rygterne om at de vil købe ham, ikke har hold i virkeligheden. For det vil da godt nok være et selvmål af rang at sende Fazio til Roma (som jo spiller fremragende pt.) og så hente Rano i Inter et halvt år efter.
Skrevet af Slettet(042125212608)
Skal man tro mediernes spekulationer, er det svært at udlede andet end at Suning har alle intentioner om at invester massivt i truppen, herunder investere i meget dyre handler.

Så al snak om at pengene ikke hænger på træerne kan vi vist godt begynde at begrave... Suning har en kiste fuld af dem, og så tror jeg sådan set UEFA og FFP rager dem en høstblomst.
Skrevet af Flying Dutchman
Jo jo, men UEFA er måske ikke helt så ligeglade.

Jeg er helt med på, at Suning har mere penge end de fleste, men det er ikke ensbetydende med, de også må investere dem i vildskab. Sådan en klub synes jeg heller ikke, vi skal være...

Endvidere ved folk med tiden også, at vi har pengene, hvorfor vi også altid vil betale overpris - og selv Suning har ikke ubegrænsede midler.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Slettet(042125212608)
Jeg syntes heller ikke vi bare skal gå amok, men når vi bliver sat i forbindelse med den ene efter den anden 40-80m euro handel, så peger det i en meget bestemt retning. Så uanset om vi kan lide det eller ej, så tyder alt på det er den vej vi går, hvertfald i første indstans.

Siden Sunings tiltråden har vi ikke andet end betalt overpris!, så tror ikke nogle er i tvivl. Hvis Suning vil have en spiller, så betaler de prisen. Blot de ca 30m for en teenager ville vi aldrig have set med de tidligere ejere.

Suning virkelig ærligt talt kold overfor prisen, det rygtes også de vil smide 78m for Veratti!

Suning har selvf. ikke ubegrænset men, en af kinas rigeste mænd er ved at købe sig ind i fortaget.. så penge bliver næppe et større problem indenfor en overskuelig fremtid. Hvorvidt man så billiger det er så en helt anden ting.

Uefa har ikke vist de har nosserne overfor bl.a. PSG, City med flere, det er ren symbolsk straffe de har leget med, det er der jo ingen der har respekt for


Skrevet af Flying Dutchman
Jeg syntes heller ikke vi bare skal gå amok, men når vi bliver sat i forbindelse med den ene efter den anden 40-80m euro handel, så peger det i en meget bestemt retning. Så uanset om vi kan lide det eller ej, så tyder alt på det er den vej vi går, hvertfald i første indstans.

Det synes jeg, er for tidligt at konkludere - som du helt rigtigt skriver i første omgang, så forsøger aviserne at fylde spalteplads. Det gør de bedste ved at se på vores nye, rige kinesere, vores historik som klub og lægge de to ting sammen.

Suning selv har udtalt, de vil fokusere meget mere på eget avl, hvilket jeg vægter noget højere end hvad diverse medier skriver.

Siden Sunings tiltråden har vi ikke andet end betalt overpris!, så tror ikke nogle er i tvivl. Hvis Suning vil have en spiller, så betaler de prisen. Blot de ca 30m for en teenager ville vi aldrig have set med de tidligere ejere.

Vi har i alle de år, jeg har på bagen som Interfan, betalt overpris. Også under Moratti betalte vi altid relativt (altså, som i i forhold til de andre klubber og økonomien i fodbold dengang) store summer for spillere, fordi klubber vidste, vi havde pengene. Ligesom nu, optrådte vi også dengang på diverse lister over dyreste transfers og jeg ved ikke hvad, så der er ikke meget, der har ændret sig her, andet end at transfersumme generelt er steget gevaldigt over de sidste ti-femten år.

Uefa har ikke vist de har nosserne overfor bl.a. PSG, City med flere, det er ren symbolsk straffe de har leget med, det er der jo ingen der har respekt for

Enig.

Det skrevet, så tror jeg dog også, at vi hvis vi fortsat og i stigende grad bliver ved med at spytte UEFA i hovedet, at hammeren så på et tidspunkt falder. Suning har dog også nogle andre muligheder - e.g., at de lader søsterklubben i Kina købe spilleren og leje ham ud til os.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Interforlivet
Jeg har samme indtryk af Suning som Z4E. Det virker også på mig som om at de har mere eller mindre ubegrænsede midler, og at de har tænkt sig at bruge dem meget snart regardless of FFP. Og mon ikke de har et par tricks i ærmet a la dem City eksempelvis har benyttet sig af i form af "hustler"-sponsoraftaler og interne køb af tv-rettigheder linet up til formålet for at undgå sanktioner? Det kunne man da forestille sig. Men ja det er naturligvis kun gisninger.

Personligt er jeg nu heller ikke just begejstret ved udsigten til at skulle ligne PSG i ageren på transfermarkedet.

PS: Til de af jer der ikke skulle have bemærket det allerede. Vi spiller hjemme mod Milan i påsken! Den formodede dato hedder lørdag d. 15. april (den mangler at blive endeligt bekræftet). 1500 kr. retur med Easy-jet. Med andre ord: En Milano-tur bliver ikke mere oplagt. Jeg skal i hvert fald af sted:)
Skrevet af Flying Dutchman
Hvad med hvad de selv har udtalt? Tæller det ikke? De har jo hele tiden haft en klar politik om, at vi skal satse en del mere på unge talenter, end hidtil (det vil sige, mere end 0) - det var jo også én af hovedgrundene bag De Boers ansættelse.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Interforlivet
Selvfølgelig tæller det da. Det er jo også derfor at jeg skriver om "et indtryk" og ikke om "en viden". Men med alle de rygter og med tanke på at Suning allerede i den grad har haft spender-bukserne på i forhold til købene af Barbosa og Mario fx virker det bare ikke helt usandsynligt, at de først og fremmest har tænkt sig at bruge penge (læs: mange penge) på at styrke holdet i den nære fremtid - også selvom de forhåbentlig vil gøre alvor ud af deres planer med talentarbejdet. Men igen som jeg siger, det er bare gisninger. Vi ved jo ikke hvad der kommer til at ske.
annonce
0