Til at starte med, vil jeg sige at Bayern i sidste ende kun har sig selv at takke for at de vinder sølv. Chelsea er mestre, og verden skal leve med det. Sådan er det bare.
Så kommer det første tudeindlæg fra min side, og den kan ikke komme på et bedre tidspunkt end dagen efter. Jeg må indrømme at jeg havde svært ved at sove, fordi der flyver så mange tanker i hovedet på en. Hvad gik galt? og er det helt seriøst kun held og tilfældigheder, der får Chelsea til at vinde dét trofæ? En STOR del af det var afgørende vil jeg sige.
Hvis man skal se på deres semifinaler mod Barcelona, så kan man ikke komme udenom at deres taktik var afventede, defensivt og destruktivt. Deres eller trænerens tilgang var at HÅBE på at modstanderens offensive kræfter brændte chancer på stribe, også må man håbe på det bedste efter. En hasarderet en af slagsen, når modstanderen har en Messi på banen. Hvor tit er det, at Barcelona ikke kan finde vej til nettet, og ovenikøbet at Messi brænder straffe? Kan man seriøst gå ind til en kamp, hvor man håber på at modstanderens angriberne er uskarpe? Efter Barcelona og Bayernkampene, så kan man åbenbart godt. Messi vælger at brænde straffe, også skal vi ikke glemme de 4-5 stolpeskud.
Hvad nu hvis Barcelona eller Bayern spillede som de plejede, og omsatte de chancer til mål. Hva er så tilgangen?
Bayern brændte straffe igår og ramte også stolpen.
Man KAN ikke komme udenom at en STOR del, og muligvis også afgørende for deres trofæ er baseret på REN HELD og Tilfældigheder. Jeg KAN ikke mindes at Chelsea havde en 100% chance mod hverken Barcelona eller Bayern. Jeg kan ikke mindes at man sidder der og siger... sikke en afbrænder af Chelsea og den kan koste i længden. Jeg kan ikke mindes et ringere og heldigere mesterhold i alle de år, jeg har fulgt med i den turnering.
Der var nok held i den sprøjte, og det skal de være glade for. Man KAN ikke vinde det trofæ én gang til med samme spil. Dertil er der SÅ mange brikker der skal på plads for dem. Messi brænder næppe straffe igen. Barcelona skyder næppe på stolpen 4-5 gange igen. Bayern brænder næppe så mange chancer igen og Cech viser igen klassen. Man må virkelig sige at han vandt det trofæ for dem, sammen med Drogba.
Det er heldigt, tilfældigt, pisse hamrende effektivt og kynisk. Det er hverken smukt, sprudlende, orgasmisk eller specielt seværdigt.
At man har ét fucking hjørnespark i hele kampen, og scorer på det er så ekstremt bittert og hul i hovedet. Jeg sad bare forstenet og begyndte at grine. Skæbnen ville tingene anderledes i denne her sæson.
Tillykke til Chelsea.
"Bare tanken om fire skridt tilbage og et til siden for så at trække op i shorts så man kan se musklerne, og til sidst at sparke bolden alle andre steder hen end i mål - Price less".