Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Slettet(042125212608)
Hvad fanden skal den gode stemning nu til for... Sådan noget høre ikke hjemme i en Inter eller Milan tråd.

Puha
Skrevet af Magnifico
Forstår godt ironien. Men bemærk, at det er en udefrakommende, en fiorentino, der er med til at skabe god stemning :-) Og hvis jeg således må tillade mig at sprænge agendaen og være alvorlig et sekund. Og på forhånd, undskyld mit sprog. Men hold da kæft for fan og hulan hvor er I dårlige til at nyde successen. I forudser allerede nedturen. Og ja, selvfølgelig vil den komme. Det er statistik umuligt, at den ikke kommer. Men det kan være om en uge, en måned, et kvartal, et halvt år, et år osv. Ingen ved det. Sådan er det. Og der er ikke så meget at gøre ved det. Men så nyd da momentet. Og skab en god stemning. Hvis ikke nu, så aldrig.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Flying Dutchman
"I"?

Tutto è meraviglioso qui!
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Interforlivet
@Mag:

Forstår godt ironien. Men bemærk, at det er en udefrakommende, en fiorentino, der er med til at skabe god stemning :-) Og hvis jeg således må tillade mig at sprænge agendaen og være alvorlig et sekund. Og på forhånd, undskyld mit sprog. Men hold da kæft for fan og hulan hvor er I dårlige til at nyde successen. I forudser allerede nedturen. Og ja, selvfølgelig vil den komme. Det er statistik umuligt, at den ikke kommer. Men det kan være om en uge, en måned, et kvartal, et halvt år, et år osv. Ingen ved det. Sådan er det. Og der er ikke så meget at gøre ved det. Men så nyd da momentet. Og skab en god stemning. Hvis ikke nu, så aldrig.

Ærlig talt så synes jeg det er noget mærkeligt noget at skrive - af flere grunde.

1) Hvordan kan du vide hvordan vi fans render rundt og har det med tingenes tilstand pt.? Jeg kan personligt fortælle dig at mit sort-blå hjerte er varmere og mere lykkeligt end det har været i maaaange år. Så hvis du tror jeg ikke nyder det, tager du grueligt fejl.

2) Det er ok at være selektiv engang imellem, men her strammer du den altså. Scroll vores tråd igennem og du vil finde masser af eksempler på udtryk for glæde, lykke og nydelse.

3) Sat på spidsen har vi intet opnået indtil videre. Vi ligger nr. 1. Det er fantastisk. MEN der ligger 4 hold bag os som på ingen måde er sat af. Så at fejre noget som helst på nuværende tidspunkt giver reelt set ingen mening. Vi skal tilbage i CL, og det ved vi ikke endnu om vi kommer. Derfor er der reelt set heller intet at fejre. Igen, betyder det så at vi ikke nyder det (jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv her)? Nej da. Overhovedet ikke. Jeg nyder hvert sekund pt. Men jeg forholder mig pragmatisk til sæsonen og fejrer derfor intet før CL-pladsen er i hus.

PS: Du misforstod i øvrigt "hånen" af Milan herinde fra min side hvis du IKKE (kursiv-funktionen virker ikke) læste den som et udtryk for netop at nyde tingenes tilstand pt.

EDIT: Den vil ikke lade mig quote af en eller anden grund.
Skrevet af Flying Dutchman
Så Mag, der stak du da lige pikken i hvepsereden.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af OC
Nyt stadion i Rom mere eller mindre officielt - lad os håbe at den nuværende succes under Spalletti ikke bliver en hvilepude for ledelsen, for det er netop en lignende kanin på stadionfronten de skal hive op af hatten, hvis den her bølge af succes skal blive afsæt til noget større.

Ellers bliver vi permanent overhalet af Roma indenfor den overskuelige fremtid.
La prende Vecino.
Skrevet af Flying Dutchman
Enig. Det virker dog til, at vores kinesere er i konstant dialog med Sala. Han er Interfan, men har selvfølgelig også en interesse i at beholde den guldgrube i indtægter, der er Giuseppe Meazza.

Jeg håber på, parterne når en løsning, for ellers er jeg bange for, du får ret i din sidste forudsigelse.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Slettet(042125212608)
Jeg er ikke videre optimistisk hvad angår stadion, ikke engang hvad angår muligheden for at opkøbe GM. Milanos bystyre har igen og igen vist at de er ufatteligt tunge at danse med og har i mange år efterhånden pure nægtet at rykke sig så meget som en mm.

Hvor meget indtjeningen på udlejning fylder er svært at vide, de virker ligeså meget som de også er en smule pludder romantiske, når man læser de udtalelser de kommer med.
Skrevet af Interforlivet
@OC: Enig. Det er alfa og omega at vi får vores eget stadion inden for en overskuelig fremtid, hvis vi skal gøre os forhåbninger om en permanent plads på den højeste hylde.
Skrevet af Flying Dutchman
Så er der muligheder udenfor Milano´s bygrænser - hvilket kineserne kan true med. GM ligger i forvejen næsten i Pero, og der må da være nogle borgmestre i de omkringliggende byer, der kunne have interesse i, at have Inter i deres baghave. Der snakkes blandt andet også om konkret interesse i Rho (det gamle Expo) og i Assago.

I øvrigt er Sala netop ikke så tung at danse med - så lad os se!

Et stadium, der kan rumme 50-60.000 tilskuere, hvor klubber tjener på hver eneste der kommer ind, vil katapultere os i en hel anden økonomisk liga.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Slettet(042125212608)
Forhåbentligt snakker vi min. 65.000 når man ser på fremmødet i indeværende sæson!

Men er helt på linje med at man bør ligge mere pres på og forhøre sig i nabo k om de kunne være interesseret for det her er hvertfald uholdbart.
Skrevet af Flying Dutchman
Ja ja, men der kommer også perioder, hvor vi ikke trækker helt så mange gæster. 50-55.000 er i hvert fald de tal, der bliver kastet rundt, og det synes jeg er helt fint: i indeværende sæson, trækker vi gennemsnitligt 51.945 indtil videre, hvilket jo er super - men i de tre foregående sæsoner har det heddet hhv. 37.270, 45.538 og 46.620 i gennemsnit - så hellere et stort set fyldt stadion, stort set hver gang, end et fyldt stadion en gang i mellem.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Nerazzurri
Der er vel 3-5 kampe, der trækker snittet op de forrige tre sæsoner. Hvis kapaciteten have været 55.000, ville snittet have været lavere. Der kommer ikke flere til Inter-Udinese, bare fordi der kun er 55.000 til Inter-gobboerne.
Solo non mai in B. Altobelli-Baresi-Bergomi-Zanetti-X-Handanovic
Skrevet af Nerazzurri
Sidste år var snittet 46.620. Af de 19 kampe var der 5 med over 55.000, nemlig mod Milan, Juve, Atalanta, Roma og Napolit.

Hvis kapaciteten havde været 55.000, ville det har været næsten 55.000 tilskuere færre i alt. Og snittet ville være landet på 43.732, altså næste 3.000 færre.
Solo non mai in B. Altobelli-Baresi-Bergomi-Zanetti-X-Handanovic
Skrevet af Magnifico
@ I4L

Jeg vovede et lidt provokativt indlæg af slagsen, med risiko for at stikke pikken i hvepsereden, som FD så malerisk definerede det. Heldigvis svarede du mig sobert og sagligt tilbage. Og tak for det.

Det er dejligt at høre, at du – og formentligt alle andre interisti – glæder sig og nyder klubbens aktuelle succes… ude i det virkelige liv.

Til tider kan man dog godt få den opfattelse, at nogle glemmer at tage virkelighedens berettigede positivitet med ind i klubtråden. Og så kan debatterne let blive en kende for selvpinerisk trættende at følge med i, ihvertfald for en gæst som mig.

Det var blot dette, jeg forsøgte at pointere. Håber at jeg lykkes bedre med min pointe her i anden omgang :-)
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Flying Dutchman
Du har klart en pointe i, at 60.000 pladser så også ville kunne facilitere de der fem, seks helt store kampe, vi har på en sæson. Men sådan et stadion er så også tilsvarende dyrere, både i konstruktion og i drift - så man skal vel vægte det? Vil man betale x-antal millioner mere for pladser, der i mange kampe vil være tomme, eller vil man spare de penge, men også spare de der 3.000 tilskuere i snit væk?

Stemningsmæssigt har det også noget at sige, men det er fra et økonomisk synspunkt selvfølgelig lettere underordnet.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Slettet(042125212608)
Vi har næsten 60.000 i gennemsnit på GM i denne sæson, så 50.000 vil være en hel del i underkanten, så når man altså ser på hvad vi potentielt kan trække på et gammelt stadion har vi i den grad potentiale til mere.

At vi trækker så dårligt de seneste sæsoner skyldtes også at vi har spiller frygteligt dårligt og ikke leverede.
Skrevet af OC
Sala snakkede om, at Milan meget gerne ville væk (det sker selvfølgelig ikke deres situation i mente, men lad os nu blive ved tanken), og derfor er best-case scenario selvfølgelig at vi køber GM fuldt ud, rekonstruerer og moderniserer så der er plads til en 70.000 stykker, og dermed har et moderne stadion med en historie som få kan matche.

På alle andre fronter end den økonomiske er mareridt-scenariet en lille toiletkumme ala. Juventus Stadium.
La prende Vecino.
Skrevet af Flying Dutchman
På alle andre fronter end den økonomiske er mareridt-scenariet en lille toiletkumme ala. Juventus Stadium.

Enig.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Interforlivet
@Mag:
Til tider kan man dog godt få den opfattelse, at nogle glemmer at tage virkelighedens berettigede positivitet med ind i klubtråden. Og så kan debatterne let blive en kende for selvpinerisk trættende at følge med i, ihvertfald for en gæst som mig.

Det var blot dette, jeg forsøgte at pointere. Håber at jeg lykkes bedre med min pointe her i anden omgang :-)
Jeg er nu ret sikker på at den eneste der nogensinde ytrer sig omkring en generel negativ stemning herinde er FD. Men at han til tider føler et behov for at identificere sig selv som en modsætning til resten af banden i.e. en mr. positive omringet af negative og pessimistiske typer behøver jo ikke at gøre det sandt. At jeg fx skulle være overvejende pessimistisk og negativ omkring omstændigheder relateret til Inter er slet og ret forkert. Og det behøver man bare at gå tråden igennem for at finde masser af beviser på.

Men ja, jeg forstår dit budskab, og selvfølgelig svarer jeg dig i en ordentlig tone (du har jo aldrig nogensinde givet mig grund til andet). Jeg kan bare ikke genkende det billede du gengiver - et billede som jeg altså nok føler er lidt influeret af FDs tendens til at påpege, at alle andre Inter-fans i tråden er negative og pessimistiske.

Og så bare lige for at undgå at FD skulle blive alt for vred over mit indlæg: Jeg kan sagtens forstå at du respekterer hans meninger, da han generelt set er yderst fornuftig at høre på...

...så no offense FD!:)
annonce
0