Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Mumleren
Simpelthen vanvittigt et hold kan falde sådan fra hinanden.
Inter | siden Misura/Fiorucci.
Skrevet af OC
Same old shit, Spalletti. Du kan lige så godt sige op, hvis du vitterligt ikke kan se at der er noget graverende galt, og at man ikke ændrer sådan noget ved at bruge de samme spillere igen og igen og igen.
La prende Vecino.
Skrevet af Slettet(042125212608)
Elendigt, kritisabelt og svært at se hvor løsningen på vores offensive kvaler skal komme fra.

Defensivt syntes jeg igen vi gør det overordnet fint, de score på en fejl og det er næsten det eneste de har i kampen, Skriniar spiller igen og på trods af sine medspiller en næsen fejfri kamp ig er en af de få der i denne periode kan være sig selv nogenlunde bekendt.

Offensivt er en tam, langsom omgang med utal af personlige fejl, dårlige afleveringer, mangel på bevægelse og en generel al for forudsigelig gameplan, der ikke fungere når spillerne har så lidt selvtillid som tilfældet er. Det hele går nærmest i stå på den sidste 1/3 og Karamoh og Rafinha gør det egentligt fint nok, giver mere bevægelse og noget mere direkte udfordrende men det er oppe af bakke med en Perisic der er blottet for selvtillid og som gang på gang smider selv den letteste bold væk. Egentligt gør Candreva det okay i første men ligesom Perisic ryger spiller i andet.

Karamoh har nærmest gjort mere end Perisic.

Perisic og Brozovic bør sidde over i næste og så må vi have Karamoh og Rafinha fra start, men kender jeg Spaletti stiller vi nok med samme 11 mand
Skrevet af Mumleren
Han tænker nok som mange andre at de bærende spillere snart viser noget niveau. Det er jo over hele linien at de er gået totalt i fodboldkoma.
Inter | siden Misura/Fiorucci.
Skrevet af Slettet(042125212608)
Jeg forstår ham egentligt godt at han tager det sikre valg, man kan ikke forvente en teenager og en spiller der har været væk i 8-9mdr skal være løsningen. Dem der skal løse det er de spillere der nu ikke levere.

Han bør dog give Perisc og Brozovic et hvil, det fungere bare ikke rigtigt for dem og især Perisic virker træt, umotiveret og helt uden selvtillid
Skrevet af Interforlivet
Suk
Skrevet af OC
Med andre ord: han sidder på sin flade røv og venter på spillerne hiver et eller andet ud af hatten.

Det havde jeg alligevel ikke forventet af Luciano Spalletti da vi skrev kontrakt med ham.
La prende Vecino.
Skrevet af Slettet(042125212608)
Til gengæld gode til at snuppe talenter, Laurito Martinez er hentet til næste sommer for 15m ? plus bonus. Et utroligt varmt emne som Real Madrid og flere engelske tophold også var efter. Ligner på papiret et rent røverkøb.

Lad os håbe han modsat Gabigol og Karamoh rent faktisk får spilletid og udvikle sig til en fast del af holdet.
Skrevet af jensriis
Han virker spændende og lækkert hattrick han lavede igår. Men det gjorde gabigol også. Lad os dog håbe vi har mere succes med denne kupon.
Prisen er ok markedet taget i betragtning.

Ingen kommentar til Crotone kampen....og dog! Spaletti skal snart til agere proaktivt. Det er forurolige at se hvor lidt handling der sker før, under og efter disse kampe.
Forza Inter
Skrevet af OC
Det er decideret vanvittig prioritering. Angriber-pladsen er der vi mindst har brug for forstærkninger, mens vi har 6-7-8 andre positioner der kunne trænge til at blive kigget på først.

Hvordan kan vi have råd til 23 mio. euro for denne knægt, men ikke 7 mio. euro for Javier Pastore?

Hvis han kommer, så ryger Icardi nok - og så skal jeg bildes ind, at ham her kan tage over?
La prende Vecino.
Skrevet af Facchetti
Det er decideret vanvittig prioritering. Angriber-pladsen er der vi mindst har brug for forstærkninger

Ex-præsi Moratti er lodret uenig.
https://www.football-italia.net/116528/moratti-wouldve-signed-striker

Jeg frygter lidt, at Icardi har toppet eller han er væk til sommer. Uanset hvad er det godt, hvis der allerede arbejdes på løsninger på toppen.
Skrevet af jensriis
Synes nu også godt vi kunne bruge brugbare alternativer på den plads. Eder har ikke været meget værd i sæsonen.

At en offensiv midt ikke er 1. prio kan vi dog godt blive enige er ret dumt.
Forza Inter
Skrevet af KasparNissen
Jeg er enig med OC, men vi mangler kvalitet over hele linjen. Det er fandme for ringe det her. Vi mangler folk med vilje og gejst :(
Grande Inter!
Skrevet af OC

Ex-præsi Moratti er lodret uenig.
https://www.football-italia.net/116528/moratti-wouldve-signed-striker


Ah yes, fordi Morattis evne til at tage beslutninger har vist sig at være fuldstændig fejlfri.

Uanset hvad er det godt, hvis der allerede arbejdes på løsninger på toppen.


Hvad er så meningen med dyrt-indkøbte Odgaard, Colidio og så über-talentet Pinamonti?
Sindssyg melding at Icardi skulle være toppe i en alder af 25.
Hvad er chancen ikke for, at vi sælger Icardi og så skal Martinez tage permanent over - og han så viser sig at være Gabigol/Andre Silva v.2? Så ligger vi pludselig og kæmper med Bologna om slutplaceringerne.

Enhver logik dikterer, at man på et hold som vores, hvor svaghederne er for mange til at tælle, prøver at rette ud på det - ikke køber spillere til den kæde, hvor der er færrest problemer. Slet ikke at sælge sin bedste spiller.
La prende Vecino.
Skrevet af Acheron 3
Det er højst mærkværdigt hvordan i pludselig er gået i stå. Siden 5-0 sejren over Chievo i december har i ikke scoret mere end et mål pr. kamp. I sidste sæson gik i, så vidt jeg husker, også i stå efter at have scoret syv mod Atalanta. Store sejre er åbenbart sovepuder, som om at spillerne derefter tror at de ikke behøver at give 100 %.
Brøndby Fiorentina Portsmouth
Skrevet af OC
Tak med kyshånd til Laxalt og Go-Go-Go-Goran.

3 point mod Bologna eller jeg river håret af hovedet.
La prende Vecino.
Skrevet af Slettet(042125212608)
Vi mangler da netop en angriber/offensiv indskifter, vi har jo ingen til at tage over når Icardi og Perisic spiller dårligt eller bliver skadet.

Jeg kunne forstå kommentarerne havde vi ikke haft seriøse bredde problemer der også, men det har vi så sandeligt.

Vi har ikke mange start pladser hvor vi har seriøse kvalitetsmæssige mangler. Den mest alvorlige er den fremskudte offensive plads, men det er vanvid at smide 6m ? efter et lån på 5mdr. oveni skulle der smides min. 25-30 ? for at gøre handlen permanent for en ca. 30 årig spiller, hvor vi ikke realistisk set kan forvente at få en særlig stor del tilbage, hvor blev der af ikke at smide absurde summer. På den ene side kritisere folk lignende handler i form af Cancelo og Rafinha, men tiljubler en der er er ligeså omkostelligt, jeg forstår ikke helt logikken.

Det kan godt være Pastore er en skide dygtig spiller, men han er ikke de penge værd, ej er han en Messias der på magisk maner får resten af holdet til at få selvtillid og gåpåmod, det er Spaletti og hans stafs opgave.

Vi har ikke den form for luksus at smide sådanne summer, vi ikke mod forventning kan hente ind igen, dertil er vi ikke økonomisk rustet. Spiller som Pastore kræver CL bold hver sæson ellers ramler det, ligesom handlerne af Cancelo eller Rafinha også gør det, ellers falder det økonomiske korthus. Jeg er glad for at klubben for engang skyld ikke leger russisk rulette og smider 30-40m euro for en eller anden obskur spiller eller 30 årig .

Ja vi har mangler, men de fleste steder er der tale om bredde, det gælder både det centrale forsvar, den centrale midtbane, på både den offensive midt og venstre kanten såvel som den centrale angrebsplads.

Ja det vil være dejligt med en bedre venstreback, men de hænger ikke på træerne, slet ikke til overkommelige priser, for i øvrigt er jeg stadig fortaler for at se om vi ikke kan få noget fornuftigt ud af Dalbert, han er stadig ung og kan udvikle sig, spørgsmålet er mere om klubben har lysten og modet dertil.

Vi bliver næd til at sejle om og satse mere på udvikle og hente de kæmpe talenter der er derude, det er den eneste måde hvorpå vi kan få fantastiske spillere. Vi kan ikke være med i priser der hedder 50-200m euro for at få fra øverste hylde den eneste måde vi kan få den klasse er ved at udvikle dem eller opsnappe dem når de er ude af kontrakt eller har 6mdr tilbage.

Ja vi kunne også snakke om at vi kunne have bedre end Gagliardino og Vecino, men de er fine nok for et top 4 hold. Det er hverfald ikke det der gør mig bekymret det er mere det mentale og den totale mangel på bredde på holdet og fremskudte midtbane, sidste vil jeg dog godt se hvad Rafinha kan gøre der, før jeg syntes vi helt skal overveje en anden spiller, jeg er hverfald åben for den løsning, talentet er der hverfald uagtet om det så er hans naturlige position og det kræver selvsagt også CL bold næste sæson, men i det mindste er der lidt mere fremtidsperspektiver i den løsning.
Skrevet af Interforlivet
@Acheron3:
Det er højst mærkværdigt hvordan i pludselig er gået i stå. Siden 5-0 sejren over Chievo i december har i ikke scoret mere end et mål pr. kamp. I sidste sæson gik i, så vidt jeg husker, også i stå efter at have scoret syv mod Atalanta. Store sejre er åbenbart sovepuder, som om at spillerne derefter tror at de ikke behøver at give 100 %.
Hvis du havde fulgt med her på siden dengang Mag og FD (ved at negligere al nyere serie a-historik) forsøgte at gøre os til mesterskabskandidater tilbage i oktober eller november, ville du vide at vi er en del Inter-fans der havde forudset en møg-periode i stil med den vi er inde i nu. Jeg er derfor personligt ikke overrasket over det vi ser pt. Det er værre end jeg havde troet og frygtet, og det ser også ud til at vare længere end jeg havde regnet med, men at det sker er ingen overraskelse. Derfor er det for mit vedkommende heller ikke krisen der giver anledning til den største frustration. Det der virkelig pisser mig af er Spallettis apatiske ageren. Dét havde jeg godt nok på ingen måde regnet med at se. Han har altid virket på mig som en type der ikke er bange for at "tage tyren ved hornene", men det billede kunne han jo nærmest ikke være længere fra at leve op til i øjeblikket. Han nægter simpelthen at ændre på noget som helst på trods af at vi ikke har spillet en god kamp i to måneder. Han stiller stadig med stort set de samme 11 hver gang og foretager gudhjælpemig også nærmest de samme udskiftninger i hver kamp. Det tangerer en omgang absurd-teater, og det er frustrerende i en sådan grad at jeg har svært ved at sætte ord på det.

Med andre ord: Det er ikke så meget krisen i sig selv der overrasker og frustrerer mig - det er Spallettis apatiske ageren samt hans totale mangel på at tage ansvar der giver mig grå hår.
Skrevet af Slettet(042125212608)
Interforlivet

Inden det bliver for ensidig en kritik af Spaletti, så bør man også se på hvad han har til rådighed.

Han har de tre startere i Icardi, Perisic og Candreva, som reserver har han Eder der mildest talt ikke har imponeret og så to talentfulde teenagere, det er med andre ord ikke just imponerende materiale han har til rådighed. Så en del af forklaringen skal også findes her. Det samme er gældende med pladsen Valero sidder på, han har ikke et alternativ.

Ser man på venstre backen, har han jo netop vist han godt kan og vil skifte spillere ud, hverken nagatomo, Dalbert eller Santon lykkeds i at holde på pladsen, og forståeligt. Spaletti har pillet Candreva ud hver gang han har spillet elendigt. Han har roteret og skiftet mellem Vecino og Gagliardini alt efter hvordan de har spillet og roteret omkring den fremskudte midtbane fordi intet fungerede optimalt.

Skal man kritisere noget, syntes jeg mere det er det rent taktiske, altså at han holder fast i samme spillestil og formation når det tydeligvis ikke fungere. Det er her jeg ser det er kritisabelt, samt hans ageren i medierne selvsagt også kunne være bedre. Selvf. er det også godt at have et fast koncept men kun så længe det er brugbart.

Skrevet af Interforlivet
@Z4E:
Inden det bliver for ensidig en kritik af Spaletti, så bør man også se på hvad han har til rådighed.
Det bør man selvfølgelig, og det har jeg derfor naturligvis også gjort. Men at hans tynde trup (for det medgiver jeg at den er, hvilket jeg også har givet udtryk for ved flere lejligheder herinde) skulle være en undskyldning for udelukkende at foretage minimale ændringer i løbet af en krise der nu har varet i to måneder er jeg på ingen måde enig i. For at truppen er tynd er jo ikke ensbetydende med at han kun har 13-14 mand til rådighed.

Han har de tre startere i Icardi, Perisic og Candreva, som reserver har han Eder der mildest talt ikke har imponeret og så to talentfulde teenagere, det er med andre ord ikke just imponerende materiale han har til rådighed. Så en del af forklaringen skal også findes her. Det samme er gældende med pladsen Valero sidder på, han har ikke et alternativ.
Selvfølgelig skal en del af forklaringen findes her. Havde han haft Bernadeschi og Costa som alternativer havde Perisic og Candreva nok ikke fået så lang snor. Men igen at truppen er tynd er sgu ikke nogen undskyldning for slet ikke (sat på spisen!) at foretage sig noget som helst. Han er startet med Candreva og Perisic i alle kampe i løbet af denne krise på nær én hvor Candreva startede ude. Og nej, han har ikke supermange alternativer, men både Cancelo og Karamoh (og nu Rafinha også) kan eksempelvis spille pladsen, og når nu hverken Perisic eller Candreva (igen sat på spidsen!) har sat en fod rigtigt i to måneder, så synes jeg sagtens man kan kritisere ham for ikke at have skiftet mere rundt i offensiven. Icardi synes jeg ikke bør være en del af diskussionen. Han skal spille hver gang efter min mening.

Ser man på venstre backen, har han jo netop vist han godt kan og vil skifte spillere ud, hverken nagatomo, Dalbert eller Santon lykkeds i at holde på pladsen, og forståeligt. Spaletti har pillet Candreva ud hver gang han har spillet elendigt. Han har roteret og skiftet mellem Vecino og Gagliardini alt efter hvordan de har spillet og roteret omkring den fremskudte midtbane fordi intet fungerede optimalt.
Nej, han har ikke skiftet Candreva ud hver gang han har spillet elendigt. Han har skiftet Candreva ud hver gang. Punktum. Og det vil altså sige selv i kampe hvor han egentlig har gjort det fint og også langt bedre end Perisic (som i lørdags mod Crotone). Samtidig har han så ladet Perisic rende rundt og blamere sig (fuld tid i hver kamp!?) i snart to måneder nu. Dét er også efter min mening et kæmpe kritikpunkt. I stedet for lige at lade ham sunde sig lidt på bænken og finde sin mojo igen har han ladet ham grave sig spillemæssigt længere og længere ned, hvilket nu betyder at han ligner en mand, der helst ikke vil spilles fri til en chance af frygt for at brænde den. Og det er ikke for at sige at Spalletti bærer al skylden for hans formnedgang, men jeg mener helt klart at han har har været medvirkende til, at det nu er blevet så slemt. Jeg vil i øvrigt gerne give ham at han trods alt har forsøgt sig med et par forskellige midtbanekonstellationer i løbet af krisen. Så det skal han ikke kritiseres for synes jeg.

Skal man kritisere noget, syntes jeg mere det er det rent taktiske, altså at han holder fast i samme spillestil og formation når det tydeligvis ikke fungere. Det er her jeg ser det er kritisabelt, samt hans ageren i medierne selvsagt også kunne være bedre. Selvf. er det også godt at have et fast koncept men kun så længe det er brugbart.
Det synes jeg helt klart også. Og igen synes jeg det tegner et billede af en mand der simpelthen ikke ved, hvad han skal gøre. Og det er naturligvis dybt kritisabelt da det jo netop er hans job at vide, hvad man skal gøre.

Jo mere jeg diskuterer Spalletti, jo mere pissed bliver jeg over hans fucking apatiske fremståen.

PS: Jeg føler mig altså nødsaget til samtidig at påpege det finurlige og fjollede i din tendens til at fremstå som en der helst vil være uenig med folk. Eksempel: I perioden hvor det gik godt brægede du op om, hvor kritisabelt det var, at Spalletti ikke gav Karamoh chancen fra start. Noget jeg ikke var enig med dig i på daværende tidspunkt. Nu hvor jeg så mener at Candreva og Perisic i dén grad trænger til at blive presset lidt, mener du lige pludselig at vi ingen alternativer har. Med al respekt så er det altså lidt svært at tage sådan noget seriøst. Det virker faktisk på mig som om at du (ofte) drejer dine argumenter i en retning blot for at have noget at være uenig i.
annonce
0