Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Flying Dutchman
Haha, tak fordi du lige kom ind og lavede en art anti-jinx, Ach! Hvis jeg skal gøre gengæld, siger du bare til.

Flot mål af Lautaro - også fedt han lige får en pind. Ét mål og en assist til både Keita og Lautao - fint!
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Acheron 3
Haha, tak fordi du lige kom ind og lavede en art anti-jinx, Ach! Hvis jeg skal gøre gengæld, siger du bare til.


@Flying

Desværre er jeg ikke italiensk nok til at tro på den slags, men hvis du mener at det hjælper så er det fint med mig. :-)

Brøndby Fiorentina Portsmouth
Skrevet af Flying Dutchman
Ej, jeg pjatter da bare! Jeg har slet ikke storhedsvanvid nok til at kunne tro, jeg bare har tilnærmelsesvis indflydelse på en kamp, spillet 1150 kilometer herfra, fordi jeg skriver semikloge ting på et fodboldforum i Danmark ;)
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Acheron 3
Der er jo tydeligvis nogen der tror på den slags. :-)
Brøndby Fiorentina Portsmouth
Skrevet af Flying Dutchman
Jeg kender i al fald et par gedigne jyder, der lige banker i bordet et par gange, når de siger noget positivt om fremtidige hændelser - så jow, det er der da.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Flying Dutchman
Vi er foran 2-0 mod Frosinone. I fuld kontrol af kampen. Med et kvarter igen.

Så skifter man Icardi ind - og åbner op for risikoen for, at én eller anden kluntet/frustreret/langsom Frosinone forsvarer kan hawle ham ned og skade ham.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Acheron 3
Fint mål af Keita.
Brøndby Fiorentina Portsmouth
Skrevet af Flying Dutchman
Vupti, 3-0 - og endelig en godkendt kamp fra Keita.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Flying Dutchman
Jamen Candreva, det er jo også bare en kæmpe chance.

EDIT: Har Gaglia også bare vundet samtlige sine dueller i aften?
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Flying Dutchman
Solid sejr, endnu mere solid præstation. Frosinone havde en lille smule medgang i første halvleg, plus to gode minutter op til 2-0 - udover det stod den på Inter her, der og alle veje. Som resultat deraf var det også lidt en kedelig affære - men altså, efter 4-1 i Bergamo, gør det mig intet med en kedelig 3-0´er.

Keita selvfølgelig kampens spiller, skarpt forfulgt af Lautaro, mens jeg også synes, at Politano (der tvang Sportiello ud i et par gode redninger) og Borja spillede rigtig gode kampe. Desuden fik jeg mit ønske om en god kamp til Asamoah opfyldt.

Fin optakt til kampen i London.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Interforlivet
Solid sejr, endnu mere solid præstation.
Lige præcis. Det var det nemlig. Bortset fra et par enkelte perioder på et par minutter (for mere var det vel egentlig ikke når det kommer til stykket) i 1. og 2. halvleg var vi jo fuldstændig i kontrol. Gaglia var et fysisk bæst på midtbanen, Valero agerede en noget nær perfekt vikar for Brozo og dikterede opspillet med stor ro. Keita havde (endelig!!) en break out performance, Lautaro viste sin klasse med en glimrende assist og et fantastisk mål. Og ja, Asamoah skal da også nævnes. For han spillede sin første gode kamp i et stykke tid.

Samtidig betyder indsatsen og resultatet at vi slipper for at høre på mere "Det her hold har rygrad som en flok regnorme!" og "Vi kan godt glemme alt om CL-kval med det her bundniveau". I hvert fald indtil næste nederlag..;)
Skrevet af L'Imperatore
Jeg så kun kampen i glimt og så extended hightlights.
Men det klæder virkelig vores spil at ha fået Politano og i dag også keita. Deres rappe retningsskifte og generelle hurtighed bringer så meget mere uforudsigelighed i vores spil. Frem for den hedder indlæg 363 gange til icardi i en kamp. Første mål og tredje mål er perfekte eksempler på dette og virkelig gode og lækre mål. Og så er lautauro bare en værdig afløser for icardi. Fantastisk energi han har!
Pazza Inter Amala
Skrevet af Flying Dutchman
Samtidig betyder indsatsen og resultatet at vi slipper for at høre på mere "Det her hold har rygrad som en flok regnorme!" og "Vi kan godt glemme alt om CL-kval med det her bundniveau". I hvert fald indtil næste nederlag..;)

Haha, ja vent du bare til når vi taber på en kold aften i Empoli eller Verona - så skal der nok være smæk på de sædvanlige floskler igen.

Ellers er jeg helt enig med jer begge. Politano har været en berigelse på vores højrekant og bør pt. være den af lånespillerne, vi sætter hårdest på at beholde; Keita viser endelig glimt af hvad gjorde ham så god i Lazio; Martinez kommer med en hel anden dynamik og energi end Icardi (jeg skriver "anden"; ikke "bedre"), hvilket skabte forvirring i Frosinone´s forsvar og Gaglia og Borja gjorde det fremragende som erstatninger for Vecino og Brozo. Nainggolan viste i glimt sin klasse, men så - ikke underligt - lidt træt ud til tider. Ellers noget af en afslutning kort inden pausen.

Det er vel også meget sigende, at jeg, for første gang i jeg ved ikke hvor lang tid, ikke bider specielt meget mærke til vores midterforsvar, backs og målmand. Handa har én god redning, og kunne ellers have taget strandstolen med; jeg har på fornemmelse, at De Vrij brugte hovedet mere end fødderne; Skriniar var under pres én eller to gange, med ryddede op qua sin fysik og teknik og vores to backs var bare bundsolide.

Det glæder mig endnu en gang, at vores hold efterhånden har sådan en dybde, at vi kan undvære forskellige nøglespillere og stadigvæk køre en sejr hjem uden de helt store problemer.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Interforlivet
Spot on, FD - både mht midterforsvaret og bredden.

Vores forsvarsspil er efterhånden af så høj klasse at vi i kampe mod de "svagere" modstandere ofte får det til at ligne en kamp mellem et seniorhold og et juniorhold. Det er utrolig opløftende at være vidne til, for det her med at kunne presse på og dominere samtidig med at være solide nede bagi jo netop er noget vi har kæmpet med i en del år efterhånden.

Og ja, vores bredde i år er fantastisk. Det skal man virkelig ikke kimse af. Samtidig skal man huske på at det med at være i stand til at levere med "b-holdet" jo ikke blot handler om at have en stærk trup med dygtige reserver. Det handler i høj grad også om at have et veletableret (eller flere) taktisk(e) system(er) som alle spillerne er bekendt med og trygge ved, ligesom det handler om at sørge for at alle spillerne i truppen føler sig som gyldige og vigtige medlemmer af holdet på trods af varierende spilletid. Så jeg synes også at en stor del af ansvaret for de her opløftende aspekter ligger hos Mister. Det er fandeme et godt stykke arbejde han har gang i. Og jeg har på fornemmelsen at han/vi slet ikke har toppet endnu hvilket naturligvis kun gør det endnu federe at følge.
Skrevet af Flying Dutchman
Enig i det skrevne, I4L.

Rafinha har fucket sin korsbånd op (igen, igen) og er formentlig ud resten af sæsonen - så ham kan vi nok vinke farvel til indtil videre.

Endvidere begynder hans skadeshistorik da også at bekymre i en sådan grad, at jeg håber, Ausilio begynder at kigge andetsteds. For der skal ikke herske noget tvivl om, vi fortsat mangler en 10´er come un tipo Sneijder.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Flying Dutchman
Fine resultater i rækken i denne runde; Milan, Lazio, Roma og Napoli smider alle point - sidstnævnte mod modstandere, hvor vi bør kunne hente tre point.

Juventus damper derudaf, men jeg så kampen i går - og jeg synes fortsat ikke, de overbeviser. De er enormt kyniske og så gør Ronaldo altså en forskel. Godt er det dog ikke. De skal dog nok blive mestre...

Men med samme kontinuitet som hidtil, samt en forstærkning på midten i vintervinduet, og så kan jeg ikke se, hvorfor vi ikke skulle blive toer.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af jzprG
Er jeg den eneste som kunne se en fidus i, at overhale Juventus indenom i kampen om James Rodriguez ? Han er jo uden lige en gudsbenådet fodboldspiller og ville pynte gevaltigt på vores offensive midtbane!
NERAZZURRI TILL THE DAY I DIE!
Skrevet af Interforlivet
@jzprG:
Er jeg den eneste som kunne se en fidus i, at overhale Juventus indenom i kampen om James Rodriguez ? Han er jo uden lige en gudsbenådet fodboldspiller og ville pynte gevaltigt på vores offensive midtbane!
Nej da. Jeg er også kæmpe fan af James og mener derfor han i dén grad ville være en fantastisk tilføjelse. Men lur mig om han ikke er for dyr for os at tilføje. Med en fortid i Real og Bayern forestiller jeg mig i hvert fald at han er vant til at få en løn som er en del højere, end de summer vi normalt arbejder med i Inter.

Nogle vil måske også mene at han er for ofte skadet til, at han er værd for os at investere i.
Skrevet af Flying Dutchman
Jow da, og Messi, Modric, Mbappe og Griezmann i samme omgang!

Ej, spøg til side; jeg tvivler kraftigt på, at vi har råd til James - især med den kommende FFP-regning in mente. Hans kontrakt udløber først til 2021 (hos Real), Bayern har købsoption på ham og så er han så ombejlet, at han er i en prisklasse, hvor vi ikke kan være med. Der går nok også et par år, før vi kan begynde at dyste om de helt store spillere igen.

Jeg tror i øvrigt heller ikke, at Juventus lander ham.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Kezman69
Så er du ellers igang, FD :)
PSV EINDHOVEN - Dick Advocaat:"Jeg bad om to nye midterforsvarere. Man gav mig Hiljemark..." - Lasse Schöne: "I dag var VAR imod os, mens det i den hjemlige liga har været med os. Der er nogle tvivlsomme ting..." !!!
annonce
0