Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Flying Dutchman
Ja, Nainggolan skulle godt nok lige i gang - men det blev bedre til sidst.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Slettet(042125212608)
Asamoah har godtnok været ringe, laver konstant elendige afleveringer
Skrevet af Slettet(042125212608)
Nå 0-0 vel egentligt et fair resultat, der var ikke mange store chancer i kampen og vi var egentligt bedst i anden men kom vel ikke til det helt store.
Skrevet af Flying Dutchman
0-0 er vel... okay, mod et godt kørende Atalanta hold. Ét point er også fint, når nu konkurrenterne insisterer på at smide point efter point.

Fin første halvleg, rodet anden halvleg. Vi holder dog Atalanta fra andet end én stor chance.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Interforlivet
Enig. Ingen grund til at brokke sig over X´et. Vi har stadig gode kort på hånden i CL-kapløbet.
Skrevet af OC
OC nej for du Cherrypicked,


Jeg synes det er lige lovligt frækt at beskylde mig for at cherrypicke, når du bare uden videre brækker postulater op uden overhovedet at forsøge at dokumentere dem, mens i jeg i det mindste kommer med de seneste to sæsoners resultater, for at påvise at den nuværende pointhøst og dermed situation i dag er abnormal.
Men lad os for en god ordens skyld gå længere tilbage;

https://www.worldfootball.net/schedule/ita-serie-a-2015-2016-spieltag/30/

https://www.worldfootball.net/schedule/ita-serie-a-2013-2014-spieltag/30/

https://www.worldfootball.net/schedule/ita-serie-a-2012-2013-spieltag/30/

https://www.worldfootball.net/schedule/ita-serie-a-2010-2011-spieltag/30/

https://www.worldfootball.net/schedule/ita-serie-a-2009-2010-spieltag/30/

Kun i 2 af de foregående 9 sæsoner ligger pointgennemsnittet bare nogenlunde på det den gjorde i forrige spillerunde.

for i øvrigt skal man være påpasselig med at sammenligne hold gennem runde 30 med forgående runde 30 eftersom der kan være forskel i kvaliteten i holdene de har mødt.


Øh, hvordan kan du så drage nedenstående konklusion?

holdene fra 3-6 pladsen score stortset det samme gennemsnitspoint som de plejer, så tale om at de underpræstere tror jeg ganske enkelt ikke på, de levere et gennemsnit man på forhånd kunne have forventet.


Du er med på, at man gerne lige må tænke sig om når man skriver, ikke?
La prende Vecino.
Skrevet af Flying Dutchman
Vi har stadig gode kort på hånden i CL-kapløbet.

Måske et godt tidspunkt at kigge på sæsonens sidste syv runder. Heri er medregnet, at Lazio vinder deres udsatte kamp mod Udinese. Så ser tabellen sådan her ud:

Inter 57
Milan 52
Atalanta 52
Lazio 52
Roma 51

Torino og Samp er ikke taget med, da jeg ikke tror på dem i længden.

Vi mangler følgende kampe: Frosinone (u), Roma (h), Juventus (h), Udinese (u), Chievo (h), Napoli (u), Empoli (h)

Milan: Lazio (h), Parma (u), Torino (u), Bologna (h), Fiorentina (u), Frosinone (h), SPAL (u)

Atalanta: Empoli (h), Napoli (u), Udinese (h), Lazio (u), Genoa (h), Juventus (u), Sassuolo (h)

Lazio: Milan (u), Chievo (h), Sampdoria (u), Atalanta (h), Cagliari (u), Bologna (h), Torino (u)

Roma: Udinese (h), Inter (u), Cagliari (h), Genoa (u), Juventus (h), Sassuolo (u), Parma (h)

Kampe, jeg tror ender i sejre for det pågældende hold, er markeret i fedt - kampe der bliver tvivlsspørgsmål er markeret i kursiv. Kampe som jeg tror, ender i pointtab er understreget.

Lige kort om de øvrige holds kampe:

Milan: Lazio kampen har uafgjort skrevet på kroppen. To hold i vekslende form, der nok også vil være bange for at smide point til en direkte konkurrent. Desuden tror jeg også, bysbørnene kan få svært i Torino, mens jeg tipper en uafgjort i Firenze. Jeg tror, de ender med 15 point mere.

Atalanta: Jeg tror, de taber i Napoli - Napoli har kun tabt én kamp på San Paolo, alt i mens Atalanta taber eller spiller 50% af deres udebanekampe uafgjort. Jeg tror også, de får svært i Rom mod Lazio, hvor jeg tror på en lyseblå sejr. Jeg ser dem ligeledes heller ikke vinde mod Juventus i Torino. Jeg tror, de ender med yderligere 12 point.

Lazio: Jeg har belyst Milan og Atalanta kampen. Derudover kan jeg godt være i tvivl om de kan få tre point mod Sampdoria på udebane. Lazio har kun vundet seks af deres femten udebanekampe - det ligner umiddelbart en uafgjort. Cagliari og Torino på udebane er også svære kampe - men jeg tror på en uafgjort og en sejr i de to kampe, dog uden at specificere hvor resultaterne falder. Lazio ender med 12 point mere - og samtidigt formentlig indbyrdes dårligere end Lazio.

Roma: Jeg tror ikke, at Roma kan hente point mod os. Vi har haft et godt tag på dem i de sidste par kampe, mens Roma´s nuværende form er enormt svingende. Genoa på udebane er svært at spå om. Prandelli´s tropper spiller som nat og dag - men gør det okay på hjemmebane. Umiddelbart lugter det af uafgjort - men en Roma-sejr vil ikke overraske. Samme kommentar tæller vel egentlig også for Sassuolo - men der tror jeg på en Roma-sejr. Roma slutter dermed med ekstra 13 point.

Og så til os...

Jeg tror på sejre over Frosinone, Roma, Udinese, et på det tidspunkt nedrykket Chievo og Empoli. Det giver 15 point. Jeg tror, vi taber på San Paolo, mens Derby d´Italia kan blive hvad som helst. Juventus er formentlig mestre på det tidspunkt og nok også videre i ChL (sorry Ajax...), så fokus er ikke på Serie A. Omvendt er og bliver vi ærkerivaler, hvorfor de selvfølgelig gerne vil vinde på GM. Uafgjort er mit bud, men hvis jeg skal finde en vinder, er jeg desværre nødt til at pege på Rubberne. Vi slutter på 16 point ekstra.

Det giver følgende sluttabel:

Inter 73
Milan 67
Lazio 64
Atalanta 64
Roma 64

Lazio vil være bedre indbyrdes end både Atalanta og Roma, mens Atalanta og Roma i begge deres indbyrdes kampe har spillet 3-3. Dersom Atalanta dog i skrivende stund har en markant bedre målscore end Roma, har jeg tilladt mig at lade Atalanta slutte over Roma.

Hermed mit bud. Jeg ender med at tage fejl, det ved jeg godt. Men ikke desto mindre får I den - ikke mindst for at belyse, at vi står med endog meget gode kort på hånden for ikke kun at slutte i top fire, men endda slutte på tredjepladsen.

Jeg tror på det!

I hvert fald indtil vi taber mod Frosinone i næste runde...
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af KasparNissen
God oversigt over de resterende kampe af sæsonen, og jeg er enig med dig i, at man altid kan spekulere på resultaterne før kampene spilles. Dog synes jeg det ser fornuftigt ud. Selvfølgelig smider alle holdene points, og 15/16 point til os selv, er måske også lige en tand for meget, men lad os tro på det!

I hvert fald indtil vi taber mod Frosinone i næste runde...;)

Det bliver spændende om ikke andet.
Grande Inter!
Skrevet af Flying Dutchman
Jep jep, det er enormt spekulativt og holder formentlig ikke engang næste runde ud. Vi er dog i den heldige situation, at vi har fire/fem point at give af.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Martinovic
I bør ikke være nervøse, da de konkurrerende klubber hele tiden smider point. Vi har ikke vundet i fire kampe.

Havde I haft 52 points som flere af de andre klubber, ville det blive mere tæt, men jeres fem points forspring gør, at I ender treer.
Mojn do!
Skrevet af Flying Dutchman
Jeg synes nu, at de fem holds respektive forme er meget lige, så lige pt. tør jeg slet ikke udelukke noget som helst.

Jeg synes dog, der er to ting, der taler for os: de fem point (som du også nævner) og at vores slutprogram egentlig er okay. Bevares, vi har to store kameler at sluge, som formentlig ender i ét eller nul point over to kampe - men i de resterende fem kampe er der gode muligheder for fuld hus (7-9-13).

- Frosinone er kommet i en situation, hvor de ikke længere kan fedte point med hjem, men skal frem over stepperne.
- Roma er enormt skidt kørende og selvom de unægteligt er et storhold, så har vi på hjemmebane haft et fint tag på dem i de sidste par sæsoner. Det er dog selvfølgelig klart her, vi får sværest i de øvrige fem kampe og en Roma sejr skal, som altid, ikke udelukkes. Her er de fem point buffer vi har enormt rar.
- Vi har det ligeledes godt mod Udinese. I de sidste ti opgør har det lydt på to nederlag, én uafgjort og syv sejre - og én af nederlagene, samt den uafgjorte kamp ligger for hhv. fem og seks sæsoner siden. Paradoksalt nok er samtlige pointtab kommet på GM - vi har ikke tabt en Serie A kamp på Friuli siden 2013.
- Chievo bør, på det tidspunkt vi møder dem, være rykket ned og godt og grundigt trætte af det hele. Det bør have en indflydelse på deres normale - og enormt trælse - fightervilje.
- Sidste kamp mod Empoli kan være et spørgsmål om form og vilje. Er vi allerede sikret tredjepladsen, så kan det meget vel ende i et - ligegyldigt - nederlag, i og med Empoli måske kæmper om at undgå nedrykning. Er vi stadigvæk i gang med at kæmpe om tredjepladsen, lad stå top fire, så tror jeg på tre point mod et ikke just imponerende Empoli-mandskab.

Men igen, alt kan jo nå at ske mellem nu og juni.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Slettet(042125212608)
Haha OC det du smækker op understreger jo præcis det jeg skrev.. 3-5p er vi indenfor og det er ganske enkelt ubetydelig, vi snakker om 1-2 kamp hvor resultat har været anderleds på 30 kampe!

Det dig der tydeligt gerne vil vinkle den så det nuværende skal være ekseptionelt, hvilket man jo kan se det ikke er, havde der været 9-10p forskel havde du en pointe men det her simpelthen for små til at man kan konkludere det du gør.
Skrevet af Flying Dutchman
Lidt spredte nyheder fra den blå del af Milano;

- Vi er i skrivende stund, sammen med Atletico, det hold i de fem store ligaer, der inkasserer færrest mål på hjemmebane. Blot syv gange har modstanderen fundet vej til nettet på GM - siden Milan Skriniar scorede et selvmål mod os for Fiorentina tilbage i september, har vi kun inkasseret tre mål i tolv kampe.
- Ifølge Bergwijns agent, så er vi så småt i gang med at forhandle om ham. Meget, meget spændende spiller, som jeg gerne så tilknyttet.
- Over i Spanien skulle Atletico være interesserede i at hente Icardi - for "kun" 70 mio.. Som erstatningen pønses der på Dzeko (nej, tak) eller Lukaku (ja, tak!). Jeg synes, 70 mio. € er lige lovligt lidt for Icardi. Omvendt er hans værdi nok også faldet gevaldigt henover vinteren. Jeg er s´gu Schweiz...
- Conte rygterne tager til - han skulle have aftalt en løn på 10 mio. € p/a og være på vej, uanset hvad Spalletti bedriver i de resterende syv kampe.

Jeg væmmes.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af OC
Z4E

Du er jo fuldstændig skudt.
La prende Vecino.
Skrevet af KasparNissen
Så hellere Mourinho ;)

Grande Inter!
Skrevet af Flying Dutchman
Jeg ved det ikke, Kaspar...

Forstå mig ret! Jeg knuselsker Mourinho - han har, uden sammenligning, været den mest succesfulde coach i min tid som Interfan, og det er vel kun Herrera som over hele vores historie har gjort det bedre. Vi skylder ham kollektivt en kæmpe stor tak.

Men jeg tror simpelthen ikke på, at han er træneren der skal være i Inter lige nu. Om han er toppet eller ej, skal jeg lade være usagt - men der skal ikke herske meget tvivl om, at han ikke længere er samme person som han var, da han skiftede til Real. Siden da har det jo været lidt blandet. Desuden virker det til, han ikke længere har samme evner som lynafleder og teambuilder. I sin første Chelsea periode og sin tid hos os, var Mourinho eminent til at påtage sig skylden for alt, også på banen, samt aflede al ros til spillerne. Det ændrede sig i Madrid, hvor det lige pludselig var alle andres skyld, end Mourinho selv.

På det personlige plan foretrækker jeg selvsagt Mourinho frem for Conte - og jeg ved også bare, at fodboldromantikeren i mig kommer til at juble lige så højt som KM, hvis det ender med ham alligevel. Men pragmatikeren i mig tror/frygter, at Conte faktisk vil være bedre for os og vores udvikling...

At jeg så ikke kan fordrage manden, er så hvad det er...
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Interforlivet
@FD:
Forstå mig ret! Jeg knuselsker Mourinho - han har, uden sammenligning, været den mest succesfulde coach i min tid som Interfan, og det er vel kun Herrera som over hele vores historie har gjort det bedre. Vi skylder ham kollektivt en kæmpe stor tak.

Men jeg tror simpelthen ikke på, at han er træneren der skal være i Inter lige nu. Om han er toppet eller ej, skal jeg lade være usagt - men der skal ikke herske meget tvivl om, at han ikke længere er samme person som han var, da han skiftede til Real. Siden da har det jo været lidt blandet. Desuden virker det til, han ikke længere har samme evner som lynafleder og teambuilder. I sin første Chelsea periode og sin tid hos os, var Mourinho eminent til at påtage sig skylden for alt, også på banen, samt aflede al ros til spillerne. Det ændrede sig i Madrid, hvor det lige pludselig var alle andres skyld, end Mourinho selv.
Glimrende skrevet, FD. Som Inter-fan bliver man simpelthen nødt til at sætte manden på en piedestal. Han kan slet og ret ikke takkes nok for sin enestående indsats.

Og det er så netop endnu en af grundene til at jeg personligt ikke ønsker ham tilbage. Chancen for en gentagelse er noget nær lig nul. Det behøver man bare at sammenligne enten vores eller Juventus´ nuværende befatning med befatningen dengang for at se. Kobler man så denne omstændighed sammen med det at han tilsyneladende er blevet en del dårligere til at håndtere modgang (som du også ganske rigtigt påpeger), jamen så vil jeg faktisk mene at en tilbagevenden godt kunne udvikle sig rigtig grimt. Jeg siger ikke at det nødvendigvis vil udvikle sig grimt. Jeg synes bare der er en del risici forbundet med en tilbagevenden.

På det personlige plan foretrækker jeg selvsagt Mourinho frem for Conte - og jeg ved også bare, at fodboldromantikeren i mig kommer til at juble lige så højt som KM, hvis det ender med ham alligevel. Men pragmatikeren i mig tror/frygter, at Conte faktisk vil være bedre for os og vores udvikling...

At jeg så ikke kan fordrage manden, er så hvad det er...
Igen spot on i min optik. Skal jeg være objektiv, vil jeg også foretrække Conte af de to. Men det er jeg ikke hvad det her angår, og derfor ser jeg meget hellere Mou komme tilbage hvis det endelig bliver et valg mellem de to. Mous hjerte er sort-blåt - det er Contes selvsagt ikke, og spørgsmålet er om det overhovedet er muligt at male de ækle sort-HVIDE striber som hans har i forvejen over! Og det er altså ikke et spørgsmål jeg kunne tænke mig at få svar på.

PS: Jeg håber at rygterne omkring hans (absurde) lønkrav er sande. For man kan vel ikke forestille sig at vi skulle gå med til at give en træner hele 3 mio. mere om året end den pt. bedst lønnede træner i serie A.
Skrevet af Interforlivet
@FD: Mht dine forudsigelser omkring sæsonafslutningen er jeg også med dig langt hen ad vejen. For mig at se kan vores chancer koges ned til de næste to kampe. Formår vi henholdsvis at vinde i Frosinone og undgå at tabe til Roma, jamen så tror jeg simpelthen ikke på at vi kan hentes (medmindre en af de andre forfølgere går amok og vinder resten af deres kampe). Så jeg ser i høj grad de næste to kampe som afgørende. Og i dét lys er det en kæmpe bet at de begge med stor sandsynlighed bliver uden Brozo.
Skrevet af Flying Dutchman
Jep, jeg havde helt glemt at nævne, at Mourinho næsten kun kan skuffe - så også for hans egen skyld burde han takke pænt nej tak.

Og i dét lys er det en kæmpe bet at de begge med stor sandsynlighed bliver uden Brozo.

Jep! Men jeg ser dog også en mulighed for, at Nainggolan kan falde tilbage på den plads, hvor jeg synes han er bedst. Gagliardini ved siden af ham, og Vecino på "10´eren", hvor han har gjort det overraskende godt.

Det bliver ikke umuligt - og Nainggolan vil nok gerne bevise sig mod Roma - men det er da klart, at det er en umiddelbar svækkelse, at Brozo er ude.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af KasparNissen
Det var også ment lidt som en joke.

Jeg ser hellere Mourinho i klubben end Conte, fordi ligesom jer, så kan jeg ikke fordrage manden. Dertil skal han også have mere i løn end Allegri :O Når det så er sagt, så ville han nok kunne gøre det bedre lige pt. Jeg synes bare ikke, at nogle af de to er interessante lige nu.

I forhold til at Brozo er skadet, så giver det mest mening, at Ninja tager hans rolle, som i også er inde på. Vecino på 10´ern har været fornuftigt til tider, så det skal vel bare fortsætte. Målene skal nok komme FORHÅBENTLIGT! Han har været god til 1-2, men mangler selvfølgelig lidt overblik.

Nu må det gerne snart blive weekend...

Grande Inter!
annonce
0