Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Slettet(511433202601)
Mertens rygtedes til Januar. Spændende, men er han måske ik for dyr til at sidde på bænken?
Inter siden 1996 FCK siden 1998 Liverpool siden 2000 Atletico Madrid siden 2003
Skrevet af Flying Dutchman
GdS melder, at vi har tre mål i januarvinduet: Giroud, Darmian og Kulusevski.

Faktisk skulle vi have en stående aftale med Parma, at vi kan låne eller købe Darmian når som helst. Han har egentlig også gjort det okay, så isoleret set vil det da være fint - men vi svømmer jo i backs, så jeg kan ikke helt se pointen i det.

Giroud giver egentlig også mening; erfaren, stor og stærk, taktisk klog, arbejdsom (især i holdets tjeneste) og egentlig også en fin målnæse. Vi mangler lidt en vice-Lukaku, så hvis vi kan låne Giroud i en halv sæson, med én eller anden option ville det være mere end fint.

Jeg er mest forhippet på Kulusevski dog. Han har i indeværende sæson lidt været, hvad Barrela var i sidste sæson. Han imponerer igen i dag mod Roma, hvor han både bidrager i det offensive og det defensive. Han har en god pasning, gode placeringsevner og ikke mindst en god afslutning. Jeg er temmelig sikker på, at han under Conte og på et Interhold i medgang kunne være en endog meget god tilføjelse. Desuden vil han også stryge direkte inde på et sted i truppen, hvor vi er ramte med skader og manglende dybde.

Vi har et godt forhold til Parma, så måske kunne et lån af de to spillere, mod de får to af vores billig eller på lån (Valero? Ranocchia? Dimarco?) eller en god låneaftale på dem være en vej frem. Giroud er nok straks sværere, Chelsea´s transferforbud in mente.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Flying Dutchman
Desuden gjorde vores tiltænkte Handanovic-opfølger Radu en god figur i Genoa - men vi kunne da gøre værre end at kigge lidt nærmere på Luigi Sepe, der, efter min ydmyge mening, er blandt rækkens bedste på sin plads lige nu.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af KnockOut
Giroud har udløb til sommer, det tænkes i et lille salg/fri til vinter som tak for service.
Mine Hjerte Klubber: - Real Madrid (1994) - Chelsea (1993) Mine Helte & Legender: Raúl / M.Laudrup / I.Casillas / F.Lampard / A.Cole / C.Makélélé / M.Essien / G.Zola / D.Drogba / N.Matic / J.Terry / B.Ivanović / E.Hazard / S.Ramos /
Skrevet af Flying Dutchman
Ah! Tak skal du have, Knock Out. Jeg havde ellers stort set afskrevet, at Chelsea skulle være villige til at sælge nogen som helst der bare har en lille rolle i de næste par vinduer.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Urban
Off topic. Corner banker lige Roma, til en størrer point margin til os. Tak Parma og Cornelius.
"He was a mix between Ronaldo and Zlatan Ibrahimovic"
Skrevet af Slettet(511433202601)
Faktisk skulle vi have en stående aftale med Parma, at vi kan låne eller købe Darmian når som helst. Han har egentlig også gjort det okay, så isoleret set vil det da være fint - men vi svømmer jo i backs, så jeg kan ikke helt se pointen i det.


Nu har jeg ikke set noget til ham i Parma. Har han været offensiv nok til at bidrage for os? Det er jo vigtigt, at han er aktiv. I United gemte han sig for meget og kom nærmest aldrig frem.
Inter siden 1996 FCK siden 1998 Liverpool siden 2000 Atletico Madrid siden 2003
Skrevet af Nickdkinter
Darmian Er ikke god nok ik os. Han er god defensivt men offensivt er han ikke god nok. Sys ikke vi skal hente ham, han vil kun varme bænken intet andet.
Skrevet af Flying Dutchman
Altså, der er da et par ting der taler for Darmian.

- Han er endog meget solid i det defensive, hvor jeg husker ham som én der magter at dække spillere ud af kampen.
- Han kan spille samtlige pladser i forsvaret (dvs. de centrale pladser og begge wingbacks), samt højere op på banen. Meget fleksibelt.
- Jeg husker ham som en taktisk klog spiller - det var i hvert fald det, der betegnede ham i Torino tiden.
- Offensivt er han måske ikke det allerstærkeste kort, men han er nu heller ikke ringe. Han blev af Conte ofte brugt på højremidt/højre wingback pladsen - dog oftest som indskifter.
- Han er lidt af et løbemonster, der bliver ved og ved, og det begge veje. Desuden husker jeg ham som temmelig stærk i luften.
- Han er italiener, hvilket jo er del af "det nye Inter".

Hvis nu det ender med, at vi bytter Dimarco eller Ranocchia med Darmian, så synes jeg ærligt talt, vi er kommet stærkere ud af det. Jeg vil dog ikke ligge søvnløs, skulle han ikke komme til.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af OC
Darmian lugter så langt væk af middelmådighed som noget kan. Vi har en ærketynd trup, og så spejder man mod måske den éne plads i truppen hvor vi er dækket fornemt ind breddemæssigt med D´Ambrosio (som typemæssigt er akkurat samme type som Darmian, bare bedre), Lazaro og Candreva.

Håbløst.
La prende Vecino.
Skrevet af Flying Dutchman
Jeg er for så vidt meget enig i, at begge wingbacks nok er det sidste sted, vi mangler forstærkninger. Jeg er også enig i, at Darmian i bedste fald er et lille skridt frem i forhold til materialet vi har.

Jeg hæfter mig dog ved, at han kan spille flere pladser i forsvaret, hvorfor et eventuelt lån godt kan have sin berettelse.

Men som sagt, jeg synes, vi lever fint uden Darmian (eller en anden back, for den sags skyld), så det er ikke fordi jeg ligefrem håber på en tilgang.

Ifølge CdS ser vores ønskeseddel også markant anderledes ud: De Paul, Kouamé, Giroud og Petagna. De Paul og Petagna er da også det rene middelvare, mens vi lige så godt kan hente Pinamonti tilbage, frem for at gå efter Kouamé. Jeg kan stadigvæk se en pointe i Giroud.

Desuden tager rygterne om en tilgang Dries Mertens allerede i januar til. Det er ingen hemmelighed, at De Laurentiis ikke vil forlænge med 30+ spillere, medmindre de går ned i løn og Mertens skulle være én af lederne bag ´oprøret´, der ulmer i Napoli i disse dage.

Mertens er en god spiller og vil da helt sikkert være en forstærkning - men hans kontrakt udløber, alt i mens han snart er 33, så jeg håber da ikke, vi smider en større pose penge efter ham.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Nickdkinter
Præcis, vi skal altså ik ud og betale overløn til de gamle spillere. Vi har fået ryddet op, og vi skal forsætte, en blanding af ung og gammel er godt.
Skrevet af Slettet(511433202601)
Så Genoa mod Juve og forstår ikke vi skillede os af med Pinamonti. Manden kastede nærmest rundt med Juve spillerne.
Nok en af de stærkeste spillere i den alder siden Lukakus unge dage.
Vi skal i det mindste hente ham tilbage til sommer.
Inter siden 1996 FCK siden 1998 Liverpool siden 2000 Atletico Madrid siden 2003
Skrevet af OC
Hvis/når Sanchez ikke bliver til noget til sommer, så er Mertens på en fri transfer og en 2-årig kontrakt da noget af det optimale man kan skaffe til den rolle.

Der bliver ikke plads til Pinamonti i den nuværende konstellation. Ikke hvor Lukaku spiller hans plads, hvor Lautaro virkeligt blomstrer og hvor det er dødsens nødvendigt med spilletid til Esposito.

Det kræver i så fald et Lautaro-salg, men det kan i jo så selv overveje, om i vil stå inde for.
La prende Vecino.
Skrevet af Flying Dutchman
Enig, OC.

Jeg har stadigvæk et svagt håb om, at vi går efter Müller (i stedet for Sanchez ellers Mertens), men i og med der blæser nye vinde i Bayern, er han nok ikke så transferlysten længere.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af OC
Müller? Manden har jo ikke spillet noget der minder om ordentligt fodbold i noget der ligner et halvt årti, næsten.
La prende Vecino.
Skrevet af Flying Dutchman
Det er jeg ikke enig med dig i. I sidste sæson scorede han seks mål, mens han stod for vanvittige tolv assists, fordelt over knap 2400 minutter. Det er ikke tosset.

Han kan noget, vi mangler og har manglet i noget tid - finde plads mellem kæderne. Efter min ydmyge mening vil han være en noget nær perfekt tilføjelse, når vi skal møde hold som Hellas i lørdags - hold der står så dybe, at pladsen er knap og gennemspilsmulighederne er små.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Flying Dutchman
Conte er - statistisk set - den træner, der har fået den bedste Serie A start i Inter, nogensinde. Han overhaler Spalletti, der på samme tidspunkt havde ét point mindre i 17/18 sæsonen, samt Mancini fra 2006/07. Man må også sige, det er gået over al forventning - men nu går vi jo snart ind i vores traditionelle downperiode. Det er nu prøven for alvor skal stå.

Jeg er dog temmelig fortrøstningfuld.

Et hurtigt kig i tabellen fra sidste sæson, viser at den daværende nummer to - Napoli - havde 28 point efter tolv kampe. Ruberne havde to point mere end de har i dag. Så vi er s´gu godt med!

Resten af 2019 byder på et par spændende opgør - og et par potentielle faldgruber:

Torino (u), SPAL (hj), Roma (hj), Fiorentina (u) og slutteligt besøg af Genoa på hjemmebane.

Torino og Roma ligner umiddelbart de svære opgaver af de fem kampe. Torino er egentlig ikke specielt godt kørende - faktisk langt fra - men de og Mazzarri har det med at gøre livet svært for os. Desuden har de stadigvæk et godt hold. Belotti scorer pænt med mål, men de lukker også pænt mange ind.

Roma er aldrig nemme - og selvom de næsten er værre ramt af skader, end vi, så har de gjort det fortrinligt. Det er dog på vores hjemmebane, så favoritværdigheden er vores.

Jeg er egentlig også lidt loren ved Fiorentina - dog kun afhængig af om de rammer dagen eller ej. De er ikke til at blive klog på; den ene dag får de uafgjort mod Juventus eller rundbarberer Milan på San Siro - den anden dag får de tørre tæsk på Sardinien.

Hvis vi kan køre resten af året ud og hente 12-15 point i de sidste fem kampe, så er det mere end blåstemplet.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Slettet(511433202601)
Hvorfor ikke udleje Esposito og give lidt mere konkurrence til Rom og Toro?

Problemet vef Müller er jo at han er blevet mega ustabil og ikke har samme energi i sit spil. For 5 år siden havde han været et kongekøb, men lige nu ser jeg det ikke som noget vildt.

Man skal også overveje med Müller og Giroud om de gider komme ud til og sidde på bænken. Deres alder in mente. Kina, Mellemøsten og USA kunne godt lokke dem med lønnen kontra presset på banen og uden for banen.
Inter siden 1996 FCK siden 1998 Liverpool siden 2000 Atletico Madrid siden 2003
Skrevet af OC
Hvorfor ikke holde ham i egen stald og sikre at han får de minutter hans udvikling kræver (som nu - eller det vil sige, over alt forventning minutmæssigt, men det er kun positivt) frem for at satse på, at Arezzo eller hvad har du bruger ham kontinuerligt i stedet for at satse på Matri eller Boriello eller Pazzini eller lignende?
La prende Vecino.
annonce
0