Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Interforlivet
@FD:
Forstå mig ret, jeg er ikke træt af, at der er mere fokus på Inter. Det er fint. Jeg er dog træt af, at vi af den årsag skal døje med den pænt skrevet rædderlige danske journaliststand, samt alle de der bøvede mandagstrænere, for hvem "nuancer" er en by i Sibirien.
Det er en uundgåelig del af den voksende eksponering, men det er stadig røvhamrende irriterende. Men det må vi jo så lære at leve med.

Jeg synes i øvrigt at gårsdagens indsats (på trods af at vi var heldige med at vinde 2-0 og på trods af Eriksens noget blodfattige bidrag) efterlod mig med en god fornemmelse i maven. Særligt var det opløftende at se Padelli, Moses og Alexis levere rigtig flot. Jeg hæftede mig især ved Padellis spil med fødderne hvor han gang på gang var rolig på bolden og god til at træffe den rigtige afleveringsbeslutning. Moses havde et par blundere over for hvad der så retfærdigvis så også skal siges var en sprudlende Sema men så ellers virkelig skarp ud i det offensive spil hvor han både udfordrede, skilte sig klogt af med bolden og udviste en tendens til hele tiden at tænke frem i banen med sine aktioner. Endelig lignede Alexis jo den diametrale modsætning af sig selv Fiorentina i Coppaen. Førstegangsberøringerne sad lige i skabet ligesom hans samspil med sine medspillere var forrygende. Kan han lægge sådan en indsats for dagen i derbyet, bliver savnet af Lautaro slet ikke så stort alligevel.
Skrevet af Interforlivet
@FD:
jeg synes i øvrigt også, at Conte rammer plet i sit "forsvar" af ham.
Jeg er helt enig.
Skrevet af Flying Dutchman
Jeg synes egentlig ikke, vi var decideret heldige med at vinde 0-2, for at være helt ærlig. Jeg kan godt se, at der i diverse medier bliver skabt et narrativ, at Udinese var bedre op til målet (noget de ulidelige danske kommentatorer også hævdede), men jeg synes nu, kampbilledet var temmelig lige - dog med de største chancer til os. Udinese havde vel reelt set tre chancer; den til Stryger Larsen, som Young klarer til UG, og så to halvstore muligheder til Lasagna, hvor vi allerede var foran 0-2. Vi har til gengæld to store chancer til Esposito, én enkel til Vecino og Lukaku hver og to gode muligheder til Eriksen - udover de to mål vi scorer.

Spilmæssigt synes jeg egentlig heller ikke, Udinese var bedre. Det var jo et super forudsigeligt kampbillede; os med bolden, Udinese dybe på egen banehalvdel, og ved boldtab går det én vej for dem. Det er dælme også nemmere at shine, når man spiller på kontra, end når man skal forsøge at skabe kampen. Det føltes meget fortjent at vinde 0-2, når Udinese satsede på at stjæle point fra startfløjten.

Angående de spillere, du nævner, er for det meste meget enig. Padelli viser at vi har en god reserve målmand. Spillet med fødderne var godt, ja - men jeg var også svært glad for hans indgreb på indlæg. Det bliver vi glad for mod Milan. Han havde vel en enkel halvsvipser, der gav et hjørnespark, men alt i alt en fin kamp fra hans side.

Moses startede enormt godt - måske bedste Interspiller i den første halvdel af første halvleg? - men faldt lidt ud og viste nogle defensive problemer. Sema sprudlede måske, men fik også lov til at det. Alt i alt en okay kamp af Moses dog.

Sanchez havde et godt indhop. Jeg synes egentlig ikke, at Esposito spillede så dårligt, som nogle vil have ham til. Det var meget febrilsk og han lod sig skubbe ud til siderne, hvor han måske burde have is nok i maven til at blive ved Lukaku - men han kommer trods alt frem til tre afslutninger og er pænt beslutsom omkring det. Sanchez gjorde dog en forskel den her gang - godt for ham!

Alt i alt sidder jeg ligeledes også tilbage med en god fornemmelse. Der var lidt mere tålmodighed over spillet igen og vi gik ikke i panik, da Udinese begyndte at presse på, efter de kom bagud. De Vrij, Skriniar og, i lidt mindre grad, Bastoni spillede virkelig godt. Lad os håbe, den opadgående formkurve fortsætter sådan her.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Interforlivet
Jeg burde selvfølgelig også have uddybet hvad jeg mente med "heldige". For jeg mener skam ikke at vi ikke fortjente sejren, og jeg mener heller ikke at Udinese var bedre end os. Jeg mener bare at vi var heldige med ikke at inkassere et mål og stå med en lidt mere spændende afslutning på kampen end hvad tilfældet var.

Det er ærgerligt at Bastoni har karantæne i derbyet, men det er til gengæld dejligt at "reserven" hedder Diego Godin. Det er vel egentlig heller ikke helt usandsynligt at Conte havde startet med Godin under alle omstændigheder - specielt med tanke på at en stor del af forsvarstjansen i den kamp kommer til at bestå i boksning med Milans svenske old boys-spiller.
Skrevet af Flying Dutchman
Jeg tror også, at Godin havde fået tjansen mod Milan alligevel, netop på grund af dennes erfaring.

Jeg mener bare at vi var heldige med ikke at inkassere et mål og stå med en lidt mere spændende afslutning på kampen end hvad tilfældet var.

Men hvorfor egentlig? Jeg synes, at chancen til Stryger Larsen var temmelig stor (dog uden at være i nærheden af kæmpestor), men det var vel også det? Lasagna har lidt i slutningen af anden halvleg, men ikke noget, en god målmand ikke ville have kunnet klare, såfremt det havde været på mål.

Op til målet til 0-1 sad jeg og var pænt irriteret over, at vi bare ikke kunne banke den i mål - men jeg sad nu aldrig med fornemmelsen af, at Udinese ville score, hverken før eller efter vi kom foran. De var pænt tandløse i offensiven.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Nickdkinter
Er spændt på at se hvordan holder bliver til derbyet. Bliver mega spændene faktisk :).
Skrevet af Interforlivet
@FD:
Men hvorfor egentlig? Jeg synes, at chancen til Stryger Larsen var temmelig stor (dog uden at være i nærheden af kæmpestor), men det var vel også det? Lasagna har lidt i slutningen af anden halvleg, men ikke noget, en god målmand ikke ville have kunnet klare, såfremt det havde været på mål.
Vi ser vel nok bare lidt forskelligt på chancernes "størrelse". Jeg mener at både Strygers chance og Lasagnas to chancer kandiderer til 100% chancer. Lasagna er altså helt fri med Padelli i en endda favorabel position taget i betragtning af at han er venstrebenet. Og Strygers forsøg bliver kun holdt ude af målet fordi Young er så dygtig at dække lide præcis den del af målet som Padelli ikke kan nå. Og når tre 100% chancer til modstanderen giver 0 mål, så synes jeg godt man kan anskue sig selv som heldig - specielt nu når to af dem ikke blev reddet men forspildt af modstanderen.

Op til målet til 0-1 sad jeg og var pænt irriteret over, at vi bare ikke kunne banke den i mål - men jeg sad nu aldrig med fornemmelsen af, at Udinese ville score, hverken før eller efter vi kom foran. De var pænt tandløse i offensiven.
Jeg sad skam heller ikke og var decideret nervøs. Men da Lasagna forspildte først den ene og så den anden chance, sad jeg da og tænkte: "Ok, det er så samtidig en af de dage hvor vi har heldet med os".
Skrevet af Flying Dutchman
@ I4L

Vi ser vel nok bare lidt forskelligt på chancernes "størrelse". Jeg mener at både Strygers chance og Lasagnas to chancer kandiderer til 100% chancer.

Virkelig?

Okay, fair nok. Jeg synes, Stryger Larsens chance er den største - men han skal jo stadigvæk også ramme målet fra en lidt akavet vinkel, men to Interspillere (og en Udinese spiller) i vejen. Det bliver hurtigt lidt arbitrær at sætte procenter på, men jeg synes nu, det er nærmere er en 75% chance; stor, men ikke så det konstituerer en afbrænder eller noget i dén dur.

Lasagna´s to muligheder vil jeg ikke engang kategorisere som chancer. Den første når han selv at forpurre, godt hjulpet på vej af De Vrij - han kommer simpelthen i for snæver en vinkel. Den anden er godt taget, men dumper lidt ud af luften for ham. Endvidere havde D´Ambrosio stået i vejen, havde Lasagna formået at vinkle den rigtigt.

Strygers og Lasagna 2 er pænt store muligheder og Lasagna 1 i mindre grad - men jeg vil aldrig kategorisere dem som 100% chancer.

Så er Lukaku´s og Esposito´s noget større (eller Eriksens første skud, for den sags skyld).
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Interforlivet
Jeg genså dem lige for god ordens skyld, og jeg må indrømme at jeg nu heller ikke vil kategorisere Lasagnas anden chance som en 100%. Men den første han har, er da virkelig stor. Den skal sådan set bare sparkes over i det lange hjørne (hvilket han da også er utroligt tæt på at gøre). Så når hverken De Vrij eller Padelli den.

Med to 100%-chancer plus en relativt stor chance i Lasagnas flugter vil jeg nu stadig kalde os heldige.

Anyway, det behøver vi jo ikke være enige om.
Skrevet af Chino
Fint at se Conte eksperimentere lidt for anden kamp i træk. Det klæder ham, omend ikke alle hans sats virkede i går.

Meget modigt og meget ulig Conte at starte med Esposito. Desværre greb han ikke chancen, og Lautaro havde vel scoret 1-2 mål alene på de chancer, der tilfaldt den unge mand. Jeg håber, vi får ham at se mere i foråret, men håber også, at det primært bliver som indskifter i kampe, som er stort set afgjorte, og i Coppa Italia. Og så skal vi nok prøve at finde en klub, der vil leje ham i næste sæson.

Ærgrer mig over, at vi ikke fik Giroud, da jeg synes, at vi er for tynde oppe foran. Der bliver trukket for store veksler på Lukaku og Lautaro.

Jeg håber, at Conte kører en lidt mere traditionel startformation i derbyet. Jeg ser gerne Candreva starte. Han plejer at være god i de store kampe. Fin halvleg af Moses, især i det offensive, og han kan også være en god impactspiller i derbyet. Og så skal Alexis selvfølgelig på toppen sammen med Lukaku.

Jeg er nervøs for Padelli i målet i et derby. Han virkede usikker i mindst et par aktioner mod Udinese, men var bedre i 2. halvleg, så måske har han fået banket det værste rust af.
Skrevet af Interforlivet
Er der andre end mig der krydser alt hvad der krydses kan for at vi får Brozo og Eriksen at se på banen samtidig på søndag?

Jeg er virkelig spændt på at se hvad det vil gøre for Eriksens spil at have den kroatiske boldmagnet og taktstok liggende bag sig.
Skrevet af Flying Dutchman
Jeg krydser alt hvad krydses kan, at Brozovic bliver klar og kan spille på søndag - og så er jeg i høj grad ligeglad med, hvordan konstellationen ellers bliver.

Det kunne dog være sexet med Brozovic og Barella som makkere og Eriksen en smule længere frem.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Interforlivet
Det kunne dog være sexet med Brozovic og Barella som makkere og Eriksen en smule længere frem.
Ja for fanden da!
Skrevet af Vik-o
Så er der snart Derby, og til det vil jeg bare sige god kamp. Jeg frygter i kører os midt over, men lad os se om tændingen kan give en god kamp. Vi håber.

Hvordan er jeres holdning egentlig, når det kommer til at bygge et nyt stadion sammen?
Nu er der jo kommet lidt nyt, om at aftalen med kommunen egentlig skulle være på plads, så interessant at høre jeres mening om netop dette?
Skrevet af Flying Dutchman
Jeg tror under alle omstændigheder ikke, at vi kommer til at køre jer midtover. Set på holdkortene synes jeg, at vi, spiller for spiller, ser noget stærkere ud - men fodbold er en holdsport og I er resultatmæssigt en smule bedre kørende end vi, her på det sidste. Spillemæssigt synes jeg, det har været meget ens (læs; lige dårligt). Jeg forventer en lige, lidt kedelig affære, hvor jeg så håber, at vores individuelle større kvaliteter kommer til at afgøre den. At vi mangler Lautaro og (formentlig) Handanovic er dog noget af en bet.

Hvordan er jeres holdning egentlig, når det kommer til at bygge et nyt stadion sammen?

Jeg synes, det er glimrende, at vi fortsætter sammen. Jeg er i stor grad fodboldromantiker, og jeg kan godt lide den her venlige rivalisering/fjendlige venskab, Inter og AC Milan har. Endvidere giver det god mening, rent økonomisk - samme afkast til halvdelen af prisen.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Interforlivet
@Vik-o: Mht det fælles stadion er jeg helt på linje med FD. Jeg ser helst at vi fortsætter parløbet i den henseende, så jeg er fint tilfreds med de planer der lader til at gøre sig gældende lige pt.

Mht kampen på søndag er jeg mere på linje med dig. Jeg føler at Inter (selv uden Handa og Lautaro) er et markant bedre hold end Milan. Jeg synes også at vi har en bedre træner, og endelig mener jeg at de individuelle kvaliteter hos Inter er en del større end hos Milan. Så jeg kan jeg godt forstå at du frygter kampen.

Jeg forventer faktisk at se en spillemæssig klasseforskel. Om det så også giver sig til udtryk på måltavlen, er der selvfølgelig ingen garantier for. Men skulle jeg sætte mine penge på et hold, var det da klart Inter.

God kamp til dig også!
Skrevet af Flying Dutchman
Der har bare ikke rigtigt været en spillemæssig forskel mellem Inter og Milan siden starten af januar... Begge hold har været temmelig ringe, hvor Milan så bare har været lidt bedre til at vinde kampene end vi har.

Bevares, de spillede ikke godt, hverken mod Udinese, Brescia eller Hellas, hvor man reelt set er heldig med at få syv point. Men vi har da også været lige så jammerlige (og en snert mindre effektive) mod Atalanta, Lecce og Cagliari, i samme periode. Jeg ser vitterlig os gå ind i kampen som relativt jævnbyrdige mod et Milan hold, som spiller for spiller ikke kan måle sig med vores, men som alligevel hiver resultaterne i hus.

Hvis det havde været i efteråret, så havde det været en no-brainer at kalde os for store favoritter - men nu?

Jeg ser faldgruber...
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Flying Dutchman
Glimrende resultat på Olimpico i aftes - hvor Hellas endda i store perioder var bedst.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Interforlivet
Ja, glimrende resultat. Samtidig er det også som forventet. Lazio har haft et vanvittigt flot run af resultater som naturligvis ikke kunne fortsætte. Jeg forudser en del mere slinger i valsen for dem i den kommende tid.
Skrevet af Flying Dutchman
Det tør jeg ikke udtale mig om - men kampen i går viste også, at Lazio er den mest skrøbelige af de tre hold i titelkampen. En kæmpe på - bogstaveligt talt! - to lerfødder, i form af Immobile og Acerbi. Sidstnævnte havde endnu en god dag i går, men når Immobile, som i går, har en skidt dag på kontoret, er det lidt svært at se hvor målene kommer fra.

Som skrevet tør jeg ikke udtale mig om, hvorvidt der kommer slinger i valsen i den næstkommende stykke tid. Det vil slet ikke undre, at Immobile jager to eller tre mål ind mod Parma i næste kamp (for ej at glemme mod os i den efterfølgende kamp).

Jeg var i øvrigt meget imponeret af Hellas i går. De spiller s´gu en frisk gang fodbold.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
annonce
0