Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Martinovic
@Martinovic: For at være helt ærlig synes jeg ikke rigtig at der er nogen af dine sammenligninger der er særlig gode. Det vil være meget mere oplagt at sammenligne ham med Mbappé og Dembelé i.e. elitetalenter (omkring de 20 år) som en perlerække af storklubber har vist interesse i at hente. Gør man det, illustreres det ret tydeligt hvorfor 30 mio. euro kan opfattes som en utrolig lav pris.


Jeg synes derimod, at det er skævt at sammenligne Tonali med Mbappé etc. Sidstnævnte har præsteret for store klubber fra dag et. Det mangler Tonali endnu at bevise. Bevares talentet er der, men vi ved ikke, om han er en ny Pirlo eller en ny Cigarini eller Poli, som begge i en helt ung alder blev sammenlignet med Pirlo qua deres talent.
Mojn do!
Skrevet af Rossoneri
Det vil være meget mere oplagt at sammenligne ham med Mbappé og Dembelé i.e. elitetalenter (omkring de 20 år) som en perlerække af storklubber har vist interesse i at hente.

Det har jeg godt nok svært ved at se logiken i.

Vi taler om spillere der allerede havde vist sig frem på den største scene.

Mbappe kom fra en sæson på et imponerende godt Monaco-hold der nåede til en Cl semifinale. Han scorede 26 mål, heraf seks i CL, i 44 kampe og lagde op til yderligere 14.

Dembele kom med 21 assists to 10 mål i 49 kampe. Herunder spillede han på et hold der var i kvartfinalerne i CL.

Dertil mangler Tonali jo fuldstændig at vise sig frem på den store scene. Der ligger en væsentlig usikkerhed i, om en spiller kan tage det step op, og det vil næsten altid afspejle sig i prisen.

Som @fd er inde på, mener jeg også, at det er tæt på umuligt at gøre sig klog på hvad der er dyrt og billigt i disse tider. Man kunne jo også sammenligne med, at Icardi er røget afsted for under det dobbelte. En spiller der vel har vist sig som blandt de 10 skarpeste i Europa i år.

Der er dog ingen tvivl om, at Tonali er et kæmpe talent.

EDIT: @martinovic kom mig i forkøbet.
Skrevet af Indspark med bolden
"Man kunne jo også sammenligne med, at Icardi er røget afsted for under det dobbelte. En spiller der vel har vist sig som blandt de 10 skarpeste i Europa i år."

Det afhænger måske lidt af hvordan man definerer skarp?

Icardi er pt. nr 46 på European Golden Boot listen
-3 pladser efter Gytkjær-
(en liste, der er korrigeret efter ligaernes styrke, uden den korrigering er han pt. nr. 92)

https://www.transfermarkt.com/statistik/goldenerschuh
Skrevet af Rossoneri
Det handler jo ikke om skarphed. Icardi har scoret 12 mål og lagt op til tre i 20 kampe.

Men for lige at undgå en Icardi-diskussion, så er pointen, at der er mange måder, at vurdere prisen på en spiller på.
Skrevet af InterFelice
Skrevet af Indspark med bolden
"Det handler jo ikke om skarphed. Icardi har scoret 12 mål og lagt op til tre i 20 kampe."

Man kan så gå ind i den funktion der hedder Detailed og kigge på Goals per match , her kan man se mål pr. kamp, og her liggere Icardi så pt. nr. 58, mens igen f.eks. Gytkjær ligger nr. 49

https://www.transfermarkt.com/spieler-statistik/goldenerschuh/statistik?plus=1

Og det behøver jo ikke være Icardi (for at undgå den diskussion), det viser bare skarpeheden pr. kamp, og den er så heller ikke voldsom (udenfor Top 50)
-ikke at det ikke er godt, men det er noget efter mange andre ift. skarphed (hvornår er man skarp?)

Skrevet af Interforlivet
Gider du godt fisse ud af denne her tråd, Indspark? På forhånd tak.
Skrevet af Interforlivet
@Martinovic og Rosso: Jeg kan sagtens se jeres pointe(r). Min sammenligning var nok heller ikke særlig god.

Og ja, markedet er nok ret svært at gøre sig klog på i disse dage.

Jeg kalder det min meget subjektive vurdering i stedet for.
Skrevet af Rossoneri
@inter
Prisen er måske heller ikke altid så relevant. Virkeligheden er, at I, efter alt at dømme, henter ét af de mest eftertragtede talenter i landet.

Formår I at udvikle ham, står I med en potentiel klassespiller i mange år frem.

Om han har været dyr eller billig afhænger i sidste ende af hans præstationer. Og dem kender vi selvsagt ikke endnu.
Skrevet af Interforlivet
Sandt. Meen lad os nu se. Netop fordi han er "ét af de mest eftertragtede talenter i landet" har jeg lidt svært ved at se os hente ham sådan helt ubesværet.

Det ville hverken være første eller sidste gang hvis der i 11. time skulle melde sig en klub på banen med et tilbud der vender op og ned på det hele.
Skrevet af Rossoneri
Absolut. Forstår jeg ret, ønsker han dog at blive i Italien, hvilket naturligvis indsnævrer feltet gevaldigt.

I Juve ville han have endnu længere til spilletid. Lazio, Roma og Napoli kunne dog sagtens bruge en spiller som ham og man kunne godt forestille sig,a t han fik en mere fremtrædende rolle i de klubber.

Men, det kræver selvfølgelig, at de kommer med et bud.

Lige nu peger alt på, at han lander hos jer.
Skrevet af NickRomano
Brescias muligheder for at få en høj pris for Tonali svækkes 1 ud af 2 med, at klubben rykker ud, på hvilken baggrund Brescia ikke vil kunne holde spilleren i egne rækker.

Derfor har Brescia kun tilbage, at interesserede klubber presser prisen op.

Og derfor giver det heller ikke alverden mening for Brescia at skræmme diverse interesserede klubber væk med en alt for højt udgangspris; i stedet har man interesse i at finde flere bejlere, der sammen presser Tonalis pris op.
I´ll protect you from the hooded claw, keep the vampires from your door, when the chips are down, I´ll be around.
Skrevet af Flying Dutchman
@ Rosso

Jeg beklager det noget sene svar.

Men han vil, alt andet lige, være det sekundære valg på pladsen ift en optimal start 11er.

Det er vel som man ser det. Hvis vi går cirka et halvt år tilbage, så havde du nok haft mere end bare ret - der var der ikke meget taktisk fleksibilitet i Conte. Men nu her ser jeg det snarere som udtryk for, at Conte gerne vil have både mere kvalitet i truppen og flere taktiske strenge at spille på. Tilgangen af især Eriksen skal nok også ses i det lys - han er heller ikke just lavet til den ærke-Conte´ske 3-5-2.

En flok midtbanespillere, bestående af Brozovic, Barella, Sensi, Eriksen, Tonali og måske Vecino/Gagliardini giver Conte jo næsten uanede muligheder til at mixe og matche lige netop den midtbanekonstellation, han ønsker sig til hver eneste kamp.

Er der brug for to boldsikre kontrollører? Brozovic og Tonali, med Sensi eller Eriksen foran dem.

Er der brug for en flad tremandsmidtbane, med to tovejs spillere? Sensi og Barella, med Brozovic eller Tonali til registaen.

Er der brug for en flad toer? Brozovic/Tonali kombineret med Sensi/Barella, med Eriksen/Sensi bagved angriberne.

Udover at Tonali giver Conte nogle taktiske åndehuller, vil hans eventuelle tilgang også løse et andet større problem (som jeg også var ind på i formiddags): vi er meget afhængige af Brozovic og meget sårbare, når han af én eller anden årsag enten ikke spiller eller fungerer på banen.

Nu bevæger vi os selvfølgelig ind i spekulationens mørke kunster, men det vil slet ikke undre mig hvis i hvert fald Sensi, Barella, Brozovic og Tonali fik cirka lige meget spilletid, skulle sidstnævnte tilgå.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Rossoneri
Jeg forstår somend godt årsagen til at Conte ønsker ham.
Nu har jeg ikke kastet mig over tallene, men det forekommer mig, at Conte ikke just er en rotations-træner.

Men det kan selvfølgelig godt være, at han ser den vej.

Det sagt, så handlede det også i højere grad om Tonalis tidligere udtalelser. Og her kan det selvfølgelig meget vel være, at han har fået visse forsikringer. Og så igen kan der også være andre grunde, som fx at Inter er eneste hold der har budt eller at Tonali ser Inter som det mest spændende projekt pt (hvilket man ikke ville kunne fortænke ham i).
Skrevet af Flying Dutchman
Nu har jeg ikke kastet mig over tallene, men det forekommer mig, at Conte ikke just er en rotations-træner.

Det er lidt afhængigt at hvorhenne på banen. Eksempelvis spiller Lukaku, De Vrij, Skriniar og Brozovic stort set hver gang (Handanovic gør selvfølgelig også, men altså...). Conte er dog straks mere villig til at rotere på midten og især på wingbacksene. Mønstret henleder mig til at påstå, at såfremt materialet er i orden, så er Conte villig til at rotere. For Lukaku er s´gu lidt uundværlig og vi har ikke andre typer end ham. Det samme med Skriniar, især De Vrij og altså Brozovic.

Derfor min påstand om, at Tonali - såfremt denne ankommer og kan vise sin kvalitet på banen - vil spille noget mere, end eks. Borja Valero, som lidt af nød har været vice-Brozovic i indeværende sæson.

Men altså, al ovenstående er gætværk. Kvalificeret gætværk, men ikke desto mindre gætværk.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Facchetti
Conte er dog straks mere villig til at rotere på midten og især på wingbacksene. Mønstret henleder mig til at påstå, at såfremt materialet er i orden, så er Conte villig til at rotere.


Men er det ikke netop hvorfor Conte har rokeret på backpositionerne - at materialet ikke var i orden? For mig at se, har han prøvet med mange forskellige konstellationer, for at finde noget der virker.
Skrevet af Flying Dutchman
Det er helt sikkert også et godt bud. Jeg ved det af god grunde ikke - men jeg vælger nu at tro, at Conte synes f.eks. Dambro og Candreva niveaumæssigt er lige gode, hvorfor det er den enkelte modstander der afgør hvem spiller.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af jzprG
Uhha, det er ved at være spændende - Tænk en midtbane vi får os og så lige med to af mine absolutte favorittalenter i italiensk fodbold, Barella og Tonali!

https://www.football-italia.net/154374/report-inter-advanced-talks-tonali
NERAZZURRI TILL THE DAY I DIE!
Skrevet af Nickdkinter
Ville være kanon at hente ham.
Skrevet af Slettet(042125212608)
Men måske lidt svært at forestille sig Tonali, Brozovic og Eriksen på samme tid. Lig deri at man vil hente Sensi permanent, har Barella, så ligner det ligepludseligt lidt af et luksus problem, godt jeg ikke skal sætte det hold!

Mon ikke Tonali vil agere bredde for Brozovic de første år. For Brozovic er jo nærmest selvskreven på det her hold. Så kommer vi nok, til at se ret udtalt rotation mellem Barella, Eriksen og Sensi.
annonce
0