Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Urban
Zlatan, Rebic og Romagnoli, er alle også tvivlsomme til Derbyet. De har deres udfordringer også - men covid19 er selvfølgelig en større hæmsko end en almindelig skade, hvor man på piller og indsprøjtninger formentlig kan kæmpe sig igennem.
"He was a mix between Ronaldo and Zlatan Ibrahimovic"
Skrevet af OC
Så var det godt vi skaffede os af med Godin.
La prende Vecino.
Skrevet af Interforlivet
@OC: Haha. Seriøst??
Skrevet af OC
Ja. Dybt nødvendigt at vi udtømte vores bredde.
La prende Vecino.
Skrevet af Rossoneri
@urban
Alle tre ventes klar. Romagnoli genoptager træning i morgen, så med mindre noget sker inden kampen, spiller han helt sikkert.
Skrevet af Urban
@Rossoneri
Tjek. Jamen så skal det nok alligevel blive en spændende kamp.

Dambro, De Vrij og Kolarov er stadig en bagkæde jeg er tryg ved, i hvert fald mod Zlatan og hans fart.
Kolarov har omtrent samme hurtighed og de to andre er hurtigere. Flankeret at Hakimi og Perisic, så er jeg heller ikke bange for hverken Rebic eller Leao og deres fart.

Midtbanenen mand mod mand, ser jeg også os værende stærkere.

Vi bør være favoritter.
"He was a mix between Ronaldo and Zlatan Ibrahimovic"
Skrevet af Facchetti
Er det ikke lidt tidligt at kalde den nu Urban. Truppernes beskaffenhed kan ændres betydeligt de næste ni dage, hvis et udbrud viser sig.
Skrevet af Flying Dutchman
@ Urban

Jeg er ikke nær så optimistisk. Jo, vores mulige forsvar skal da nok kunne følge med Ibrahimovic - mens sidstnævntes farlighed har i de sidste par år ikke lagt i farten, men i fysikken og teknikken. Og med hensyn til fysikken, er jeg da bekymret over, det er Dambro og Kolarov der er på banen og ikke Skriniar og Bastoni. Jeg håber dog, at Kolarovs erfaring kommer til at opveje for en del.

På kanterne bliver den direkte duel mellem én af de bedste backs i ligaen - Hernandez - og én af de mest spændende wingbacks i verden - Achraf - enormt interessant. Hakimi har hurtigheden til at følge med franskmanden, men det bliver da spændende at se marokkaneren i den defensive fase. Kan han i det store og det hele neutralisere Hernandez, er vi allerede et pænt stykke af vejen - jeg anser nemlig ham for Milans med afstand bedste spiller (hvilket afspejler hans niveau, ikke Milans generelle ditto). Af samme årsag er det jo heller ikke ham og Perisic på den anden side, der skal tage sig af (formentlig) Rebic/Leao og Saelemakers/Diaz - vores wingbacks får travlt med førnævnte franskmand og en svært undervurderet Calabria.

På midtbanen har jeg umiddelbart også et par bekymringer - eller snarere én bekymring, i form af Calhanoglu. Jeg håber ved Gud ikke, at Conte sætter Gags på ham, men i stedet for sætter Barella på banen med én og kun én opgave i den defensive fase; sid lige i røven på Calhanoglu og genér ham så meget som muligt. Jeg er dog temmelig fortrøstningsfuld med hensyn til kampen mellem vores to øvrige midtbanefolk og Milans 6´ere.

Vores muligheder ligger oppe i angrebet. Kjær har været fint kørende og Romagnoli er selvfølgelig en dygtig midterforsvarer - men hvis Lukaku og Lautaro kan finde niveauet, får de to Milanspillere det svært.

Er vi favoritter? I skrivende stund... svagt. Meget svagt. Men der kan ske rigtigt meget, Covid-wise. Kan vi neutralisere Ibrahimovic, Hernandez og især Calhanoglu, er vi godt kørende. Og så har vi altså en markant bedre bredde end Milan.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Interforlivet
@FD:
Kan vi neutralisere Ibrahimovic, Hernandez og især Calhanoglu, er vi godt kørende. Og så har vi altså en markant bedre bredde end Milan.
Jeg er helt enig. Det er lige præcis de tre jeg også ville pege på. Og selvfølgelig er det da en kæmpe bet ikke at kunne stille med sit stærkeste forsvar mod selveste Zlatan. Har man set ham spille for nylig, ved man udmærket at manden på trods af sin fremskredne alder befinder sig på en anden planet end de fleste andre Serie A-spillere rent niveaumæssigt. Og hans styrker er lige præcis alt andet end farten. Han er klog i sin positionering, og han er umenneskeligt fysisk stærk. Han har med andre ord nogle forcer som lige præcis kommer ham til gode når han placeres over for forsvarsspillere som Kolarov der alt andet lige har set bedre dage.

Jeg ser vores forsvarsskvaler som en virkelig skidt ting lige i relation til denne kamp.

Men ok, det kan jo være at universet synes at vores milanesiske overlegenhed de seneste par år efterhånden er ved at være for meget af det gode og så vælger at udligne niveauerne lidt ved hjælp af COVID-19.
Skrevet af Rossoneri
...jeg anser nemlig ham for Milans med afstand bedste spiller...

Alle meninger er naturligvis (som udgangspunkt) lige meget værd.

Theo har dog, efter min ydmyge mening, end ikke været vores bedste back i slutningen af sidste sæson og starten af denne.

Og mener du virkelige, at Theo, med afstand, er bedre end Calhanoglu, Kessíe, Bennacer og Zlatan?
Skrevet af Flying Dutchman
Og mener du virkelige, at Theo, med afstand, er bedre end Calhanoglu, Kessíe, Bennacer og Zlatan?

Ja.

Husk at jeg også skrev, at det snarere er en pejler af Hernandez´ niveau, end Milans ditto. Jeg forsøger med andre ord ingenlunde at skildre et billede af, at Hernandez er så meget bedre, fordi de nærmeste forfølgere ikke har et højt niveau.

Angående de spillere, du nævner:

Calhanoglu har været pivfarlig og skal også passes godt på. Hernandez har dog været mere stabil, efter min mening.

Kessié har oppet niveauet, men vi er ikke der, hvor jeg rater ham særligt højt. Det samme i øvrigt med Bennacer. Jeg ved, du er helt pjattet med ham - jeg synes, han er dygtigt, men ikke overvældende sådan. Det er i al fald ikke sådan, at jeg sidder og kigger på Bennacer/Kessie og tænker, at jeg hellere ville have dem end Barellà/Brozovic (eller hvilken som helst anden konstellation).

Ibrahimovic er ligeledes fremragende og måske den vigtigste spiller på holdet, men jeg mener oprigtigt, at Hernandez har været lige det over.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Rossoneri
Husk at jeg også skrev, at det snarere er en pejler af Hernandez´ niveau, end Milans ditto. Jeg forsøger med andre ord ingenlunde at skildre et billede af, at Hernandez er så meget bedre, fordi de nærmeste forfølgere ikke har et højt niveau.

Sådan læste jeg det bestemt heller ikke.

Jeg undrede mig blot, fordi jeg mener det forholder sig anderledes. Og så ikke mindst fordi du benyttede dig af begrebet "med afstand". Det betyder, i mit univers, at han skulle være markant bedre.

Men som sagt, det var bare lige for at trykprøve holdningen. Du er selvfølgelig 100% berettiget til at synes lige hvad du vil.

Det er i al fald ikke sådan, at jeg sidder og kigger på Bennacer/Kessie og tænker, at jeg hellere ville have dem end Barellà/Brozovic (eller hvilken som helst anden konstellation).

Ja, sådan er vi jo så forskellige. Jeg mener navnlig Kessíe er et niveau over Barella (omend de ikke helt udfylder samme roller).

Nuvel, det er bare meninger.
Skrevet af Facchetti
Jeg må sige, jeg er enig omkring Kessies niveau. De gange jeg har set ham, er han ikke meget bedre end Matic, Delaney m.fl. Men nu spiller han sikkert en brandkamp næste weekend
(Enig med FD. red)
Skrevet af Flying Dutchman
Jeg mener navnlig Kessíe er et niveau over Barella (omend de ikke helt udfylder samme roller).

Helt fair. Jeg er fortsat ikke helt overbevist af Kessié, om end niveauet er steget noget så gevaldigt her det sidste år-ish.

Det skrevet og som Facchetti også skriver, spiller han formentlig en brandkamp mod os.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Interforlivet
Kessie har utvivlsomt spillet sig op efter en miserabel periode i Milan-trøjen. Lige nu ligner han det som Milan håbede på da de købte ham, nemlig en bedre version af den allerede fremragende fodboldspiller han var i Atalanta. Jeg har gennem længere tid været meget imponeret af Kessie. For mig at se er han Milans bedste centrale midtbanespiller.

Jeg synes personligt det er svært at sige om han er bedre end Barella. Jeg vil nok sige at de ligger meget lige. Kessie har en bedre fysik mens Barella er mere bevægelig. På bolden synes jeg ikke hverken den ene eller den anden skiller sig ud (altså når man sammenligner dem for de er selvsagt dygtige på bolden begge to).
Skrevet af Rossoneri
@inter
Jeg er, ikke overraskende, meget enig med dig.

Det er også vigtigt, at skelne boks-til-boks spilleren Kessíe fra sikringsspilleren Kessíe. Personligt var jeg nok Milan-trådens største Kessíe-kritiker, da han havde til opgave, at føre bolden frem. Det er han ikke god til og jeg undrer mig over, at skiftende trænere alle har brugt ham i den rolle.

Nu har Pioli rykket ham til den rolle som alle har kunne se var den rigtige. Og her er han et regulært monster.

Det gør selvfølgelig også, at jeg er enig i din betragtning af om at det kan være lidt svært at sammenligne dem 1:1.

Jeg mener dog, at Kessíe er på niveau med de allerbedste i den rolle han udfører. Det mener jeg nok ikke helt er det samme med Barella.

Jeg mener dog fint man kan sige, at Barella er noget bedre på bolden (hvis der hermed menes "med bolden"). Det er dog ikke en væsentlig del af Kessíes rolle nu.
Skrevet af paolomaldini
Jeg synes, at Milans sidste kamp mod Lazio var et meget godt billede på Kessies styrke på midtbanen. Han fik lagt fuldstændig låg på SMS, mens han stadig lå og ryddede op. Der var han stærkt medvirkende til, at Milan vandt den kamp komfortabelt.

Kampen var ligeledes starten på Lazios forfald i slutningen af sidste sæson - hvilket jeg dog ikke tilskriver Kessie :)
Forza Milan!
Skrevet af Interforlivet
@Rosso: Det er sjovt fordi jeg synes faktisk at Kessie netop også er blevet bedre med bolden i sin nye rolle (som du beskriver). Så jeg mener faktisk ikke at Barella skiller sig nævneværdigt ud i den forbindelse.

Om det så er den taktiske ændring der har gjort Kessies boldomgang bedre eller om han bare er steget i niveau sammen med holdet, skal jeg ikke gøre mig klog på. Men som han spiller nu, mener jeg faktisk han har hele pakken - på samme måde som jeg i øvrigt mener Barella har det.

En ting vi ikke har nævnt men som også bør nævnes, er de to spilleres evner til at komme i feltet. Det er de hver især også rigtig gode til.
Skrevet af Nickdkinter
Nianggolan, Gagliardini, Skriniar og Bastoni er alle testet positiv.
Pyha siger jeg bare
Skrevet af Flying Dutchman
Hvorfor har jeg en snigende fornemmelse af, at vores sæson er på vej til at løbe ud i sandet allerede nu...
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
annonce
0