Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Flying Dutchman
Så landede det nye logo: jeg er hverken blæst bagover eller voldsomt irriteret. Det læner sig kraftigt opad det, vi har haft i de sidste 30 år og nikker kraftigt til det ligeledes monokrome første logo fra 1908 - det er bare en tand mere stilistisk.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af DenBlaaDelAfMilano
Måske er jeg gammeldags, men jeg synes godt nok det nye logo er helt grotesk grimt og fejlslået. Nu har jeg i årevis moret mig over Rubes blamage og så følger vi i samme spor.
Andrea Ranocchia - Frøen fra Assisi
Skrevet af Interforlivet
@DBDAM: Arh, det synes jeg godt nok er en tilsnigelse. Jeg synes nærmest ikke engang de to omgange re-branding kan sammenlignes.

Jeg er på linje med FD her. Det er ikke optimalt, men det er heller ikke forfærdeligt.
Skrevet af Interforlivet
@FD: Jeg er slet ikke uenig hvad angår Sensi omend jeg nok vil mene at han befinder sig på niveau med Eriksen når han er bedst og at drømmescenariet derfor hedder "En midtbane med Barella og så Eriksen og Sensi i rotation".

Det ville være fantastisk, og det ville netop være med til at løfte os til det næste niveau som vi gerne skulle op på efter sommeren.
Skrevet af Stankovic
Elendigt logo på niveau med Juves. Uelegant.
Skrevet af Flying Dutchman
Juventus´ grimme logo tåler ingen sammenligning med vores nye, hverken æstetisk eller i intentioner. Vores er jo ikke en komplet overhaul af det gamle, men snarere en nytænkning. Jeg havde helst beholdt det "gamle", men så er det jo heller ikke værre.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Flying Dutchman
Vores 4. trøje næste sæson til gengæld; der kan man tale om en øjebæ.

Omvendt kan man se hvordan logoet kommer til at sidde på en trøje - jeg synes altså ikke, det ser tosset ud.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Facchetti
Jo større logoet bliver på den fjerdetrøje jo bedre.
Skrevet af Flying Dutchman
Tænkte det samme. Det er godt nok den værste trøje, jeg nogensinde har set i Interregi.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Flying Dutchman
Suning løser vores umiddelbare økonomiske vanskeligheder ved at låne 250 mio. € hos...

... Goldman Sachs, økonomiske überskurke.

Det fremgår indtil videre ikke helt, om det er Suning eller Inter der låner pengene. Jeg håber ved Gud, det ikke er os.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Rossoneri
Umiddelbart kan Suning ikke bare smide €250m i Inter til driften.

De ville nok kunne låne pengene til klubben på relativt favorable vilkår.
Skrevet af Flying Dutchman
Hvorfor ikke, når nu Sunings økonomiske vanskeligheder ligger til rod for Inters ditto i driften? Inter er vel netop i problemer, fordi Suning ikke kan yde økonomisk.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Rossoneri
Jeg skal selvfølgelig lige præcisere mig selv - de kan ikke gøre det ift FFP.

En ejer kan naturligvis indskyde kapital, men CFCB vil, efter alt at dømme, slå ned på det. Ikke mindst et beløb i den størrelsesorden.

Rent praktisk kunne man så reelt lave en aktieudvidelse, men det ville umiddelbart gøre, at de ville miste pengene (de køber aktier som de i forvejen ejer).

Derfor lugter det mere af en Thohir-situation, hvor klubben låner penge af dens ejer (i Thohirs tilfælde var det dog på noget der ligner kvik-lån betingelser).

Alternativt at det er klubben der optager lånet.

Og der opstår jo også en del spørgsmål - fx hvad der bliver stillet som sikkerhed for lånet. Det var jo netop sådan Milan havnede hos Elliott (ikke at Suning på nogen måde skal sidestilles med Li).

Jeg synes også det stiller nogle spørgsmål omkring stadionbyggeriet.
Ingen af de to klubbers ejere vil naturligvis kontantfinansiere byggeriet. Men det må vel være et reelt spørgsmål om Suning kan afholde finansieringsomkostningerne.
Underforstået om styret i Beijing tillader det.
Skrevet af Rossoneri
Inter er vel netop i problemer, fordi Suning ikke kan yde økonomisk.

I FFP-sammenhæng bør de to ting ikke have noget med hinanden at gøre.

Målet med FFP er jo netop, at klubberne skal kunne oppebære deres egen drift. Og det er netop drift (lønomkostninger og transferbetalinger) der er problemer med.

Havde det været til finansiering af fx stadionbyggeri, ville sagen være en anden.
Skrevet af Flying Dutchman
Okay, tak for forklaringen. Så forstår jeg bare ikke sammenhængen mellem Sunings økonomiske vanskeligheder og at Inter pludselig manglede midler til at betale løn i en måned eller to. Hvis FFP reglerne overholdes, bør Sunings økonomiske problemer slet ikke ramme Inter - men det ser alligevel ud til at være tilfældet.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Rossoneri
Inter er i bund og grund en selvstændig virksomhed, der skal fungere uafhængigt af ejerne.

Corona har selvsagt skabt en helt ekstraordinær situation, hvor mange klubber finansieres af ejerne. FFP er også modificeret i den sammenhæng - ikke suspenderet, som nogen hævder.

Når Suning samtidig står i en situation hvor de er presset økonomisk og ikke mindst ligger under for nogle "venlige anmodninger" fra styret i Beijing, opstår problemerne.

Jeg kender ikke Inters nuværende gældssituation, men umiddelbart bør det ikke give grund til bekymring, hvis klubben skal ud og låne penge - selvfølgelig afhængigt af forholdene.

Det er dog klart, at der skal balance i tingene, så snart forholdene normaliseres igen.
Skrevet af Flying Dutchman
Okay, tak for papudskæringerne - økonomi er ikke min stærkeste side, selvom selv jeg ved, at lån ikke er en holdbar langtidsløsning og Goldman Sachs er nogle lømler.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Rossoneri
Tror faktisk langt fra de er de værste.

Desuden er der helt ekstremt mange penge til rådighed - navnlig fordi FED er i gang med det største pengepolitiske eksperiment i mands minde. Det er regulært helikopter-penge, hvilket samtidig har skabt vanvittige aktiegevinster.

Sammenlagt med en historisk lav rente, giver det meget gunstige forhold.

Så altså, tror ikke I skal bekymre jer om den del.

Skulle I bekymre jer om noget, skulle det være om Sunings økonomiske situation sætter en stopper for stadionbyggeriet. Det ville være en katastrofe for begge klubber og nok også efterlade Suning i en svær situation, hvor en købspris ville blive presset nedad. Og hvad gør de så?
Skrevet af Flying Dutchman
Tror faktisk langt fra de er de værste.

Nå jo jo, der findes værre hajer derude - men Goldman Sachs vil i min bog for evigt være forbundet med subprime mortgage crisis.

Skulle I bekymre jer om noget, skulle det være om Sunings økonomiske situation sætter en stopper for stadionbyggeriet.

Jeg tror, dén kommer til at stå eller falde ved de sædvanlige mistænkte: Milano´s bystyre, anført af Jacopo Sala.

Pengene er velsagtens småt nu, men Kina elsker at investere i fast ejendom og infrastruktur i udlandet (i al fald inden Covid), så jeg tænker at den kinesiske regering ikke vil have noget imod hvis Suning giver den gas der. Spørgsmålet er så om midlerne er til det. Suning bløder.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af OC
Skulle I bekymre jer om noget, skulle det være om Sunings økonomiske situation sætter en stopper for stadionbyggeriet. Det ville være en katastrofe for begge klubber og nok også efterlade Suning i en svær situation, hvor en købspris ville blive presset nedad.


A´hva?
Vi har ventet godt og vel 5-6 år på henholdvis en udmelding fra kommunen og Milan, men lige nu og her er det alfa og omega at der kommer en løsning. Er det sådan det skal forstås?
La prende Vecino.
annonce
0