Her gik man og troede at skrækscenariet ikke så meget handlede om persongalleriet, men om de resultater man opnår.
De to ting hænger unægteligt meget tæt sammen.
Ja. Men desværre ikke sådan som du forestiller dig.
Hvis det var Cavani eller Falcao (før hans skade) man havde købt, havde det så været problematisk at Icardi derfor var længere væk fra spilletid?
Er det relevant for noget som helst?
Mit problem er, at man faktisk har brugt rigtig mange penge på især Kovacic, og at han, sammen med mange af de unge, bliver fuldstændig misbrugt. Personligt har jeg ikke den mindste tvivl om, at Kovacic (og Taider), hvis man bruger ham/dem rigtigt, bliver dobbelt så værdifuld/e for Inter på den lange bane, som Hernanes bliver i de 2, højest 3 år han kan spille på topplan - og det har vi betalt 20 mio. euro for.
Ja, det er i høj grad relevant. De to nævnte spillere er et år yngre end Hernanes og ville, såfremt man havde signet dem, have skubbet en yngre spiller længere væk fra startopstillingen og dermed gjort det vanskeligere for denne at få spilletid. Man har også brugt mange penge på Icardi.
I hvilket univers er det at 28 årige fodboldspillere har 2-3 år tilbage på topplan? Det er i hvert fald ikke det samme univers som vi andre befinder os i.
Man kan altså ikke bare sidde og vente på om et ungt talent bliver til det som man håber på. Der er enorme spildprocenter på den slags talenter, som aldrig helt bliver gode nok til at spille i storklubber og ender med at spille for lidt mindre klubber. Uanset om man har brugt mange penge på dem eller ej, så skal de stadig gøre sig fortjent til at spille. Det gælder uanset alderen. Hvis WM og hans stab af trænere mente at man havde størst mulighed for at levere resultater med en midtbane bestående af Kovacic, Taider og Olsen, så kan du være helt sikker på at midtbanen så sådan ud.
Hernanes er en klassespiller, se blot på hans statistik fra Lazio og landsholdet. Den slags er ikke nogen tilfældghed.
At bruge hans alder som argument for noget som helst er langt ude i hampen. Han er i sin klart bedste alder og er altså stadig god nok til at han efter alt at dømme skal til VM slutrunden sammen med Selecao, der vel at mærke er favoritter til at vinde titlen på hjemmebane. For slet ikke at komme ind på hvor mange spillere af meget høj kvalitet Brasilien har til rådighed når det gælder midtbanespillere.
Man kan altid sætte spørgsmålstegn ved prisen. Det er mange penge at bruge, specielt når man har spillere i truppen der helst ville være et andet sted som kunne have indbragt mange penge. Det havde nok set lidt anderledes ud, hvis man havde haft bedre held med at sende Guarin til England for 25 mio. € og havde brugt de 20 mio. € på Hernanes. Det lykkedes man så ikke med i denne omgang, men mon ikke man stadig kan få lidt penge for ham til sommer.
Det ændrer bare ikke ved at man har fået en særdeles dygtig spiller tilført truppen. Hvis man synes det er trist, så er man utaknemmelig i mine øjne.