Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Kemkem
Vigtigt med en forlængelse med Handa - selvom han er dyr!

Lad os håbe på, at Naga, Guarin, Obi m.fl. er på vej ud. Gad også godt se Vidic smutte til USA eller lignende. Han er dyr at have rendende som reserve..
F.C. Internazionale <3 PAZZA INTER AMALA! Har en svaghed for Viborg FF!
Skrevet af Flying Dutchman
Jep, det er godt og vel en million mere om året. Men han er trods alt Serie A´s bedste målmand, så det gør mig ikke spor. Det er dog ikke officielt endnu.

Obi er allerede væk - Torino har fornøjelsen af ham. Jeg håber faktisk, han bliver en succes. Talentet var ikke helt deroppe hvor vi har brug for det, men han kæmper hårdt og virker sympatisk.

Jeg er også ganske overbevist om, Guarín søger nye græsgange med det hint han fik forleden. Endvidere tror jeg, Vidic er helt tilfreds med hans årsløn, men det kan være en klub fra Olielandene, Østasien eller Murica kan stikke ham bedre - så må han gerne smutte gratis. Han må efterhånden være fjerde- eller femtevalg i midterforsvaret, så han er en dyr herre at have på bænken.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Viola 4 Ever
Det Ajax-hold, vi slog i finalen, havde fire spillere der nu er stamspillere på førsteholdet, og hvoraf den ene fik kampe til VM sidste år. Endvidere fik nogle stykker rigeligt med kampe, inden de blev skibet videre.


Det er vidst lidt af en stramning vi har gang i her. Der er Klaasen, Fischer og Veltmans. Det er vel i bund og grund det.

Desuden er der jo en radikal forskel på at være en udviklingsklub som AJAX, og en "final destination" som Inter er det.
I think religion should be treated with ridicule, hatred and contempt, and I claim that right. - Christopher Hitchens I will try anything once, except incest and folk dance. - Oscar Wilde Il mio cuore sarà sempre viola
Skrevet af Flying Dutchman
Det er vidst lidt af en stramning vi har gang i her. Der er Klaasen, Fischer og Veltmans. Det er vel i bund og grund det.

Og Mitchell Dijks. Endvidere fik Denswil og De Sa rigeligt med kampe på førsteholdet, før de blev skibet videre.

Desuden er der jo en radikal forskel på at være en udviklingsklub som AJAX, og en "final destination" som Inter er det.

Klart. Men pointen ligger ikke i klubtypen, men i at turde satse på spillere. Her er trods alt tale om et hold der vandt NextGen, ved blandt andet at slå så renommerede talentfabrikker som Sporting, PSV og netop Ajax.

Når nu man har en talentfuld gruppe rendende rundt, der klarer det rigtigt godt - både i Italien, i udlandet og på u-landsholdene, så bør man satse lidt mere på dem, end tre kampe her, fire kampe der, for derefter at blive udlejet til en Serie B klub.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Kemkem
Handa kan meget vel være forskellen på CL kval eller ej.

Den med Obi havde jeg overset. Men det er super. Så skal det sidste ral bare ud.

Jeg så gerne en kant spiller og Jovetic uden at vi så sælger Shaqiri. Det vil virkelig kunne give mange taktiske muligheder.
F.C. Internazionale <3 PAZZA INTER AMALA! Har en svaghed for Viborg FF!
Skrevet af Viola 4 Ever
Dijks fik 6 kampe, De Sa 13 og Denswil 22 på tre sæsoner. Ingen af dem kan man med nogen som helst rimelighed kalde for andet reservespillere, som blev testet, vejet og fundet for lette.

Her er trods alt tale om et hold der vandt NextGen, ved blandt andet at slå så renommerede talentfabrikker som Sporting, PSV og netop Ajax.


Ja, og som også blev kørt midtover af Tottenham.

Selvfølgelig skal italienske klubber blive bedre til at bruge deres unge spillere. Men at det er mere hensigtsmæssigt at lade dem få 4 relativt korte indhop for Inter i Serie A, end det er at spille fast i en sæson i Serie B stiller jeg mig særdeles tvivlende overfor.
At resultaterne i ungdomsrækkerne ikke er nogen fornuftig rettesnor for spillernes fremtidige karrierer, er jo ikke ligefrem nogen nyhed.
Kig på holdene der har vundet EM, Copa America og VM for U-landshold. Det er langt fra nogen garanti for at man kommer til at spille på højeste niveau.
Kast et blik på topscorerlisten fra Nextgen turneringen samme år som Inter vandt. Fischer er den eneste der pt. spiller på noget der minder om højeste niveau, mens Dongou render rundt på Barca B. Bakenga bl.a. var forbi Ebjerg uden at sætte Superligaen i brand. Gardner og Betinho er heller ikke ligefrem braget igennem lydmuren i deres karriere hidtil.

Det er stadig en sandhed i fodbolden, at fordi man som 17 årig er god til at spille mod andre 17 årige, så er det ingen garanti for at man bliver god til at spille "voksenfodbold" på topplan.
I think religion should be treated with ridicule, hatred and contempt, and I claim that right. - Christopher Hitchens I will try anything once, except incest and folk dance. - Oscar Wilde Il mio cuore sarà sempre viola
Skrevet af Flying Dutchman
@ Viola

Selvfølgelig skal italienske klubber blive bedre til at bruge deres unge spillere. Men at det er mere hensigtsmæssigt at lade dem få 4 relativt korte indhop for Inter i Serie A, end det er at spille fast i en sæson i Serie B stiller jeg mig særdeles tvivlende overfor.

Ikke når Serie B er så volatil som det nu er. Endvidere træner de jo til dagligt med spillere, der er noget bedre end dem, der render rundt i Serie B.

Nu hviler mit og andres argument heller ikke kun på NextGen - det er en pejler, ikke et hovedargument. Se på andre klubber: Bayern, Barcelona, Dortmund og hvad de ellers hedder er fantastisk gode til at lade unge, talentfulde spillere stille og roligt fase ind i førsteholdet. Det lykkes for nogle, og ikke for andre - men i det mindste får de chancen. Det gør de ikke hos os.

Det er stadig en sandhed i fodbolden, at fordi man som 17 årig er god til at spille mod andre 17 årige, så er det ingen garanti for at man bliver god til at spille "voksenfodbold" på topplan.

Klart. Det er der heller ingen der hævder. Men at gå over i den anden grøft og slet ikke give dem chancen, holder heller ikke.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Viola 4 Ever
@ FD

Vi er nok i virkeligheden ikke så langt fra hinanden, selvom vi nok ikke ser Serie B helt på samme måde.

Jeg kan personligt godt lide den hollandsk/belgiske model, hvor klubberne for at få licens til at spille i den bedste række forpligter sig til at bruge en bestemt procentdel af deres budget på ungdomsarbejdet. Kunne man så også, ligesom i Holland og Spanien, få lov til at have et reservehold (evt. med nogle krav omkring truppens aldersmæssige sammensætning) i Serie B, så tror jeg det ville være gavnligt for mange af de unge, for springet fra Primavera-bold og til toppen af en af europas stærkeste ligaer, er ganske enkelt alt for stort for langt den overvejende del af de unge talenter.
Det bliver ikke lettere fremadrettet, når man skal begrænses til en trup på 25 mand.

Bayern, Barcelona etc. forsøger sig naturligvis med deres bedste unge, men de har også en voldsom miss-ratio. De udlejer i øvrigt også deres unge talenter ud til mindre klubber i stor stil og har endda mulighed for at have reservehold hvor de kan bruge de unge. Det har eks. Pierre Emile Højbjerg nydt godt af, både på reserveholdet og som udlejet, på trods af at hans talent i høj grad er til at få øje på. Nu henter de så Vidal som erstatning til Schweinsteiger, så selv så stort et talent bliver klemt fordi klubben forventer succes på allerhøjeste plan. For hver Schweinsteiger, Müller, Xavi, Iniesta og Busquets er der hundredevis af spillere som aldrig kom i nærheden af holdet.
I think religion should be treated with ridicule, hatred and contempt, and I claim that right. - Christopher Hitchens I will try anything once, except incest and folk dance. - Oscar Wilde Il mio cuore sarà sempre viola
Skrevet af Flying Dutchman
Vi er nok i virkeligheden ikke så langt fra hinanden, selvom vi nok ikke ser Serie B helt på samme måde.

Det tror jeg heller ikke, vi er - jeg er eksempelvis meget enig i dine betragtninger omkring ungdomshold i Italien kontra eksempelvis Holland og Spanien.

Bayern, Barcelona etc. forsøger sig naturligvis med deres bedste unge, men de har også en voldsom miss-ratio.

Selvfølgelig. For hver Xavi har der været nok tyve Albert Luque´er, så at sige. Min anke ligger heller ikke så meget i det. Det ligger snarere i, at Xavi netop blev en succes i Barcelona, fordi han fik chancen. Rijkaard - der var manden der gav Xavi debut - har siden udtalt, at Xavi´s første sæson var middelmådig at best, men at talentet var så åbenlyst, at det var klart, han skulle have chancer til. Talentet var der selvfølgelig, men man kan og skal ikke undervurdere spille- og trænetid på førsteholdet.

Vi har også nogle gode talenter rendende lige nu - dog nok ikke helt på Xavi-niveau. De skal bare have chancen! Dimarco, Gnoukouri, Puscas og Camara kommer til at spille dårlige kampe - det gør Icardi, Kovacic, Handanovic og Kondogbia også - men derefter skal de bare have chancen igen. For ellers går det samme vej med dem som med Crisetig, Bessa og Benassi, for at nævne nogle få.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Flying Dutchman
Så står den på træningskamp mod Milan i Kina. Startopstillingen er som følger:

Carrizo; Ninja, Popa, Andreolli, Santon; Taïder, Gnoukouri; Dimarco, Delgado, Baldini; Longo

Vi starter altså med B-kæden. Milan starter dog i noget der ligner stærkeste opstilling, minus én eller to spillere.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Martinovic
Vi starter altså med B-kæden. Milan starter dog i noget der ligner stærkeste opstilling, minus én eller to spillere.


What?

Milan har tre formodede stamspillere med fra start i Lopez, De Jong og Bertolacci.
Mojn do!
Skrevet af Flying Dutchman
Ja, okay - men hvad med De Sciglio og Poli? I stiller under alle omstændigheder tættere på stærkeste opstilling, end vi gør.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Flying Dutchman
Hvor er Gnoukouri dog også bare et kæmpe potentiale! Han er den af de unge spillere, jeg håber at se mest til i næste sæson. Fantastisk!
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Martinovic
De bliver sandsynligvis kun reserver. Det håber jeg i hvert fald.

Tydeligt ingen af klubberne vil satse det store med profilerne her inden sæsonstart.
Mojn do!
Skrevet af Flying Dutchman
De bliver sandsynligvis kun reserver. Det håber jeg i hvert fald.

Nå, synes bare, jeg læste i jeres tråd, at Poli har været meget fremme i opstarten. Mea culpa!

Tydeligt ingen af klubberne vil satse det store med profilerne her inden sæsonstart.

Det er altså første gang i opstarten, vi stiller med B-kæden. Jeg formoder - og formoder er nøgleordet - at Miha og Mancio inden kampen har aftalt at starte med reserverne. Temperaturen og ikke mindst fugtigheden skulle også være en bitch i Shenzhen, så det kan være derfor.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Kemkem
Kan vi nogle opdateringer fra kampen? Kan ikke se eurosport..
F.C. Internazionale <3 PAZZA INTER AMALA! Har en svaghed for Viborg FF!
Skrevet af Flying Dutchman
Jamen, gerne - der er pause om lidt nu.

For det første er det en typisk sommerkamp - tempoet er lavt, hvilket temperaturen og fugtigheden i Shenzhen nok også har en del at gøre med. Ellers er Milan bedre, men de stiller også med tre stamspillere, plus tre boblere, hvorimod vi stiller med et hav Primavera spillere, mens kun Carrizzo, Ninja, Gnoukouri, Andreolli og Santon er spillere der har fået nogle førsteholdsminutter i det netop overståede sæson.

Milan lægger et godt pres og bør også være foran efter en KÆMPE chance - heldigvis var det Matri, der skulle udføre den, så det gik lige. Vi har også haft nogle fine muligheder, men det løb ud i sandet. I sidste øjeblik fik vi også bolden i nettet, men Longo stod fire, fem kilometer offside. Vores bedste spillere er Gnoukouri, Ninja og Dimarco, mens Santon og Delgado spiller ringe. Resten spiller acceptabelt. Det er også opløftende, at vi, på trods af at Milan stiller med et på papir bedre hold - eller, flere startspillere - holder nullet og holder dem fra fadet.

Jeg skal nok forsøge at finde frem til indskiftninger fra anden halvleg start.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Flying Dutchman
Det ser umiddelbart ikke ud til, vi skifter nogle spillere ind fra anden halvlegs start. Omvendt skifter Milan en fire-fem et hav af spillere ind (Montolivo, Antonelli, Bonaventura, Mauri, Abiati, Nocerino, Mexes og Zapata), så lige nu er det erfarne mænd mod drenge.

Gad vide hvad Mancio har gang i?
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Kemkem
Det lyder sgu underligt? Vil han ikke vise noget til en kommende konkurrent eller?
F.C. Internazionale <3 PAZZA INTER AMALA! Har en svaghed for Viborg FF!
Skrevet af Flying Dutchman
Ingen anelse - måske det har noget med varmen og fugtigheden at gøre? De sagde lige, der er 30 grader, med en luftfugtighed på 84%. Det er altså hæsligt.

Vi spiller faktisk markant bedre end Milan lige nu, på trods af forskellene på holdene.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
annonce
0