Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Duck
Var kommentatoren meget slem i aften?


Egentlig ikke. Det var dog lidt sjovt da han rettede grafikken på skærmen, fordi Eder "selvfølgelig" ikke havde scoret 13 sæsonmål, men kun ét.

Serie A-kommentator his Viasat er lidt af en uriaspost. Man placeres der i en boks med hørebøffer på foran en skærm og så skal der ellers kommenteres, ligesom de pålægges konstant at snakke om kommende F1-løb, PL-, CL-, UFC- og La Liga-kampe.
Skrevet af Slettet(042125212608)
Han havde da ret i at Eder kun har scoret et mål for inter han glemte måske den lille detalje.

Skrevet af Flying Dutchman
Jo, men det var ikke det, han sagde.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Flying Dutchman
Sæsonen er ved at være overstået, og med tre kampe igen, ser det unægteligt ud til, vi mindst snupper en fjerdeplads, noget Europa bold og fine præmisser for forbedring til næste sæson. En fjerdeplads er da også en klar forbedring i forhold til sidste sæsons forfærdelige ottendeplads og hvis vi lige kort glemmer, at vi i lang tid lå på førstepladsen, har sæsonen vel også været acceptabel, omend selvfølgelig ikke optimal.

Ja-hatten er i dén grad på i dag!

Forberedelserne til næste sæson er allerede gået i gang. Ausilio er i gang med at spejde efter backs, hvor Sime Vrsaljko og Bruno Peres nævnes ofte og hvor vi allerede skulle være i kontakt med Sassuolo om førstnævnte. Begge spillere er jeg vildt begejstrede for, men i og med backspillere nok er det, vi har mest af, forstår jeg ikke helt finten med at ville punge ud for sådan én til sommer - medmindre vi selvfølgelig sælger ud blandt backerne.

Santon er næsten sikret, om ikke andet på grund af hans clubgrown-status (jf. næste sæsons registreringsregler). Af samme grund tror jeg, at Andreolli hentes tilbage fra Sevilla, hvilket kan betyde et salg af JJ, som Lazio og Napoli skulle være interesserede i. Det andet salgsemne, vi har blandt backspillerne, er Nagatomo, der godt nok lige har forlænget, men som rygtes væk i hvert vindue. D´Ambrosio tror jeg, vi beholder - ikke kun er han vores bedste højreback, men han har tilmed også homegrown-status. Telles forlænger vi sandsynligvis ikke med, selvom han efter min mening har imponeret.

CdS mener også at vide, at vi henter både Banega og Erkin (endnu en back!) på fri transfer. Jeg kender ikke Erkin, men Banega falder et tørt sted. Melo er ønsket i Kina og siger nok ikke nej til en større lønpose i sin karrieres efterår. Banega er desuden også bare en bedre spiller end Melo. Ljajic er i øvrigt også så godt som sikker på vej tilbage til Roma. Jeg synes, han har gjort det fint, men 11 mio. € er måske lige lovligt meget for en spiller, der svinger noget i præstationerne.

Oppe foran sættes vi igen i kontakt med Jonathan Calleri, som lige ved og næsten var vores i sommers. Han blev i stedet for solgt fra Boca Juniors til Deportivo Maldonado (i Uruguay), der med det samme lånte ham ud til Sao Paolo i Brasilien. Vores sydamerikanske eksperter synes, han er dygtig, og vi har da også gode erfaringer med argentinske spillere, så lad os da endelig hente ham til Europa. Om ikke andet tjener vi sikkert en skilling på et videresalg. Der rygtes også om Lille´s Sofiane Boufal, som ligeledes kan hentes på en fri, men som jeg ikke kender mere til end jeg kan læse mig frem til på nettet - hvor han dog omtales i rosende vendinger. Sidst men absolut ikke mindst, pønser klubben på at rykke unge, men vanvittig dygtige Enrico Baldini op i seniortruppen. Man kan jo frygte for hans udvikling, vores historik i mente, men han er super talentfuld og jeg håber da, der falder nogle kampe af til ham.

Af udgående spillere, virker det så sikkert som amen i kirken, at Ranocchia og Dodó sælges, formentlig i én eller anden byttehandel. Vi er stadigvæk ude efter Candreva, og Lazio vil gerne have en midterforsvarer der ikke er skadet hele tiden - værsgo, Ranocchia. Dodó virker glad i Samp og Samp virker glade for ham, så mon ikke, han ender der - muligvis i forbindelse med et lån eller køb af Soriano, der i øvrigt vil tælle som homegrown.

Vores mest eftertragtede salgsvarer (Icardi, Brozovic og Miranda) behøver faktisk ikke blive solgt, med henblik på FFP - og klubben skal da også være dumt at gøre det. Når det så er sagt, så bliver det svært at sige nej til 50 mio. € for Icardi eller Brozovic. Mine fingre er dog krydsede for, at netop de tre bliver.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Slettet(042125212608)
Jeg forstår egentligt godt at vi igen kigger på backpladserne, for problemet klubben i en årrække har prøvet at få løst, er stadig ikke løst på en tilfredstillende vis. Der er lidt for ofte for lidt kvalitet i overrykkende, i det offensive arbejde og det defensive kunne også være bedre i den ene side.

Nagotomo som egentligt har gjort det bedre end forgående er stadig for svag defensivt og har haft lidt for mange situationer hvor han defensivt har sendt Miranda, Murillo og Handanovic ud på overarbejde, fordi hans oodækning, clearence mm. simpelthen er for ringe, hans indlæg lader ofte også meget tilbage at ønske, jeg syntes dog at han til tider har haft et fint samarbejde med Perisic, hvilket selvf. tæller på positiv kontoen. Telles har egentligt gjort det fint, men den manglende tredieplads i kombination med flere der kan spille position, samt et ønske om at hente stærkere og mere afprøvede spillere på positionen, falder bare ikke ud til hans fordel, så det er forståeligt man ikke smider en pose penge hans vej.

D´Ambrosio og Santon er egentligt okay, især førstnævnte, men de mangler offensive kvaliteter i kombination med at vi egentligt godt kunne bruge backs der kan noget mere offensivt, gør det lidt forståeligt, at man måske leder efter andre. Tror dog førstnævnte bliver, Santon hænger lidt i det og bliver han er det udelukkende for at opfylde nye krav til homegrown og clubgrown.

Hvem det konkret bliver må tiden vise, det er alt for tidligt at konkludere noget på den konto. Ja vi kædes sammen med Vrsaljko men tiden må vise om det er andet end en interesse og løse rygter.

Personligt tror jeg ikke Andreolli hentes hjem, de rapporter jeg har læst over den seneste tid peger mere i retningen af et salg end en tilbagevending. Jeg kan heller ikke umiddelbart se hvad vi skal bruge ham til, udover opfylde mærkværdige regler.

Banega er nok den spillere af alle dem vi rygtes til hvor der med garanti ligger forhandlinger og hvor interessen er reel. Jeg betegner ham også som den mest sandsynelige, men hans kontraktsituation er problematisk og tager vi ham på fri kan der opstå retsligt efterspil da hans kontrakt blev automatisk fornyet, så meget kommer an på om denne kræver hans samtykke eller ej. Det betyder dog ikke at hans nuværende klub ikke vil sagssøge i en sådan situation. Spørgsmålet er derfor også om vi vil ud i en sådan mudderkamp.

Ljajic ryger hjem til Roma, deri er der ingen tvivl hans opførsel og forhold til Mancini skulle være forklaringen, prisen virker også som lidt for stor i forhold til hans præstationer og vores manglende kvalifikation

Jovetic ligner også en der bliver sendt videre, han har muligvis igen fundet maskerne men prisen er simpelthen for høj, jeg kunne forestille mig at klubben vil prøve at slippe udenom aftalen hvis den kan, eller bliver det et opkøb og så formentligt et salg til en engelsk eller kinesisk klub. Det er dog langtfra givet at vi slipper af med ham.

Lykkedes det ikke lugter det meget af et salg af Brozovic som Arsenal har vist meget stor interesse i, han ønsker også at komme til at spille i PL en dag så det kan meget vel blive hans sidste tre kampe.

Icardi tror jeg ikke ryger, først og fremmest ikke mindst hans fastsatte pris på over 50m ?, rygterne er også kølnet en smule af og hans proklamation om at blive er også betryggende omend den som alt andet skal tages med forbehold

Miranda og Murillo tror jeg heller ikke på ryger, medmindre vandvidsbud ender på bordet.

Ranocchia og Dodo ser ud til at blive solgt og Soriano kunne meget vel komme den anden vej, hvilket er meget sandsynligt scenario, han er sammen med Banega de to vi er rygtes mest til over de seneste mange mdr.
Skrevet af Flying Dutchman
Jamen, tak for gentagelsen, Z4E ;)
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Flying Dutchman
Forhandlinger med Suning er ved at nå konklusionen, hvor gruppen overtager 20-30% af aktierne til sommer, mod betaling af 80 mio. € - hvilket jo også er en pæn sum. Jeg er ikke (endnu) helt sikker på, om pengene skal dække et lille stykke af de røde tal, vi har i bunden af vores regnskaber. Suning vil umiddelbart forsøge at højne vores profil i Kina, samt kigge på stadionplaner (lyder bekendt...).

Få nu bare bygget det stadion, for fanden...

Endvidere har Zanetti skrevet under på en livstidskontrakt - grande Capitano!
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Slettet(042125212608)
Det rygtes at Liverpool er klar til at smide 30m ? for Perisic, er det sandt er vi oppe på det niveau som jeg rent faktisk også mener vi SKAL have for ham og da han ikke er den mest esentielle spiller i truppen og står vi i en situation hvor vi skal sælge en af vores spillere der kan inkassere en større sum og som samtidigt ikke giver et tab (Icardi, Perisic, Brozovic, Murillo, Miranda) så er det nok ham vi bør sælge eftersom han af de fem er den minst essentielle.

Det kan så altid diskutteres om vi bør sælge ud af de bedste, men det kan blive en nødvendighed som vi desværre kan blive nødsaget til at acceptere.

Jeg er dog stadig en større fortaler for at se om det ikke var muligt at få afsat Jovetic, Ranocchia, Dodo, Andreolli først.
Skrevet af Flying Dutchman
30 mio. € er edersparkme en god pris. Perisic har gjort det fint, især efter vinteren, men han kan ikke noget som ikke kan erstattes og som er afgørende for vores spillemåde. Hvis det desuden betyder, at presset fjernes fra et semitvunget salg af Icardi/Brozo/M&M/Handa, så er det, som du skriver, helt acceptabelt.

Det skal dog først bestemmes, om det overhovedet er nødvendigt at sælge.

Jeg hælder desuden kraftigt til, at Jojo lige får en chance mere. Hans skadehistorik er selvfølgelig bekymrende, men i hopla er der få spillere i truppen der har bedre teknik og er bedre til at skabe chancer end han. Hans til tider lade attitude er selvfølgelig jævn træls, men så længe han scorer eller skaber, er det jo i høj grad lige meget. Han er jo vores i et halvt år mere før der skal punges ud (mener jeg), så lad os da se!
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Slettet(042125212608)
Sagen vedrørende betaling for Alvarez har klubben angiveligt vundet over sunderland efter denne har været oppe hos FIFA. Inter kræver at de 10,5m € falder senest til sommer. Det forventes dog at Sunderland appellere dommen.

Det ville falde et særdeles tørt sted, hvis der kommer den sum ind på kontoen, så en positiv nyhed.
Skrevet af Nerazzurri
Som det har været udlagt i medierne, er der vist ingen tvivl om at Inter skal have pengene.
Solo non mai in B. Altobelli-Baresi-Bergomi-Zanetti-X-Handanovic
Skrevet af Lentini
Jeg fatter ikke at der overhovedet har kunnet være tvivl om udfaldet i den sag. Den er da klokkeklar og lige til højrebenet.
Skrevet af Flying Dutchman
Var der nogle, der så kampen i søndags, som er villig til at komme med et kort resumé?

Angående Ricky, så falder den vist ind under kategorien "ikke overraskende" - men 10 mio. € er da altid dejlige at have!

Handanovic har sået tvivl om sin Inter-fremtid i interviewet efter Lazio-kampen. Personligt kan jeg godt forstå ham. Manden er bedst på sin plads i Serie A (sammen med Buffon), for ej at glemme én af Europa´s bedste, og han vil jo nok gerne prøve det dersens Champions League - det fortjener han også. Heldigvis har vi kontrakt på ham indtil 2019, så de obligatoriske engelske klubber skal punge ud, hvis de vil have ham. Courtois, Hart og De Gea vurderes alle omkring de 30 mio. €, og Handanovic er mindst lige så god, som de er. Det vil ikke overraske mig, at han er fortid til sommer - og endda til en fornuftig pris.

Det betyder så også, der skal hentes en erstatning. Perin blev nævnt flittigt i foråret, men i og med han er skadet, kan det være, interessen er kølet af. Lægerne mener dog, han bliver klar igen til september, hvilket jeg ville mene er en acceptabel tidshorisont for så talentfuld en spiller som ham. Indtil da har vi et solidt andetvalg i Carrizo. Såfremt Perins skade/pris skræmmer for meget, meldes det, at vi går efter Consigli. Jeg foretrækker dog klart Perin - og jeg foretrækker selvfølgelig mest Handanovic.

Det virker efterhånden sikkert som amen i kirken, at klubben vil af med med følgende spillere: Telles, Melo, Ljajic og Jovetic. Telles vil koste os 8,5 mio. €, og selvom han efter min mening har været et frisk pust, kan jeg godt se, det er en stor sum, når nu der kommer et styks gratis Erkin ind til sommer. Melo vil med sikkerhed ryge til Kina - good riddance! Ljajic har ligeledes gjort det fint, og Mancini vil i og for sig også gerne beholde ham - problemet er bare, at Roma kræver 11,5 mio. € for ham, hvilket jeg er enig i er for meget for en humørspiller. Sidst ligner det, vi køber Jovetic for 14,5 mio. € til sommer, og sælger ham videre med det samme - Atletico Madrid ligner en ny arbejdsgiver.

Bortset fra Handanovic, ser det fornuftigt ud, det der sker i klubben lige nu. Der er (formentligt?) hentet to forstærkninger ind på frie transfers, mens vi strømliner truppen således, lønkronerne omfordeles. Vi mangler at komme af med noget dødvægt (Rano, Dodó), men mon ikke der arbejdes på en løsning til det også?
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af ilsemprelaziale
I kunne eventuelt sende Telles og Jovetic til os..og så får i Candreva den anden vej. Vi sukker virkelig efter en god venstreback med offensive kvaliteter og da både Matri og Klose smutter til sommer så har vi brug for en angriber.
https://c1.staticflickr.com/9/8599/16255269225_793dd48c0b.jpg
Skrevet af Flying Dutchman
Det er Galatasaray, der ejer Telles, så selv hvis Inter ønskede det, kunne vi ikke sælge ham til jer!
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Slettet(042125212608)
I må for i øvrigt også hjertens gerne beholde Candreva og Biglia, hvad skal vi dog med dem?

Jeg tror ikke Handanovic umiddelbart kommer nogle steder, især ikke hvis kravet er en CL klub!

Leicester, Tottenham, Arsenal, Manchester City, Barcelona, Bayern står ikke i en situation hvor behovet rent faktisk er der. Real og Atl. tror jeg ikke umiddelbart på går ud og investerer på målmandsposten i dette marked. Villarreal, Napoli og Roma har ikke midlerne til at investere så heftigt på målmandsposten. Jeg kan heller ikke se Dortmund, Leverkusen og det fjerde tysk hold der nu måtte kvalificere sig smide 15-20+ af de store for at sikre sig hans underskrift og jeg har ikke fantasi nok til at forestille mig at han vil acceptere Lyon og Monaco medmindre der lander en absurd løn på bordet, så det efterlader os tilbage med PSG som godt kunne bruge en målmand af hans kaliber.

Skal han væk så kommer han formentligt til at acceptere PSG ellers ligner destination et engelsk hold der skal spille Europa league evt. en større klub i England der ikke har opnået kvalifikation til Europa. Spørgsmålet er om han vil nøjes med et horizontal skifte.

Det virker meget som om vores interesse for Perin er kølnet en hel del. Så tror ikke umiddelbart på det før sommeren 2017 hvor han skal klare sig igennem en sæson og samtidigt præstere. Tror ikke vi vil smide 15m € på stående fod.

Men er enig med at Telles, Ljajic, Melo og Jovetic ligner fortid i klubben, egentligt kan man ikke sige meget til det.
Skrevet af Flying Dutchman
Både Biglia og Candreva ville være klare forbedringer på holdet. Spørgsmålet er snarere om det er nødvendigt at investere i dem, jf. forstærkninger andre steder. Jeg synes dog klart, vi bør gå efter i hvert fald én af de to. Biglia er eminent til at hente bolden dybt, og drive den frem, mens Candreva har hurtigheden, teknikken og ikke mindst målnæsen til at stryge direkte ind på den ene kant.

Det undrer mig desuden, du gerne vil se Perin præstere over en hel sæson. Manden har jo været stabiliteten selv i de sidste to sæsoner og bliver kun bedre. Nu ser jeg ikke vanvittigt mange Genoa kampe, men jeg kan ikke huske en skidt Perin-præstation (eller sågar en ´under det jævne´ ditto), mens han i de kampe, vi har haft mod Genoa (og tidligere Pescara), har været irriterende dygtig. Såfremt Handanovic bliver solgt - og lad os være ærlige, muligheden er foreliggende - er han klart den, jeg helst ser i klubben, skade eller ej.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Promo
Jeg kunne godt se en klub som Liverpool forsøge at hente Handanovic. De har i den grad sukket efter en klassekeeper i meget lang tid efterhånden. At de så ikke kan opfylde "kravet" (er det et reelt krav han har kommet med, eller er det gisninger?) om CL er jo så måske lidt en hæmsko.
Real Madrid kunne i og for sig også, men de har jo set sig blinde på De Gea, såfremt de skal opgradere på den position.
Juve per sempre! Kæmpe fan af Sergej Milinković-Savić
Skrevet af OC
Candreva har været en decideret skændsel denne sæson, og nærmer dig de 30.
Biglia er en spillertype vi mangler, men Banega er på alle måder et klogere valg.
Oh Bingo! Så har man sparet mindst 20 mio. euro.

I øvrigt hovedrystende, at man kan være tilfreds med at Jovetic og især Ljajic bliver sendt afsted, og samtidig skælde holdet ud for at kreere for lidt.
Den hedder altså Icardi, Eder, Palacio, Perisic og Biabiany fra næste sæson af, og det skulle være kreativt nok eller hvordan? Telles er i øvrigt også et nævneværdigt tab, men jeg går ud fra at Mancini får stiv pik af Nagatomos konstante ´hundrede stepovers - og en aflevering bagud´-manøvre, hvoraf brasilianeren naturligvis må vige pladsen.

Og hvis du giver mig den der "jamen, de har jo ikke præsterer", så river jeg alt mit hår på hovedet ud, for det er der lige præcis 2 spillere der har gjort over hele sæsonen - og det er udelukkende idioten på bænkens skyld.
Og nu vil han have endnu flere spillere (især flere angribere, jo) efter at have fået ikke mindre end 9 (plus en i vinters)?
Vor herre bevares.
La prende Vecino.
Skrevet af Flying Dutchman
@ OC

Vi er ikke enige med hensyn til Candreva.

I øvrigt hovedrystende, at man kan være tilfreds med at Jovetic og især Ljajic bliver sendt afsted, og samtidig skælde holdet ud for at kreere for lidt.

Jeg ved ikke, om indlægget er rettet mod mig eller mod Z4E. Hvor skriver jeg, jeg er tilfreds. Jeg vil da gerne beholde Ljajic. Men 11,5 mio. € for en mand, der præsterer i enkelte kampe? Så kan de penge godt bruges andre steder. Hvis Roma dog går med til et prisnedslag eller endnu et lån, så ville det da være overordnet fint. Det jeg har set fra ham i år, er dog ikke 11,5 mio. € værd.

Endvidere har jeg heller ingen steder skrevet, at jeg vil være tilfreds med, hvis vi sender Jojo afsted. Faktisk har jeg for ikke så længe siden taget ham i forsvar (side 1600, hvis det skulle have din interesse). Jeg er all for at beholde ham - vi har ham jo mindst ét halvt år endnu, før vi skal betale for ham. Jeg melder bare, hvad der går af rygter i medierne.

Telles er i øvrigt også et nævneværdigt tab, men jeg går ud fra at Mancini får stiv pik af Nagatomos konstante ´hundrede stepovers - og en aflevering bagud´-manøvre, hvoraf brasilianeren naturligvis må vige pladsen

Jow... Men nu kommer der jo ét styks gratis tyrker ind til sommer, så det ville da være fjollet at betale 8,5 mio. € for Telles, som Mancini (uden jeg forstår det) ikke vil bruge. For at parafrasere dig: "Oh Bingo! Så har man sparet 8,5 mio. €."
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
annonce
0