@ Lent
D´Ambro er en fin, pålidelig, men ikke særligt prangende back. Det er fint, som det er nu, selvom der bare i Serie A render de første fem, seks stykker rundt, der er bedre. Jeg er også enig med hensyn til Ansaldi, der er én af de der underspillede spillere, som er fedt at have på et hold, men som ikke gør sig særligt bemærket ellers - hvilket jo ikke er en negativ ting for en back. Jeg er dog helt enig i, at backpladserne, og især venstrebacken, nok skal kigges nøje på her de næste par transfervinduer. Jeg er nemlig ingenlunde tryg ved hverken Ninja eller Santon.
@ Deki
Nu er Juventus jo også den slags modstander, man skal have en Medel på banen for - én til at bryde spillet, diktere tempoet og generelt være lidt hård ved spillere som Khedira og Pjanic. Jeg synes godt, at man kan prøve en konstellation der hedder Kondogbia og Joao Mario mod hold som Empoli og Bologna, der, med al mulig respekt, ikke er på Juventus´ (eller på papir, vores) niveau. Begge har et enormt løbepensum, og kan derfor opveje for tabet af en mere defensiv type som Medel, mens de også begge to har offensive evner i orden (samt det lave, lave tyngepunkt).
Hvis jeg skulle lege lidt med en eventuel opstilling, så ville jeg lave noget á la: Handa; Ninja, Murillo, Miranda, Dambro; Kondogbia, Joao Mario; Perisic/Éder, Jojo, Candreva; Icardi.
Tvivlede kort over, om Palacio ikke skulle spille i stedet for Icardi, da sidstnævnte har set noget sløv ud her på det sidste, men han får altså lige en sidste chance.
Fire mål i fire Serie A kampe.
Hvad ligner det?
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza
Triplete Solo Noi