Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Slettet(042125212608)
Han har meget lang vej endnu hvis han skal ende med at blive de penge værd som vi har investeret i ham, med en Mario der har gjort det fortrinligt i de få kampe han har fået og en Gnoukouri der går ind og levere en klart bedre vare, så er det i den grad op ad bakke for Kondogbia.. En fast del af startformationen ligger ikke ligefrem til højrebenet når man spiller så dårligt som tilfældet er.

troede oprindelig han var skadet men det tyder på at de Boer bare er helt utrolig kontant. Kondogbia skal oppe sig gevaldigt skal han have nogen fremtid i truppen.
Skrevet af Stankovic
Jeg synes nu han spillede sig noget op i sidste sæson efter at have startet sløvt, men da han først var inde i rutinerne var han nogenlunde stabil. Det håber jeg er samme tilfælde nu. Det positive er at vi har noget bedre alternativer nu end før i Mario, Brozovic, Gnoukouri og tildels Melo.
Skrevet af jensriis
Nu så jeg ikke kampen idag, men hvordan gjorde Gabigol det?
Forza Inter
Skrevet af Slettet(042125212608)
Kondogbia var den eneste der var sin præstation bekendt i først kamp, så helt elendig har han ikke været i hele sæsonen, men det er ærligt talt gået noget ned ad bakke siden, modsat mange andre som er blevet bedre, overordnet set.
Skrevet af Interforlivet
@FD: Ja De Boer har også virkelig overrasket mig (positivt) med sin no nonsense-stil. Det er dejligt at se ham tage kontrol på den måde.
Skrevet af Mumleren
Nu hvor har bitterheden lagt sig, over to missede point, må jeg indrømme der var ganske mange positive ting at tage med i dag.

Gnoukouri og Miangue var høj klasse. De var vel blandt vores bedste (Perisic var i særklasse).

Spillet var levende, og vi skaber vel chancer til at lave 4 mål. Noget af en upgrade fra Mancio.

Genpresset lykkedes udmærket, og giver stor kontrol over kampen. Fedt at se!

Gabigols debut, han gjorde ikke det helt store væsen af sig; men han oser af klasse. Når han har tilpasset sig færre berøringer og hurtigere tempo bliver han en gevinst. Et positivt (kort) indhop.

Uden uheld var kampen vundet, med held var det blevet en klar sejr. Det må man tage med, og rose holdet for en fin indsats.

*Fint nok også at få bekræftet, at Icardi er menneskelig, og faktisk kan brænde store chancer.
Inter | siden Misura/Fiorucci.
Skrevet af Interforlivet
@Mumleren: Jeg er meget enig i dine betragtninger omkring kampen. På trods af 1-1 og den forspildte mulighed for at hente tre point på Roma i kampen om CL-kvalen er det sgu svært at være supernegativ ovenpå sådan en præstation. Vi skabte jo rigeligt med chancer til at lukke kampen ned, og vi dominerede 2. halvleg fuldstændig. Det er samtidig superfedt at se de unge spillere få chancen - det har vi jo ikke set siden Strama-dagene.

Det bliver godt nok spændende mod Roma på søndag. Lad os håbe at både Murillo og Mario bliver klar til den kamp, så vi kan stille i stærkeste opstilling, hvilket i min optik pt. er:

Handa
D´am Miranda Murillo Santon (så længe Ansaldi ikke er på 100%)
Medel
Mario Banega
Candreva Icardi Perisic

Har vi mulighed for det, tror jeg på minimum 1 point. Roma ser ikke skræmmende ud pt.

Skrevet af Mumleren
Ja, nogle gange må man bare acceptere at det ikke går vores vej, så længe spillet var godkendt.

Jeg underspiller faktisk lidt hvor imponeret jeg var af Gnoukouri, han var virkelig stærk og boldfast i går. Sikke et indhop.
Så gør det mig mindre at Kondogbia tog den helt store nedtur.
Man tænker næsten om Mancini kunne have formået CL, hvis Gnoukouri havde stået foran Melo i køen.

Jeg håber på et point mod Roma, men husk på at de er presset til at vinde - og virkelig skal bevise noget ovenpå Torino kampen.
De er lidt i samme situation som vi var ovenpå Beer Sheva, og det er farligt at skulle op imod.

Det kan omvendt være vores fordel, at vi kan stå dybere, og lukrere på omstillinger - noget Torino gjorde gang på gang i weekenden.
Der ser jeg virkelig en sårbarhed hos Romerne, men man må stadig respektere deres styrke.

De har en virkelig stærk midtbane, og hurtige kanter - noget vi generelt har problemer med.
Så har de et wildcard i Dzeko, som for det meste er uskarp - men når han rammer dagen er ren verdensklasse.

Det bliver en super kamp, også for den neutrale tror jeg.
Inter | siden Misura/Fiorucci.
Skrevet af Lentini
Det er altid sjovt mod Roma når det er som nu hvor Spalletti skændes med flere fremtrædende profiler, og hvor han ikke misser en chance for at lange ud efter medierne. Og det endda med en mand som virkelig kender til det romerske temperament og dets uransageligheder.
Skrevet af Interforlivet
@Mumleren: Jeg var også imponeret af Gnoukouri. Han spillede en rigtig god kamp, og det gjorde han faktisk fra det sekund han kom på banen. Det var imponerende i sig selv med tanke på hvor sparsom spilletiden har været for ham det seneste lange stykke tid.

Jeg tror ikke det er et dumt tidspunkt at møde Roma på. Jeg vil faktisk langt hellere møde et Roma-hold som lige har tabt til Torino end et Roma-hold med en 8-9 sejre i træk (som vist nok var tilfældet i sidste sæson). Du har selvfølgelig ret i at de vil være opsatte på at vise, at Torino-kampen var en enlig svale, men samtidig fremstår de altså bare sårbare pt. (Porto-kampene og hjemmekampen mod Sampdoria er også gode eksempler herpå), og det tror jeg vi kan udnytte. Et Roma-hold med momentum er altid næsten umulige for os at have med at gøre i Rom..

@Lentini: Ja det er altså virkelig et sjovt forhold den mand har til sine spillere og til klubbens fans. Det ene øjeblik virker det som om at han er ved at tabe det hele på gulvet (som fx. når han lægger sig ud med Totti), det næste sekund spiller de fremragende fodbold, mens han lader sig hylde som en form for frelser. Det er underholdende at følge må man sige:)
Skrevet af Stankovic
Det er ikke overraskende at Gnoukouri gjorde det godt, da han jo de få gange han fik chancen for 2 sæsoner siden var ligeledes solid i sine præstationer. Forhåbentligt giver FdB ham spilletid og at Gnoukouri vil udvikle sig, da vi i så fald kan lade Brozovic søge et andet sted hen for omvendt at modtage en pæn sum penge.
Skrevet af Flying Dutchman
Brozovic har sagt undskyld til De Boer, klubben og truppen, men er alligevel ikke med mod Sparta. Det begynder at bære præg af et personligt hetz nu. Det er fint at ville skabe noget disciplin, men så må man også godtage undskyldningen og komme videre, når nu Brozovic har forstået, hvor han gik galt i byen.

Brozovic er en dygtig spiller, og det her har, mig bekendt, været første gang, der har været ballade med ham. Der er ingen pointe i at fryse ham helt ud.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Interforlivet
@FD: Helt enig! Manden begik en (række) fejl. Det har han erkendt og undskyldt for. Så må man selvfølgelig se at komme videre og give ham en ny chance. Som du rigtigt påpeger er det jo ikke fordi, han har en lang række af fuck-ups bag sig. Lad os håbe han snart er tilbage på holdkortet.
Skrevet af Flying Dutchman
Der er jo både det med at holde en spiller glad og tilfreds, men også for truppens skyld.

Som skrevet, synes jeg, det er helt fint, at De Boer, både overfor Kondo og Brozo, har sat sig i respekt. "I gør ikke som jeg siger. Fint, så er der konsekvenser". Det betyder jo også, at de andre spillere lige tænker sig om en anden gang. Men når man går fra at skabe respekt til at fortsætte straffen, på trods af at Brozovic har sagt undskyld, så risikerer man jo også, at samme spillere føler, at Brozo bliver behandlet dårligt, hvilket kan have en skidt effekt på moralen. Det er ikke engang en hårfin balance, synes jeg - Brozo fuckede op, har udsiddet sin straf óg sagt undskyld, så skal De Boer bare komme videre og bruge ham igen.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Mumleren
Jeg tror personligt ikke længere på at hverken Brozovic eller Kondogbia har en fremtid i klubben.

Brozovic har vist velvilje, og undskyldt overfor klubben - men er udeladt. Bum.
Det er efter min mening forkert, men vi kender jo heller ikke hele sandheden. Han kan dog stadig nå, at finde en vej tilbage tror jeg.

Behandlingen af Kondogbia virkede overdreven og unødvendig - og jeg håber virkelig ikke De Boer har tordnet sådan imod ham, som det fremstod i medierne.
Det er fair nok at rive en spiller ud, også efter 25 minutter, men det er ikke ok at svine ham til i pressen.
Det viser mangel på format at gøre én spiller til syndebuk, og man kunne bare have kaldt det en "taktisk udskiftning". Punktum.
(Og så taget en mere alvorlig snak internt)

Kondogbia har sikkert mange bejlere, og det bliver interessant om han nu smutter (allerede til vinter?) ovenpå dette her.
Han vil nok med nogen rette føle sig uretfærdigt behandlet.
Inter | siden Misura/Fiorucci.
Skrevet af OC
Santon er eksempelvis heller ikke blevet kaldt op.

Det lugter lidt af, at man har henblik på Roma-kampen (GdS).
La prende Vecino.
Skrevet af Interforlivet
@Mumleren: Helt enig mht Kondo. Sådan noget skal holdes internt. Når det så er sagt, er jeg den eneste der føler, at Kondo nok aldrig kommer til at finde Sevilla/Monaco-niveauet i Inter? Det er i hvert fald min klare fornemmelse. Jeg synes i øvrigt det er super-ærgerligt, for jeg var ret vild med købet i sin tid.

Sorry formuleringen. Mobil-helvede. Du tænker selvfølgelig det samme Mumleren.
Skrevet af Slettet(042125212608)
Der er intet ekseptionelt over det De Boer sagde om Kondogbia, han blev spurgt ind til det og han svarede hvad han havde forventet og hvad han fortalt ham før kampen og at han desværre ikke gjorde som han blev bedt om.

Han brugte ikke Kondogbia som syndebuk, han svarede blot på et direkte spørgsmål

Vi kan så sidde på vores moralske kæphest og mene om sådanne udtalelser hvad vi vil, men når man ser på hvad han sagde, kontra mange top trænere, er der intet ekseptionel over det eller værende af speciel grov karakter.

Men medierne vil selvf. gerne spinde en historie på det.

De Boer vælger de bedst egnede må man formode, Gnoukouri har spillet bedre så behovet for Brozovic er tvivlsomt, især når man ikke har spillet bedre end tilfældet er.
Skrevet af Interforlivet
@Zanetti4ever: Der er vi så ikke enige. Hvis han blev spurgt om det og "blot" skulle give et svar, kunne han bare have sagt: "han opfyldte ikke den taktiske rolle som jeg havde bedt ham om" eller endnu kortere: "det var en taktisk udskiftning". At begynde og sige "jeg har talt med Kondo om dette 100 gange" og "han hører ikke efter" osv er at hænge ham ud, og det er helt unødvendigt.
Skrevet af Slettet(042125212608)
Jeg forholder mig ikke til mediers viderdigtning

Han sagde til Rai noget i retning af at i morges talte vi om hvad der skulle gøres. Jeg forventer derfor at spillerene ved hvad der skal gøres. Jeg fortalte ham om hans rolle og jeg kan ikke acceptere at en spiller ikke gør det, for så betyder det at du ikke lytter efter... Mm.



Han taler lidt i samme toner da der spørges ind til Brozovic og at holdet står over individet yada yada.

Medierne har blandet de to kommentar sammen og så er vi endt med en saftig historie, der bare blev bedre og bedre efterhånden som den kom igennem medierne
annonce
0