Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Flying Dutchman
Fair nok!
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Magnifico
Tutto a posto, FD.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Flying Dutchman
"Seeing the opposition celebrate a 95th-minute equaliser as if they had won, considering this is a team constructed to win the Scudetto, is something to be proud of.”

Den kære Montella må have drukket af natpotten. Udligningen blev ikke fejret som en sejr - den blev fejret som et hård tilkæmpet og yderst fortjent point, i en kamp hvor vi ikke var favoritter til at vinde, og hvor optakten mildest talt har været rodet. Endvidere er vores hold ikke ´constructed to win the Scudetto´ - den er lavet til at hente en top tre placering og noget Champions League i næste sæson.

Om igen, Vinnie!

Hvad angår kampen, så sidder jeg her dagen efter og er en anelse positivt stemt. Det ville have lunet med tre point, som vi på baggrund af kampens forløb også kunne have fået, men vi går stadigvæk ind i kampen mod et velfungerende Milan hold, og dominerer i størstedelen af den. Pioli´s presspil fungerede vildt godt, og presser Milan forsvaret og Donnarumma til et hav af fejl. Pioli fejler dog i to ting: Kondogbia bør tydeligvis ikke have startet og bør også være pillet ud. Han startede egentlig fint nok, og viste i glimt at han er en dygtig spiller, men der er ingen gejst, ingen grinta i knægten. Hans tilbage... ´løb´... ved målet til 1-0 er jo for latterlig.

Ellers en fin start for Pioli.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Slettet(042125212608)
Presspillet var nok også det der fungerede bedst, men at få spillerene til at løbe tilbage og ikke bare lunte i bedste Kondogbia stil, er stadig en ting der skal forbedres.

Jeg syntes også de til tider virkede meget ide løse med bolden, flere af afleveringerne var helt latterlig nemme at læse og lidt for ofte manglede der både fart, præcision over dem, en mere kompetent modstander en Milan ville have opsnappet væsentlige flere.

Nej jeg er igen ikke vildt imponeret over Milans spillemæssige kvaliteter, de skal nok dumpe ud af CL pladserne, medmindre de får nogle forstærkninger her til vinter. Det er virkeligt ikke et imponerende hold, men de dør med arbejdstøjet på. Men en 5 plads virker noget mere realistisk for dem.

Vi derimod puha, det er skæmmende med et hold der har kvaliteterne til at ligge i toppen, spiller som det gør. Vi burde have vundet over det her Milan hold.
Skrevet af Slettet(042125212608)
Db
Skrevet af Flying Dutchman
Jeg syntes også de til tider virkede meget ide løse med bolden, flere af afleveringerne var helt latterlig nemme at læse og lidt for ofte manglede der både fart, præcision over dem, en mere kompetent modstander en Milan ville have opsnappet væsentlige flere.

Dertil er vi godt nok ikke enige. Bevares, da Milan med tyve minutter igen stillede sig helt ned og parkerede bussen, blev det det velkendte trillen frem og tilbage foran deres forsvar, mens vi lurede efter huller. Men i første halvleg var der både fart, kreativitet og mangfoldighed over vores pasningsspil. Især Brozovic havde et par pasninger langs med jorden, som umiddelbart så simple ud, men som fangede Milan midtbanen på det helt forkerte ben og satte et par mænd.

Jeg synes, at vi generelt ikke fejlede i meget i går: så skulle det være, at Icardi åbenbart nægter at score mod Milan eller at vores kære venstreback til tider så noget rundtosset ud. Førstnævnte kan man ikke gøre noget ved og sidstnævnte ved vi jo er vores store problem. Så jeg mener nu fortsat, at i kampen i går overordnet set var en positiv oplevelse.

Vi derimod puha, det er skæmmende med et hold der har kvaliteterne til at ligge i toppen, spiller som det gør. Vi burde have vundet over det her Milan hold.

Jaeh... Altså, de fleste, og derinklusiv Milanfansene, synes jo også, at vores hold, på papir, er noget bedre end Milans ditto. Men som vi jo også ved, er det lige meget, når det ikke har fungeret på banen i de fleste kampe. Set i det lys, samt de to holds form inden kampen, synes jeg nu ikke, vi burde have vundet over ´det her Milan hold´. De var favoritter inden opgøret, og jeg ville inden kampen også have solgt den til uafgjort uden at tøve et øjeblik. Set over hele kampen, er uafgjort vel heller ikke dumt, selvom jeg synes, at hvis der partout skulle udpeges en vinder, at vi nok havde fortjent det.

Og så hæfter jeg mig fortsat ved, at vi kun er en tredjedel ind i sæsonen og har alle muligheder for at rette op på den horrible sæsonstart. Top tre er ingenlunde umuligt at hente, og hvis Pioli kan bygge på gårsdagens præstation og hente point mod Fiorentia på mandag, så virker det jo også selvforstærkende. Hvis vi kan slutte november og december af med en god sjat point, så ser jeg rimelig lyst på foråret.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Mumleren
Vi spiller efter min mening Milan ud af stadion de første 30-35 minutter, og burde vel som minimum have lavet ét mål (Perisic, jeg kigger på dig).
Vores aggressivitet og genpres var høj klasse, og vi holdt som altid godt i bolden.

Da vi sænker tempoet kommer de mere med, og scorer så på en (guess what) kontra, og kampen bliver præcis som de kunne ønske sig.
Det er lige dele uheld og manglende koncentration - som mange gange før.

Ansaldi leverede en gennem sløj præstation, som han fuldender ved at give Suso frit skud fra kanten af feltet (men godt sat ind, iøvrigt).

Hvis vi i stedet havde scoret først havde det hele ligget til os, med meget mere rum for de forreste og især Icardi at løbe ind i.
Sådan blev det jo desværre ikke, men vi kæmper os flot tilbage og får et mega-fortjent point til slut.
Som kampen formede sig var det også fuldstændigt uacceptabelt ikke at få point.
Icardi var iøvrigt helt ved siden af sig selv, kompleks?

Mange af problemerne er altså fortsat de samme: vi kan ikke omsætte spilovertag til scoringer (slet ikke når Icardi ikke virker), og vi laver dumme fejl som koster mål.
Og så har vi vel 600 indlæg der rammer en forsvarer.

Derimod synes jeg at det så fornuftigt ud målt på intensitet og energi (men nu var det jo derby).
Er lidt bange for det bliver gammel vin på nye flasker, men der var også svage positive takter, som giver mig en smule grund til optimisme.

Noter omkring Pioli:
1) Han havde udeladt Banega, og startet Kondogbia. Den kommer jeg nok aldrig til at forstå. Banega havde nok været bedre end Joao Mario på den offensive, og Joao Mario havde nok været bedre end Kondogbia på den defensive.
Besynderligt, og interessant at se hvor Banega står.

2) At han skifter Brozovic ud (som var solid i går) på et tidspunkt hvor Kondogbia læner sig alvorligt op ad gule kort nummer to, det fattede jeg heller ikke. Jeg troede først det var en fejl.
Det giver mig også en bekymring omkring hans prioritering af Kondogbia, for så god er han pt. ikke.

3) Medel i forsvaret virkede overraskende godt, så cadeau for den ændring.
Ærgerligt han blev skadet, og måtte udgå.

Resultatet skriver som altid historien, og nu ender han med lige nøjagtigt at bestå frem for at dumpe - men der var da lidt plusser også.
Inter | siden Misura/Fiorucci.
Skrevet af Martinovic
Icardi var iøvrigt helt ved siden af sig selv, kompleks?


Jeg læste et sted, at Milan er den eneste modstander, Icardi ikke har scoret imod i Serie A. Om man kan kaldet det et kompleks, skal jeg ikke sige.
Mojn do!
Skrevet af Flying Dutchman
Enig med hensyn til Medel. Vi vidste jo godt, han også kan spille midterforsvar - han gør det for Chile og har tidligere også spillet et par kampe for os, med fin succes. I og med Milan også spiller uden den typiske høje targetmand, led vi heller under Medels ringe højde. Kommentatorerne havde også en (sjælden) god pointe i, at når Medel spiller på midtbanen, at det simpelthen går for sløvt. Manden kan mange ting, men hurtig boldomgang er ikke én af dem. Ved at have ham i midterforsvaret, kunne han i øvrigt også i ny og næ støde op, hvilket også var medvirkende til det høje pres i starten af kampen. Det blev straks en smule mere konventionelt da Murillo kom ind.

Endvidere er jeg også enig med hensyn til Brozovic. Medmindre Brozo selv bedte om en udskiftning (han så nemlig ikke skuffet ud), var det håbløst. Han var, efter min ydmyge mening, vores bedste spiller i går. Kondogbia spillede til gengæld anderledes ringe, og bør, som du også nævner, have været skiftet ud, om ikke andet for at sikre, at vi ikke endte med en mand i undertal. Hele idéen om, at Kondogbia, der indtil i går, havde spillet 28 minutter i to måneder, lige pludselig får 90, synes også at være besynderlig. Banega har været god for os - hvorfor ikke lade ham starte ind? Kondogbia var også, sammen med Ansaldi, vores ringeste i går - så jeg forstår ikke, han ikke blev pillet ud. Han viste i hvert meget lidt, der skulle berettige ham til en startplads mod Fiorentina.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Flying Dutchman
@ Foggy

Én af to hold - han nåede heller aldrig at score mod os, da han spillede i Samp.

Der var i hvert fald to oplagte muligheder, som han på en normal dag banker ind. Han var uvanlig uskarp - til jeres held.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af SotD
Godt comeback i går.

@FD

Beklager det lidt provokerende oplæg sidst i Inter top 3 snakken. Kunne du være frisk på en (for hyggens skyld) væder om en halvtredser eller lign., på om Inter havner i top 3 eller ej?

Jeg er helt med på, at udgangspunktet ikke er super for dig, men med ny træner, positiv stemning og point på "udebane" mod AC Milan, så kunne det jo være at du var frisk. Jeg står selvfølgelig fast på min påstand med, at det ikke kan lade sig gøre, så det kunne være at jeg kunne friste :)
Silkeborg IF
Skrevet af Flying Dutchman
@ SotD

Jeg opfattede det nu ikke som provokerende - i hvert fald ikke efter argumenterne kom på bordet. Jeg har dog ikke læst tråden siden mit sidste indlæg deri, så det kan være, der er kommet noget til? Anyway, ingen sure miner herfra.

Vi kan godt vædde, men så bliver det om æren - jeg har ikke mobile pay og jeg nægter at udlevere mine kontooplysninger på bold.dk, når det er tid til at du skal overføre 50´eren til mig ;)

Spøg til side, så har jeg jo for en god ordens skyld aldrig påstået, vi ender i top tre - bare at det ikke kategorisk kan afvises, at vi gør. For min skyld, vil jeg dog endog meget gerne vædde om, at vi gør - selvom det ikke nødvendigvis reflekterer hvad jeg også tror, kommer til at ske. Det bliver nemlig svært - men så absolut ikke umuligt, de andre hold form i mente.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af SotD
@ SotD

Jeg opfattede det nu ikke som provokerende - i hvert fald ikke efter argumenterne kom på bordet. Jeg har dog ikke læst tråden siden mit sidste indlæg deri, så det kan være, der er kommet noget til? Anyway, ingen sure miner herfra.

Vi kan godt vædde, men så bliver det om æren - jeg har ikke mobile pay og jeg nægter at udlevere mine kontooplysninger på bold.dk, når det er tid til at du skal overføre 50´eren til mig ;)

Spøg til side, så har jeg jo for en god ordens skyld aldrig påstået, vi ender i top tre - bare at det ikke kategorisk kan afvises, at vi gør. For min skyld, vil jeg dog endog meget gerne vædde om, at vi gør - selvom det ikke nødvendigvis reflekterer hvad jeg også tror, kommer til at ske. Det bliver nemlig svært - men så absolut ikke umuligt, de andre hold form i mente.


Du behøver nu ikke udlevere dine kontooplysninger for at jeg kan overføre til dig, men det er fair nok hvis du ikke ønsker at spille penge :)

Jeg er helt med på, at du ikke har sagt at de ender i top 3, men kun reageret på min påstand om at det gjorde de ikke. Så det skal du selvfølgelig ikke lægges til last. Jeg tænker dog, at det kunne være sjovt (og lidt aktuelt) at se om historien går min vej, eller om det er helt skudt forkert når sæsonen er slut, og eftersom du jo er Inter fan (og normalt reflekteret) er du den sjoveste at tage den med :)

Jeg forsøgte at råbe dig op herinde omkring væddemålet, for ikke at kapre jeres klubtråd, men det gik lidt i ged kan man sige:
http://www.bold.dk/snak/index.php?action=thread&id=3755511&start=690#4501265

Pøj pøj mod Fiorentina næste gang. Det kan være første hold indhentet :)
Silkeborg IF
Skrevet af Interforlivet
@FD: Jeg er faktisk ikke enig i at Kondogbia var blandt de dårligste i går. Ansaldi helt klart - han var virkelig ringe, men jeg synes faktisk at Kondogbia gjorde det udmærket. Der er slet ingen tvivl om at hans (manglende!!!) tilbageløb ved målet, er decideret uacceptabelt. Det var en skændsel at se på, men ud over det synes jeg faktisk han havde mange gode aktioner. Han er stadig ret kluntet i sine defensive aktioner (jeg er i øvrigt helt enig med jer i det kuriøse ved at hive Brozo ud i stedet for ham), men han var god med bolden, kombinerede rigtig fint med Mario og Brozo og var generelt med sin boldsikkerhed og fine overblik en vigtig brik i vores overtag på midtbanen gennem nærmest hele kampen. Ydermere havde han heller ingen "dumme" boldtab hvilket han ellers har haft lidt problemer med i de seneste par optrædener. I mine øjne var Icardi og Ansaldi dårlige og resten af holdet ganske godt spillende.

@SotD: Hvis Simeone kommer næste år, vil jeg gerne vædde med dig om en top-3-placering til Inter i sæsonen 2017-2018;) I år tror jeg absolut heller ikke vi når top 3. Jeg tror faktisk ikke vi kommer i nærheden - afstanden er simpelthen for stor.
Skrevet af Flying Dutchman
Nå nej nej, jeg vædder da gerne om småbeløb - så vi tager den da bare! Så finder vi ud af betaling til den tid.

Jeg forsøgte at råbe dig op herinde omkring væddemålet, for ikke at kapre jeres klubtråd, men det gik lidt i ged kan man sige:

Holy crap... Jeg følger ikke nok med på bold.dk, kan man sige. Det er nu engang nemmere at fange mig herinde, så det skal du være velkommen til en anden god gang. Og tillykke med den bette!
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af SotD
Og tillykke med den bette!


Mange tak :)
Silkeborg IF
Skrevet af SotD
@SotD: Hvis Simeone kommer næste år, vil jeg gerne vædde med dig om en top-3-placering til Inter i sæsonen 2017-2018;) I år tror jeg absolut heller ikke vi når top 3. Jeg tror faktisk ikke vi kommer i nærheden - afstanden er simpelthen for stor.


Det er jeg enig med dig i. Altså, at I så havner I top 3. Inden sæsonen havde jeg heller ikke nødvendigvis turdet at tage bettet, men nu tør jeg godt ;) - Af samme grunde som dig. Der er et pænt spring op (8 point) og trods alt spillet 1/3 af sæsonen.
Silkeborg IF
Skrevet af Flying Dutchman
@ Interforlivet

Ansaldi var ikke forfærdeligt god, nej - men satme også svære vilkår overfor dagens bedste Milanmand. Formidlende omstændigheder og alt det der. Jeg er også enig i, at Kondogbia var fin nok på bolden - omend en smule kluntet - men som central midtbanespiller, skal han også være god, når han ikke har bolden. Jeg var ikke overbevist i går. Hans boldomgang var heller ikke super hurtig. Dele af det falder nok også tilbage på, at han ikke just har en masse kampe i benene - hvilket så falder tilbage på Pioli.

Angående Simeone, så jeg er stadigvæk ikke overbevist om, at en ansættelse af ham nok skal redde os. Som ofte påpeget her i tråden, er vi på vores niende træner på fem og en halv sæsoner. Nogle af disse har desuden også vist deres værd andre steder, både før og efter deres Inter tid, men de fleste af dem har haft fine trupper at arbejde med. Jeg tror, at problemet ikke ligger så meget hos spillerne eller trænerne, men højere op - hvorfor jeg også tror, at Pioli/Simeone/Træner X kommer til at døje med de samme problemer, som Gasp, Strama, De Boer, Mancio og Ranieri også har bøvlet med.

Kort og godt: jeg er meget, meget, meget påpasselig med, at betragte Simeone som vores frelsende engel - hvis han overhovedet kommer.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Stankovic
Når jeg ser på hvordan det gik for Simeone sidst han var træner for en klub i Italien og samtidigt ser på vores trup hvor vi tilsyneladende har flere spillere som ikke er disciplineret, så er det på ingen måde sikkert at Simeone vil være en succeshistorie. Styrken hos Atletico er sammenholdet og at spillerne giver sig 100% for deres træner. Lidt i stil med hvad man oplevede for Manchester United med Ferguson og "92 klassen", hvor flere var villige til at gå meget langt for træneren. Et tilsvarende billede har jeg svært ved at Icardi, Brozovic, Kondogbia, Melo og hvad de nu ellers hedder i.
Skrevet af Interforlivet
@Flying Dutchman: Angående Simeone, så jeg er stadigvæk ikke overbevist om, at en ansættelse af ham nok skal redde os. Som ofte påpeget her i tråden, er vi på vores niende træner på fem og en halv sæsoner. Nogle af disse har desuden også vist deres værd andre steder, både før og efter deres Inter tid, men de fleste af dem har haft fine trupper at arbejde med. Jeg tror, at problemet ikke ligger så meget hos spillerne eller trænerne, men højere op - hvorfor jeg også tror, at Pioli/Simeone/Træner X kommer til at døje med de samme problemer, som Gasp, Strama, De Boer, Mancio og Ranieri også har bøvlet med.

Kort og godt: jeg er meget, meget, meget påpasselig med, at betragte Simeone som vores frelsende engel - hvis han overhovedet kommer.


Det er en meget fornuftig udlægning af situationen og en mindst lige så fornuftig tilgang til tingene. Jeg er dybest set også fuldstændig enig. Men når nu jeg føler mig så overbevist om, at denne sæson allerede er overstået, har jeg bare brug for et lille bitte halmstrå at klamre mig til - og det halmstrå er så: "Simeone-ansættelse = complete turnaround". Jeg ved faktisk godt at det er dumt at tro:)

@SotD: Hehe. Jeg kunne så meget også være blevet fanget i et top-3-væddemål før sæsonen! Jeg kan stadig ikke forstå hvordan en så god trup kan præstere så dårligt. Det er simpelthen så skuffende.
annonce
0