Murillo var rigtig god, og kompenserede godt for hvad lignede en småskadet Miranda. Ansaldi gjorde det også rigtigt fint, men Pioli viser rettidig omhu ved at pille ham ud - et rødt kort ville potentielt have vendt kampen på hovedet. Dambro viser igen igen at han er vores klart bedste højreback, men Handanovic redder vores røv to gange i første halvleg og mindst én gang i anden - det er dejligt beroligende at vide, vi har ligaens bedste målmand.
Brozo og Kondo gjorde det også rigtigt godt. I første halvleg var Kondo meget i fokus, qua hans store defensive arbejde, mens Brozo så kom lidt mere i søgelyset da vi satte os mere offensivt på kampen. Kondo spillede dog for første gang i lang tid en kanon kamp, og især episoden hvor han med sine store bevægelser alligevel sætter tre Laziospillere, får mig til at trække på smilebåndet. Knægten har spandevis af talent, så jeg håber og tror fortsat på, vi har en fremtidig verdensstjerne i ham.
Episoden kan i øvrigt ses her:
https://www.youtube.com/watch?v=F8cMYbf7VPg . Det ser vidunderligt klumpedumpe ud, men han gør det godt og ikke mindst færdigt.
Banega usynlig i første halvleg, men afgørende i anden halvleg. Jeg forstår dog godt hans udskiftning, da han begyndte at se træt ud. Palacio gjorde det også godt nok da han kom ind, til hvad muligvis var hans sidste optræden i Intertrøjen. Candreva i hopla, Perisic i mindre grad og Icardi viser igen igen, at han er én af Europa´s skarpeste angribere. Han får tre chancer på 90 minutter, scorer to og banker den tredje på overliggeren. Det er skarpt.
Sidst fortjener Barbosa også at blive nævnt. Han viste glimt at talentet, og er jo allerede nu enormt populær. Det var også fedt, at se ham gå ind og kæmpe hårdt, gejle publikummet op og generelt ikke ligne den forkælede møgunge, hans agent til gengæld er. Han er uhyre spændende, og det ser ud til, Pioli vil give ham chancen mere og mere. Sidstnævnte har dog også en valid pointe i, at han vil se Barbosa spille mere på effektiviteten end på at drible fem modstandere og lave kig-væk finter. Et sted midt i mellem det, ville være fint.
Jeg var utrolig lun ved Pioli i begyndelsen, men ret skal være ret og ros skal gives, når ros er fortjent. Han har i dén grad gjort ét eller andet ved de her drenge, og er tilmed ikke bange for at tage affære når det skal gøres, i stedet for at udsætte det til det er for sent (jeg kigger på dig, Mancini). Såfremt han fortsætter på denne måde, har jeg intet imod at have ham ved roret i næste sæson også.