Følgende indlæg bliver måske lidt langt, men er ikke et oplæg til en ny debat. Du/I skal være velkomne til at svare på den, men jeg svarer formentlig ikke på det igen. Det skal kun uddybe mine holdninger til hele molevitten:
Jeg har aldrig påstået, organisationen nulstilles. Endvidere er jeg ligesom godt klar over, der er en forskel på "pessimisme" og "skepsis" - jeg holder til stædighed fast i, at i bedste fald, Z4E´s skepsis til forveksling ligner pessimisme.
Faktum er dog stadigvæk, at han skrev et indlæg, hvori han går ud fra Juventus og Napoli uden videre tager top to og Roma er så godt kørende (igen, noget jeg ikke ubetinget er enig i), at de godt kunne snuppe tredjepladsen, uden at nævne den fjerde, vigtige aktør i kabalen - nemlig den klub, han selv holder med. Det er tyndt. Og når han gør det, med den ene begrundelse, at vi i tidligere sæsoner er kollapsede, så bliver det tyndere endnu.
Det ville i det mindste klæde ham - og dig, såfremt du er enig med ham - at medtage, vi også er godt kørende, har nogle fremragende forudsætninger for at slutte i top tre, er det eneste hold i ligaen, som ikke har tabt endnu (på trods af, at vi har mødt Napoli, Roma og Milan), henter et rekordantal point, spiller godt, har kun Serie A at tænke på, har en trup der er på niveau med i hvert fald Roma og har den, efter min mening, bedste taktikker ved roret af de fire, fem nuværende tophold.
Alle disse elementer spiller noget mere ind i mine anskuelser, end at holdets moral kollapsede i samme øjeblik, dommeren fløjtede af på Stadio Olimpico, den 18. marts i år, cirka kl. 20, eller at holdet ikke kunne få det til at køre under Frank de Boer. Spillerne siger det også selv: der er en hel anden indstilling på holdet, og når selv Ranocchia, Nagatomo og Santon begynder at spille på et acceptabelt niveau, så synes jeg da, det tegner på noget mere, end bare en ´bølge´. Derfor er jeg heller ikke bange for, at korthuset ramler sammen, skulle vi gå hen og tabe mod Juventus på lørdag eller mod Udinese eller Sassuolo i de to efterfølgende runder. Psyken virker helt anderledes i år, end tidligere set (for eksempel, da vi vandt en helvedes masse ét måls sejre under Mancini - der føltes det bare som et spørgsmål af tid).
Så kort og godt: det ville have været skepsis, at medtage Inter i top tre beregningerne, berøre de positive emner, men konkludere at vi nok ender bag Napoli, Juventus og Roma, fordi det er set i tidligere sæsoner og fordi man går ud fra, at holdet ikke har flyttet sig nævneværdigt, rent mentalt.
Men i og med man skriver et indlæg, som Interfan, i Intertråden, hvori man skitserer en top tre, der ikke indeholder Inter, der vel at mærke er lige så godt kørende som konkurrenterne og som har alle forudsætningerne for at snuppe en top tre placering, og måske endda en overraskende scudetto, uden at medtage alle positiver og med den ene begrundelse, at det er sket i tidligere sæsoner, så er det pessimisme - også ifølge den definition, Z4E selv fandt frem.
Og lad mig lige understrege det nok engang: det er fint at være pessimistisk eller skeptisk. Hell, jeg har været med siden 1997/98, så min defaultmode hvad angår Inter kan nok beskrives som "forbeholdent". Men det føles bare fjollet, at være så skeptisk og se så sort på det, når vi indtil videre har gang i den bedste sæson siden Triplettaen.
Så jeg synes da bare, vi skal tage vores egen råd: lad os tage det en kamp ad gangen, juble over resultaterne lige nu og tage det som det kommer. Vi har alle forudsætninger for en pragtsæson, om det så resulterer i en første- eller en fjerdeplads. Vi kommer med statsgaranti også til at tabe kampe - men det gør konkurrenterne altså også. Indtil det er matematisk umuligt for andet, ser jeg ingen grund til at forvente, vi ender udenfor top tre.
Og så kan vi altid skændes når det går ad helvede til (dog gerne først om en ti, femten år).
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza
Triplete Solo Noi