Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Flying Dutchman
@ Lothar

Der gættes på følgende:
Padelli-Nagatomo,Rano,Skriniar,Dalbert-Vecino-Gagliardini-Cancelo,Brozovic,Karamoh-Eder.

Jeg tror ærligt talt, at Skriniar får ro - det samme med én eller sågar begge af Vecino og Gagliardini.

Med al mulig respekt til Pordenone og uden de skal undervurderes (de slog trods alt både Cagliari fra A og Lecce og Venezia fra B ud), men så bør vi kunne klare dem med en Primavera-spiller eller to i midterforsvaret og/eller på midtbanen - i hvert fald i løbet af kampen. Det ville være så uendeligt dumt, hvis Skriniar eller Vecino kommer til skade, fordi én eller anden frustreret knoldesparker fra Friuli kommer for sent i en tackling.

Nu ved jeg, Spalletti ikke er meget for at rotere, men jeg mindes også at have læst, han har udtalt, Coppa´en ikke har nogen form for prioritet. Med det og modstanderens, trods alt, lavere statur in mente, kunne jeg snild forestille mig noget á la:

Padelli; Ninjaen, Frøen, Santon, Dalle; Brozovic, Gagliardini; Cancelo, Éder, Karamoh; Pinamonti
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Interforlivet
...og så kommer Odgaard ind og afgør kampen i 88.!

Jeg er helt enig, FD. Vi bør helt sikkert hvile samtlige "stamspillere" og give reserverne og de unge chancen.
Skrevet af Flying Dutchman
Haha!

Nu jinxer jeg den formentlig, men hvis kampen ikke endnu er afgjort i den 88. minut, så grænser det sig op ad en fadæse...
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Lothar 89
Jeg skriver heller ikke hvordan jeg synes vi skal stille op, men hvordan sprøjterne mener vi griber det an. :-) Det her var GdS buddet. Santon kommer ikke i aktion skrives der, efter det trælår han gik ud med i Torino. For min skyld måtte vi gerne rotere mere og smide Pinamonti ind. Centralt på midten er det sværere at rotere mere end vi gør, når JM er ude, og der kun er 4 i spil. Medmindre vi tager Primavera spillere ind. Og det tror jeg er et gamble, trods alt. Kan vi holde midteraksen intakt er der større chance for at vi kan sætte Karamoh, Cancelo, Eder bedre op og give dem en succes-oplevelse. Det synes jeg er meningen med rotationen, så de bliver holdt til ilden på en positiv måde. Selvfølgelig kan den potentielt også ske med Primavera spillere centralt, men Pordenone har trods alt slået Cagliari ud. Og så anvender vi trods alt stadig kun 3-4 normale startere.

@FD. Dit afsnit omkring Spalletti er jeg enig i, og det er ikke kun ift kravene om det spillemæssige og hvornår vi skal stille os tilfredse. Det er lige så meget i spillet ift medierne og hvordan han er den som mest minder om dagene under Mourinho, der i dette spil også var unik og passede så godt til Inter. De giver ikke igen, og ligger ikke blot kinden til og tager imod kritik.
Spalletti har en god måde hele tiden at slå tilbage på en stille måde, men så det høres og tror jeg, giver truppen en selvtillid ift hvor Inter står i det italienske hierarki. En følelse der har været dræbt i 6-7 år, hvor vi bare har taget imod. Et par eksempler:
1) Kritikken i starten af vi intet spil havde og vi var heldige. Her slog Spalletti tilbage på sarkastisk vis efter Sampdoria kampen med sin bemærkning om:"Ja, vi var så også ´heldige´ i dag. Vi ramte stolpen 3 gange. Men vi må jo have skudt bolden et par meter ved siden af, og så igen været heldige af at et vindstød sørgede for bolden trods alt ramte stolpen".
2) Sarri udtalte for nylig at ´Inter spiller en anden sport end vi gør´ med reference til vores manglende europæiske deltagelse. Oversat; Inter ligger kun i top fordi de ikke har Europa og spiller alle de kampe jeg gør med mit Napoli. Spalletti´s svar:"Så må Sarri jo sørge for at ende som nr 8 i år, hvis han så gerne vil spille den sport jeg gør, og se om han er tilfreds med det". Hvad skal Spalletti for øvrigt gøre ved at han ikke har europæiske kampe, en klassisk provinsiel kommentar fra provins-Sarri.
3) I går har han så på sin Instagram konto lagt et par ord efter kampen i Torino, og afsluttet det med. ´Og kloakken forbliver også tom den næste uge.....´ Som en stikpille til ham Bianconeri kommunikations-tossen, der udtalte på Juve TV at:"Jeg ønsker at Inter blir slettet fra jordens overflade, og at de skal forblive i kloakken, hvor de har været de sidste mange år!" (Kæmpe tosse, og hvor studiet bare sad og grinede af ham). Klubben har ikke udtalt noget officielt til den bemærkning, andet end Zanetti har sagt ´det er ikke vores stil´, men kan godt lide at Spalletti gir tilbage.

Så udover spillet på banen er Spalletti også i gang med at opbygge vores selvforståelse som ´i gamle dage´. Vi tager ikke bare stiltiende imod, men slår også tilbage. Og det er tiltrængt, ovenpå alle de trænere vi har haft der ikke havde samme gennemslagskraft i medierne. Og den følelse er egentlig den bedste at have, sammen med de sportslige resultater. Stoltheden over at være ´gli unici´, stoltheden af at være Interista - samt visheden om at kritikken kun kommer pga en eneste ting - at vi er tilbage der hvor det betyder noget, og at konkurrenterne kun kommer med kritikken af én årsag; de ved at et stærkt Inter er noget man skal tage seriøst.
Skrevet af Slettet(042125212608)
Jeg er målløs over at hvis man vitterligt mener det, som jeg ser som implicit udtalers om at man ikke kan være stolt når tingene ikke lige køre på skinner. Blot fordi tingene ikke køre som man ønsker, behøver det ikke resultere i skam og manglende stolthed over ens klub. Jeg har aldrigt haft det sådan og aldrig følt andet end en lettere irritation og frustration over hvordan tingene er blevet kørt. I min tid som fan har vi haft 5 succesfulde år ud af vel snart 20! Det har været mere reglen end udtagelsen at tingene ikke har kørt på skinner, det var nærmest attypisk at tingene fungere så godt som tilfældet var da vi vandt 4(5) i streg. Vi skal lige have med at vi gennemsnitteligt kun vinder mesterskab 1-2 gange pr. årti. Og vi ikke havde haft så meget succes siden engang i 60´erne. I langt de fleste årtier har vi vundet et mesterskab, og ofte med et mellemrum på 7-9år imellem dem. Så det vi har oplevet er ikke så attypisk som man engang imellem skulle tro. Ja det har været en slem en af gangene i denne omgang men nu mest pga. det kaos der herskede på direktionsgangene og de økonomiske restrektioner.

Pointen er vi skal være glade og tilfredse når vi ligger i toppen, mesterskab er noget der kommer men ikke noget man kan forvente flere gange hvert årti. Kan man vinde et til to mesterskaber pr. årti bør man være tilfreds og tingene går endelig i den retning hvor det er realistisk at vi også vinder en i denne og så kan man i min bog ikke være utilfreds med trofæ høsten.

Der er mange der er fans af klubber der aldrig kommer til at vinde noget som helst, nogle der er fans af mindre hold der kun har vundet en til tre mesterskaber og jeg høre ikke dem udtale en mangel på stolthed over deres klubs præstationer selvom de også har været igennem en masse lort og udsigten til mesterskaber er endnu mere fjern.
Skrevet af Lothar 89
@Z4E

Enten formulerer jeg mig for dårligt eller også tolker du for meget på ordet ´stolthed´. Eller en kombination af begge dele. :-) Lad mig præcisere. Jeg har været Interista siden 1988 og det har jeg altid været ´stolt´ af, uanset om det er gået op eller ned. Så det er nok et forkert ord at bruge ift den følelse jeg har omkring det nu. Så lad mig bruge ordet at vi igen er ´relevante´ ift hvor meget krudt de normale tophold de seneste år bruger på os, sammenlignet med de sidste 6-7 år. I den her periode er vi hurtigt sportsligt blevet irrelevante, fraset starten af 2015/2016. Forskellen ift tidligere tørkeperioder i Serie A for vores vedkommende, er at vi i de år også havde lidt at sige i europæisk regi, som vi ikke har haft gennem længere tid.
Skrevet af Flying Dutchman
@ Lothar

Jeg skriver heller ikke hvordan jeg synes vi skal stille op, men hvordan sprøjterne mener vi griber det an. :-)

Jo jo, det var jeg med på - det var bare mit bud. Men det er - heldigvis for samtlige Interfans verdenen over, og ikke mindst mig - ikke mig, der står med ansvaret. Coppa kampene - og især mod et Serie C hold - er bare en god mulighed for nogle af de yngre drenge til at komme op og snuse til seniorfodbold. Der render et hav af potentiale rundt på vores Primavera hold, så jeg håber - mod bedre vidende - at Spalletti deler lidt godter ud til dem, i form af spilletid hos de store.

Jeg havde i øvrigt glemt, at Santon har en lille skade.

Og så er jeg helt og aldeles enig i dit afsnit vedrørende Spalletti.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af DenBlaaDelAfMilano
Jeg sad også i lørdags og kæmpede med selv forståelsen. Det er simpelthen et udtryk for verserende tabermentalitet at fejre en 0-0 kamp. Inter fører Serie A og i bund og grund burde alle andre hold være glade for selv ét point mod os. I opbyggelsen af vores vindermentalitet er unge spillere som Škriniar og selvfølgelig også Spalletti altafgørende.
Andrea Ranocchia - Frøen fra Assisi
Skrevet af Interforlivet
@Lothar89:
Jeg skriver heller ikke hvordan jeg synes vi skal stille op, men hvordan sprøjterne mener vi griber det an. :-)
Nej nej. Det er jeg helt med på.

Jeg er helt enig med dig i at Spalletti i den grad excellerer som repræsentant for vores fantastiske klub. Og ja, måden han agerer på pt. er imponerende på alle mulige måder, men faktisk har han jo på intet tidspunkt været andet end formidabel i sin varetagelse af cheftrænerposten. Han startede med at tage fat det helt rigtige sted, nemlig ved at betone det essentielle i at få ansvarsfølelsen tilbage på holdet - både i perspektivet "spilleren er intet uden holdet" og i det historiske klub-perspektiv. Det jeg personligt er vild med ved den tilgang er at han får slået to væsentlige ting fast fra dag 1. Han får 1) påpeget over for spillerne at det er ydmyghed og arbejdshandsker der udgør vejen frem, og 2) vist sin "appreciation" for klubbens flotte historie. Og siden har han sådan set bare tilpasset sig udviklingen uden nogensinde at ryste på hånden og uden nogensinde at miste fokus på målet og midlet. Det er vel ikke forkert at kalde hans indsats indtil videre "perfekt". Det synes jeg i hvert fald ikke.
Skrevet af Interforlivet
@DBDAM:
Det er simpelthen et udtryk for verserende tabermentalitet at fejre en 0-0 kamp.
Det er det da helt sikkert. Men jeg tror nu altså også vi lige skal huske på at skelne mellem at "fejre" og at "erklære sig/være tilfreds med" i denne diskussion. Jeg nægter simpelthen at tro på at der var nogle som helst interisti der ligefrem "fejrede" det ene point.
Skrevet af OC
Jeg gjorde.

Der er ikke ét af de andre 19 hold i Serie A, som ikke havde ´fejret´ en 0-0´er på Juventus Stadion.
La prende Vecino.
Skrevet af Interforlivet
@OC: Fair nok. Men jeg går så også ud fra at dine citationstegn omkring "fejre" betyder, at du anerkender det semantisk problematiske i diskussionen?
Skrevet af Slettet(042125212608)
Jeg var nu også mere end fint tilfreds, Juve har altså vundet mesterskabet 6år i streg og har været niveaumæssigt langt fra os og virket nærmest uovervindelige i serie A. Det at vi i øjeblikket har udlignet forskellen og kan få point på en af de to sværeste udebaner i Serie A skal ikke undervurderes. Det har intet med tabermentalitet at gøre (noget af et ensidigt, unuanceret sort/hvid syn). Det viser jo igen hvor langt vi har bevæget os på under 6 mdr. Det er ekstremt flot og man skal da nyde holdets nuværende formående og at vi overhovedet kan få point på en bane hvor de fleste ikke har en kinamands chance.
Skrevet af Flying Dutchman
Jeg jublede da også, da kampen blev fløjtet af - ikke mindst fordi den udviklede sig, som den gjorde. Det er da også mere end bare i orden, at vi fans blev glade, de sidste seks-syv år in mente.

Jeg kan dog virkelig godt lide, at Spalletti og spillerne ikke er tilfredse og tilsyneladende forsøger at bevæge sig væk fra den der subtop-mentalitet, der har hersket i klubben i efterhånden lang tid. De skal så absolut ikke være tilfredse med det ene point, og da især fordi den kommer på baggrund af hvad kun kan betegnes som en subpar præstation.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Interforlivet
@FD: Som jeg forstod Spallettis utilfredshed, var den nu primært relateret til indsatsen og ikke pointhøsten.
Skrevet af OC
@IFL

Næh, egentlig ikke.
Hvis vi er derude hvor ´fejring´ betyder champagne og balloner, og ikke bare en stor tilfredshed med resultatet, skal vi jo alligevel en 5-6 år tilbage og til en af de to gange hvor vi sidst sejrede på de respektive Allianz-sponsorerede arenaer.

Der er intet tabermentalitet over at være glad for et point på udebane mod Juventus, og vi dermed beholder førstepladsen. Sidstnævnte havde været det samme, hvis det var den omvendte situation.
La prende Vecino.
Skrevet af DenBlaaDelAfMilano
Jeg anerkender også udviklingen, som vi har gennemgået på nærmest utopisk kort tid, som fantastisk. Min anke går udelukkende på problemet i selvforståelsen hos klubben og dens fans. Vi er trods alt en af de (hvis ikke den) største klubber (klub) i Italien, og det er vitalt at mentaliteten følger den kendsgerning. Vi skulle nødigt ende som Liverpool i England. Alle hold skal slet og ret frygte at møde Inter, og spillerne skal ikke være tvivl om at de er favoritter mod alle andre hold.

Derudover skal det siges at 0-0 var et udmærket resultat, især kampen og situationen i Serie A taget i betragtning, men ligefrem at fejre det er uacceptabelt i min verden.
Andrea Ranocchia - Frøen fra Assisi
Skrevet af Interforlivet
@OC: Ok. Jamen så er vi vist egentlig også stort set enige. Som mit indlæg "Still undefeated!!!" der blev skrevet et par minutter efter slutfløjt ganske tydeligt illustrerede, var jeg også personligt overordentlig tilfreds med resultatet mod Merda. Jeg forstod nok bare "fejre" i DBDAMs indlæg på en anden måde end dig. Jeg ville personligt have set ret skævt til en regulær fælles jubelscene fra spillernes og Spallettis side efter slutfløjtet i lørdags. Og det var med en sådan "fejring" in mente, at jeg skrev hvad jeg skrev.
Skrevet af Flying Dutchman
Som jeg forstod Spallettis utilfredshed, var den nu primært relateret til indsatsen og ikke pointhøsten.

Joooooohhh... altså, det ligger lidt implicit, at grunden til kampen overhovedet var en storkamp, netop var fordi Inter kom til Allianz Arena som tophold, hvorfor han ikke helt var tilfreds med det ene point. Som han selv sagde: "One point is okay, but we have to understand that we have this important match because we have proven to be a very potent team".

Så jo, han syntes da, ét point er okay - men han er ikke tilfreds. Du har dog ret i, at han nok var mere gal over præstationen, hvilket så igen unægteligt relaterer sig til "kun" det ene point.

Jeg er dog vild med, vi har fået en træner, der ikke er tilfreds efter 0-0 på Allianz Stadium. Jeg er glad, og jeg kan da se på tråden og andre steder, at fanskaren også er det - men jeg er pjattet med, vi har en træner, der vil vinde den kamp, og ikke bare "nøjes".
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Flying Dutchman
Nogen med lidt bedre økonomisk indsigt end mig, der kan hjælpe mig med at forstå det her:

http://www.football-italia.net/114112/inter-offer-%E2%82%AC300m-bond
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
annonce
0