Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Slettet(042125212608)
Det her handler ikke så meget om hvorvidt Kovacic er et større talent end Vecino, men mere om hvorvidt han passer ind i ligaen og på holdet, noget han hvertfald ikke beviste sidst.

En spiller bør passe ind og være egnet til ligaen, ellers er det et spild af tid og penge (her sign on fee/billig transger og løn) man skal jo ikke hente en spiller ind blot fordi han er billig! Kravet må først og fremnest være at spilleren passer ind og kan udgør en brik i et større helhedsbillede, hvilket jeg har umådelogt svært ved at se skulle være tilfeldet med Kovacic!
Skrevet af Interforlivet
Det her handler ikke så meget om hvorvidt Kovacic er et større talent end Vecino
Det er jo sådan set heller ikke det jeg siger. Jeg siger at Kovacic er en langt bedre spiller end Vecino, og det vil jeg da i høj grad mene er relevant i en diskussion omkring, hvorvidt han vil styrke vores hold eller ej.

En spiller bør passe ind og være egnet til ligaen, ellers er det et spild af tid og penge (her sign on fee/billig transger og løn) man skal jo ikke hente en spiller ind blot fordi han er billig! Kravet må først og fremnest være at spilleren passer ind og kan udgør en brik i et større helhedsbillede, hvilket jeg har umådelogt svært ved at se skulle være tilfeldet med Kovacic!
At Kovacic ikke skulle passe ind i serie a finder jeg ærligt talt temmelig fjollet. Selvfølgelig passer han ind i serie a. Hans tid i Inter var mest af alt præget af mangel på kontinuitet både hvad angår trænere og hvad angår hans position på banen. Han blev smidt rundt og nåede både at spille spilfordeler foran forsvaret, den ene del af en central tomandsmidtbane og trequartista. Samtidig spillede han for klubben i den værste periode i nyere tid. Så at konkludere at han ikke passer ind i serie a på baggrund af det er simpelthen for tyndt. Vilkårene var jo mildest talt elendige for en så ung spiller på sit første udenlandseventyr.

I øvrigt: Jeg er med på at nogle spillere passer bedre ind i nogle ligaer end andre, men overordnet set passer alle dygtige spillere ind i alle ligaer. At der så kan være spillestile hos enkelte hold hvor selv rigtig dygtige spillere ikke passer ind, vil jeg gerne være med på. Men at der skulle være hele ligaer der ikke egner sig til dygtige spillere som Kovacic holder altså ikke - og specielt ikke i Kovacic´ eksempel da han jo netop passer perfekt i spillestil til pladsen som Brozovic´ makker.

Og nej, selvfølgelig skal man ikke hente en spiller ind blot fordi han er billig. Det er jo så absolut heller ikke det jeg plæderer for.
Skrevet af Flying Dutchman
Jeg synes, du har lidt gang i at sammenligne æbler med elefanter, Z4E. Vi kan hurtigt blive enige om, at Kovacic ikke blev den succes i Inter, som vi alle troede og håbede på. Han faldt dog ingenlunde igennem, alt i mens han spillede fremragende i enkelte kampe.

Derudover er samtlige målbare omstændigheder anderledes nu. Da Kovacic kom til Inter, var han atten år gammel. Klubben var i enorm ringe forfatning; Stramaccioni var træner, vi røg ud af EL mod dengang knap så mægtige Spurs, koryfæer som Zanetti, Milito, Stankovic og Cambiasso var på retur, mens Sneijder (som Kovacic jo skulle erstatte) blev solgt til Galatasaray. Klubbens økonomi hang slet ikke sammen, og vi sluttede da også som nier, efter et forfærdeligt forår, hvor det blev til fem sølle sejre ud af nitten mulige. Vi endte vanvittige 33 point efter Juventus på førstepladsen og formåede at slutte bag, blandt mange andre, Catania og Udinese. Så er det fanme også svært at imponere som 18-årig nytilkommende.

Sæsonen efter blev Stramaccioni fyret, men hverken truppen eller den nye træner levede op til Inter-standarden. Det gjorde det faktisk aldrig i Kovacic´ virke som Interspiller.

Så selvfølgelig kan man ikke drage nogen form for konklusioner om, at Kovacic ikke vil slå til, hvis han skulle komme til, med begrundelsen at han, som 18-årig, ikke altid præsterede på et historisk dårligt Interhold. Rammerne - både de sportslige, men også de økonomiske og ledelsesmæssige, er jo markant bedre, end da han forlod klubben.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af OC
Godin til sommer på en toårig kontrakt, melder DI Marzio.
La prende Vecino.
Skrevet af Flying Dutchman
Bizar handel. Vi erstatter en utilfreds 34-årig reserve med hans tidligere makker, en til den tid 33-årig. Godin kan vel ikke forvente at spille nogen form for væsentlig rolle, når nu Skriniar og De Vrij sidder så tungt på pladsen.

Men hey, så længe han er indforstået med det, har vi jo en fin reserve.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af OC
Jeg synes det er en perfekt gardering - jeg tror ikke man skal være sikker på, at De Vrij er førstevalg come juni.

Nok verdens bedste centerforsvars-bredde. Det er helt ustyrligt. Og så glemmer vi forhåbentlig alt om at bevæge os ud i halv-dyre, unødvendige handler ala. Andersen eller Mancini.
La prende Vecino.
Skrevet af Flying Dutchman
jeg tror ikke man skal være sikker på, at De Vrij er førstevalg come juni.

Hvorfor tror du det?

Angående Andersen, så ser jeg et stort lys i ham. Det er lidt Skriniar´sk - stor, stærk, god i duellerne, men relativ kvik, god med fødderne og god til at læse spillet. I teorien ville jeg elske at vi tilknyttede ham - i praksis ville det betyde, han kommer til at rådne op på bænken. Så set i det lys, er det måske ikke så dumt med Godin i sit fodboldlivs efterår.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af OC
Fordi Godin er fremragende.

Men som sagt, konkurrence kan kun være sundt.
La prende Vecino.
Skrevet af Flying Dutchman
Fremragende synes jeg ikke han er - jeg kan ikke se ham slå De Vrij, i dennes nuværende form, af. Jeg synes heller ikke, at Godin er bedre (eller værre) end f.eks. Miranda.

Jeg er dog helt enig med dig i, at Skriniar, De Vrij og Godín er noget af et lineup.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Flying Dutchman
Haha, seneste rygte er - hold fast på hat og briller - at Robben kommer til sommer, på en ét-årig!

Forstå mig ret, manden har glasben, er snart 35 og karrierens efterår er vist for et par år siden - men fuck, hvor ville jeg elske at se ham i en Intertrøje, hvor han laver den sædvanlige med at skære indad banen og sparke den forbi endnu en sagesløs målmand.

NB! Ja ja, jeg ved godt, det sikkert er en and, og jeg er også helt med på, at Robben ikke just ville gavne vores hold på længere sigt - men subjektive, hollandske jeg ville være helt pjattet med det.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af pinturicchio
Trods alderen, mon han så ikke også stadigvæk kunne drive gæk med et par forsvarsspillere eller tre.
Hans skader taget i betragtning, så tør jeg slet ikke tænke på, hvor god han kunne have været, hvis han havde været dem foruden.
Skrevet af Flying Dutchman
Jow, jeg så ham for ikke så længe siden i Bundesligaen, hvor han så afgjort stadigvæk viste, at farten og teknikken ikke har forladt ham. I den traditionelt lidt mindre dynamiske Serie A bør han, teoretisk set, godt kunne følge med. Desuden mangler vi lidt en gennembrudsspiller.

Jeg var i øvrigt lige ind og kigge til hans skadeshistorik, og det er jo lidt trist læsning. Han misser de der 10-12 kampe om året (femten når det virkelig er skidt), så der er da en masse what-ifs. På toppen var han dog ustoppelig og næsten på Cronaldo/Messi niveau.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Flying Dutchman
Robben rygterne tager godt nok fart nu - faktisk i en sådan grad, at hovedpersonen selv har følt sig nødsaget til at udtale sig om dem (i øvrigt i positive vendinger!).

Så måske er det ikke en and alligevel? Hvad tænker/synes I andre, om en eventuel tilgang af Robben?

Vi skulle i øvrigt også være tæt på Porto´s Hector Herrera - igen, på en gratis, og igen, til sommer. Ham synes jeg, er enorm spændende.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af OC
Herrera er ikke´ enormt spændende´. Med både Gaglia og Vecino i truppen, giver det nul mening at have tilknytte endnu en middelvare, blot fordi han gratis.

Robben ligeså. 35 år og verdens mest skadede spiller. Ellers tak.
Han udtalte desuden blot, at han var stolt af at ´blive sat i forbindelse med klubber´, ikke Inter.
La prende Vecino.
Skrevet af Flying Dutchman
Jeg synes, han er enormt spændende.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Slettet(042125212608)
Spilleren med de værste glasben og som i bedste fald kan spille 50% af kampene og som skal spille i en liga hvor modstanderen går til hinanden og markere tæt... lyder som en ufattelig dårlig ide.

Herrera virker mest på mig som et sidelæns skridt, ser ikke et videre større lys i ham. Igen hente ind blot fordi han er gratis?

Godin må siges at være en værdig erstatning for Miranda, han er måske ikke den han har været men han er mere end perfekt som breddespiller.
Skrevet af Interforlivet
Uden at være lige så skeptisk som Z4E, så mener jeg heller ikke at det vil give meget mening at tilknytte Robben på dette tidspunkt i hans karriere. Med din hollandske baggrund, FD, kan jeg dog sagtens forstå at du ikke kan lade være med at være bare lidt intrigued ved udsigten til at se ham i verdens flotteste trøje:)

Med hensyn til Herrera, så tror jeg ikke jeg kender ham godt nok til at have en klar holdning til, om vi skal hente ham eller ej. Jeg tror måske OC har ret i at hans niveau ligger for tæt på Gaglia og Vecinos til at det giver mening at hente ham. Dog vil jeg mene at hans anførertjans i en stor klub som Porto vidner om, at han (i hvert fald tilsyneladende) besidder nogle menneskelige egenskaber, som vi måske godt kunne bruge såsom lederskab og grinta.

Og så er jeg i øvrigt også helt enig med OC hvad angår Godin. På en god dag (og han har nærmest kun gode dage!) er han blandt verdens allerbedste CBs - uden tvivl. Så selvom det måske vil betyde lidt mindre spilletid til De Vrij lige umiddelbart, vil jeg klappe i hænderne hvis det lykkes os at hente ham.
Skrevet af KasparNissen
Godin er vanvittig solid.

Der er ingen tvivl om, at vi i forvejen har et godt forsvar, men Godin er simpelthen en klassespiller! Jeg kan dog godt forstå, at du tvivler lidt FD, da vi som sagt står med et klasse forsvar i forvejen. ;)
Grande Inter!
Skrevet af Flying Dutchman
Jeg bør måske præcisere et par ting:

Jeg synes også, at Godin er en fantastisk forsvarspiller. Det betyder dog ikke, at jeg partout kan se ham slå De Vrij af. For det første, så er De Vrij også en fantastisk forsvarspiller (som der også er flere år i), alt i mens kemi i et midterforsvar er enormt vigtigt - og det må man skrive, Skriniar og De Vrij har.

Min ´glæde´ over Robben bunder netop i min nationalitet. Jeg tror nu nok, han kan bidrage med en del (mellem mindre eller større skadespauser), men hvis det havde været enhver anden skadesplaget, 35-årig, så havde min holdning lignet OC og Z4E´s. Jeg er udmærket klar over, det objektivt set ikke er en god idé.

Jeg føler oprigtigt, at Herrera kan forstærke vores hold. Først og fremmest er han, som I4L påpeger, anfører i Porto. Derudover er han også én af stamspillerne på et ikke ueffent mexicansk landshold. Jeg er heller ikke enig i, at han kan sammenlignes med Gagliardini eller Vecino, hverken type- eller niveaumæssigt. Herrera kan langt mere med en bold, har en god sparketeknik og en ditto stikning. Han læner sig typemæssigt mere opad Brozovic - uden dog helt at være sammenlignelig.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Interforlivet
Herrera kan langt mere med en bold, har en god sparketeknik og en ditto stikning. Han læner sig typemæssigt mere opad Brozovic - uden dog helt at være sammenlignelig.
I så fald synes jeg også han lyder som en fornuftig tilføjelse.
annonce
0