Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Slettet(042125212608)
Det er hvertfald svært at være utilfreds med at vi slipper af med ham, selvom det igen blot er et lån med købsoption og at vi derfor kan ende med ham igen ligesom Nainggolan og Perisic. Men de 12-13m euro der rygtes gør at vi i det mindste ikke inkasser et tab i FFP regi, modsat i Nainggolans tilfælde.
Skrevet af Interforlivet
Ja, det er selvfølgelig lige et skår i glæden at det ikke er på en permanent aftale.
Skrevet af Chino
Jeg synes, 25 mio. euro for Sensi virker til at være et scoop. Til gengæld virker 45 mio. euro for Barella som rigtig meget, men tiden må vise, om han kan indfri forventningerne til det prisskilt.


Sæsonen er ikke engang begyndt endnu. Inter har ikke spillet en eneste officiel kamp. Så at tale om, hvem der ser ud til at være et scoop og hvem, der har brug for mere tid, er useriøst.
Skrevet af Interforlivet
@Chino:
Sæsonen er ikke engang begyndt endnu. Inter har ikke spillet en eneste officiel kamp. Så at tale om, hvem der ser ud til at være et scoop og hvem, der har brug for mere tid, er useriøst.
Come on. Selvfølgelig kan man tale om hvem der umiddelbart "virker som"/"ser ud til at være" et scoop selvom der kun er spillet pre-season-kampe indtil videre. Specielt når man (læs: Foggy) jo netop påpeger explicit at den endelige dom selvfølgelig ikke kan fældes endnu.

Det er vi sådan set også mange der allerede har gjort her i tråden når vi har rost specielt Sensis præstationer i sommerens kampe.
Skrevet af Urban
Nåårh.. Sanchez ser ud til at være inter spiller! Alle rygter peger et snarligt lægetjek, idag eller imorgen.

Jeg tror jeg havde været oppe at ringe hvis det var 4-5 år siden. Det kan enten blive fugl eller fisk det her. Dog er det vanvittigt købmandsskab af Marotta; de betaler 50% af hans løn, og vi får en købsoption på 15m euro, og lånet er gratis, af hvad jeg kan læse mig frem til. Så det er imidlertid ikke en dum handel - og spiller han så godt, så er 15m ikke det store næste sæson.

Men igen, som jeg har påpeget før, så har jeg bange anelser for Lautaros plads i startopstillingen.
Nuvel, sæsonen er lang, og der skal nok være startplads til ham, men som jeg påpegede ved Dzeko, så tænker jeg ikke Sanchez kommer for at sidde på bænken, omend han gør det i Man Utd.

Llorente, som er gratis, bliver også nævnt som mulighed, men han er dog kun udset til at skulle på bænken.
"He was a mix between Ronaldo and Zlatan Ibrahimovic"
Skrevet af Chino
Det er altså kun halvandet år siden, at Alexis Sanchez spillede helt vanvittigt i Arsenal.
Skrevet af Flying Dutchman
Sanchez er netop den konkurrent til Lautaro, som jeg ikke synes Dzeko er. Det er lidt bekymrende, men jeg må da håbe og tro, at Lautaro i hvert fald indtil videre stadigvæk er førstevalg. Han har intet gjort for at spille sig af og Sanchez skal desuden også lige spille sig .

Jeg aner s´gu ærligt talt ikke hvad jeg skal synes om det her. Isoleret set er Sanchez jo en fantastisk fodboldspiller, som vi allerede så i hans Udinese-dage. Han stryger direkte ind på førstepladsen over bedste teknikere i Inter-truppen og har en fin udviklet målnæse. Derudover har han også et fint arbejdsraseri.

Jeg har dog lidt svært med at se ham i et Conte-system. Sanchez har spillet klart flest kampe som enten venstre- eller højrewing - noget vi ved, Conte ikke opererer med. Nuvel, han har også spillet en håndfuld kampe som 10´er og lidt flere endnu som 9´er, men ikke desto mindre er jeg lidt i tvivl om hvorvidt han typemæssigt passer ind.

Jeg er dog enig med Urban i, at Marotta fortjener ros for den her, isoleret set. Det er fanme en god handel for os, uanset hvad udfaldet bliver. I bedste fald bliver han en succes uden lige, hvorefter vi kan snuppe ham for næsten uhørt billige 15 mio. € - i værste fald sidder han en halv eller hel sæson på bænken, alt i mens vi kun betaler 50% af hans løn.

Vi får se! Han skal selvfølgelig have en chance og teoretisk set kan det blive endog meget godt.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Rossoneri
Jeg tror at han kan blive en virkelig skarp partner til Lukaku.

Med et skrummel der falder ned i banen og tiltrækker sig en masse opmærksomhed, kan Sanchez løbe i de åbne rum der opstår.

Selvom han ikke har så meget speed tilbage, men hans spilforståelse og teknik kan man bestemt ikke tage fra ham.

Og så har han jo allerede en relation til Lukaku, omend rolleskrivelserne nok bliver anderledes end i United.

En klassetransfer i mine øjne.
Skrevet af Kastrup
Nogen, der kan forklare, hvordan Inter pludselig har fået så mange penge at bruge på spillere/lønninger?
Lukaku har været en dyr dreng at få ombord. Jeg læste at han forventes at få omtrent samme løn som i Man U, altså 255.000 pund om ugen, hvilket gør ham til en af de højest betalte i serie A.
Og Alexis Sanchez er en af PL´s løntungeste spillere med 315.000 pund/uge. Så kan det godt være at man første år kun skal betale 50%, men man håber vel at kunne gøre aftalen permanent.
Og hvis der er hold i rygterne om Arturu Vidal, så kan der være endnu en af de tunge drenge på vej....
Hvor kommer det pludseligt fra?
Skrevet af Slettet(511433202601)
Lukaku fik 9,36 mio pund om året i United. Sanchrz får 26 mio pund. Altså vi betaler 13 mio pund. Hvordan kan det være en god handel? Altså han har ikke præsteret noget nævneværdigt i 2 sæsoner og jeg tæller hans sidste halve år i Arsenal, hvor han nærmest knap kunne komme på holdet med.
Så hellere Llorente på bænken og Esposito som 4. angriber.
Indtil der findes en løsning med Icardi, så syntes jeg man kun skal hente Llorente ind som back-up og satse på Esposito.
Gem de penge man skal bruge på ligegyldige Sanchez. Enig evnerne er der, men hverken indstilling el præstationerne har vist det.
For 3-4 år siden havde det været et klassekøb, men ikke nu.
Inter siden 1996 FCK siden 1998 Liverpool siden 2000 Atletico Madrid siden 2003
Skrevet af Slettet(042125212608)
Engelske fodboldlønninger er mig bekendt opgjort brutto og Italiensk Netto. En icardi belaster jo reelt ikke klubben med 4,5 m euro men i omegnen af 8,5m euro.

Oveni har vi fjernet Nainggolans 8,5m euro belastning af lønbudgettet, Perisic ca. 7,5m euro, deres "erstatninger" er væsentligt lettere på lønbudgettet.

Så der er skabt mere rum oveni er vi ikke under de samme stramme restriktioner der tidligere var sat af FFP, i stedet må spiller omkostninger nu udgøre en % af indtægterne og det er vi stadig langt fra.

En Lukalu vil være så godt som en 1:1 belastning i forhold til Icardi, han har blot fået den løn Icardi ville have forhandlet sig til havde han ikke teet sig.

Sanchez er dog voldsom løntung selv med 50% skåret af og det giver selvfølgelig nogle betænkeligheder.

Jeg er enig i at det for 4-5 år siden havde været fantastisk, men hans attitude seneste par år er ikke noget jeg værdsætter, derfor er jeg også en del betænkelig herved.
Skrevet af Slettet(191311211301)
@KM

Det må være hårdt at være Inter fan, når du ser alt hvad klubben gør som negativt...

Når det er sagt, så er jeg nu også skeptisk overfor Sanchez. Men hvis der er en chance for, at han kan finde sine gamle kvaliteter frem, og når vi ikke skal betale et nævneværdigt stort beløb for ham, så lader jeg tvivlen komme til gode.
FC Internazionale Milano JZ4 - Legenden over dem alle #HandanovicTheKing
Skrevet af Rossoneri
De nye skatteregler gør i øvrigt at der ikke skal betales skat af de første 50% - forudsat at man ikke har arbejdet i landet de seneste to år (hvilket, som bekendt, gør sig gældende for Lukaku og Sanchez).
Skrevet af Slettet(100838201910)
Sanchez får altså ikke 26 mio. pund om året - eller 500.000 pund om ugen. Slet ikke nu her hvor han ikke spiller kampe (han har en kampbonus på 75.000) og klubben er ude af CL (-25% på alle spillernes lønninger). Han er dyr, meget dyr. Også selvom I kun ville oppebære halvdelen, men ro på. Ingen grund til at gå med tal fra The Sun.
Skrevet af Stankovic
Det vil være en Inter Classic at hente Sanchez, som bliver 31 til december, ind for istedet for, at satse på en snart 22 årig angriber, som har gjort det godt for os og som gør det hæderligt for Argentina.

Jeg håbede at klubben var blevet klogere. Men ak, så skal jeg ovenikøbet læse at vi også skulle være interesseret i Vidal.

Fodboldplejehjemmet er på vej igen.
Skrevet af Interforlivet
Ro på. Jeg tror nu ikke Sanchez bliver købt ind som starter. Som FD ganske rigtigt skriver, så skal han spille sig holdet.

Samtidig skal vi altså lige huske på at vi skal til at spille med 2 angribere. Der vil altså ligegyldig om Conte anskuer Sanchez som starter eller reserve, være masser af spilletid til Lautaro.

Ligesom alle jer andre har jeg mine tvivl omkring Sanchez´ niveau (og egentlig også om hvorvidt han vil passe ind i Contes 3-5-2). Samtidig mener jeg dog det er alfa og omega at vi får en ekstra angriber ind med erfaring fra fodbold på højeste niveau. Det ville jo være total uholdbart med Esposito som 1. reserve i en sæson hvor ambitionerne er højere end de har været længe. Så af den grund mener jeg handlen er ganske udmærket. Og den økonomiske del ser jo også (på trods af at Man U vist lige har stillet lidt andre krav her på falderebet) ganske fin ud.
Skrevet af Rossoneri
Ro på. Jeg tror nu ikke Sanchez bliver købt ind som starter. Som FD ganske rigtigt skriver, så skal han spille sig på holdet.

Jeg kender naturligvis ikke baggrunden, men ville det ikke være overraskende hvis en spiller med en løn på €6,5m net (hvis jeg forstår ret), var tænkt som decideret reserve?

Du/I har givetvis mere baggrundsviden, men her lidt fra distance ligner det at Sanchez er hentet for at skabe duo med Lukaku. Det sagt, så skal han naturligvis spille sig på holdet og ikke mindst lige falde til i truppen.
Skrevet af OC
Njah, ikke nødvendigvis. Bare se på Godin, som (uden at undersøge det) trækker truppens anden-højeste løn og heller ikke kan siges at være stensikker starter.

Sanchez ville give rigtig meget mening, og kan vise sig at blive et Tevez-i-Juventus agtigt mestertræk til en overkommelig pris. Der skal nok være masser af fodbold til Lautaro i Contes rotation-system. Jeg går da også ud fra, at Plan A er Lukaku-Lautaro i front.
La prende Vecino.
Skrevet af Flying Dutchman
Enig med hvad OC skriver. Vi skal spille mindst 45 kampe i den kommende sæson og formentlig en håndfuld mere end det, så der er nok spilletid at dele ud. Desuden tror jeg også på, at Lautaro og Lukaku er tiltænkt som det primære makkerpar.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Interforlivet
@Rosso: OC og FD svarede for mig. Jeg tror også at Lukaku og Lautaro vil være det primære makkerpar. Sanchez vil så indgå i rotation.
annonce
0