Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Slettet(511433202601)
En mand du har brugt over en halv milliard for at få, skal fremhæves som den første. Derudover så var han altså ikke god mod Cagliari. Syntes forventningerne er sat alt for lavt til Lukaku kontra Icardi, da han var hos os. Det samme kan siges om vores kanter og centrale midt kontra en Perisic og Ninja.
Syntes vi spiller lort og det illustrerer i dag i stor stil...jeg skrev det da vi blev trukket med Prag at vi ville få problemer med dem og folk gjorde nar med at jeg var Scout og at det var 6 sikre point...dem kan man stikke op i Conte..
Inter siden 1996 FCK siden 1998 Liverpool siden 2000 Atletico Madrid siden 2003
Skrevet af Flying Dutchman
Du fik ret! Du må være svært begejstret.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Stankovic
Syntes forventningerne er sat alt for lavt til Lukaku kontra Icardi, da han var hos os.


Jeg er uenig, for Icardi har godt nok også haft kampe hvor han var skuffende, men på grund af alt for mange interisti´s kærlighed for ham, så blev det altid undskyldt med at det var grundet Candrevas elendige indlæg, Guarins mange langskud osv. Det var alt for ofte holdkammeraternes manglende kompetencer som var skyld i at Icardi ikke præsterede godt.

Som FD skriver, så var det hårde betingelser som Lukaku fik i dag. Havde man betalt samme sum for Icardi, så havde der nok været ligeså mange kritiske røster om ham i dag.
Skrevet af Stankovic
...
Skrevet af OC
Jeg synes bare, det bliver for unuanceret. Jeg er helt med på, at du synes Lukaku var ringe i aften og mod Udinese. Jeg er i og for sig ikke uenig - i hvert fald ikke i Udinese-kampen. Men når man bare skriver implicit, at Lukaku er for dyrtkøbt og i samme ombæring skriver, det skulle indikere at Conte ikke ved hvad han laver, så synes jeg, du skylder både Lukaku og Conte at huske, at førstnævnte var god mod Lecce og Cagliari, mens sidstnævnte har haft en endog meget positiv effekt på vores spil i de første tre kampe.


Jeg synes reelt ikke, at Lukaku har været ´god´ i andre kampe end mod Lecce. Forstå mig ret, et straffespark betyder også noget - siger jeg som trådens største Icardi-fan - men han var heller ikke god mod Cagliari.

Conte, for den sags skyld, har heller ikke bidraget med noget som f.eks Spalletti for to sæsoner siden ikke kunne bidrage med, hvis vi kigger udelukkende på resultattavlen.
Ikke at jeg ikke synes at noget af det er fint, men lad os ikke lade som om, at det er unikt og hidtil uset trænerarbejde, det han har i gang i.

Når det så er sagt, så synes jeg, at det er utroligt beskæmmende at vores (rekord-lønnede) træners taktik er lagt op på en ugidelig (ligeledes rekord-betalte) angribers ikke eksisterende arbejde, og at der ikke synes at være en plan B.
Hvordan skal det ikke gå mod hold, som ikke er Slavia Prag?
Den angribende taktik bestod reelt i, at trebacklinjen spillede dem frem og tilbage, hvorefter den højre wingback (Candreva i første halvleg, Lazaro i anden), skulle smække den tværs indover midten hvorefter Lukaku skulle lægge den af.
1) når Lukaku ikke formår det 95% af gangene, så sætter jeg spørgsmålstegn ved ham.
2) når det synes at være Contes eneste måde at spille på, så sætter jeg naturligvis spørgsmålstegn ved;
2a) hvorfor han har krævet en 80 mio. dyr angriber, som han ikke ved hvordan han skal iscenesætte
2b) hans mangel på plan B (især til en så dyr løn - jeg ved godt, at det et eller andet sted er odiøst, men når han tjener mere end blot 3 andre trænere i verden, så er vi også nødt til at forvente noget ekstraordinært).

Og alt det her er trods alt iimod Slavia (og Lecce, og Cagliari og Udinese).
Jeg gruer når vi rammer Dortmund og Barca.
La prende Vecino.
Skrevet af Stankovic
Hvor længe har Conte haft trænerposten?

Er det rimeligt at mene, at en hel ny taktik, hvortil at en del nye spillere også er hentet ind til, på dette tidspunkt allerede skal kunne performe 100%?

Hvilken plads er det nu at man ligger på i ligaen?

Hvordan var det nu at det gik i kampene imod Cagliari og Udinese tilbage i foråret i år? Som jeg ser den nuværende stilling har man denne gang vundet begge kampe imod modstandere, hvor man har for vane at smide point til

Jeg synes at der bliver lagt et alt for voldsomt pres på et hold med et nyt spilkoncept og hvor der er en del nye ansigter til. Det er urimeligt at mene, at det allerede nu skal være stabilt.
Skrevet af Rossoneri
Jeg er sandt for dyden ikke Conte-fan. Det har egentlig ikke så meget med hans fortid at gøre - men snarere at han som helhed aldrig har imponeret mig som træner.

Men, jeg synes det er meget præmaturt at kaste dom over en træner - uanfægtet hvem han måtte være. Det er omvendt, naturligvis, helt legalt at påpege de mangler som man forventer må forbedres over den kommende tid.

Jeg synes generelt at de to Milano-klubber har en fælles udfordring, idet at man kommer fra sæsoner hvor spillet har været meget opbygget omkring én spiller.
I jeres tilfælde er han der ikke mere og det er klart at det kræver en del tilvænning fra mange spillere.

Noget af det jeg faktisk synes Conte er enormt god til, er netop at implementere et koncept. Men han kan naturligvis ikke trylle.

Og skal man skele over til vores del af byen, synes I da også at være væsentlig længere fremme i indarbejdelsen af jeres træners ideer.

Skulle man prikke lidt til jer med kærligt mente drillerier, så er der gået lidt AGF i den (efter min mening).
At tale om 1. pladser og ubesejret i ligaen, på nuværende tidspunkt, tillægger jeg personligt ikke meget vægt. Der er meeeeeeget langt til maj og Bologna holder næppe deres 2. plads hellere.

I parentes bemærket, er gårsdagens resultat selvfølgelig en mindre katastrofe.

Men det går godt nok hurtigt den anden vej, med at insinuere at Lukaku er et fejlkøb og at manden på bænken ikke er sin hyre værd (omend han selvfølgelig skal diske op med noget ekstraordinært, hvis den skal tjenes hjem).

Mit velmenende bud er lige at trække vejret og se tiden an - vi er alle meget klogere om et par måneder.
Skrevet af Slettet(511433202601)
Nu har Conte været i klubben i 3,5 måneder og trænet spillerne i 2,5 måned...det er nok til at spillerne forstår spilkonceptet og tilnærmelsesvis også praktiserer den.
Man hører hele tiden: "Vi er ikke der hvor vi skal være"
Hvor lang tid skal han så have?
I Chelsea vamdt han de første, så vandt man ikke de næste 3, hvor man tabte de 2. Så ændrede manden hele systemet og spillestilen...altså han spildte hele preseason og august måned med de 3 sejre, og derefter september med 1 point, for så at skifte spillesystem. Den nye stil, der fungerede i England, fordi folk ikke kendte den. Efter første sæson, så læste alle klubber dem og de hev en femteplads hjem med store problemer og så var manden fortid.
De problemer kommer vi også til at se i Italien og især når holdene ved hvordan man lukker af for hans spillesystem. Vi har været under forventning spillemæssigt og det er takket være den stædige mand fra Lecce.
Har kun ros til overs for Sensi og vores bagkæde. Alt andet har i mine øjne været på under Spallettis niveau.
Inter siden 1996 FCK siden 1998 Liverpool siden 2000 Atletico Madrid siden 2003
Skrevet af Slettet(042125212608)
Det blev præcis som forventet, jeg gav allerede udtryk for dette før sæsonen begyndte, at Contes formation og måde at spille på er en opskrift på katastrofe i europa og at der ikke var en chance for at vi ville gå videre i gruppen.

Conte er ikke og bliver aldrig manden der får os videre i CL i en svær gruppe, det kræver en nem gruppe og han bevidste nok en gang hvor sandt det er. Conte får os i bedste fald aldrig videre end en kvartfinale og så har man også en seriøs juble optimistisk hat på og ikke mindst kræver det et rent walk over program!

Manden skal nok holde os i top 4 i serie a og kan måske få os op som nr to med det nuværende hold og han kan sikkert også få os til at vinde med et par forstærkninger men i europa er det her niveauet, det kommer ikke til at ændre sig uagtet hvem vi henter ind.

Lukaku viser igen hvorfor jeg oprindeligt mente at vi ikke skulle smide pengene.

Ja vi er færdig i CL, nu bliver en tredjeplads en kamp.
Skrevet af Rossoneri
I Chelsea vamdt han de første, så vandt man ikke de næste 3, hvor man tabte de 2.

Men det er vel også historien om at det tog noget tid at implementere hans koncept, eller?

Man skulle hen til runde 13 før Chelsea indtog en 1. plads.

Den nye stil, der fungerede i England, fordi folk ikke kendte den.

Det er godt nok noget af en påstand at ligaen blev vundet fordi de andre trænere var uforberedte på en given formation. Det holder i hvert fald ikke i mit univers.
Efter min ydmyge mening, vandt Chelsea fordi de havde et stærkt koncept og rigtig dygtige spillere der passede ind i trænerens filosofi.

Læg selvfølgelig dertil et forfølgerfelt der var meget svingende i deres præstationer.

Jeg kommer, som tidligere skrevet, ikke med en forsvarstale for Conte. Og det kan selvfølgelig meget vel vise sig at du får ret i din spådom.

Min pointe er blot, at jeg mener det er alt for tidligt at gøre ham (og diverse nyindkøb) til helt eller skurk. Dertil er grundlaget simpelthen for tyndt.
Skrevet af Martinovic
I er sgu godt nok pessimister. Det havde set meget kritisk ud, hvis I havde tabt, men det ene point kan være vigtigt.

Vi kan godt bytte træner. Vores er endnu dårligere og ved ikke, hvordan han vil spille. Det ved Conte trods alt, selv om han har haft begrænset succes i Europa.

For Inter og Milan handler det om kontinuerlig CL-deltagelse for på den måde at opbygge en bedre økonomi og en mere erfaren trup. Det kan medføre, at det er nemmere at lokke bedre spillere til.
Mojn do!
Skrevet af Rossoneri
Vi kan godt bytte træner.

Ellers tak - Conte ville være en katastrofe i Milan. Men lad os tage den ovre i "vores" tråd - hvis det da er et scenarie der bør diskuteres.
Skrevet af DenBlaaDelAfMilano
Isoleret set er det ikke jordens undergang ikke at komme videre i en svær pulje, som den vi er endt i. Min største anke er dog klart hvor fuldstændigt og aldeles forfærdeligt vi spillede i går - i sær i anden halvleg. Jeg er i chok over;
1) Vores ufarlighed
2) Vores ekstremt idéfattige offensive spil
3) Vores respons på at komme bagud
4) Contes ugidelighed på sidelinjen

Lad os håbe denne kamp er en enlig svale. Vi SKAL se en reaktion mod Milan i weekenden, hvis ikke der skal krybe usikkerhed ind i alt hvad vi foretager os.
Andrea Ranocchia - Frøen fra Assisi
Skrevet af Interforlivet
Det var en fuldkommen rædderlig indsats i går. Det kan der vist ikke være to meninger om. Men at begynde at fable om at vi allerede nu efter én kamp er færdige i CL er simpelthen decideret barnligt.

Kom nu lige ind i kampen for fanden! Der er 15 point mere at spille om, og alle hold har 1 point hver. Jesus Christ altså.

Og det der med at Conte ikke kan få succes i Europa er sgu da også noget af en påstand. Skal det forstås således at manden generelt spiller en helt særlig type fodbold som nok kan vinde ham Scudettoen og PL-guldet men som på ingen måde kan vinde ham CL-guldet? Hvis man ikke kan høre hvor fuldstændig tåbeligt det lyder, så mangler man godt nok enten fodboldforstand eller ilt til hjernen.
Skrevet af Urban
Jeg er faktisk lidt måløs over hvor hurtigt det går, for nogle herinde.
Ro på, slå en finger i jorden, ha´ tålmodighed.

Ja, det er super frustrerende at spille uafgjort hjemme i første CL kamp.
Men INTET er afgjort endnu. Det var første kamp! Der er 5 kampe endnu.

Jeg synes ligeledes at Conte tog nogle skøre beslutninger, som at Gaglia og Candreva startede. Jeg så meget gerne at Lazaro og Barella startede. Men Conte, har nu engang spillerne til dagligt, og ved hvem der præsterer på daglig basis.

Lukaku og Conte, kan man ikke klandre alene, det virker meget unuanceret i mine øjne. Fodbold er et holdspil, og rigtig mange underpræsterede, vores kære Epic Brozo f.eks. var helt væk. Og når flere spillere ikke vælger at dukke op, så skaber det altså problemer for helheden - og derfor havde Slavia Prag nemt ved at overraske os.

Igen, ro på, sæsonen er lang, og i CL er vi bestemt heller ikke færdige endnu.

"He was a mix between Ronaldo and Zlatan Ibrahimovic"
Skrevet af Interforlivet
Lige præcis, Urban. Jeg har det helt på samme måde. Jeg synes faktisk det er helt komisk at folk i ramme alvor kan finde på at påstå at vi nu allerede er færdige i CL.
Skrevet af Flying Dutchman
Jeg indrømmer blankt, at da jeg i går aftes skrev, at vi allerede nu er færdige i CL, at det var skrevet i kampens hede.

Det skrevet, så har jeg lidt svært med at se os komme videre fra puljen. Hvis vi går ud fra, at Dortmund (som er det hold, vi skal dyste med) ikke laver samme nummer, og faktisk vinder over Slavia på hjemmebane, så skal vi vinde to gange over Dortmund, håbe på at Barcelona vinder på Camp Nou over dem og samtidigt formentlig vinde ude i Prag. Det er fanme en hård og svær opgave - men selvfølgelig ikke umuligt. At Dortmund ikke kunne vinde over Barcelona i går aftes, hjalp også lidt. Sagen er dog den, at vi har smidt to point, hvor vores direkte konkurrent om andenpladsen formentlig ikke gør.

Jeg er derudover enig i, at én dårlig kamp ikke gør at Lukaku/Conte/whatever eksperimentet allerede nu er fejlet. Overordnet set har det stadigvæk været en god sæsonstart - selvom resultatet fra i går aftes da helt sikkert har givet nogle rids i lakken på den sagnomspundne Conte-vogn.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Flying Dutchman
@ OC

Tak for et godt indlæg.

Jeg er - sjovt nok - ikke enig i dit besyv af Lukaku´s præstationer hidtil. Han var god med Lecce og bestemt over gennemsnit mod Cagliari. Desuden synes jeg ikke han kan klandres for meget i går.

Ikke at jeg ikke synes at noget af det er fint, men lad os ikke lade som om, at det er unikt og hidtil uset trænerarbejde, det han har i gang i.

Nej nej, bestemt ikke - men det er stadigvæk godkendt, alt i mens der (i al fald indtil i går) er oprigtig optimisme at spore omkring klubben og truppen. Det tilskriver jeg i høj grad til, at vi for første gang siden Mou har fået et Navn ind på trænerbænken igen. Ikke det navn, de fleste af os ønskede - men ikke desto mindre et Navn.

Selvom jeg tilskriver Conte for den største synder i går aftes, så har han overordnet set både leveret og præsteret, efter min mening.

Jeg er desuden heller ikke uenig i dine fire (under)punkter, men vi skal også lige have det i en kontekst af, at der er tale om én kamp. Conte har været taktisk spot on i de tre første kampe - både hvad angår starttaktikken, men også i form af ændringer undervejs - så jeg synes også, det er en snert for unuanceret til at fremhæve den her ene kamp som værende typisk. Alle kan have en dårlig dag - også Conte. Det bliver dog selvsagt et problem når de dårlige dage bliver for mange i forhold til de gode dage.

Vi får se i den kommende tid! Kommer der en reaktion mod Milan, Barcelona og Lazio, så er uafgjort mod Slavia jo hurtigt glemt igen.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Slettet(042125212608)
Jeg skriver ikke Conte har fejlet, hans succes skal altså først og fremmest måles på fremgang i serie A og ikke CL, der i øjeblikket må og bør være en sekundær prioritering.

Indtil videre syntes jeg ikke man kan sige andet end at det netop et tilfældet, han har fået os til at gå frem ad spillemæssigt ( i den hjemlige liga,) modsat Spalletti formår han altid at få holdet til at score selv når det ser mest håbløst ud, Spalletti havde ikke fået hevet en uafgjort hjem eller hevet de tre sejre hjem når man ser på hans problemer i de forgangne to sæsoner. På det plan er det da positivt vi trods alt får et point ud af det for det havde vi ikke sidste sæson.

Det ændre bare ikke på at Conte aldrig rigtigt har leveret i europa, hans præstationer eller mangel på samme, siger en del om de problemer han netop har haft i den turnering. En del af forklaringen tillægger jeg altså hans taktik og formation der gang på gang er udstillet i netop den turnering. I england fik han også problemer i det øjeblik kvaliteten højnede sig, det var kun den første sæson rigtigt hvor modstanderen var ekstrem ustabile og hvor flere hold bare ikke leverede varen, i det øjeblik niveauet højnede sig ende hans hold konstant i problemer, præcis som det har været tilfældet med alle hans hold i CL. Hvorfor vi også kommer til at få alvorlige problemer i det øjeblik modstanderen kommer med noget der minder om kvalitet, jeg er også ret sikker på vi kommer til at se de lignede problemer Mod Juve, Napoli, Roma, Torino, Atalanta og Lazio, men det skal nok gå alligevel fordi jeg er overbevist om vi henter mange point mod resten, jeg tror bare ikke vi henter mange sejre mod nævnte hold pga. hans formation og taktik.
Skrevet af Interforlivet
@Z4E: Så det du siger er at Conte sådan helt generelt bare ikke er i stand til at bide skeer med de største og bedste? Han kan simpelthen kun vinde over hold som ikke udviser den store kvalitet?

Hvis det er sandt, så har han da godt nok været heldig med at erhverve sig hele 3 Scudetti, 1 PL-titel, 1 FA Cup-titel og 1 italiensk Super Cup-titel - og så endda på så kort tid.

Samtidig kan vi så ærgre os gule og blå over at han blev ansat idet man vel så ikke kan regne med nogen form for nævneværdig succes under hans ledelse - oder was?
annonce
0