Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Urban
Jeg er enig. Det ser meget plausibelt ud.
Men af en eller anden grund tror jeg at ledelsen har noget i gære som vi ikke ved om, a la Hakimi, som jo heller ikke var et rygte i lang tid før vi havde sikret ham.

Vi står til at få nogle salg, som du FD, selv er inde på, plus et stort gain på Icardi. Så der må være lidt i sparegrisen, til et par ekstra spillere.

Jeg håber personligt på Milinkovic Savic. Og så håber jeg også lidt på Vidal, bare for at se om Conte reelt set har ret med ham, som han i den grad havde med Lukaku.
"He was a mix between Ronaldo and Zlatan Ibrahimovic"
Skrevet af ilpolpopogba
Af ren og skær interesse, hvordan skulle Inter kunne finansiere et køb af Messi (hvis vi bliver i hypoteserne)
- og please lad vær med at sige at I sender Martinez den anden vej for 7-800 mio.

Jeg mener bare, juve kunne med nød og næppe hente Ronaldo, en klub der økonomisk er noget foran Inter, i sponsorer (også før Ronaldo), tv-penge, CL-deltagelsespenge, eget stadion - derfor billetindtægter osv.?

Jeg kan vitterligt ikke se hvordan den handel nogensinde skulle kunne komme på tale, men jeg lærer gerne :)?
la vecchia signora
Skrevet af Flying Dutchman
@ ilpolpo

Både det korte og det lange svar er, at jeg ingen anelse har - men de mere seriøse kilder mener alle at vide, at Inter har råd til det. Der skrives løbende om, at der aftales flere og bedre sponsoraftaler - deriblandt på trøjen, hvor vi jo er skandaløst meget efter ikke kun Juventus, men generelt.

´Problemet´ er jo lidt, at ingen ved, hvad handlen reelt set kommer til at løbe op i. Af samme årsag medtager jeg ham heller ikke i ´min´ trup til næste sæson - ikke så længe det ikke er mere konkret. Indtil synes jeg, vi fortsat er i den lettere spøjse kategori af transferbonanzaen.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Flying Dutchman
@ Urban

Ja, jeg tror bestemt også, at Marotta/Ausilio har noget i gære. Jeg kan i min vildeste fantasi heller ikke forestille mig, at vi ved begyndelsen af sæson 20/21 stadigvæk ´kun´ har Young og Asamoah til venstrewingback og ingen vice-Lukaku har.

Af salg, så føler jeg mig temmelig sikker på, at Perisic, Mario, Vecino og Lazaro alle bliver solgt - de tre første til én eller anden form for god capital gain - mens Nainggolan bliver lejet ud igen. Der kommer dog med jævne mellemrum lidt røg fra Roma, der gerne vil have belgieren tilbage...

Jeg tror, at Milinkovic-Savic - som kunne være enormt spændende - nok bliver for dyr. Lazio sælger næppe for andet end rigtig, rigtig meget til en direkte konkurrent. Vidal er for perspektivsløs, efter min mening. Jeg håber og tror, at Tonali har prioritet, og så må vi ellers se hvad der render rundt i Europa, som vi kunne kaste snor efter. En spiller som Castrovilli kunne også være endog meget spændende.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af ilpolpopogba
FD:
Tak for svar. Jeg synes det virker urealistisk, de sponsoraftaler skal vel mange doubles. Men man ved selvfølgelig aldrig.
la vecchia signora
Skrevet af Flying Dutchman
Det skal den måske. ´Problemet´ er dog, at ingen ved hvad en eventuel aftale løber op i. Eksempelvis spiller de italienske skatteregler til vores fordel. Desuden kendes en potentiel transfersum heller ikke. Det er lidt famlen i mørke - mere end normalt endda.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af ilpolpopogba
FD: nej det er rigtigt.
Men tror sagtens man kan regne med pris og løn i Ronaldo niveauet, og jeg tror også det er noget højere. 750 mio i transfer og 230 mio i løn om året
la vecchia signora
Skrevet af Flying Dutchman
Det ved jeg nu ikke. Messi har i skrivende stund - vist nok - ét år tilbage på kontrakten, hvor Cronaldo havde knap tre år. Så allerede her er der rabatter at forhandle. Hvad angår hans løn, så ved man det jo ikke. Det eneste jeg tør skrive med sikkerhed, er at Marotta/Ausilio ikke ender i en aftale, Inter ikke kan eller vil leve med.

Såfremt der altså er hold i rygterne.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af ilpolpopogba
FD: ja, men så er han til gengæld det yngre end Ronaldo var og en bedre fodboldspiller
la vecchia signora
Skrevet af Flying Dutchman
Jo jo, det er alt sammen sådan nogle småting, der trækker en transferpris i den ene eller den anden retning.

Men - og jeg kan ikke understrege det her nok - jeg er sådan 80-90% sikker på, det er en and, og selv hvis der skulle være reel interesse fra alle involverede parter, at der fra det stadigvæk er langt til en eventuel aftale.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Urban
FD:
Helt enig. SMS, er urealistisk, omend stadig et personligt håb. Han passer SÅ godt ind imo.

Tonali er spændende, og også et sats værd synes jeg. Castrovili er også spændende, jeg synes bare ikke der er det samme udviklingspotentiale i ham, som i Tonali. Både fordi han er ældre (23 år?), men også fordi at Tonali i mine øjne passer bedre ind og dækker både Mezzala og Regista rollen rigtig godt, regista rollen dog bedst, og dermed er han også den oplagte afløser til Brozo.

Vidal: Jeg synes egentlig at han giver god mening, han er skræddersyet til 3-5-2, og er en lejesoldat for Conte, med vindermentalitet. Derudover er han en super breddespiller for os. Og formentlig ikke så dyr en herre, som Godin f.eks, lønmæssigt that is.

Ang. Venstre wingback, håber jeg stadig lidt på et bytte med Dalbert og Biraghi. Jeg kan simpelthen godt lide Biraghi. Jeg synes han fighter og så har han løftet hans niveau post corona helt vildt. Plus han er af egen avl.
Dog ser jeg ham ikke som fast starter, men som breddespiller. Men jeg ved simpelthen ikke hvem jeg ønsker mig som fast starter. Palmieri er et OK bud, uden at være prangende efter min mening. Spørgsmålet er bare, hvem er bedre og som passer ind i projektet?

EDIT:
Doh.. Jeg tænkte ikke på Gosens. Han er selvfølgelig at foretrække. Helt klart.
"He was a mix between Ronaldo and Zlatan Ibrahimovic"
Skrevet af Flying Dutchman
I min verden er Gosens foran stort set alle vi bliver kædet sammen med. Gosens og Hakimi på hver side vil være intet mindre end fantastisk.

Atalanta´s præsident har bebudet, Gosens er til salg for 30 mio. €, så det er bare med at slå til, efter min mening.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Rossoneri
Er Eriksen en del af holdet næste år?
Skrevet af Flying Dutchman
Som det ser ud indtil videre, ja?
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Rossoneri
Det var nu ikke et trickspørgsmål eller noget i den stil. Mere jeres vurdering af situationen omkring ham.

Han er helt klart et emne i aviserne og det er selvfølgelig oplagt, når han efter et halvt år fortsat ikke synes at have vundet Contes gunst.

Og i og med, at det umiddelbart ikke var et navn på hans ønskeliste, var det interessant at høre hvordan I ser tingene.
Skrevet af Urban
Selvfølgelig er han en del af holdet næste år. Man skal ikke tro på alt man læser i aviserne.
Han er kommet til en ny liga, måske den sværeste i verden, med en enormt pres på sig.

Han får hele næste sæson til at bevise sig. Uden tvivl. Det har også været flere udtalelser fra Conte som synes at underbygge dette.

Man skal huske på at Inter er hold i en ombygning, som Eriksen træder ind i. Han har ikke haft tilstrækkelig hjælp fra midten, og de gange han har spillet meget har været med Candreva aka plaffeministieren, som flere gange har forpurret Eriksens oplæg, eller frataget ham en god mulighed ved at skyde selv.

Jeg synes medierne er alt for hårde ved Eriksen. Han fortjener mere vind i sejlene, og der snakkes f.eks. ikke om hvor vanvittig meget han har løftet vores dødbolde.
"He was a mix between Ronaldo and Zlatan Ibrahimovic"
Skrevet af Rossoneri
@urban
Jeg skriver, som sagt, ikke fordi jeg mener, at Eriksen er fortid.

Mit spørgsmål går primært på nogle betragtninger som diverse medier (med rette, efter min mening) bringer op.

Men sagen er vel helt åbenlyst, at Eriksen er meget længere om at falde til end andre nye spillere. Conte er en mester i netop denne disciplin og alle de nye spillere (Sanchez pga skader fraregnet) har fundet deres plads mere eller mindre fra dag ét.

Mange spillere har måtte sande hvad der sker hvis man ikke lige passer ind i filosofien og det er vel en legitim betragtning, at Eriksen og Conte måske bare ikke er kompatible.

Dertil kommer spørgsmålet om Eriksen kan ko-eksistere med Brozovic eller om de er hinandens alternativer.

Nuvel, jeg ser på jeres svar, at I er ret klare i spyttet.

Som dansker håber man helt klart, at han lykkes. Ikke mindst med et EM næste år in mente.
Skrevet af Urban
<i>Mange spillere har måtte sande hvad der sker hvis man ikke lige passer ind i filosofien og det er vel en legitim betragtning, at Eriksen og Conte måske bare ikke er kompatible.</i>

Den betragtning, tror jeg ikke på. Endnu.
Eriksen med alt hvad han er, indbefatter en ægte Conte spiller. Han er endog meget løbevillig og stærk, teknisk sublim, tænker hurtigt og har et kanon spark fra distancen, og så er han taktiker, det har man set flere eksempler på i kampene, og selvom det ikke tæller som assist, så har han haft næstsidste fod på ret meget.

Tænk på Godin eller Skriniar, de har bestemt ikke faldet til med det samme, som er et af dine (mediernes?) argumenter mod Eriksen.

Ja det tager lang tid med Eriksen, men husk på, at det gjorde det også for ham i Ajax og Tottenham.
Plus et ikke så uvæsentligt argument, at han kommer i en opbygningsfase, med mange skadet spillere bag ham, som ikke har været sammentømret.

Jeg synes ærligtalt det er for let købt af medierne at smide argumentet at det allerede har taget for lang tid med ham. Han har været her ikke engang 6 måneder, og skal lære en helt ny liga, måske den sværeste i verden, ny staff, kolleger - endda uden at have et hjem at være i det første lange stykke tid.

Jeg tror fortsat fuldt og fast på, at han kommer til at lykkes. Spørgsmålet er så om Marotta og Conte tror det samme. Det tror jeg de gør, og Contes udtalelser synes jeg ikke kan bruges til noget, for det kan lige såvel være spin som alt mulig andet.
"He was a mix between Ronaldo and Zlatan Ibrahimovic"
Skrevet af Flying Dutchman
Som jeg ser det - og som jeg også har givet udtryk for tidligere - er forventningerne til Eriksen højere end for de fleste spillere. Om det er fair eller ej, skal jeg ikke gøre mig klog på, men jeg er temmelig sikker på, at hvis der havde stået et andet navn end Eriksen bag på trøjen, så havde der slet ikke været så meget snak omkring ham.

Endvidere oplever jeg en klar diskrepans mellem hvad medierne skriver og hvad Conte siger. Ifølge medierne ved Conte ikke hvad han skal med Eriksen og er sidstnævnte på vej ud igen hver anden dag - men når man ser Conte´s pressekonferencer, har piben altså en anden lyd. Her taler han snarere om, at han er tilfreds med udviklingen og at han har til opgave, at facilitere Eriksen, for at få det bedste ud af ham.

Kontekst er i min verden også vigtigt. Eriksen kom i januar og hvis det havde været et helt normalt forår, så kunne man med rette have forventet noget mere af ham. Men med til historien hører også, at han kom til, får lov til at træne med et par uger, hvorefter han skal træne alene (alt i mens han ikke har et fast sted at bo). Derefter kommer der kampe hver anden eller tredje dag, hvor der selvfølgelig bliver roteret flittigt. Det er langt fra ønskværdige omstændigheder for en ny spiller i en ny liga - og da især når nu Conte er så taktisk betonet i sit spil.

Ydermere føler jeg, at selvom Eriksen måske ikke har spillet helt op på det niveau, man med rette kunne forvente af ham, så har det altså heller ikke været decideret ringe. Han var direkte afgørende mod SPAL, har haft et par gode indhop (bl.a. mod Milan) og spillede faktisk også en fin kamp mod Genoa, inden han blev pillet ud. Her er vi så tilbage ved navnet bag på trøjen (formentlig), men han har langt fra været den, der har skuffet mest her i foråret - og er alligevel den der kritiseres mest.

Rent kynisk kommer et salg formentlig heller ikke til at ske. Eriksen var ikke dyr, men han er lige kommet ind ad døren, så for bare at breake even, skal der et bud på bordet, som mange klubber i de her Corona-tider formentlig ikke er villige til at lægge for ham.

Så kort og godt, så tror jeg at Eriksen bliver. Delvist fordi jeg ikke tror, der vil komme bud ind, men også fordi jeg tror, Conte langt fra har opgivet ham. Tilføj dertil, at Eriksen ikke er faldet igennem og i flere kampe har vist mere end bare glimt af noget ekstraordinært, og så tegner der for mig et billede af en spiller, der får 20/21 til at bevise sig.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Urban
FD.
Great minds ;)
"He was a mix between Ronaldo and Zlatan Ibrahimovic"
annonce
0