Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Interforlivet
@FD:
Der er vel intet "meget overilet" i at konstatere, at Lautaro, udover i enkelte glimt, stort set intet har vist i hele 2020.
Det synes jeg der er. Hans alder taget i betragtning synes jeg hans snit for mål/assists er ganske udmærket. Samtidig er han med sin bevægelighed med til at gøre livet lettere for vores angrebses. Sådan noget dukker ikke op på stats sheets, men det skal selvfølgelig stadig tages med i en bedømmelse af hans præstationer. Overordnet set er jeg tilfreds med hans præstation indtil videre i denne sæson.
Lige nu er de 111 mio. € en grotesk overpris, selv i pre-Corona markedspriser.
Det kan vi sådan set godt blive enige om. Men det er nu engang heller ikke den pris der skal afgøre hvorvidt vi kan bruge ham eller ej. Du skrev: "[...] et tilpas højt bud". Hvis du mente "[...] på 111 mio. euro", er jeg enig med dig i at vi bør sælge ham. Men det var ikke nødvendigvis sådan jeg forstod det.
Synes du i øvrigt Young gør det godt da?
Nej. Men på trods af sin formnedgang synes jeg stadig han udgør et yderst brugbart medlem af vores trup. Og med tanke på at han er 35 år, så vil jeg mene at det alene gør at hans tilstedeværelse er berettiget.
Skrevet af Flying Dutchman
@ I4L

Han er 23 år gammel og har spillet 102 kampe for os - efter min mening holder "hans alder" argumentet ikke længere.

synes jeg hans snit for mål/assists er ganske udmærket.

Han startede da ud som lyn og torden, med tre mål og en assist i de tre første kampe - derefter er det tilbage til den Lautaro der halvt var på vej til Barcelona. Det har ikke været imponerende, det meste af 2020 - heller ikke statistisk, med ét mål eller én assist hver 140. minut.

At Lautaro er bevægeligt er meget fint, men i og med han i al den påståede bevægelighed også er temmelig usynlig og ofte ikke der, hvor han bør være, kan det jo være ligegyldigt. Det gode indbyrdes samarbejde med Lukaku, som vi alle var meget betagede af i efterår 2019, er der bare ikke lige nu.

Talentet er der, bestemt - men der er simpelthen for få glimt, for kort tid ad gangen.

Du skrev: "[...] et tilpas højt bud". Hvis du mente "[...] på 111 mio. euro", er jeg enig med dig i at vi bør sælge ham. Men det var ikke nødvendigvis sådan jeg forstod det.

Det er da noget af et pseudo-argument, da du i så fald kalder mit indlæg for "meget overilet", uden at vide hvad jeg mener med "et tilpas højt bud".

Nå, såfremt der står en klub klar med 70 mio. €, så synes jeg vi bør sige ja tak. Det er vist rigeligt for en spiller, som har gjort det godt, men ikke meget mere end det. Hvis ikke han bliver solgt, er det da også fint - men han skal dælme til at vise noget mere og det kontinuerligt.

Nej. Men på trods af sin formnedgang synes jeg stadig han udgør et yderst brugbart medlem af vores trup. Og med tanke på at han er 35 år, så vil jeg mene at det alene gør at hans tilstedeværelse er berettiget.

Jeg har da heller ingen steder skrevet, at jeg synes, han skal ud af vagten? Jeg mener, vi bør investere i en bedre løsning end ham - især da Perisic angiveligt vil videre.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Chino
Meget enig i, at Lautaro skal videre, hvis der kommer bud over 60-70 mio. euro i det nuværende marked. Hans niveau er faldet betragteligt, desværre.

Jeg kan egentlig gode lide ham, og det var fedt at se hans gennembrud i sidste sæson, men der er simpelthen for mange udfald. Vi har virkelig været tålmodig med ham, men jeg synes faktisk ofte, at det går bedre med Alexis på banen (måske også fordi Alexis ofte kommer ind, når modstanderen er træt).

Det vil dog også være med et lidt tungt hjerte at sige farvel til Lautaro, fordi han har en fed energi, er argentiner og vores egen "opdagelse". Men jeg er blevet i tvivl om, hvorvidt han kan bygge på sidste sæson.

Og så synes jeg også, at der har været en tendens til en lidt opgivende, træls attitude fra ham sommetider, især ved udskiftninger. Lad være med at lave de overraskede ansigtsudtryk, når du bliver skiftet ud efter at have været totalt usynlig.

Young har heller ikke været den spiller, han var i sidste sæson. Perisic ligeså. Vi har virkelig et problem på den venstreback, der skal løses. Gerne i januar.
Skrevet af Flying Dutchman
Meget enig, Chino.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Chino
On another note: Fedt at hente fire point på Milan på to runder og ovenikøbet sætte Juve et par point mere bagud. Med det resterende program bør vi slutte som vintermestre, tror ikke Milan henter seks point. De venter bare på, at Zlatan kommer tilbage og redder dem. Forhåbentlig holder svenskeren ikke til alle kampe i forårssæsonen, for han er den eneste, der kan holde mesterskabshåbet i live for naboerne.

Når det er sagt, så er det dog bekymrende, at vi næsten hver gang vi kommer foran trækker os 10-15 meter tilbage. I går mod Napoli var det jo absurd at se, at Napoli vadede i chancer, efter de blev reduceret til ti mand. Det var ren overlevelse og kun held og mirakelredninger fra Handanovic holdt os inde i kampen. Vi kunne ret beset have tabt efter vi blev en mand i overtal. Det er en virkelig skidt reaktion på at komme foran. Bliver spillerne bange eller giver Conte simpelthen ordre til det? Det sidste ville ikke give mening, tænker jeg.
Skrevet af Flying Dutchman
Jeg synes, at vi selv også er i så svingende form - i al fald spillemæssigt - at jeg ikke tør udnævne os til noget som helst. Det er dog selvsagt mere end bare fint at samtlige hold i top ti (os og selvfølgelig Roma fraregnet) har smidt point i denne runde. Isoleret set er jeg også meget tilfreds med, vi henter tre point over en direkte konkurrent til top fire - ikke mindst da Milan og Juventus også gjorde det.

Jeg er i øvrigt enig i sidste del af dit indlæg. Som Nera og jeg skrev lidt om i går, så gjorde Conte da helt sikkert sit for, at vi fik et mere defensivt udgangspunkt - selvom jeg et eller andet sted godt kan se idéen bag det. Napoli var tvunget frem på banen, hvilket ville have været guf for især Hakimi. I praksis gik det dog helt galt og det falder efter min mening i høj grad tilbage på spillerne selv. Forsvarerne begik Serie 5 fejl, Young var en træningskegle og midtbanen kunne ikke få fat i bolden, hvis livet afhang af det. Jeg takker mine stjerner for San Danovic - uden hans præstationer, havde det med sikkerhed resulteret i pointtab i går.

En anden gang så jeg dog gerne, at Conte holdt fast i formationen, for i det mindste at hold lidt pres på Napoli´s forsvar, samt give Lukaku bedre muligheder for at holde fat i bolden. Det sidste kvarter i går var skammeligt.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Interforlivet
@FD: Vi er ikke enige omkring Lautaro. Grunden til at jeg skrev som jeg gjorde uden at kende den pris du henviste til, var at jeg slet ikke mener han bør sælges - medmindre selvfølgelig at der kommer et vanvidsbud (og jeg mener så at et vanvidsbud i en Coronatid hedder 111 mio. euro).

Jeg har nok ikke samme behov som dig (og Chino) for at Lautaro tager endnu et skridt mod eliteangriber-stadiet. For mig at se er han rigelig dygtig allerede. Alle vores angribere behøver jo altså ikke at levere på Lukaku-niveau. Jeg synes i øvrigt det er lettere fjollet at hive Alexis ind i snakken da Lautaros output uomtvisteligt er bedre end Alexis´. Og vi kan forhåbentlig godt blive enige om at det giver temmelig lidt mening at sende end bedre spiller væk bare fordi man har højere forventninger til ham end hans konkurrent?

Jeg er heller ikke enig med jer i at vi har et problem på venstre WB. Hvis Perisic bliver solgt (hvilket jeg i øvrigt ikke regner med), så har vi helt sikkert brug for en erstatning. Men indtil da synes jeg det ser fint ud. Det er klart vores svageste position, men så svag synes jeg heller ikke den er.

Der er dog én ting jeg er helt enig med dig i, nemlig at det sidste kvarter i går var skammeligt. Jeg var personligt rystet over at se De Vrij spille så elendigt. Det ligner ham ikke. Heldigvis havde vores verdensklassemålmand en af de dage hvor man bare ikke rigtig kan score på ham ligemeget hvad man gør. Det er sådan nogle individuelle præstationer der kan betyde forskellen på sølv og guld i sidste ende. For man skal (som også I påpeger) altså ikke undervurdere betydningen af de tre point vi fik i går.

Skrevet af Flying Dutchman
@ I4L

Jeg har nok ikke samme behov som dig (og Chino) for at Lautaro tager endnu et skridt mod eliteangriber-stadiet. For mig at se er han rigelig dygtig allerede.

Så du ønsker implicit ikke, at vores spillere bliver bedre, hvis vi lige ser bort fra hvilket stadie, vi hver især synes, de pt. befinder sig på?

Okay. Det har jeg ingen forståelse for.

Mit store problem med Lautaro er, at han, efter en ellers godkendt start til sæsonen, pt. ikke bidrager med noget som helst. Han gør ikke Lukaku bedre, han scorer ikke de mål han bør score (jf. chancerne) og så formaster han tilmed at være enormt skuffet, når han bliver pillet ud efter endnu en anonym indsats. Det er ikke engang fordi, han er dårlig. Han er bare... bleh.

Så hvis vi kan sælge ham for 70 mio. € eller derudover og hente en angriber ind, der faktisk kan bidrage med det, angribere i sidste ende trods alt står på banen for, så er jeg meget positivt indstillet.

Jeg er heller ikke enig med jer i at vi har et problem på venstre WB.

Det synes jeg med al mulig respekt, der faktisk ikke hersker noget tvivl om, at vi har. Perisic og Young er begge to okay, men ingen af dem præsterer bedre end breddespillere lige pt.. Angående førstnævnte, så melder GdS altså, at både han og Inter er indstillet på, at han skal videre. Young vil være en fin løsning mod de lidt mindre guder i rækken, men i kampe som mod Napoli i går eller Torino i november, falder han igennem, hvor især hans placeringsevner er under al kritik. Enten Young eller Perisic vil være glimrende reserver, men jeg håber da, at et solidt førstevalg på venstrewing har prioritet, hvis ikke her til januar, så i al fald til sommer.

Jeg er enig i dit sidste afsnit.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Interforlivet
@FD:
Så du ønsker implicit ikke, at vores spillere bliver bedre, hvis vi lige ser bort fra hvilket stadie, vi hver især synes, de pt. befinder sig på?
At ønske noget er selvsagt ikke det samme som at have behov for noget. Så det der er med al mulig respekt en gang vrøvl. Selvfølgelig ønsker jeg at Lautaro bliver bedre. Jeg ønsker sjovt nok at alle Inters spillere udvikler sig til at være de bedste i hele verden.

Det jeg skriver, er at jeg ikke føler et behov for at Lautaro forbedrer sig for at blive i Inter. Og det gør jeg som sagt ikke fordi jeg mener at Lautaro er rigeligt dygtig allerede til at være berettiget en plads som starter i vores angreb.

Desuden har jeg en klar forventning om at han bliver bedre ligesom jeg ikke kan genkende dit billede af ham som en spiller der stagnerer.
Skrevet af Flying Dutchman
@ I4L

Okay, så behov. Jeg har altid et behov for, at vores spillere skal forbedre sig - også dem der allerede er enormt gode.

Desuden har jeg en klar forventning om at han bliver bedre ligesom jeg ikke kan genkende dit billede af ham som en spiller der stagnerer.

Ja, det havde jeg også. Lige nu er jeg ikke sikker.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Chino
Jeg har fået 50 kr. refunderet for at misse hele 1. halvleg af Inter-Napoli...

Nå, håber bare de strammer op fremover.
Skrevet af Nerazzurri
Fra Tv2?
Solo non mai in B. Altobelli-Baresi-Bergomi-Zanetti-X-Handanovic
Skrevet af jzprG
@Chino gem den her til en anden gang - det gratis og i HD de fleste kampe

reditt.soccerstreams.net/home
NERAZZURRI TILL THE DAY I DIE!
Skrevet af Chino
@Nerazzurri

Ja, fra TV2.

@jzprG

Tak, men foretrækker at se kampene på lovlig vis. Og jeg synes ikke, at 179 kr. om måneden er mange penge - hvis det vel at mærke fungerer.
Skrevet af Flying Dutchman
Nu brokkede vi os lidt - med rette - over forsvaret i det sidste kvarter mod Napoli, men det skal ikke abstrahere fra, at det set over det hele har set noget mere solidt ud, siden Conte er stoppet med at eksperimentere med Kolarov og Ranocchia og har lagt sig fast på, hvad alle kunne og kan se, er vores bedste forsvarskæde. Vi har faktisk kun lukket syv mål ind, i de otte kampe de tre har spillet sammen. Mon ikke også Conte har luret den?
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Flying Dutchman
Jeg håber og tror i øvrigt, at især Barella, men nok også Brozovic får en tiltrængt pause mod Spezia. Sidstnævnte gør det faktisk godt for en oprykker - det er ikke helt så flashy som Benevento, men meget solidt, og så har de faktisk en skarp gut i N´Zola. De mangler dog også otte spillere.

Jeg tror, at Conte stiller med en halv b-kæde. Bastoni, Barella og Brozovic kunne nok alle trænge til et hvil. Det kunne Lukaku også, men både Alexis og Pinamonti er ude med skader. Mit bud er:

San; Dambro, De Vrij, Skriniar; Hakimi, Gags, Sensi, Eriksen, Perisic; Lautaro, Lukaku

Men hvem ved? Med de mange skader og trætte spillere på midten, kan det være Conte stiller i en 4-3-3 - som belyst af Materazzi i GdS:

San; Dambro, Skriniar, De Vrij, Darmian; Sensi, Gags, Eriksen; Hakimi, Lautaro, Perisic
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Interforlivet
@FD: Du har helt ret i at vi ikke skal glemme det fremskridt vi generelt har set i forsvarsspillet. Der er virkelig sket noget, og jeg tror da du har helt ret i at Conte netop er nået til erkendelse af at de tre bedste forsvarsspillere vi har hedder De Vrij, Bastoni og Skriniar. Kontinuiteten har vist sig vigtig.

Jeg tror også vi kommer til at se noget rotation mod Spezia. Jeg vil dog stadig vurdere chancen for at se både Sensi og Eriksen på banen fra start som værende så tæt på 0% som den kan komme. Det ville stride mod alt det som Conte har vist i denne sæson indtil videre hvor det altoverskyggende fokus (i min optik) har været muskler og balance på midtbanen.
Skrevet af Flying Dutchman
Hmmjo, men når man kigger på skadeslisten (Vecino, Nainggolan, Vidal, Alexis, Pinamonti og formentlig Brozovic) og listen over spillere som trænger til et hvil (BARELLA!!!, men også Lukaku og Bastoni), så er der reelt set tre muligheder:

1) Endnu en gang at trække på spillere, som bør sidde ud en tur, hvilket er et risiko på sigt. Her tænker jeg faktisk mest på Brozovic, som så noget ramt ud, men som ikke er meldt skadet. Barella trænger logiskvis til et hvil - selvom jeg har ham mistænkt for at spise Duracell til morgenmad.
2) At holde fast i konceptet og forsøge at presse spillere i en rolle, de ikke er vante til.
3) At ændre på konceptet - i al fald i én kamp.

Conte har trods alt ikke været uvillig til at gøre sidstnævnte tidligere... Men vi får se!

I min verden udelukker Sensi og Eriksen i øvrigt ingenlunde hinanden. Folk ser ud til at have glemt lidt, at Sensi i efterår 2019 var én af de bedste duelspillere, vi havde. Kombinationen af et lavt tyngdepunkt, en næsten terrier-agtig indstilling og en fin timing gør, at han lidt havde Barella rollen til at begynde med, inden han blev skadet.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af jzprG
@Chino det var nu heller ikke en opfordring til du skulle se det der altid, bare til næste gang
NERAZZURRI TILL THE DAY I DIE!
Skrevet af Chino
Jeg tror desværre, at Conte moser igennem med det stærkeste hold mod Spezia og fortsætter med at drive rovdrift på Barella. Eriksen tror jeg er færdig i start-11´eren, efter hans tidlige udskiftning senest, som han bestemt heller ikke så ud til at være tilfreds med.
annonce
0