Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Flying Dutchman
@ I4L

Dit argument var, at Inter er for stor til at gå under økonomisk, hvorved jeg i al stilfærdighed udpeger blot to eksempler fra nyere tid, hvor en stor klub netop gik under på grund af rod i økonomien. Hvordan den rod kom til, er pointen komplet underordnet.

At kineserne viser rettidig omhu er da dejligt nok, men det ændrer stadigvæk ikke på, at vi er lever på kanten af økonomiske sanktioner og i værste fald kolaps i al den stund, de ikke kan finde nogen til at investere i klubben. Der skal ikke mere end et lille skub (flere sanktioner fra Winnie, Covid-19 der fortsætter, manglende kval til CL, take your pick) til vi er i alvorlige problemer, så længe kineserne ikke kan finde investorer.

Jeg kunne såmænd bare godt tænke os, vi bevægede os lidt væk fra kanten og tilbage i pengeskoven.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Flying Dutchman
Så går vi ind i make-or-break february! Vores skema er som følger:

Juventus i Coppa Italia, i aften
Fiorentina i Serie A, den 5.
Juventus i Coppa Italia, den 9.
Lazio i Serie A, den 14.
Milan i Serie A, den 21.
Genoa i Serie A, den 28.

Det er ikke ofte man skal spille fem kampe i streg mod nogle af de Sette Sorelle.

Jeg har ingen forventninger, må jeg sige - dog er jeg lettere fortrøstningsfuld. Videre færd i Coppa Italia ville da være kodylfedt - ikke mindst da det i så fald går ud over Rube - men det er da klart, at de to vigtigste opgør ligger på den 14. og den 21. (og nok især den sidste).

Det skal nok blive hyggeligt her i tråden de næste par uger... Det ender sikkert med, vi slår både Lazio og Milan, for derefter at tabe 3-0 til Genoa.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af ilpolpopogba
FD:
Helt utænkeligt at Inter trækker det længste strå i coppa’en er det ikke, da juves program lyder:

Inter - idag
Roma - d.6 feb
Inter - d. 9 feb
Napoli - d. 13 feb
Porto - d. 17 feb

Juve har selv et stramt program, hvor man skal møde sine ærkerivaler i coppa’en, sine direkte modstandere i tabellen i roma og Napoli der ligger hhv en plads over og under juve og så Porto i CL.
la vecchia signora
Skrevet af DenBlaaDelAfMilano
Måske kommer dette lidt ud af det blå, men hvordan ser I Eriksens rolle i Inter (på både kort og lang sigt)? Jeg synes godt nok han er endt i en mærkelig form for limbo, hvor klubben ikke kan afskibe ham og han sandsynligvis ikke er Contes favorit.
Andrea Ranocchia - Frøen fra Assisi
Skrevet af Lehrer
I kan tage det roligt. Roma er 3 sikre point.
Der skal kun fissekarle til Roma, ikke freaks.
Skrevet af Flying Dutchman
@ ilpolpo

Bevares, jeg forsøger ikke at insinuere, I ikke også er ramte - jeres program er nok lige en tand strammere endnu. Mit indlæg handlede nu snarere om, at vi ved udgangen af februar er noget mere klare over, hvor vi står som klub og som hold.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Urban
Baseret på kampprogrammet, kunne noget godt tyde på at Eriksen, får en starter i Fiorentina.
Castrovilli og Milinkovic er ude af opgøret, det er altså et par gaver, som vi må og skal udnytte, formentlig er Igor også ude.
"He was a mix between Ronaldo and Zlatan Ibrahimovic"
Skrevet af Flying Dutchman
@ DenBlaa

Well, forlydende er jo, at Conte er tilfreds med Eriksen og den udvikling, han har været igennem. De to sidste kampe har også været Eriksens absolut bedste i Inter-regi - og ikke kun fordi det indtil da var ganske, ganske gennemsnitligt. Eriksen spillede godt i regista/Brozovic rollen, hvor han - fritaget for defensive pligter - fik spillet til at køre rundt mod Benevento og af stort set samtlige medier blev fremhævet som kampens spiller (noget jeg er enig i). Conte ser også ud til at kunne lide Eriksen som person, mens Eriksen ser ud til at trives i Milano.

Set med ren taktiske briller, er der heller ikke meget i vejen for, at Eriksen og Brozovic ikke kan eksistere sammen på banen. Brozovic´ taktiske og egenskabsmæssige palet egner sig fint til "Barella/Vidal" rollen, hvor han ved sine gode pasnings-, placerings- og ikke mindst afslutningsevner kunne gå hen og blive en trussel længere op på banen, mens hans velkendte defensive output og løbepensum er gode at have i den defensive fase (sidenote, jeg har været og er helt pjattet med Brozo som metronom, men jeg har altid syntes, det er lidt ærgerligt han har været så langt væk fra modstanderens mål - manden kan afslutte udefra). Jeg kunne sagtens se en midtbane der hedder Brozovic, Eriksen og Barella fungere...

Det sker dog nok næppe.

Hvorom alt, så tror jeg, at Eriksens Inter-karriere i skrivende stund er genoplivet og taget fra kunstigt åndedræt - stik imod lægens forudsigelser. Og så må vi se, hvad de næste par måneder bringer. Det kunne nu være lækkert at få ham i gang og i form, da han er en dygtig spiller.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Flying Dutchman
Er der i øvrigt nogen der ved, om kampen vises på YouTube igen?
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Janus
Coppa kampene streames gratis på Facebook, YouTube og Twitter.
Skrevet af ilpolpopogba
Lehrer: du skal ikke jinxe den!

FD: Hehe, ja det er en spændende måned vi går i møde, og begge hold er presset den kommende tid og der bliver nok ikke kørt med stærkeste opstillinger i alle 5 kampe, og skulle man ‘sælge’ en turnering bliver det nok coppa’en fra både Inter og juves side (selvom man går efter at vinde samtlige turneringer)

YouTube viser Coppa Italia :)
la vecchia signora
Skrevet af Søren F er gud
Jeg synes nu personligt at Brozovic bliver ganske ordinær jo længere frem på banen han kommer. Han kan som Eriksen heller ikke sætte en mand, han er ikke hurtig, men aller bedst til at sætte spillet langt tilbage på banen og tager dirigent-stokken. Dog er Brozovic mere aggressiv i presset, hvilket passer bedre på 8´eren end Eriksen måske gør.
Men ja Vidal, Gagliardini, Vecino er jo heller ikke specielt spektakulære, modsat Barella.....
Når vi møder hold som Benevento og lignende, der ikke formår at skabe en eneste chance i kampen, kan midtbaneformationen vist godt blandes lidt.
Men nok tvivlsomt om Conte lavet om, i de store kampe, selv om Eriksen da har grebet chancen.
Skrevet af Flying Dutchman
@ Ilpolpo og Janus

Tak, d´herrer. Jeg synes ellers at have læst, at TV2 viser kampene fra semierne af - men det fremgår i så fald ikke fra deres program.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Flying Dutchman
@ Søren

Han kan som Eriksen heller ikke sætte en mand, han er ikke hurtig, men aller bedst til at sætte spillet langt tilbage på banen og tager dirigent-stokken.

Eriksen, sætte en mand? Okay... Well, folk skal have ret til deres mening - men lige på det punkt tror jeg, at Eriksen og Brozovic er meget lige, hvis ikke kroaten lige er den tak bedre i den disciplin.

Jeg tror ikke, at hurtighed er en must for at spille mezz´ala i Conte´s system - Barella (eller Vidal og Gagliardini) er jo heller ikke en cheetah. I og med Brozovic har nogle klokkeklare placerings- og pasningsevner, samt et godt skud og et ENORMT løbepensum, kunne jeg nu godt se ham som mezz´ala.

Jeg tror dog ikke, vi ser de tre sammen på banen sådan foreløbigt.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af ilpolpopogba
FD: Prego.
Om TV2 viser dem ved jeg ikke, men generelt synes jeg ikke at serie a kampene figurerer på deres program, når de spiller på fx TV2 sport x.

Så det kan sagtens være, men man ved det først når man tuner ind på kanalen 10 min før.
la vecchia signora
Skrevet af Flying Dutchman
De plejer nu at vise hvilke kampe de streamer udenfor flow når man går ind i deres program - men det kan sagtens være. Jeg vil dog gerne høre det med engelsktalende kommentatorer, så det gør mig ikke spor, det er på YT.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Søren F er gud
FD; Formulerede mig måske dårligt, men han kan ligesom Eriksen IKKE sætte en mand.
Men det bliver da spændende. Vi danskere ved da, at Eriksen kan meget mere end han har vist i Inter
Skrevet af Flying Dutchman
Ja, det ved I danskere ;)

Ej, du har ret. Det vi har set af Eriksen indtil videre i Interregi, har været en lidt nedvandet version af den mand, der for blot et par sæsoner siden, var blandt de bedste på sin plads i Premier League. Jeg troede ikke rigtigt på, han kunne komme tilbage til det - men jeg håber det da stadigvæk, og de sidste par kampes præstationer giver da næring til det håb.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Søren F er gud
Eriksen er klart bedst og var det også i Spurs, hvis hans opgave er at servicere med afleveringer, til en masse dynamiske spillere, der løber omkring ham.
Udfordringen i Inter, er at vi ikke spiller på en sådan måde med masser af flow, så derfor passer han bedre i en mere dyb rolle, hvor han kan opbygge og hvor der ikke sættes forventninger om at han i en 10´position sætter modstandere af med smarte træk(som nogle italienere nok troede de havde købt)
Skrevet af Flying Dutchman
Helt enig.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
annonce
0