Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Interforlivet
@Chino: Ignore the troll, please. For trådens skyld.
Skrevet af Interforlivet
@FD: Med al respekt så er det faktum at Handa påpeger at udviklingen startede med Spalletti jo på ingen måde ensbetydende med at Conte ikke har rykket holdet - tværtimod. Handa siger netop det modsatte af dig hvorfor det er et lidt skørt eksempel at fremhæve når man selv har været ude og sige at Conte ikke har rykket os en tøddel.
Skrevet af Flying Dutchman
Det er ikke den af mine (indrømmet, mange) pointer, han belyser.

Jeg har altid påstået og påstår fortsat, at den udvikling vi er i, startede ved Spalletti og at han fortjener mere ros og anerkendelse, end han får. Desuden indikerer det jo også lidt, at der skete et hop i kvalitet fra Pioli til Spalletti, mere end der gjorde fra Spalletti til Conte (der eller ikke kunne have været del af den "samme" kurve).

Hvordan Handanovic i øvrigt skulle sige det modsatte af mig, har jeg svært at få øje på. Men okay...

Og så gider jeg i øvrigt ikke bruge dagen hvorpå vi smadrer naboerne med 3-0 på, at diskutere pro- og anti-Conte. Det er mig uforståeligt at folk (fra begge lejre) vil bruge tid på det, fremfor at juble vi lige har rundbarberet én af vores nærmeste konkurrenter og for første gang i evigheder ikke kun ligger nummer ét, men komfortabelt nummer ét.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Mjohnsen
Tillykke med sejren i dag. Milan virkede en smule ideforladte og spørgsmålet er, om gassen er gået af ballonen nu. Af mange årsager håber jeg inderligt, det bliver et hold uden hvide og sorte striber, det står øverst på skamlen i år.
Og af hensyn til harmonien i denne tråd tror jeg samtidig, det ville ville være bedst for alle, hvis det havnede i favnen på Conte.
Forza Viola
Skrevet af Flying Dutchman
Det er i øvrigt sjovt, at Conte har været ude og sige, at kampen i dag var Eriksens bedste i Intertrøjen.

Bevares, jeg synes at Eriksen igen (og lige med resten af holdet) spiller en endog meget god kamp, men jeg synes ikke, det var helt deroppe som præstationen mod Lazio og Benevento, samt Milan i pokalen. Jeg er nysgerrig efter, hvad Conte bedømmer på, må jeg indrømme.

Det skrevet, så er det fucking fedt at Eriksen omsider har grebet chancen (det gælder i øvrigt også Perisic). Det er uendeligt mere sexet med ham på banen, end der er med Vidal eller Gagliardini (uanfægtet sidstnævntes fortræffeligheder).

EDIT: Og så er jeg i øvrigt glad for, at vi aldrig pungede ud for Tonali. Han har set decideret gennemsnitligt ud i indeværende sæson. Det kan være, der var lidt Konge Eneøje i det blindes land over ham i Brescia.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Interforlivet
@FD: Jeg beklager. Du har selvfølgelig ret i at vi ikke skal bruge aftenen på polemik efter en magtdemonstration i Milano-derbyet.
Skrevet af Flying Dutchman
Ingen grund til at beklage! Og hvis vi står med et mesterskab til maj, så æder jeg mere end gerne alle mine ord om Conte.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Martinovic
Alle chancerne er der i hvert fald i år for Conte med et Juve-hold under vanlig standard.
Mojn do!
Skrevet af Interforlivet
@FD: Jeg synes nu rigtig nok at man med rette kunne kalde Eriksens kamp i dag for hans bedste i trøjen. Men han var da ganske rigtig også virkelig god mod Lazio.

Jeg er helt enig med dig angående både Perisic og Tonali. Tonali ligner indtil videre en dyr fuser omend det selvfølgelig stadig er alt for tidligt at fælde endelig dom. Jeg synes i øvrigt at Perisic var decideret fantastisk i dag. Specielt i 1. halvleg var han en evig kilde til uro uden at det på noget tidspunkt gik ud over balancen på holdet.
Skrevet af Flying Dutchman
@ I4L

Tja, det må handle om, hvad man lægger mærke til. Jeg synes som skrevet, at Eriksen igen spiller en endog meget god kamp, hvor han ikke sætter mange fødder forkert. Jeg synes bare ikke, han var helt oppe på samme højder, som mod Lazio.

Hvorom alt, så har Eriksen langt fra spillet sig af.

Jeg er meget enig om Perisic. Han ser genopfundet ud.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Nickdkinter
Helt helt vildt fedt med at vise hva farver der styre pt i Milano! Alle spillet godt, ikk en kan man sætte en finger på. Ikke en.
Dog noget lort med den skade til Barella det er 14 på sidelinjen det er helt sikkert. Men vi har også 2 kampe nu som skal vindes! Så lad os nu lige gør det her færdigt! Vi er virkelig svære at slå pt
Skrevet af Søren F er gud
Perisic har i de sidste 2(måske 3 kampe) været god.
Måske vidste han at Calabria, ikke er nogen vild back, for han udfordrede mere, end han nærmest har gjort i hele sæsonen til sammen og med rigtig meget succes.
Skrevet af Søren F er gud
I øvrigt er jeg også glad for at vi vinder komfortabelt over et hold, der har Rebic og Saelemaekers blandt deres 11 bedste.
Vi har i den grad mere kvalitet, hvilket vi også viste.
Skrevet af Martinovic
Kvalitet koster. Milan er fortsat under en genopbygningsfase. Vi er slet ikke i samme liga som Inter, når det kommer til spillerkøb og lønninger. Det vil ofte afspejle sig i præstationer på banen. CL-kval over en årrække vil give bedre muligheder for at investere stort.

Rebic er en god spiller - kroatisk landsholdspiller som Brozovic og Perisic er det. Han er dog hæmmet af skader og Corona i den her sæson.
Mojn do!
Skrevet af Søren F er gud
Enig i at kvalitet koster og I modsat os, har satset mere på køb af yngre spillere. Hvilket på sigt nok er klogt.
At Rebic skulle være god, er jeg dog ikke enig i.
Han gjorde det fint i Frankfurt, men at han skulle spille for et top 4 hold i serie A, nej.
Skrevet af Interforlivet
@Søren: Helt enig angående Rebic. Han har ligesom Saelemaekers intet at gøre på et top 4 hold i Italien.
Skrevet af Flying Dutchman
Jeg er enig angående Saelemaekers, som jeg ikke forstår pointen i - men jeg synes nu nok, Rebic er en dygtig spiller, når han spiller på et hold der har tur i den, vel at mærke. Han er efter min mening noget bedre end Leao, som jeg slet ikke kan se fidusen i.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Martinovic
Har I samme holdning til Perisic?

Han kom fra Wolfsburg og lignede heller ikke en god investering, men jeg synes, han har gjort det fint i Inter.

Da Rebic spillede kontinuerligt i sidste sæson, var han mere iøjnefaldende. Desværre er det svært at vise noget, når skader og Corona spiller ind. Det har været en møgsæson på den front for Milans vedkommende.
Mojn do!
Skrevet af Flying Dutchman
Han kom fra Wolfsburg og lignede heller ikke en god investering, men jeg synes, han har gjort det fint Inter


Æh? Perisic havde da en kæmpe impakt fra day one. Ikke kun kom han fra at have pæn stor succes i Wolfsburg (2. plads i BL og guld i pokalen), men han havde med 9 mål og 6 assists da også en kanon sæson for os.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Martinovic
Æh? Perisic havde da en kæmpe impakt fra day one. Ikke kun kom han fra at have pæn stor succes i Wolfsburg (2. plads i BL og guld i pokalen), men han havde med 9 mål og 6 assists da også en kanon sæson for os.


Absolut, men nu lød det på Søren som om, at siden Rebic skifter fra Frankfurt, så er han ikke god nok til en top4 i Serie A.

Rebic scorede 11 mål for Milan i sin debutsæson, så jeg synes egentligt ikke, at der er så stor forskel på de to spillere.
Mojn do!
annonce
0