Du svarer på indlægget:
Jeg korter første indlæg i tråden ned for overskuelighedens skyld pga. bold.dk´s nye design. Første indlæg i tråden så således ud:

-------------------

Så, nu gør jeg lige noget radikalt og laver os en ny tråd. Interaktiv overskrift er det, folket vil ha´. Desuden er det på høje tid at banke noget liv i vores Midtjylland-tråd. Ulvegraven er fand´me stadig nede (gad vide hvor længe), og jeg begynder at få abstinenser. Silly season ruller jo derudaf.

Jakob Poulsen til Monaco! EB var som sædvanlig på pletten og kom først med nyheden. 10 mio. kroner til os og 600.000 kroner til de hviie. Det er en rigtig fin handel, og herfra skal der lyde et stille tak til den rige russer ved Middelhavet. Det giver os nogle sportslige udfordringer, men til gengæld må det også give lidt pusterum til vores trængte budget.

Jeg håber, vindene fra Steen Hessels "revolution" stadig blæser, og sparekniven skal ikke ligge stille for længe (håndbold raus etc.), men det må næsten være en historisk reducering af den samlede spillerløn med de afgange. Der er sparet meget, og der er næppe tvivl om, at det har været nødvendigt. Måske er vi endelig ved at nå et niveau, der er tilpasset år 2012? Nu er det vel kun Bak, der for alvor stikker ud med sin efter sigende fyrstelige løn.

Selvom vi sikkert ikke er færdige med at lege på transfermarkedet, så synes jeg, at løsningen i truppen ligger lige for. Ny fast mand i startopstillingen: Mads Albæk. Simpelt. Jeg tror egentlig ikke, næste sæson byder på medaljer for os, for det har vi ikke bredden til, men jeg har tiltro til, at Albæk kan gå ind og gøre det nødvendige som fast mand. Det har han selv lagt op til, så her er chancen.

Hvad tror I? Flere transfers ind/ud? Hvem? Og klarer vi startprogrammet, der kværner os igennem resten af den overståede sæsons top 4?

----------------------------

Det var på ingen måde en and. Han er skam med. Inderne har to ud af syv pladser i bestyrelsen.

Mht. pengene, så var det omkring 70 mio. kroner, og ikke 100, som det så sensationelt blev kørt frem i overskrifterne. De penge er først og fremmest afsat til talentarbejde. Det er meningen, at vi skal have et akademi op at køre hos Dempo i Indien lige som vi har med Ebedei i Nigeria. Desuden skulle nogle af pengene komme i rater, så FCM har - så vidt jeg er informeret - ikke fået alle pengene endnu.

Klubbens økonomi har blødt længe, og derfor er det ikke nok med pengeindsprøjtninger, for det kurerer ikke det langsigtede problem. Det gælder om at lukke hullet og bygge en fornuftig forretning op igen. Tåbelige investeringer såsom håndbold og racing har stjålet sin del, men lønnen til spillertrup og personalet omkring klubben har været højere, end vi egentlig magtede. Det er så (forhåbentlig) ved at blive bedre nu.

FCM er ikke blevet fyldt op med indiske rupees, så der kunne leges FM med klubben. Til gengæld lignede det ud fra regnskaberne, at klubben havde kurs direkte mod afgrunden. Det har Shrinivas Dempo så måske reddet. I hvert fald i første omgang, men det er svært at vide med sikkerhed.

Jeg håber, det var svar nok. :)
0