Snak

Mere indhold efter annoncen
@FCN
Med genopstandelsen af FCN´s kommunikationsafdeling, vil jeg nedprioritere dette lidt. For fremtiden bliver det kun "udvalgte nyheder om FCN".

Fair nok. Dine fine indlæg med referencer til FCN-relevante nyheder har jeg personligt
haft stor glæde af og jeg tror også det er et fundament som gør at dette lille FCN-forum trives i bedste velgående. Så tak for det :)

@JMM
Det er ikke forkert, dét billede Morten Bruun prøver at tegne. Men jeg syntes stadig at man skal have respekt for processen, og det efterhånden sucessfulde FCN koncept.

Jeg læser også lidt Morten Bruuns artikel som en delvis kritik af den dovne danske fan-mentalitet som i alt for høj grad er for ukritisk. Hvorfor støtter man det hold man støtter? Er det fordi at man tilfældigvis som barn er blevet indoktrineret af ens fodboldglade onkel til at holde med byens hold eller beror det på et bevidst valg fordi man er begejstret for den måde klubben gør tingene på?
Jeg har bemærket at der er mange som romantiserer "lokal forankring" som om det skulle være den primære grund til at støtte et fodboldhold. Jeg har det selv sådan at jeg da bestemt har følelser for de hold som geografisk ligger i min hjemstavn men mit fodboldhjerte er langt større end geografi og nostalgi. FCN er den klub som begejstrer mig både på og uden for banen så den har på sin vis valgt mig.
At det så lige er en klub som har forholdsvis få fans det rør mig ikke så meget. Det skal nok komme når guldet kommer men jeg kan sagtens leve med en beskeden fanbase. Det har trods alt også nogle fordele med hensyn til klubbens handlefrihed og generelt en mere afslappet stemning i modsætning til det fan-hysteri som foregår i de større klubber.
Så hvis Morten Bruuns eneste målestok på succes er trøjesalg med profilnavne og fyldte tribuner, så kan vi godt pakke sammen. Men heldigvis er der flere måder at gøre tingene på, og i FCN gør vi tingene anderledes. FORZA!

Nemlig. "Dare to be different!". Vamos vamos!
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Morten Bruun har et længere indlæg i BT om FCN som han kalder "en klub ingen gider interessere sig for, fordi alle er på vej videre"


For der er ingen, der identificerer sig med en klub, hvor alle er på gennemrejse.

For aldrig så snart har man fået trykt Damsgaard på sin fodboldtrøje, før han spiller i Sampdoria. Alle er på vej videre.



At alle er på gennemrejse, er vel et forhold, der gør sig gældende for stort set alle superligaklubber. Der findes vel næppe en superligaspiller, der ikke har en drøm om, at komme videre til en større klub, og der jo hellere ikke nogen superligaklub, der ikke drømmer om at sælge sine spillere med størst mulig fortjeneste. Så det at spillerene drømmer om, at komme videre til en større klub, er i sig selv ikke et problem.

FCN´s problem er vel ret snarere, at de er ofre for egen succes med hensyn til talentudviklingen at nye spiller. Der udvikles så mange talenter, at der skal sælges en del spillere hvert år, dels af økonomiske årsager, men jo også fordi, der skal gøres plads på holdet til de næste talenter. Derudover er talenterne og særligt de største af profilerne så veluddannede, at de allerede efter 1-2 sæsoner i superligaen er attraktive for udenlandske klubber, der byder så høje priser, at det jo nærmest er umuligt for klubben (og spilleren) at sige nej.

En model som alle superligaklubber misunder os, og som flere vel nærmest direkte forsøger at kopiere.

FCN´s tilskuertal ser sådan ud


10/11 4461 vinder pokalfinale.
11/12 5801 DM til den afgørende kamp mod Horsens var der o. 10.000 tilskuere.
12/13 5827
13/14 5172
14/15 4084
15/16 3726 RTD køber sig ind i klubben.
16/17 2981 (superliga udvides fra 12 til 14. hold.
17/18 3867
18/19 3501
19/20 ikke medtaget da sæsonen ikke er færdig.

Den største nedgang i antal tilskuer skete i sæsonerne 13/14 til 15/16.

Som jeg ser det, er den største årsag hertil, at FCN med AKP i spidsen solgte ud i spillertruppen efter nogle år med sportslig succes. FCN undlod at investere i spillertruppen på et sådan niveau at der kunne følges op på den sportslige succes, og tilskuernes tro på sportslig succes forsvandt. Der bredte sig den opfattelse blandt flere fans/tilskuer, at klubbens vigtigst formål, var at skaffe kapital til ejerkredsen frem for sportslig succes. At man så samtidigt i disse år opsagde samarbejde med fanklubben, gjort ikke situationen bedre, og tilskuerne udeblev.
Det er efter min opfattelse en historie der stadig præger FCN i forhold til fans og tilskuer. En historie, der gør at mange har svært ved at se forskel på den nuværende situation, hvor FCN fortsat sælger spillere i et væk.

FCN melder dog ud, at man ønsker sportlig succes, men at FCN af økonomiske årsager p.t skal sælge, indtil der en vis kapital i klubben.

Som jeg ser det er sportslig succes den vigtigste faktor til at få flere tilskuer på stadion. At undgå salg af de største talenter når budende kommer helt op i +50 mill. det bliver mega svært, så det bliver vigtigt, at der en en mere eller mindre fast stamme på holdet, gerne et par etablerede spiller af ældre dato (gerne tidligere FCN spillere), der bliver kulturbærer i klubben, lidt som Stockholm.


Det bliver helt sikkert en svær balancegang at få alle de talenter gennem klubben samtidig med, at der bevares en mere eller mindre fast stamme på holdet, og på den måde fortsat have karakter af en klub, som tilskuer og fans kan identificere sig med.

FCN skal samtidigt også balancerer i forholdet mellem talenter fra RTD, købte udenlandske talenter og lokale talenter, for at bevarer den lokale forankring, som efter min opfattelse er afgørende for, hvor mange der kommer på stadion. Jeg tænker ikke kun Farum, men mere hele Nordsjælland, hvis der snit skal de ca. 5-6000 tilskuer på stadion, som burde være realistisk, selv i et område med historisk lav tilskuer interesse.

Hvis FCN ikke rammer den balancegang risikere FCN netop, at komme til at fremstå som hr Bruun skriver, en klub eller snarere en fodboldfabrik, som ingen gider at interessere sig for.





@pbx jeg er meget enig i det du skriver.

Med hensyn til balancen i forhold til talenter så synes jeg at det virker som om at meget af klubbens fokus og kommunikation handler om de talenter der kommer nede fra RTD. Det er jeg ikke sikker på trækker flere tilskuere til stadion, da det jo er velkendt at RTD jo købte FCN for at bruge klubben som springbræt for deres talenter så de kan komme videre ud i Europa. Jeg tænker at hvis man gerne vil have en større opbakning på stadion så skulle klubben måske have større fokus på de lokale talenter.
Jeg ved dog ikke hvordan det ser ud med lokale FCN talenter, om der er nogen på vej op igennem systemet som kan nå SL holdet og min holdning er selvfølgelig at de bedste spillere skal spille ligegyldigt hvor de kommer fra.

Det kunne være fedt med flere tilskuere og gerne minimum 5-6000 til hver kamp. Lidt tamt at sidde på stadion i søndags med 1551 andre. Man føler næsten ikke man kan være det bekendt over for spillerne.
@Ninja: Tak til alle jer, der kommer på Right to Dream Park og bakker os op. Træner- og spillertruppens holdning er, at jo færre I kommer, desto større ansvar for at levere. Det må aldrig gå ud over de få. Tværtimod.
Men lad os alle arbejde for flere mennesker på stadion. VAMOS
Tak for svar Flemming.
Enig vi skal alle arbejde for flere mennesker på stadion og jeg prioriterer så vidt muligt at komme til alle hjemmkampe. Skal vi ikke håbe på at folk kommer strømmende til hjemmekampene når vejret bliver bedre og vi forhåbentlig skal spille slutspil.
Man kunne måske kigge over på naboerne i Lyngby som virker til at have fat i den lange ende.
Snit i bronze-sæsonen: 2773
Snit i denne sæson: 4.487

Lavet en aktiv indsats med at skabe et lokalt projekt som inddrager spillere, beboere og butikker til at tiltrække nye fans og skabe en god oplevelse på stadion.

Efter min mening er der en del nærliggende byer og FSN klubber i Nordsjælland, hvor man måske godt kunne være lidt mere aktive. Uden at jeg ved særlig meget, hvilke tiltag der stadig kører i Farum og omegn. Men det internationale udsyn ser ud til at vægte højere, selvom det ikke ser ud til at skabe flere fans.
Det er virkelig ærgerligt, at der ikke er flere folk, som støtter FCN på stadion! Produktet og visionen er virkelig spot on! Jeg har kommet på stadion i over 10 år. Grunden til, at der ikke kommer er flere, er at der desværre blev lagt fokus på børnefamilier og ikke tilgodeset os fans, der ville sætte gang i stemningen efter mesterskabs sæsonen. Jeg kunne godt tænke mig, at der blev lavet nogle attraktive tilbud til de fans, der kommer og skaber steming. Om det så er fri øl til alle på D eller gratis sæsonkort til alle der skaber steming. Hvis der kommer stemning på stadion, så kommer folk til.
FCN siden 2006
@pbx
Som jeg ser det er sportslig succes den vigtigste faktor til at få flere tilskuer på stadion.

Enig. Man kan sagtens tiltrække fans på anden vis igennem diverse tiltag men når vi taler om en markant stigning af fans så er det medaljer (deltagelse i Europæiske turneringer) som tæller. Det synes jeg også din statistik bekræfter.
FCN skal samtidigt også balancerer i forholdet mellem talenter fra RTD, købte udenlandske talenter og lokale talenter, for at bevarer den lokale forankring, som efter min opfattelse er afgørende for, hvor mange der kommer på stadion.

Der synes jeg du modsiger dig selv og din statistik.
Som du før skrev så er det den sportslige succes den afgørende faktor og det er jeg ganske enig i så jeg vil til hver en tid kompromisløst vælge de bedste spillere som vi råder over uden at skulle spekulere i at skulle "behage" fansne. Når vi spiller med de bedste spillere får vi alt andet lige den største sportslige success og det er det er det som kommer til at skabe den afgørende vækst i fanbasen.
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Tak for mange gode indlæg omkring interessen for at komme på stadion. Jeg har været fan fra 2001 og dejligt med oprykning til den bedste række i 2003 hvor vi har været lige siden hvilket er imponerende. Har været træner i FB og sæsonkort holder i lang årrække idet vi tidligere trænere kommer fast på stadion. Håber så inderligt at vi kan komme tilbage til snit omkring de 5-6000 tilskuere. Det kan lade sig gøre men det har meget med d tribunen og stemningsafsnit at gøre. For nogle år siden var der en række 200-300 unge som slog på trommer og sang. Der var ligeledes en bus fuld som tog på udebane. For ca 4-5 år kom klubben og den gruppe på tværs af hinanden og manglende opbakning til stemnings tribunen har været for nedadgående lige siden. Den nedgang betyder meget for stemning og oplevelsen på stadion for alle. Derfor skal FCN sætte ind der. En super d tribune med fest og farver vil være med til trække folk på stadion. Netop dette er lykkedes i Lyngby hvor 400-500 unge synger og holder fest til hver kamp. Det mærker vi også når de kommer på besøg i Farum. Så hvis klubben vil ofre nogle penge på trommer, flag og øvrigt udstyr til kampene samt indkalde de trofaste fans og Wild Tiger til et møde med dialog om hvordan kan vi samarbejde; tror jeg det kan lade sig gøre. Nogen kan sikkert huske vi havde et afrikansk "orkester" i 1 sæson for 2-3 år siden. Alene det løftede stemning. Nå foreløbig nok om det men hvad tænker andre om ideen med at få d tribunen op i gear.
@Rambo92
Kunne man ikke starte med at give FCNs stemningsfans de bedste pladser på stadion dvs en sektion på langsiden? Hvis man ønsker stemning så er det jo helt på månen at de fans som skaber stemningen bliver henvist til de dårligeste pladser bag et af målene.
Personligt kommer jeg på stadion først og fremmest for at se fodbold og det gør man bedst fra langsiden hvor man har et vist overblik og ikke er for langt væk fra fodbolden. Hvis det var der stemningsfansne holdt til ville jeg da uden tvivl tilslutte mig dem og sådan tror jeg at der er mange der tænker.
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
annonce