Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg er heller ikke særligt imponeret af BIFs kuld på nær Andreas Bruus.

Lindstrøm synes jeg spiller ualmindeligt svinsk, og han har ikke imponeret særligt før for nyligt.
Bjur har jeg ikke nogen special holdning til, han er sikkert habil nok men ikke noget at falde i svime over.
Slimane og Frendrup er også habile nok, ved ikke meget om dem.

Det ændrer bare ikke på at FCN står overfor en situation hvor man er afhængig af RTD akademispillere, da vores danske spillere altså ikke er imponerende. Jo, de kan da sagtens lave en "Marcondes" og være middelmådige de første par år og så pludselig eksplodere, men det er ikke så sandsynligt. Frese er ligner dog at han er ved at lave en "Marcondes".

Tochi har jeg stadig høje forhåbninger til, han har leveret rigtig godt i glimt, bl.a. med en indskiftning hvor han går hen og scorer og er kampafgørende. Jacob Steen Christensen mener jeg vil kunne begå sig i toppen af championship og er måske en af vores større aktiver. Jeg kalder ham dog stadig Mr. Nødbremse af en årsag - netop at han overspilles tit og er nødsaget til nødbremser.
Resten har jeg ingen store forventninger til og regner dem maksimalt som breddespillere - også på sigt. Jeg forventer at de ender i 1. division eller i bunden af Norge/Sveriges øverste række.

Dermed sagt har vi stadig andre spændende spillere såsom Mesik og Svensson som jeg er virkelig imponeret af. Antman, tjo, måske, men jeg tror ikke talentet rækker til mere end midten af 2. bundesliga på sigt.

Men i bund og grund er jeg ikke i tvivl om at væres næste store salg kommer fra RTD i form af Kamaldeen, Francis og Diomande og så er der også rygtet nogle andre på vej som skulle være spændende. Jeg så bare gerne at vores danske talentmasse ikke udvandes, og håber da blot at det er en enlig årgang den kniber med.
FC Nordsjælland Málaga CF / Real Sociedad Manchester United Union Berlin
@FCN-KBH....angående et "digitalt fancommunity"

Jeg synes umiddelbart det lyder som en god ide med virtuelt sted hvor man samler fans. :)

Link mellem fans og klub
Jeg kan også godt lide ideen om at lave et link mellem fans og klub. Jeg forestiller mig en tråd hvor man kan stille seriøse spørgsmål, komme med forslag, rise og rose etc.
En tråd som kommunikationsafdelingen i FCN kan monitorere og sørge for at den bliver besvaret. FCN har en beskeden fanbase og dette gør netop sådan en interaktion mulig. Vi ser ofte den "lille" fanbase som værende et problem men her kan det altså vendes til en styrke. Den ligger lige til højrebenet :)

Iøvrigt så tror jeg at du har ret i at "klubben" i forvejen læser med for at holde "fingeren på pulsen" så jeg vil tro at de tog imod sådan et link med kyshånd.
I tilfælde af ophedet debatter har ledende personer som feks. Søren Kristensen udtrykt bekymring omkring rygtedannelse og misinformation og der vil en interaktion mellem klub og fans sikkert være en rigtig god ide for alle.

"FCN-modellen"
Jeg er meget enig i at "FCN-modellen" fylder alt for lidt. Vi snakker ofte om den og gætter meget fordi der ikke ligger nogle konkrete dokumenter som beskriver de tanker og ambitioner som kommer fra ledelsen. Jeg prøver selv at stykke "modellen" sammen med brudstykker fra diverse podcasts, artikler, tv-interviews etc. men det er uholdbart. "Modellen" er noget nær fundamentalt for klubben og den fortjener at være udførligt beskrevet fra officielt hold og burde ligge på FCNs officielle hjemmeside.
"Modellen" er noget som virkeligt er underprioriteret i den daglige kommunikation. Det er noget vi kan være pavestolte af og hvorfor vi ikke "sælger" den bedre er noget som undre mig. Der ligger et kæmpe udviklingspotentiale dér :)

Den skal selvfølgelig også have sin egen tråd på den digitale fanplatform hvor man kan "nørde" igennem.

Alt ialt så er jeg positivt indstillet overfor det nævne digitale tiltag som du beskriver det @FCN-KBH




FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
@Julio

Jeg tror aldrig du får detaljerne at vide om modellen, da det jo er en rimeligt betydningsfuld forretningshemmelighed for FCN ;)

Men ja, mange rygter m.v. kan blive undgået hvis FCN også lige giver svar på tiltale en gang imellem - bl.a. når vi diskuterer transfers, ambitioner og salg/køb af stadion m.v. som vi har været inde på før.

Det kunne også være hammerspændende at følge FCN tættere på transferdeadline-dagen. Jeg er kæmpe sucker for "Sunderland till i die" og synes det er sindssygt spændende at følge især i forbindelse med deadline day-episoderne. Selvfølgelig kan de ikke løbende give opdateringer på hvem de har tænkt sig at købe men en mere dybdegående beskrivelse af overvejelser, fejlslagne bud m.v. dagen derpå kunne være vildt fedt.
FC Nordsjælland Málaga CF / Real Sociedad Manchester United Union Berlin
@JG-FCN

Jeg tror aldrig du får detaljerne at vide om modellen, da det jo er en rimeligt betydningsfuld forretningshemmelighed for FCN ;)

Det er heller ikke forretningshemmeligheder jeg tænker på. Ledelsen og personer omkring klubben er jo til tider uden i offentligheden hvor de beskriver fragmenter af "modellen" så jeg synes godt de kunne lave et samlet skriv omkring de overordnet linier og især den tænkning som ligger bag.

Det kunne også være hammerspændende at følge FCN tættere på transferdeadline-dagen.

God ide. Nytænkning er godt. Der er så bare det problem at det formentlig bliver et meget roligt program med FCNs historisk beskedne transferaktivitet in mente.

Måske kunne man vinkle det ud fra FCNs strategi. Jeg tænker på at man kunne synligøre processen omkring de unge spillere vi henter til akademiet både i form af talenter fra skadinavien og de rekrutter som kommer fra RTD-akademiet.
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Jeg tænker heller ikke det nødvendigvis kun skal fokusere på f.eks. Djourou og hvorfor man gik efter ham. Men også hvilke andre spillere man er gået efter uden at det gik igennem. Måske ikke direkte ved navn men så kan man komme lidt ind på hvorfor man gik efter spiller X og Y da truppen har behov for kvalitet Z men det gik desværre ikke igennem osv osv.

Det hele skal selvfølgelig være meget tys tys omkring transfers, men bare et lille indblik kunne være interessant.
FC Nordsjælland Málaga CF / Real Sociedad Manchester United Union Berlin
Jeg er fuldstændig enig. Jeg tror der er rigtig mange muligheder uden at nævne navne og andre ting som kunne skade klubbens forhandlingsposition eller hvad der ellers kan være bekymringen. For mig betyder det heller ikke det store om det er "live". Det er mere det at man kan få en fornemmelse af hvilke udfordringer som beslutningstagerne roder med som er interessant. Hvordan er processen og hvad er det vi fans overser når vi snakker om emnet mere eller mindre overfladisk.

Iøvrigt så synes jeg at det var et forbilledligt "transfer wrap-up" man lavede efter sidste transfervindue hvor Jan Laursen afsatte en lille halv-time og kom fint rundt omkring de tanker han havde. Det var også smukt den måde hvorpå han talte om de afgange vi havde og især de spillere som ikke rigtig fik det gennembrud vi/de håbede på. Vi behøver ikke at lægge skjul på at elite-fodbold er en benhård branche men det skal da ikke holde os fra at behandle spillerne, uanset deres succes, med respekt. Det er meget beundringsværdigt og jeg håber virkeligt at det er et format man holder fast ved fremover.

Man kan iøvrigt se det "transfer wrap-up" jeg refererer til på følgende link ->
https://www.youtube.com/watch?v=nVaakMjPaq8&ab_channel=FCNordsj%C3%A6lland
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Det kunne være fedt at være noget nær first-mover på talenter i Asien. Filippinerne eller Kina har jo rigeligt med mennesker så nogle af dem må jo kunne spille fodbold. Japan kunne også være interessant.



En af fordelene, ved f.eks Filippinerne, ville være at de generelt er ret udholdende og atletiske. som nævnt tidligere , så er basketball det store hit, det spilles over alt i landet.. Den taktiske forståelse , ville et academy som rtd være behjælpelig med at kunne skabe... hvis man sætter ind tidligt, så får du bygget det taktiske på de unge.

udover det så er Filippinerne et land med mange fattige- så den del af rtd projektet med at bygge en god fremtid for nogle unge talenter, både fodboldmæssigt og akademisk , ville virkelig komme til sin ret.. Talentet på begge punkter er der helt sikkert, men det kræver et projekt som RTDs at få det indfriet...


redigeret- men disse punkter kan selvfølgelig også nævnes og gælde for andre asiatiske lande :D
@Stevensegal

Jeg er med på at de nævnte i BIF er årgang 99-01 og Tochi/Bredahl er årgang 03. Lykkegaard/Svensson/Kamaldeen er 02. Jeg bestrider ikke at vi har haft gode spillere i AS Olsen og Damsgaard, som nu er videre.

Men hvad skal nuanceres ? Aldersforskellen? At vi ikke må sammenligne en Frendrup/Lindstrøm med en Tochi? Skal man tro vores strategi er det netop det vi skal.

FCN er helt skarpe på, at vores talenter skal udvikles tidligere og være bedre, og mere rustet til at indtræde i senior. Eksempelvis trænede Tochi allerede med superligatruppen, da han var 14 år - hvilket næppe sker i mange SL klubber. Han er med i toppen i de fysiske tests. Og talenterne er der, som du nævner har vi mange på U landsholdene.

En udbyggende pointe ift. BIF er, at de nævnte unge spillere måske er lidt kulturbærere i klubben, eftersom de kommer fra eget akademi, som vi selv oplevede med Marcondes, Jensen, Ingvartsen, Mini mfl. for år tilbage.
Fan-forum

Selvfølgelig - kom i gang. Jeg stiller gerne op som moderator/deling af artikler fra databaser/analyse af økonomi/skrivning af artikler/fodsoldat el. hvad jeg kan bruges til. Jeg kan kontaktes på fcnfan@outlook.dk. Jeg har startet fanforum her på bold.dk for omkring 7 år siden.

Jeg tror det er vigtigt, at man ikke starter med at genopfinde alting, men måske vælger en eksisterede platform så de værste børnefejl kan undgås og der ikke skal bruges for mange ressourcer på udvikling/vedligehold. Wild Tigers, Dreamin skal selvfølgelig med.

Om end FCN besidder ressourcer der kan være til stor hjælp skal det ikke hostes af FCN el. ligge i FCN-regi netop for at det kan være uafhængigt. Det skal heller ikke ligge hos en el. anden tilfældig fan, men bør være i Wild Tigers regi, for at sikre en uafhængig og vedblivende organisation står bag selvom fans/folk kommer el. går - det burde også styrke og legitimere Wild Tigers (som jeg ikke selv er medlem af).

Med i en styregruppe til opstart bør også involveres Christian Wolny (kommunikationschef) og Sebastian Morua (marketingchef) som er dem der står for kommunikationen i FCN og allerede har mange tanker om noget lign. Dette er også personer der kan lede og drive et sådant projekt i gang og har erfaring hermed.

Brugeren "Rasmus Gunnar" har allerede også tilbudt at stille op med noget IT-faglighed omkring et fan-forum og kunne også være en ressource.

Ekstra akademi
Af stumper diverse steder fra fremgår det at FCN meget gerne vil have et akademi mere - og måske flere. Faktisk skulle der ligefrem være en venteliste af organisationer og regeringer der ligefrem vil betale RTD for at oprette et akademi. Jeg har tidligere peget på Egypten som en realistisk sted. Dette fordi:

* Virksomheden der har garanteret FCN´s lån i Danske Bank er den egyptiske Mansour-gruppe.
* Mansourgruppen står også bag Caterpillar i Afrika der gratis anlagde RTD´s træningsanlæg i Ghana.
* Mansourgruppen er gennem Caterpillar allerede sponsorer for RTD.
* Mansourgruppen er et mia. foretagende der på mange områder har samme værdigrundlag som RTD og delvist arbejder filantropisk.
* Mansourgruppen har stor poitisk indflydelse i Egypten og kunne garantere for RTD i Egypten.
* Mansourgruppen kunne formentlig godt tænke sig noget "give-back" fra RTD som tak for mangeårig finansiel støtte.

Som et indspark så nævnte Flemming P i et interview på et tidspunkt at han ikke alene så flere akademier i "RTD-koncernen", men også flere klubber. Om det skulle være klubber over/under el. på samme niveau som FCN aner jeg ikke.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Tusind tak @JulioSalinas

Du har helt ret i, at klubbens model også bør beskrives på klubbens hjemmeside. Men hvis man laver et skriv baseret på brudstykker i interviews, artikler, opgørelser fra DBU osv., synes du så ikke at Wild Tigers er en bedre afsender? Det andet kræver, at de kan blive enige om nogle konkrete formuleringer. Her kan vi blot bruge noget af alt det, der allerede er sagt.
Stolt Københavnsk FCN-fan
annonce