Jeg har siddet og lyttet til Medianos dækning af superligarunden her til aften. Det der slog mig i den podcast var hvordan faktisk ingen af de deltagende eksperter ser os som en top 6 kandidat nu. De føler at med Ingvartsen og Lobotka væk, og med Maxsø på vej væk samt Marcondes der forsvinder til vinter, så er vi ikke længere et top 6 hold i deres øjne. Så vidt jeg husker udtalte Francis Dickoh at holdet har simpelthen ikke nok individuel kvalitet når man sælger 4 af sine 5 mest vigtige spillere, den femte var ifølge dem Mtiliga, og et så ungt hold vil komme i særdeles store problemer skulle der komme en periode med dårlige resultater og stolpe ud. Og jeg kunne ikke lade være med at være enig i næsten alt de sagde på trods af vores rigtig gode start. Holdet er ekstremt ungt og uerfarent. Mod brøndby har vi vel kun 3-4 spillere med over 50 seniorkampe i startopstillingen, og måske 2 med over 100. Og det er da farligt, især når man tænker på at selvom vi slog BIF og OB var sejrene ikke overbevisende. BIF skulle vi have tabt til, og OB kampen var rimelig tæt.
Og skulle vi ikke ende i top 6 har vi et hold som står meget dårligt til nedrykningsspillet. De hold der ender dernede spiller typisk meget forkrampet, riskoløst fysisk fodbold, spillestile som vi har løst godt det sidste års tid, men før det altid har haft det meget svært ved. Jeg kunne virkelig godt se os få store problemer, skulle vi ikke nå den top 6.
Nu vil jeg så lægge pessimismen på hylden, for jeg er ikke overbevist om medianos konklusion af holdet uden Ingvartsen, Maxsø, Marcondes og Lobotka ikke er et top 6 hold. Hvis vi fjerner de spillere og erstatter dem internt ser jeg en holdopstilling der ser sådan her ud.
Alex
Gregor - Tranberg - Mtiliga
Bartolec - Nelsson - M. Jensen - Mini
M. Rasmussen
Asante - Godsway
Hvis vi siger det er vores ideelle startopstilling, så tror jeg stadig vi ville ligge over FCH, ACH, Hobro, Horsens, OB, AAB, RFC, SIF og måske også over Lyngby. Det er baseret på deres sæsonstart og hvad jeg så fra dem i sidste sæson.
Jeg er af den holdning at Alex, Mtiliga, Bartolec, Mini, Jensen og Godsway er spillere som ville kunne gå ind på holdet i alle klubber under top 3-4. Asante og Gregor er ligeledes også gode spillere, dog i en klasse lidt under de førnævnte.
Med den startopstilling, plus udvikling henover sæsonen, så tror jeg nok vi skal nå en top 6. Dog er jeg bange for hvad skader på holdet kan gøre, for truppen er dælme ikke bred. Med alt respekt for vores bænk, så er det i højere grad spillere som skal snuse med til superligaen, ikke nogen der går ind på holdet og gør en stor forskel. Vi har reelt kun 1 superliga målmand i truppen. På backsne er vi meget dårligt dækket ind, men kun 2 til venstre back og 1 til højreback. På midtbanen kan det diskuteres om Nelsson overhovedet er god nok endnu, og hvem skal komme ind og tage hans eller M. Jensens plads? Magnus Kofoed? Colins Tanor? Petry hvis han nogensinde slipper for skader? Der er bredden meget lav IMO. På den offensive del af banen har vi Fellah til den falske 9, hvis man da bliver i truppen, ellers er der heller ikke rigtig noget der. Men der er måske noget til vinter når Marcondes smutter. Helt i front har vi T. Mikkelsen, men ellers er det ungdomsgutter som JJ, A. Olsen og Futte der skal ind.
Centerforsvaret er jeg måske som den eneste herinde godt tilfreds med. Jeg syntes at med reserver som Skovgaard og Mumin at det nok skal gå. Jeg ser et stort lys i begge spillere, ligesom jeg også mener Tranberg er en rigtig god forsvarsspiller som kan udvikle sig til at blive rigtig god.
nå...det var lidt af en rant fra min side af. Det blev lidt langt, så her er en TLDR: Eksperter sår tvivl om vi er et top 6 hold efter at profilerne er smuttet. Spillerne er eftersigende for unge og uerfarne. Vi skal helst ikke i nedrykningsspil, for det står vi dårligt til. Jeg mener vi burde kunne snige os med i top 6, dog er vores trup meget tynd og skader kan i høj grad ødelægge sæsonen. Ønskeliste: 1 ny midtbanespiller til at presse Nelsson og M.Jensen. En ny højreback (evt helbred Damgaard), en backup til den falske 9er når Marcondes smutter.