Snak

Mere indhold efter annoncen
Der skal hverken råbes homo eller judas. Dem der råber nedsættende om andre må gøre det fordi de selv, eller deres hold, er utilstrækkelige.

Seneste kamp var en svær en at sluge, men nu skal vi snart på den igen, mod endnu en af vores direkte konkurrenter til bronzen.
Her må kravet være en sejr og heldigvis synes jeg at spillet kører bedre og bedre for os. Mod Brøndby kørte vi dem ud af banen i første halvleg, men havde ikke helt modsvaret i anden, hvor de rokkerede.

Måske er det her Flemming kommer til kort i forhold til hjulmand? Hjulmands evne til at modsvare modstanderens taktiske måde at gribe kampen an på var formidabel.
Her er jeg bange for at Flemming holder sig for meget til kampens oplæg.

Nå, men Esbjerg. Det kører ikke skidt for dem, men de sprudler heller ikke. Vi er på hjemmebane og spiller hurtigt mod nogle lidt tungere typer. Jeg ser kampen som 70/30 i vores favør.

Med tre point og gerne nul til både Brøndby og OB, så ser det fornuftigt ud.
I fanpanelet i Onsdags blev det diskuteret hvad der ville ske hvis FCN skiftede navn til RtD.

Der var stor enighed ved bordet om at det ville afslutte fantilholdet til FCN og af i hvert fald Amaronebold ville flytte til bane 3 (Farum park).

Jeg vil gerne høre jer om I ville have det på samme måde hvis FCN lavede en "Red Bull" og skiftede navn til RtD Nordsjælland?

Et sådan skifte ville jeg se meget mere naturligt og også i RtDs tråd med at RtD er mere end fodbold
Det ville udvande mit forhold til klubben fuldstændigt. Jeg er født og opvokset i Farum og spillede fodbold i klubben. Hvis de skifter navn til RTD Nordsjælland, så vil jeg føle, at det mere er et afrikansk foretagende end et fra Farum/Nordsjælland.
Jeg tror dog ikke det kommer til at ske. FCN har gjort enormt meget for at forsøge at finde lokalt fodfæste i Nordsjælland - her tænker jeg især på deres samarbejde med Hillerød Hospital, fodbold i Farum Midtpunkt osv. Alt dette vil være spildt med et navneskifte, som sætter RTD før Nordsjælland, men det er bare min holdning.
FCN
Jeg ville miste alt for min klub.
Jeg er født i Nordsjælland og støtter Nordsjællands fodboldhold, ikke et afrikansk hold. Det gjorde ondt nok at se RDT logoet først på stadion og nu på trøjen. RTD skal ikke sidestilles med FCN, men være to forskellige ting! Så for mit vedkommende, ville al fan følelse forsvinde. Håber ALDRIG, det kommer til at ske. Forza FCN!
FCN siden 2006
For mit vedkommende er navnet lidt ligegyldigt, jeg holder ikke med klubben fordi den hedder Farum BK, FC Nordsjælland, Nordkøbenhavn FC eller noget andet. Det handler i langt højere grad om hele det koncept med unge talenter, teknisk offensivt fodbold, character development og en markant anderledes tilgang til fodbolden der gør at jeg er fan. Det betød heller ikke noget for mig da stadion skiftede navn fra Farum Park til RTD Park.

Kan heller ikke se andre klubber i suppen jeg finder interessante nok til at være fan af, hvis jeg skulle ud og finde en anden klub. Jeg er heller ikke interesseret i at følge Farum Boldklub i Sjællandsserien.

Jeg kan dog godt forstå at det kunne være en dealbreaker for mange, som har et mere geografisk tilhørsforhold til klubben end et værdimæssigt.
lol, signatur
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg har ikke noget tilhørsforhold til Farum, så for mig , gjorde det ikke så ondt da stadionet skiftede navn - Det må det have gjort på Farum borgerne. Hvis vi kommer derud, hvor RTD overskygger Nordsjælland, så står jeg af, da det er derfra mit tilhørsforhold/stolthed kommer fra. Jeg har været fan af klubben i over 15 år. Et navneskift vil sætte en stopper for mine følelser/ mit tilhørsforhold for klubben. Hvis det kommer så langt ud, må man jo kigge på et hold mere lokal, som man kan følge, selvom dette ville gøre ondt, og ikke bare noget man sådan lige kan gøre, når der er så store følelser indblandet.
FCN siden 2006
Jeg er ikke i tvivl om at det vil koste en stor procentdel af vores relativt få fans, hvilket vil slå os tilbage tilskuermæssigt.
Mange vil nok føle at tilhørsforholdet forsvinder. En klubs historie ligger også i navnet, medmindre man er dygtige til at italesætte navneændringen som en udvikling frem for noget nyt.
Dog vil jeg nok selv fortsætte med at følge FCN eller RtD Nordsjælland.
Det er i højere grad det der sker rundt om klubben der afgør om jeg vil følge projektet frem for navnet. Hvis jeg føler at det bliver for distanceret vil det også betyde et mindre engagement fra min side og ja, jeg følger heller ikke en afrikansk klub, hvor nobelt et formål de ellers følger. Jeg følger klubben fordi de ligger i Farum og spiller flot fodbold og har nogle gode ambitioner.

Faktisk er jeg en af de få der godt kan lide navnet ”Right to Dream Park”, da det har et internationalt og ambitiøst klingende navn. Det lyder lidt som ”Stadium of light” eller andre af de engelske stadions.
Det afrikanske logo derimod er nok for…afrikansk, for min smag.

Men igen falder det lidt tilbage på den fremtidige kommunikation.
Der sker store ting til sommer; Ny kommunikation og ny trøjesponsor – Det kunne betyde markante ændringer i stil med navneændring etc.
Med hensyn til navnet kommer det vel lidt an på hvordan det strikkes sammen. RTD Nordsjælland er vel ikke så forskellige fra FC Nordsjælland og fint for mig.
Navnet Right to Dream Park synes jeg egentlig er helt OK, det lyder da bedre end nogle af de andre stadionnavne rundt omkring.

Det vigtigste for mig er hvordan klubben drives og hvordan de agerer. Indtil videre har klubben stadigvæk været stor fokus på at udvikle danske talenter og så samtidig prøve at udvikle videre på de afrikanske talenter nede fra Ghana. De spillere vi har set slå mest igennem er stadigvæk de danske så jeg tror man vil holde fast i at der skal udvikles på begge akademier og lige nu er man set som et af de bedste akademier i landet så mon ikke man gerne vil holde fast den førertrøje.

Skulle fokus lige pludselig ændre sig og man fokuserer mere på at få succes med de afrikanske talenter end de danske (de bliver fyld) så vil jeg helt sikkert miste interessen for klubben.

FCN/RTD vil gerne være anderledes/banebrydende på mange parametre og det synes jeg personligt er super spændende og det skal de forsætte med da det giver noget respekt ude i verden.

Hvis de helt vælger at slette Nordsjælland i navnet, det vil jeg synes vil være forkert fordi man så miste det lokale tilhørsforhold. FC til RTD er vel mindre relevant. FC er jo bare en kedelig generisk forkortelse og der lyder RTD måske lidt mere spændende.
Husk nu at F´et i FC ikke står for Farum - joke!
Nu har klubben jo ikke en speciel lang historie. Jeg vil endda sige, at der har været flere forskellige versioner af klubben, som hver især, har været kendetegnet ved ejerskabet (host, og en vis borgermester).

Offensiv fodbold, lokale talenter, titler, værdier.. Tilskuertallet er omtrent det samme. Dertil er (fan) konkurrencen nok for høj mod både Brøndby og FCK.

Værdigrundlaget i den ´nye´ version af FCN er desuden ufatteligt smukt. Eksempelvis, så var lanceringen af kvindeholdet i FCN pålagt af Right to Dream. Dét hold er mere Right to Dream end det er FC Nordsjælland.

Jeg tror egentlig, at det ville give mer-værdi kommercielt at kalde sig Right to Dream Nordsjælland, eller lignende. Right to Dream er - lidt kontroversielt måske - et mere skarpt - og internationalt - brand end FC Nordsjælland.

Jeg synes dog ikke, at RTD har gjort noget, som distancerer lokalmiljøet, talentudviklingen af danske spillere, eller andet. Egentlig, så synes jeg tværtimod, at man kan være ufattelig stolt over FCN (og RTD) og måden det drives på. Enhver medarbejder er engageret i en form for CSR, ethvert hold er engageret i en form for CSR - for det meste i lokalområdet. Så vidt jeg ved, så er også det et nyt tiltag.

Jeg har sagt det før, men FCNs måde at drive fodboldklub på, er et paradigme-skift. Det er mere bæredygtigt, end hvad langt størstedelen af danske klubber formår. FCM har for første gang i 10 år (!!!!) overskud trods mangeårig sportslig success.

Boro
Det vigtige i navnet er "Nordsjælland" om det så hedder FK Nordsjælland, BK Nordsjælland, FC Nordsjælland el. RtD Nordsjælland er mig ligegyldigt.

Jeg kan godt lide ideen om at "Everyone has the right to dream". Fodbold handler jo i høj grad om drømme og at Farum Park er samlingspunktet for Right to Dream organisationen og dermed "Right to Dream Park" er fint for mig - omend jeg ville have foretrukket "Right to Dream Farum Park" så vi også fik det lokale med i navnet og drømmene.

AKP indså, at han formentlig ikke kunne tage klubben til "the next step". Man forsøgte lige efter CHL med et internationalt scoutingprojekt hvor man ville bringe "nye eksotiske elementer" ind i spillestilen og udvikle klubben gennem disse og hev Bueno, Calvo ind men indså at med de resourcer man lå inde med kunne det ikke lade sig gøre. Derefter hed det talentudvikling, men man må indse at med kun én fødelinie i form at Farum BK kunne man formentlig aldrig blive andet end den bløde mellemvare i Superligaen.

Vil man være en del af medaljekampen hvert år er mere nødvendigt, og her er RtD organisationen det der kan bringe FC Nordsjælland skridtet videre. Det indså AKP og det bør vi fans også indse - i hvert fald hvis man har ambitioner om at FCN skal være mere og andet end en lokal klub og den bløde mellemvare - hvilket dog også kan være attraktivt.

Var jeg nu Tom Vernon ville jeg finde det naturligt at kalde klubbe RtD Nordsjælland. Jeg ville dog også tænke mig i forhold til den lokale forankring og RtD tanken som endnu ikke er købt i Farum og derfor slå koldt vand i blodet og vente. Alternativt ville jeg måske tænke, at den lokale opbakning er ikke-eksisterende og satse på en turn-around og gå 100% ind på RtD tankegangen - hvilket formentlig også ville tiltrække flere internationale sponsorer der i højere grad kunne medvirke til at udvikle klubben hurtigere. Det kunne måske være et projekt der kunne tiltrække en større opbakning blandt fans.

PÅ kort sigt - NEJ. På langt sigt er det formentlig en bedre idé ud fra en cost-benefit analyse - men nu handler fodbold jo om følelser...
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Annonce