Du svarer på indlægget:
What a fight...what a win!

Min umiddelbare reaktion efter 2-0 sejren ude mod SønderjyskE er stærk begejstring over den måde vi forsvare vores føring på ved at blive ved med at presse SJE.
Det er jo typisk sådan at det førende hold skifter til et defensivt "mindset" og derefter mere eller mindre ubevist stiller sig længere tilbage på banen for at parere modstanderens pres. Idag blev vi bare ved med at presse SJE og hvilken intensitet drengene spillede med.
Offensivt var det jo ikke fordi en spiller som Lasso brændte banen af men hold da kæft en arbejdsindsats. Det samme kan man sige om Abu Francis som jeg aldrig har set så tændt før. Ja ok, det resulterede også i et par hårde frispark og et efter min mening tvivlsomt rødt kort men det tager vi med når nu resultatet af intensiteten var at SJE blev totalt lukket ned. Jeg er meget spændt på om vi kan holde denne intensitet fremover eller om vores udtryk var et resultat af den specifikke profil som SJE havde da vi mødte dem.

Jeg vil også lige tilføje at jeg er ved at småforelske mig i Nagalo som idag spiller en flot kamp og som tydeligvis har nogle ting i sit fremadrettede spil som man ikke ser så tit i superligaen.

Jeg bliver også nød til at nævne superligaens svar på Mæhle. Vores helt egen Villadsen. SJE gav ham godt nok meget plads idag og han kom fint med frem og fik sågar fortjent scoret en bassemand. Stærk indsats af Oliver.

Den defensive organisation og vores intensitet var dog efter min mening den helt store oplevelse. Det blev en god mandag...og god tur hjem til gutterne og de friske fans som tog til Haderslev :)
0