Snak

Mere indhold efter annoncen

FC Nordsjælland

Skrevet af JMM
søn 14. jul 2019
Jeg starter en ny tråd for den nye sæson for FCN fans og interesserede. Overskriften bliver jævnligt opdateret.

Ny sæson, nyt kuld
3-0 mod et fysisk Horsens mandskab, som vi før har haft det meget svært ved.
Den havde jeg ikke set komme.

Vi var skarpe idag, og viste ting der ikke er set på holdet længe. Energi, glæde, optimisme og en RO på bolden der har været savnet. Bolden blev spillet hurtigt rundt, gode intelligente løb og så stempler vi bare ind og straffer Horsens.
Den gule fare var knapt så farlig idag, så baggrunden for sejren kan diskuteres. En sejr ude, og gode præstationer hele vejen rundt.

Flemming P er ude og hylde Morten Olsens "Autamatismer", og vurderer at vores pipeline af spillere blive stærkere og stærkere. Han taler om én der kommer til superligaen, som har et højt niveau, men ikke hvem. Ved i hvilken spiller der tales om?

Jeg forventer at vi signer en CB, men tvivler på at der købes ind til HB. Aaquist bliver formegentlig set an før behovet vurderes.
Skrevet af Afløseren
Af ren og skær nysgerrighed hvorfor så en ny tråd? Er det bare for at kunne skifte overskriften fra tid til anden?
FCN
Skrevet af Nandeyanen
Jeg kom lige til at tænke over noget med Andreas Skov Olsen. Han har scoret største delen af sine mål på udebane. De mål han har scoret på hjemmebane har halvdelen været imod Vendsyssel, Hobro og Vejle, så ikke ligefrem de stærkeste hold og har haft generelt svært ved at score mod top 6 hold på hjemmebane.

Da størstedelen af målene kommer på udebane tænker I så ikke at Skov Olsen måske er bedre på græs end kunstgræs? Det er nok svære at lave et kort aftræk på kunstgræs end det er på græs da bolden ruller hurtigere på kunstgræs.

Er der nogen der har et bud? Logisk set vil det være lettere at score på hjemmebane.
Succes is temporary loyalty is forever
Skrevet af JMM
Afløseren: Den 5 år gamle tråd fra 2014 er på knap 500 sider. En del vand er løbet under broen siden, så vi starter op påny lige som de andre klubtråde en gang i mellem.

Trådtidlen skal selvfølgelig også opdateres løbende.

Bolognas træner Mihajlovic har annonceret at han har har en alvorlig sygdom (leukæmi), men fortsætter i trænerjobbet. En usædvanlig situation. Det har betydning for A/S Olsens potentielle transfer, da Mihajlovic efter sigende har gjort et pænt stykke arbejde for at overtale Skov Olsen.

Ift. om Skov Olsen er bedre på kunstgræs eller rigtig græs, kan Jenner (Fcnordsjælland) sikkert komme med underbyggede stats. Det med afslutningsevnen har jeg dog svært ved at tro på påvirkes af kunstgræsset eller rigtig græs. Der vil jeg vurdere at afleveringer, kontrol og hastighed i spillet påvirkes mere.
Skrevet af gamsta27
Den her sejr var altså uden 3 sikre startere og store profiler. Kudus, Amon og Damsgaard. Det er godt nok stærkt. Er der nogle der ved om det er alvorligt med nogle af dem, eller om de vil være at finde i truppen igen til næste kamp?
Skrevet af Afløseren
Så vidt jeg ved, så er alle tre spillere ude med små skrub og man vil ikke tage nogle chancer - særligt ikke med Amon
FCN
Skrevet af JMM
Gamsta: Amon er ikke helt starter i det omfang han tidligere var. Attanga har delvist overhalet ham. Damsgaard er også god, men er ikke afgørende nok. Jeg tror sagtens dette kan blive Godsways sæson.

Amon, Damsgaard og Kudus er iøvrigt hjemme pga. træthed og småskavanker. Der bliver ikke taget chancer. Kudus må også gerne gå under radaren frem til at vinduet lukker, så der ikke kommer et last minute bud.

Sakser lige Jenners glimrende statusindlæg fra den gamle tråd:

Lidt trupstatus.

Målmænd:
Larsen, Vindahl, Bertrams,

Rasmus From var sidste år U-19 målmand og var med på træningslejren. Han figurerer stadig i U-19 truppen trods at han er 19. Lidt gætteri ville være, at Larsen blev solgt og at From blev oprykket. Alternativt at Bertrams forsvandt.

Forsvar
Yttergaard, Mumin, Antwi, Tranberg, Rasmussen, Aaquist, Gudman (oprykkes fre U-19), Maxwell Woledzi (RTD), Oliver Villadsen (oprykkes fra U-19)

Gideon Mensah står egentlig til at skulle oprykkes fra U-19 og var også med på træningslejren. Han figurerer dog stadig som en del af U-19 trods at han bliver 19 i år.
CV i BIF var i går ude og sige, at BIF manglede en venstre back og en wing. Tager man i betragtning at CV efter sidste sæsons sidste kamp mod FCK kaldte Mathias Rasmussen for banens bedste spiller, kan man godt frygte at Rasmussen er på vej til BIF da han kun har et enkelt år tilbage i FCN. Tranberg ligner at være sorteret fra og mit gæt er, at han forsvinder i dette vindue. Dermed mangler en midtstopper.
Woledzi er iøvrigt registreret som defensiv midt på transfermarkt. Oliver Villadsen bliver 18 i efteråret og er oprindeligt højre wing, men er tiltænkt en plads som højre back/wingback.

Midtbane
Jaxe, Kudus, Damsgaard, Rygaard, Strunck, Abu Francis (RTD)

Der er mange om pladsen til offensiv midt så måske Rygaard også kan være i spil som 8´er el. 6´er?

Angreb
Amon, Sadiq, Godsway, Antman (oprykkes fra U-19), Rothmann (oprykkes fra U-19), Atanga (oprykkes fra U-19),

A/S Olsen skulle støde til træningen i dag, medmindre han tager til Bologna i stedet.

Mohammed Diomande (RTD) var med på træningslejr men er endnu ikke registreret hverken på U-19 el. superligaholdet.

Som Aaquist spillede i går vil jeg mene, at FCN har fundet sin nye højre back. Jeg var imponeret af ham og syntes at han i defensiven så bedre ud end Bartolec. Jeg ved så ikke hvordan han ville begå sig som wingback. Strunck har også spillet positionen i optakten, så måske er holdet dækket ind der.

Forsvaret i går så fint ud (men blev heller ikke presset meget). Man vandt jo stort set alle hovedstødsdueller - mod Horsens! Såfremt Tranberg forsvinder skal formentlig hentes en spiller ind. Det kunne f.eks. være "den nye Bjelland" Frederik Winther fra Lyngby.

Kudus spillede i optakten mod Kalmar og fik også en halvleg på træningslejren, så forhåbentlig er han ikke på vej væk men døjer blot med et el, andet fysisk.

Jeg har iøvrigt svært ved at få armene ned efter i går. Det lykkedes dog Horsens at presse og stresse FCN i de første 20 min. Havde de kunne holde det pres, havde det måske set anderledes ud?

Der var iøvrigt et par tilføjelser til spillestilen der var interessante. Larsen gik mere frem end sidst år og fungerede i store dele af kampen som midterste mand i et tre-mands forsvar ved boldbesiddelse. Midstopperne blev fremme temmelig længe som en del af angrebet, som et par ekstra angribere efter et hjørnespark, hvilket gav Yttergårds mål.
Skrevet af Kampånden
Vi skal måske vente til efter næste runde med at lykønske os selv.

FCM bør være en væsentlig større mundfuld. Jeg afviser ikke at vi har gjort det igen, men vil gerne se vores forsvar med held modstå lidt større modstand end hvad Horsens præsterede i går, før spænder remmen på ja-hatten helt til.

Søndag ved vi mere
Skrevet af JMM
Jeg er enig. Kampen mod FCM bliver væsentlig anderledes. Ikke desto mindre så fanger vi FCM i en transitionperiode, hvor deres akse på midten muligvis ikke hedder Poulsen og Sparv, men Okosun og Onyeka. Af andre ændringer er Lange Paul lige røget ud af Afrika Cup, og Dal Hende leder efter en ny klub. Så stærke ser holdet umiddelbart ikke ud, sammenlignet med sidste sæson.
Skrevet af Afløseren
Tranberg solgt - det må betyde, at Gideon Mensah kommer op i truppen.
FCN
Skrevet af elendil
Da størstedelen af målene kommer på udebane tænker I så ikke at Skov Olsen måske er bedre på græs end kunstgræs? Det er nok svære at lave et kort aftræk på kunstgræs end det er på græs da bolden ruller hurtigere på kunstgræs.

Er der nogen der har et bud? Logisk set vil det være lettere at score på hjemmebane.


Mere plads og flere kontraer på udebane?
fck-medløber.
Skrevet af Kampånden
Er vores problem med MR ikke at han kun har et år tilbage af sin kontrakt?

Dvs at han enten skal forlænges eller skydes af her til sommer. Da han endelig er begyndt at rykke bliver han dyrere at forlænge end for blot 6 måneder siden.

Men for bare et minimum af kontinuitet skal vi vel gå efter forlængelse. Han burde også kunne stige betydelig i værdi det næste års tid hvis takterne fortsætter. Drømmescenariet er vel 3 års forlængelse med en skuffeaftale om at blive skudt af om et år hvis den gode udvikling fortsætter
Skrevet af Slettet(581021212205)
Hov - en ny FCN-tråd.

Jeg har aldrig været typen der stod bag mål, men ville gerne bidrage til fanstemningen alligevel, så jeg oprettede i 2014 den hidtidige FCN Klubtråd - den gang under navnet "Jennerdrengen", for at skabe et forum hvor fans kunne diskutere FCN.

Det har altså stået på i 5½ år og da man tidligere kunne se antal besøgende i tråden var den oppe på over 200 besøg dagligt, så der har tydeligvis været brug for en sådan tråd. Der er efterhånden kommet en del med i tråden der diskuterer FCN, og FCN læser også med.

Hvis en anden - JMM - gerne vil tage over og stå for en ny tråd hvor man også kan ændre på overskriften, er det fint med mig. JMM - jeg vil også opfordre dig til at skrive til Christian Wolny og fortælle hvem du er, så FCN har mulighed for at kontakte dig såfremt der er et el. andet vi tager fuldstændig fejl af her i tråden. Jeg skrev selv i sin tid til Christian Skadhauge så klubben havde mulighed for at få fat i mig, såfremt man ønskede det. Det er dog kun blevet til en enkelt henvendelse fra FCN i årenes løb.

Jeg vil dog foreslå, at der i det første indlæg i denne tråd opfordres til en respektfuld tone over for spillerne. De bliver ofte meget unge kastet ud i Superligaen og vil uundgåeligt begå fejl og til tider vil nogle også komme til at ligne nogle der ikke har niveauet. I sådanne situationer bør man snarere kommentere med et "kom igen" end svine dem til. De er FCN-spillere og bør behandles med respekt.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Skrevet af JMM
@FCN det er noteret. Jeg kontakter Wolny, og tager din opfordring videre. Det er næppe nogen hemmelighed at FCN klubbens ansatte samt spillere læser med her.

Ift. respekten omkring spillerne mener jeg at vi har holdt et pænt niveau. Måske lige bortset fra Olafur tiden. Tonen skal selvfølgelig være ordentlig.

Ift. debatten om Tranberg, så al held og lykke til ham. Han kan sagtens blive en habil suppe-spiller. Men det forsvar ser efterhånden meget tyndt ud. Gideon rykkes op, men jeg pønser egentlig lidt på om de påtænker at lave en Nelsson med Strunck? Kunne han fungere som CB?
Skrevet af Anders31
.
.
Skrevet af hey123
Enig i din sidste betragtning Anders31. Desværre ser det dog ud til, at det skal gå ud over de almindelige lokale fans der har været med i mange år.

Jeg synes det hele er gået helt vildt stærkt, de sidste 3-4 måneder, hvor man har lavet et radikalt skifte fra det lokale/nationale til at skulle være internationale.

Det er gået så stærkt at man fuldstændig har glemt "De almindelige fans", det elsker at høre om stort og småt, og hvad der rører sig i klubben i det daglige. Meget kommunikation sker nu også på engelsk.

Jeg synes det er super fedt det vi har gang i med Right to Dream, og at vi forsøger skabe en international profil, der også kan skaffe stører sponsorer.

For ikke lang tid siden forsøgte man at skabe et større sammenhold med fansene, og at tiltrække flere tilskuere. I mine øjne har man fuldstændig opgivet dette. Det er som om at man har sagt "Glem det lokale, vi kan alligevel ikke få den opbakning vi ønsker, så nu går vi all in på at være internationale."

Sådan har man nok ikke sagt, men det er den tanke man får. Dette med tanke på massivt udsalg, nyt logo, nedlagt kommunikationsafdeling og udtalelser/nyheder der i højere grad adresseres til alle andre end de almindelige fans der kommer på stadion.

Jeg er stadig kæmpe fan af klubben, men det er ærgerligt at indrømme, at jeg på en eller anden måde ikke føler det helt samme tilhørsforhold som for bare 6 måneder siden. Den gang følte man at fansene var en del af klubben, nu føles det som om at klubben er lidt ligeglad med hvem og hvor mange der egentlig komme til kampene.

Der har været meget uro i klubben den sidste tid, så håber blot der er tale om en overgang, og at man snart får plads til at henvende sig til klubbens fans, samtidig med man styrker sin international profil.

Uanset hvad, så skal jeg nok være klar til næste kamp...
Skrevet af Nandeyanen
Bologna har i dag købt den 20 årige finne. Lassi Lappalainen der både spiller venstre og højre kant. Er Skov Olsen salget muligvis gået i vasken? De har jo også brugt €15m på at købe højre kanten Riccardo Orsolini. Jeg er ikke sikker på det vil være en god ide at tage til Bologna.
Succes is temporary loyalty is forever
Skrevet af Afløseren
Hmm jeg synes da ellers tidligere at have set en bekræftelse på, at AS Olsen havde skrevet under med Bologna. Jeg har dog også læst, at AS Olsen fortsat tøver, så jeg aner ikke hvad der er op eller ned i denne her sag.
FCN
Skrevet af Nandeyanen
Aaahh så de har lånt ham til Montreal. Det bliver spændende at se hvad der sker med Skov Olsen. Gad vide om han spiller næste FC Nordsjælland kamp.
Succes is temporary loyalty is forever
Skrevet af Tuco
https://twitter.com/i/status/1152135605142401024

Ny spiller signet, fremgår det af teaser på FCN´s twitter. Det er svært at tyde underskriften. Rygaard og Nicolai Larsen konstaterer i videoen, at der endelig er en spiller, der er ældre end dem selv.

Mon ikke at det er en midterforsvarer? Nogle bud?
I hate being bipolar, it´s great!
annonce
0