Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Afløseren
@Rasmus

Så fordi Jan Laursen har været i klubben siden 1999, så er han urørlig ift. Kritik?
Jeg er enig i, at han har gjort meget godt for FCN, men nu har han ikke formået at agere på transfermarkedet sammen med Hemmersam - og derfor skal han kritiseres.
Jeg siger ikke at de skal fyres, men hvis ikke der bliver hentet forstærkninger, så ryger FCN i 1. Division.
FCN
Skrevet af RasmusGunnar
Selvfølgelig må han kritiseres. Jan er i en lidt anden rolle nu så min "fredning" af ham, uden at nævne Mikkel var et fejlagtigt forsøg på at pege på ham som problemet :0)
Skrevet af Jennerdrengen2
Jeg var ret optimistisk for sæsonen efter de første 6 kampe der gav 4 sejre, 1 uafgjort og 1 nederlag - mon ikke de fleste andre også var det? Velsagtens også ledelsen?

Det er selvfølgelig et fail, at man ikke får en angriber ind - selvom man egentlig var enig med to klubber om et køb. Så var det at Vindahl blev solgt og at Kian H nogenlunde samtidig blev skadet og det gik helt galt. Jeg tror ikke at der er nogen der kan være uenige i, at ledelsen har set forkert med Dudu. Men at Schjelderup, Kofoed så ikke spilled på samme niveau som sidste år, var der vel ikke rigtig nogen der havde kunnet forudse? At Diomande ikke er kommet tilbage på hvad han var inden sin skade kunne man vel heller ikke have forudset.

Derudover havde man forventninger til at Emeka skulle have udviklet sig mere i efteråret. Bredahl har været skadesplaget og er heller ikke vokset som man havde forventet (og er stadig kun 18). Der er herudover ikke rigtig nogle andre der har vist nævneværdig positiv udvikling henover sæsonen.

Til gengæld er Antman så begyndt at vise noget af det man har forventet og er velsagtens måske den eneste, sammen med Adingra, der har vist noget positiv udvikling i denne sæson. Det er jo ikke som det plejer at gå. Fejlskøn af ledelsen ganske vist - men nu er der en vinterpause til at rette op på det.

Jeg synes man kan stille det op som nedenstående:

Store fejl:
At man ikke fik en angriber ind.
At man scoutede fuldstændig forkert på målmandsposten.

Uforudsete hændelser:
Kofoed spiller ikke på samme niveau som sidste år
Diomande ikke kommer tilbage på niveau
Schjelderup falder i niveau (her spiller skader måske også ind)
Kun lille el. ingen udvikling hos de enkelte spillere (hvilket man måske godt kan klandre ledelsen for ikke at have set - men de har jo nu ramt rigtigt fem år i træk inden det går galt i år).

Uheld:
Kian H´s skade
Sadiqs skader
Diomandes skader

Positive forhold:
Antmans og Adingras udvikling

Snævrer man det endnu mere ind drejer det sig om, at der er for mange forsøg der går ind på FCN og for få forsøg man får scoret på.

Der er eddermaneme ærgerligt som fan at se at det er nedrykningen man skal kæmpe imod. Jeg synes dog at FCN i efterhånden 5 år har vist at modellen virker. At man så et enkelt år begår et par (ret afgørende ganske vist) fejl samt ikke ser den spillerudvikling man forventer, kan jeg altså ikke se berettiger at man skal ud med høtyvene og fyre dem der har bygget klubben op.

Det er selvfølgelig en anden historie hvis man har en forårssæson magen til. Jeg forventer dog at ledelsen viser handlekraft og får sammensat et hold der kan tage kampen op og præstere væsentlig bedre i foråret. Lige nu ligner det, at der skal nogle mere erfarne kræfter ind og/eller kvalitet der kan træde ind i start-11´eren fra dag 1. Derudover kan man håbe på at Schjelderup, Kofoed, Diomande finder niveauet fra sidste sæson og, at andre spillere begynder at udvikle sig som man har forventet samt tilbagekomsten af en Amon.

Målsætningen nu må vel hedde, at man skal vinde nedrykningsspillet og skal sammensætte et hold der kan det.
FCN
Skrevet af JulioSalinas
Jeg er egentlig ret optimistisk med hensyn til vores spillertrup. Vi har masser af talent men vores sædvanlige solide "ramme" blev smadret da vi mistede Vindahl og til dels Kian og Dio da de blev skadet.

Skader og salg er dog noget man skal tage højde for rettidigt og der synes jeg især vi har fejlet på målmandsposten. Det jeg bekymrede mig for i sommers er endt med noget nær "worst case". Målmandspositionen er for vigtig til at vi kan bruge den som enhver anden "udviklingsplads". Jeg mener der er al mulig grund til at vi justere strategien på netop denne plads for at gøre den overordnede "ramme" så solid så mulig. Når man dermed tillægger at salg af målmænd på ingen måde er det som betaler vores regninger så er det en no-brainer at vi altid skal have mindst en målmand som har bevist sit niveau på noget som er sammenligneligt med superliganiveau.

Så er jeg iøvrigt også tilhænger af at vi i højere grad sender vores helt unge målmandstalenter på udlån i divisionerne så de kan få noget erfaring på senior niveau.
Jeg ser lidt historien om den talentfulde målmand Olafsson fra FCM som en skabelon man godt kunne lade sig inspirere af. Han havde et udlejningsforløb hvor han først var et år Aarhus Fremad i 2. div og et år i Frederecia i 1. div. Dette har også gjort at FCM har kunne følge hans udvikling og dermed har minimeret risikoen for at han ikke skulle være klar til superligaen.

Hvis vi skal tage ved lære af denne efterårssæson så må det være at vi stadigvæk skal tænke i at optimere "rammen" omkring de unge. Vi er endnu ikke på et niveau hvor de unge talenter kan klare det selv. Der er brug for lidt rutine og ledende figurer i omklædningsrummet og der har vi nok mistet en del efter typer som Djourou, Nicolai Larsen og Rygaard er forsvundet.
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Skrevet af Afløseren
Jeg gad godt vide hvad det er du indtager når du kan være optimistiske omkring FCN kl.3 om natten, Julio ;-)
På det tidspunkt er vi andre godt deprimerede hvis vi tænker på FCN.
FCN
Skrevet af JulioSalinas
@Afløser
Jeg drikker en del koffeinlet kaffe og supplerer med the ;)

Det skulle ellers forestille en af mine mere kritiske indlæg.
Men ja jeg er generelt ret optimistisk. Akut er der knas i maskineriet men oppe i helikopterperspektivet så tror jeg ikke at der er meget der skal til før vi igen er på sporet. Sådan er fodbold lidt sjovt og kaotisk til tider.
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Skrevet af Slettet(131458220804)
Synes det er lidt spøjst der sættes så hårdt ind på målmandsposten. Ogura har da gjort det rigtig godt, bortset fra udsparkene. Det virker for mig ikke som 1. prioriteten at få en målmand ind. En angriber, en defensiv midt og en centerforsvar er vigtigst.

Det sagt så er det da selvfølgelig tydeligt at det gik galt efter Vindahls afgang.

Ved nogen noget om Jacob Karlstrøm? Eller er han endnu en målmand der bare er høj og så må det være nok scouting?
FC Nordsjælland Málaga CF / Real Sociedad Manchester United Union Berlin
Skrevet af Rambo92
Tromsø har lukket 42 mål ind i 28 kampe….
FCN siden 2006
Skrevet af Jennerdrengen2
Synes det er lidt spøjst der sættes så hårdt ind på målmandsposten. Ogura har da gjort det rigtig godt, bortset fra udsparkene. Det virker for mig ikke som 1. prioriteten at få en målmand ind.


Jeg tror du står ret alene med den der. FCN er på den ene side det hold, der er tredjebedst i Superligaen til at holde modstanderne fra skud på mål. De skud, der kommer, går bare oftere ind, end de gør hos modstanderne. Det kunne godt tyde på et problem på målmandsposten.

I går i Tipsbladet havde Morten Bruun en analyse hvor han mener, at FCN har Superligaens dårligste målmand: https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/de-har-superligaens-daarligste-maalmand

Ved nogen noget om Jacob Karlstrøm? Eller er han endnu en målmand der bare er høj og så må det være nok scouting?


Indrømmet, at Dudu ikke har slået til. Men når vores målmandstræner tidligere har været træner for ham, er der nok liige lidt mere scouting end at han bare er høj. Han er derudover formentlig blevet fulgt intensivt at FCN-scouts, da man var klar over at Vindahl højst sandsynligt ville forsvinde. Til trods for kendskab og scouting er der til tider spillere der ikke slår til. Kigger du på tilgange i Superligaen under et er det et pænt stykke under halvdelen af alle transfers der bliver en succes.

Derudover kender jeg ikke meget til Jakob Karlstrøm, men Molde er også ude efter ham.
FCN
Skrevet af Jennerdrengen2
FCN i medierne

De sociale medier har særlig hæftet sig ved Hemmersam og Flemming P’s udtalelser før/efter kampen hvor Flemming P udtaler: ” Der plejer altid at ske lidt i vinduerne. Men jeg forventer ikke, at der kommer til at ske meget, ”. Dette står i modstrid til et Ritzau telegram der er bragt i de fleste medier hvor Flemming P udtaler: ”Det er ikke skudt helt ved siden af, hvis man tolker det sådan, at vi skal have en målmand, en midterforsvar og en angriber.”

Sidstnævnte citat er ikke rigtig nået frem til de sociale medier, som mere har lagt mærke til de noget mere tilbageholdende udtalelser før kampen. Rent faktisk udtalte Hemmersam til Eurosport: ”Man kan sagtens glæde sig, for vi gør de rigtige ting i de kommende vinduer og vil forsøge at styrke os på enkelte positioner. Vi vil prøve at få noget til at ske. Det er ikke forstærkninger i bredden, men vi kigger specifikt på spillere på positioner, hvor spillere skal gå ind her og nu” – hvilket dog ikke er hvad folk har opfattet.

Om selve kampen bruges i de redaktionelle medier betegnelser som ”en uskøn affære”, ”en kamp på et lavt niveau”, ”forværring af FCN’s krise”, ”muligheder var mere et udtryk for personlige fejl end godt spil”

På lederplads har Tipsbladet en analyse der råder FCN til at fravælge strategien og købe ind – da man har råd - samt påpeger muligheden af at VB pludselig kan hive tre profiler ind i vintervinduet og dermed presse FCN: https://www.tipsbladet.dk/blog/troels-bagerthoegersen/ikke-ansvarligt-foelge-strategien-og-rykke-ned

Andre presseklip:
Tipsbladet er efter det lave niveau, men roser Adingra og mener at Schejelderup ikke lykkedes med noget som helst.: https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/bedst-og-vaerst-kunne-spille-i-en-evighed-uden-maal

Morten Bruun mener, at FCN’s største problem er, at holdet har Superligaens dårligste målmand: https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/de-har-superligaens-daarligste-maalmand

Rudi Dalsgaard med en nuanceret analyse på sn.dk: https://www.sn.dk/furesoe-kommune/hullerne-skal-lappes-igen/

Fyens Stiftstidende skriver: ”Præcis efter 8 minutter og 17 sekunder satte FC Nordsjællands hardcorefans et Lars Høgh-banner op i deres lille indhegnede ringhjørne på Nature Energy Park. Respekt fra Farum.” (Lars Høgh har spillet 817 kampe for OB)

Frederiksborg Amts Avis hæfter sig ved at FCN kun har fået tre point siden august og, at det er en tangering af klubbens hidtil dårligste stime fra 2004. Men gør i flere artikler opmærksom på, at FCN udtaler, at man vil købe ind.

EB kalder kampen for ”en uskøn affære” og skriver: ”FCN startede bedst - eller OB startede dårligst, fristes man til at sige.”

EB uddeler priser for efterårssæsonen og nævner her Adingra som en kandidat til ”sæsonens teenager”, men han bliver dog slået af Viborgs Tobias Bech.

Politiken mener, at FCN er holdet der har størst behov for at få kvalitet ind i transfervinduet.

BT uddeler flg. Karakterer til FCN-spillerne på en 6-skala:
Emmanuel Ogura 2
Mads Thychosen 3 (Ud: 46.)
Kian Hansen 3 (Ud: 56.)
Adamo Nagalo 2
Oliver Rose-Villadsen 4
Daniel Svensson 3 (Ud: 81.)
Jacob Christensen 3
Magnus Kofod Andersen 4 (Ud: 68.)
Andreas Schjelderup 3 (Ud: 81.)
Oliver Antman 3
Simon Adingra 3
---
Jonas Jensen-Abbew 3 (Ind: 46.)
Lasso Coulibaly 3 (Ind: 56.)

Nordsjælland Dreamin er ude med en ny podcast: https://fcndreamin.libsyn.com/

Det med småt:
Young Tigers modtog spillerbussen med romerlys ved hjemkomst til stadion: https://www.instagram.com/p/CW1MqBGMGrS/
FCN
Skrevet af Slettet(131458220804)
En ting er spillere der ikke slår til, men en spiller som Dudu bør jo ret beset ikke få løn for at spille fodbold. Han var decideret håbløs. Det er fuldstændig fejlslagen scouting hvis man falder for sådan en type, særligt når de åbenbart har indgående kendskab til ham.

I så fald skal FCN jo nok kigge deres scouting teknik for seniorer igennem og revidere den.

Jeg er da sikker på man kan finde en bedre målmand end Ogura, bl.a. en der ikke skyder ud over sidelinjen altid, men jeg synes Ogura til dels har løst problemet på målmandsposten. særligt ift. støtte i luftspillet og at gå ud i feltet. Målmanden kunne hedde Donnarumma, men så længe forsvaret mestrer at stå og glo og ikke gøre den mindste modstand, så er det (næsten) fuldstændigt ligegyldigt. Der er ingen der udfordrer på dødbolde udover målmanden, og så er det klart at den går i mål i ny og næ. Modstanderen ved de bare skal blokere for målmanden og så er der ingen modstand. Det er yderst pinligt at se så passivt et forsvar. Det mener jeg ikke målmanden kan klandres for, og en ny målmand vil heller ikke løse det.

En ny målmand løser heller ikke tiki taka spillet i eget felt. For det er decideret designet til at gå galt :) Det er håbløst at de bliver ved med det.
FC Nordsjælland Málaga CF / Real Sociedad Manchester United Union Berlin
Skrevet af armand
problemet er sgu da at man ikke kan bygge et kontinuerligt niveau på at så ungt et hold kontinuerligt skal have et højt bund niveau?!

holdet er ikke til mere, træneren er ikke troldmand og den uundgåelige tur i 1. division afhænger udelukkende af om vejle og haderslev beslutter sig for at spille fodbold eller ej.

det sagt så bliver det jo kork-prop effekten med en tur i 1. div. det er ikke godt for spillersalg da det bare ikke giver 100 millioner at have et talent i 1. div. men hvem ved, måske det ville være fint for jer at trykke på pauseknappen omkring salg i 18 måneder.

det er jo en underholdningsbranche, ikke en penge maskine.
https://worldsoccertalk.com/wp-content/uploads/2017/12/arsenal-spurs.jpg og fuck det anonyme trolleri, jeg hedder rolf ståltråd på facebook.
Skrevet af Nandeyanen
Thorup havde et interessant post match interview om talent udvikling.
FCK stiller jo med en lineup der har en gennemsnitlig alder på 23.8 år.

Han siger at han godt kunne tænke at alderen blev hævet lidt mere op i startopstillingen.

Thorup siger endvidere at niveau forskellene på spillerne er så store i ungdomsfodbold at man ikke rigtig kan tale om en holdsport. De bedste spillere på u-holdene kan lave arbejdet færdigt helt selv og derfor mangler der meget i spillet omkring medspillerne når de rykker op til senior niveau.

Det var også en af grundene til at man hæv Roony fast op på førsteholdet 3 måneder inden han lovligt kunne få debut sagde Thorup.

Og jeg tænkte at det passede meget godt på FC Nordsjælland. Sidste sæson spillede man meget bolden op på Kamaldeen og jeg følte ikke rigtigt at FC Nordsjælland spillede som et hold. Nu lider man meget under at man ikke har angrebsprofilen. Et sundt tegn på holdet er at der er mange der kan score mål på de forskellige positioner. Jeg tror ikke helt krisen bliver løst selv hvis man finder angrebsprofilen.

Jeg er enig med @JG-FCN når han siger at der mangler flere ældre spillere (ledere) på banen.

Og jeg tror det er det som for eksempel en spiller som Bredahl lider af. Han har crazy stats på u19 holdet, men lider meget hvad angår relationerne på førsteholdet. Det skal nok komme, det er jeg sikker på. Det han har brug for er en ældre spiller han kan opsuge erfaring fra. En spiller som trænerne kan henvise til når de fortæller de unge hvordan de vil have de skal bevæge sig i forhold til medspillerne
Succes is temporary loyalty is forever
Skrevet af Jennerdrengen2
@Armand

holdet er ikke til mere, træneren er ikke troldmand og den uundgåelige tur i 1. division afhænger udelukkende af om vejle og haderslev beslutter sig for at spille fodbold eller ej.


Udelukkende...? FCN har jo også mulighed for at gøre noget selv. Man kunne rent teoretisk forestille sig en Runarsson på leje på målet, en Okore retur fra Kina, en angriber der kunne score mål, Amon tilbage, Diomande tilbage, Schjelderup der finder niveauet, Kofoed der finder niveauet. Herudover yderligere indkøb, selvom det pt. lyder til at man tilsyneladende mener, at en målmand, en forsvarsspiller og en angriber er det man går efter.

Helt enig i, at holdet pt. ikke ligefrem er til top-6 men, med den pengetank man har bygget op på det sidste har man muligheder for at gøre noget selv og er ikke bare afhængige af hvad andre gør.

Derudover enig i, at det selvfølgelig vil være lettere med en kombination af erfarne spillere og talenter - men da de erfarne spillere også skal være på et vist niveau, også en langt dyrere løsning som giver større udgifter og lavere indtægter. Det er svært at finde den rigtige balance, men lige nu ser det da rigtig nok ud til at balancen er tippet for meget mod for mange talenter.
FCN
Skrevet af RasmusGunnar
Selvfølgelig kan Vejle og SønderjyskE finde melodien igen. Omvendt kan OB eller andre af holdene over os pludselig havne i en decideret krise.
Det er de eksterne faktorer som vi alligevel ikke kan gøre noget ved – Tænker jeg Flemming ville have sagt.

Fokus skal være på os selv.
Det lyder ellers til at vi alle er nogenlunde enige herinde, men med små variationer.
Køb udefra der kan løfte holdet er en nødvendighed. Jeg ville være ked af at leje. Det synes jeg virker for meget som en feberredning. En spiller man kan bygge ind i holdet over en række år er at foretrække – i min optik.
Tromsøs målmand Jacob Kalstrøm luftes som noget der arbejdes på. Det lyder som en interessant målmand, som gør det godt, ud fra hvad jeg an læse i de norske netmedier.
Ja, der er gået mange mål ind på ham, men det er også et hold der ligger nederst i ligaen. Det der er mere interessant, er at han laver Clean Sheets i 25% af kampene. Men mere kender jeg ikke til ham.

Jeg håber stadig man forsøger at lægge billet ind på Stefan Gartenmann i SønderjyskE. Det ville være en god styrkelse af forsvaret.

Helt fremme har jeg godt nok svært ved at se et godt bud på en som ved hvor målet står. Skulle man hente en, der har vist at han kan score mål, så ville et friskt bud være Christian Gytkjær der spiller i Serie B.

Eller skulle man kigge mode Degerfors der nyder en tilværelse lige over nedrykningsstregen i Allsvenskan. Her har de en angriber der hedder Victor Edvardsen der i 2021 scorede 14 mål og lavede 5 assists.
Han har vist haft nogle hård år men lagde sit liv om for to år siden og har haft stor succes siden i klubben. Han kunne være interessant. Han kan spille som angriber og falsk nier. Han har fysik og er også nogenlunde hurtig.

Jeg ville egentlig også gerne have at vi havde hentet Elias Sørensen, der nu frister en tilværelse på det svingende Esbjerghold. Han er nu 22 og har haft en lidt turbulent karriere indtil videre. Hans stats synes jeg nu ser ganske gode ud og han er en interessant spiller.
Skrevet af Tipzy
Vi jagter åbenbart en målmand fra Tromsø, som Molde også skulle være efter
Skrevet af Afløseren
Så er der vinterpause i Syperligaen hvilket heldigvis betyder at man slipper for at blive skuffet, ked af det og rasende en gang om ugen, når FCN har spillet kampe.

Der skal juleshoppes i FCN og derfor har jeg tilladt mig at lave en lille ønskeseddel over de spillere, jeg gerne vil have til klubben. Listen er helt sikkert komplet urealistisk, men med et lille snert af håb:

Målmand (måske):
Patrick Gunnarson (Brentford pt. Udlånt til Viking Stavanger)

CB:
Linus Wahlqvist, 25 år, Norrköping

CM:
Jacob Sørensen, 23 år, Norwich

Angriber:
Christian Gytkjær, 31 år, Monza
FCN
Skrevet af Slettet(131458220804)
Listen virker da ikke urealistisk.

Så også gerne Mads Juel Andersen fra Barnsley i FCN. Han er nok i den dyrere ende, men han vil være bundsolid at få ind i forsvaret.
FC Nordsjælland Málaga CF / Real Sociedad Manchester United Union Berlin
Skrevet af DanishBhoy
Mads Juel Andersen var på årets hold sidste år i The Championship og har været skadet i største delen af denne

Han kan nemt forlade Barnsley til vinter (eller sommer) men det er ikke for at skifte til FCN - han kommer på en langt højere hylde når han skifter
Is it cold in his shadow?
Skrevet af Slettet(131458220804)
Ja han ender nok nærmere i Brighton eller Burnley eller lignende, snarere end FCN - men man har da lov at drømme ;)
FC Nordsjælland Málaga CF / Real Sociedad Manchester United Union Berlin
annonce
0