Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af JulioSalinas
120 mill. kr for Kudus virker alt for billigt synes jeg.
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Skrevet af JulioSalinas
[Podcast] Mediano U - Kampen om talenterne
På det anerkendte fodboldmagasin GOAL’s liste over klodens 50 største talenter spiller hele fire af dem i Superligaen og aldrig har der været brugt så mange penge på at udvikle den næste store stjerne i de danske klubber.

Link->
https://www.mediano.nu/oversigt/2022/9/27/mediano-u-kampen-om-talenterne
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Skrevet af JulioSalinas
I ovennævnte podcast snakker U17 træner for Lyngby Azad Corlu sammen med talentchef for Silkeborg IF Peter Christian Hansen. De bliver bedt om at nævne 5 navne hver fra de danske akademier som man skal holde øje med. Her er de spillere som de nævner samt de point som de fik ialt.

Noah Sahsah, venstre wing, FCK U19 8 point
Tobias Slotsager, centerback, OB U19 8 point
Asge Andresen, målmand, SIF U19, 5 point
Lasse Abildgaard, højre wing, SIF U19, 4 point
Lucas Høgsberg, venstre wing, FCN U19, 2 point
Alexander Lyng, højre wing, Helsingør U19, 2 point
Malek Bakhit, højre back, BIF U19, 1 point
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Skrevet af Jennerdrengen2
FCN
Skrevet af Nandeyanen
@JulioSalinas

Var præmissen ikke talenter fra akademierne?

Alexander Lyng spiller fast i 1. Division. Det er en spiller der allerede er brudt igennem. Så synes det er mærkeligt at have ham på en liste over spillere fra akademierne man skal holde øje med når han ikke længere spiller akademi fodbold.
Succes is temporary loyalty is forever
Skrevet af JulioSalinas
@Nande

Det nævner de vist også i podcasten. De tar´ åbenbart lidt løst på det ;)
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Skrevet af Jennerdrengen2
FCN i medierne

Tipsbladet (i den trykte udgave) har analyseret Xg i Superligaen og skriver om FCN:

Et skridt frem og et tilbage I Farum finder vi et hold, der som en anden Ikaros flyver, og på et eller andet tidspunkt må komme for tæt på solen og om ikke styrte, så i det mindste dykke i faktisk output.

Offensivt er der ros -det er helt i top på chanceproduktionen. Nordsjællænderne har fået den offensive maskine smurt. Næsthøjest produktion af chancer (14.22 xG) rammes spot on med 14 mål. Intet held eller medvind fra fodboldguderne her.

Men defensivt. Her kan Farum-klubben ikke fortsætte med at flyve så tæt på solen, og stadig holde sig i luften. FCN har tilladt 12.01 xGA, men blot indkasseret 6 mål.

FCN må forvente en reduktion i deres pointmæssige produktion, det virker statistisk meget usandsynligt, at opturen kan fortsætte for FCN, med mindre man bliver stærkere spillemæssigt.

De har længe ligget i minus på Expected Goals Difference, men ligget i plus på faktisk måldifference. Ikke det hele har været ren elendighed, men FCN må forventes at dykke i outcome. Som Ikaros kan de ikke flyve så tæt på solen så længe uden at smelte voksen på deres fjer og dykke.

Spørgsmålet er, hvornår det sker, eller om man kan stække modstandernes chanceproduktion.


En anke mod den rene statistiske beregning ovenstående er at det jo ikke tager højde for at man evt. har et godt forsvar og en god målmand. Så selvom modstanderne kommer til chancer som statistisk set burde give flere mål, så kan et forsvar bedre end gennemsnittet jo modvirke dette.

Ibrahim Adel som blev rygtet til FCN i sommers ser ud til også at have storklubber efter sig: https://www.tipsbladet.dk/nyhed/generelle/superliga-klub-boed-nu-vil-gigant-koebe-ham

En lang række medier skriver bag pay-wall at superligadommerne i fremtiden skal være mere synlige og i højere grad skal forklare deres afgørelsen.

ndtil videre er det hovedsageligt Michael Johansen, der har udtalt sig om blandt andet VAR, som blev indført i Superligaen i 2020/ 21-sæsonen.

-Fordi VAR-implementeringen er meget følsom, har vi besluttet, at jeg hidtil har taget medieoplæg og præsenteret nogle af de fejl, vores dommere har lavet, ligesom jeg har skullet redegøre for, hvorfor fejlene er sket. -Det har været for at beskytte dommerne mod nogle af de spørgsmål, som de utvivlsomt vil blive ramt af gennem turneringen, og som de så skulle bruge tid på i stedet for at bruge tid på kampforberedelse. -Men nu er tiden moden til, at vi går mere ud i medierne, siger Johansen, som dog ikke forventer, at den øgede åbenhed bliver at bemærke i efteråret.


FCN
Skrevet af Kampånden
Sjovt nok er min ikke statistik underbyggende opfattelse en anden.

Det kan godt være at vi kommer til store chancer, men så er også det mere frustrerende at vi ikke fåt den puttet ind.

Forsvarsmæssigt viser sidste sæson jo også som Jenner skriver at et godt grundforsvar med et solidt bund niveau kan skåne os for meget.

Med et forsvar som samme tid sidste år skulle modstanderen blot bruge et par større chance mod os mens forsvaret snork sov for at score. Så kan det godt være at vi stod godt de andre 86% af kampen. Så kan det godt være at samlet xg over hele kampen var ok, men u udfaldsperiiden skulle det ikke være en særlig stor chance før den lå i nettet
Skrevet af Kampånden
Nogen der ved hvad der nu er med Kamaldeen?

Det er godt synd, at han har været så skadesplaget
Skrevet af Tipzy
Det kan måske også have en del at sige, at vi er kommet foran i mange af vores kampe
Skrevet af Jennerdrengen2
FCN i medierne

RFC-profil om kampen mod FCN: https://amtsavisen.dk/artikel/randers-fc-profiler-tysser-medaljesnak-f%C3%B8r-braget-i-farum-der-er-ikke-meget-fornuft-i-at-snakke-om-det

Skulle man have overset den er FCN´s optakt også interessant: https://fcn.dk/2022/10/hoff-thorups-optakt-mod-randers-derfor-kan-vi-slaa-dem/

Ekstrabladet (i den trykte udgave) bringer en oversigt over sponsorindtægter i Superligaen baseret på en UEFA-rapport. Opgørelsen er stærk influeret af Corona hvor især FCK er ramt.

Fakta: KLUB FOR KLUB

Sponsorindtægter i Superligaen 2021 I hele millioner kroner AGF.................................... 74
Brøndby............................ 73
FC København............... 66
FC Midtjylland................ 55
OB...................................... 40
Randers FC....................... 31
Vejle................................... 29
Viborg................................ 26
FC Nordsjælland............ 25
AaB.................................... 23
AC Horsens..................... 20
Silkeborg.......................... 20
Lyngby................................ 17
SønderjyskE..................... 15.


SAMLEDE INDTÆGTER

Samlede sponsorindtægter i Superligaen
2020:........... 486 millioner
2019:........... 705 millioner
2018:........... 662 millioner
2017:............ 638 millioner.
FCN
Skrevet af Kampånden
Tror vi på en 1. plads efter 11. runde?

Kampen i dag er vel en af de der irriterede kampe mod et godt hold med tur i den, men som bare skal vindes.

Eller måske mere sigende, ikke må tabes.
Ikke fordi jeg frygter nedrykningsspil og krise, med med den gode start vi har haft, bliver man nødt til at tænke toppladsering og som minimum europæisk som et mål.
Skrevet af Jennerdrengen2
FCN i medierne

Frederiksborg Amts Avis/sn.dk med optakt til dagens kamp: https://www.sn.dk/danmark/topbrag-venter-i-farum/

FCN
Skrevet af RasmusGunnar
Jeg har virkelig bange anelser. Randers er et utrolig dygtigt og homogent hold.
De har endnu ikke tabt og kun spillet fire kampe uafgjort.
Omvendt har vi kun vundet to af vores seneste fem kampe (Ja ja, den ene var en træningskamp, men det gør da noget for selvtilliden og det samlede indtryk)

Men alle hold skal jo på et tidspunkt tabe igen og der håber jeg virkelig det blir i aften.
Det kræver dog at vi spiller op til vores bedste og gør det igennem hele kampen. En enkelt halvleg forslår ikke.
Skrevet af JulioSalinas
På den anden side så passer det os fint at vi møder et hold som godt vil fremad. Så kan vi bruge vores fart og straffe dem på omstillinger.
Men det er en åben kamp for begge hold har et godt niveau. Jeg tænker at det er en kamp som er 50/50.
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Skrevet af RasmusGunnar
Ja, vi er da bestemt ikke uden chancer i den kamp.
Hvis vi spiller op til vores bedste og kan holde tempoet højt, så kan vi komme rundt om dem. Er vi så skarpe på de chancer vi får, så tror jeg da også vi kan vinde. Randers er bare et drøngodt hold. Jeg har fremhævet dem igennem de senere år, hvor de bare er blevet bedre og bedre. Ingen tror på Randers som mestrer, men når man efter 10 kampe endnu ikke har tabt, så er man altså en seriøs udfordre.

Men udligningen mod FCM i de døende minutter og det ærgerlige nedelag til Horsens nager ekstra meget lige nu.
Skrevet af Jennerdrengen2
RFC´s assistenttræner udtaler sig om forskelle og ligheder mellem RFC og FCN. Det fortæller måske lidt om hvordan aftenens kamp kommer til at forløbe. Lidt klip herfra:

Begge hold er aggressive, men på hver sin måde. Vi har vores aggressive pres og det direkte spil, hvor deres spil er aggressivt på en mere dynamisk måde med flere løb og pasninger.

FC Nordsjælland opnår mere boldbesiddelse i kampene end Randers FC, men ifølge Rasmus Bertelsen er mest tid med bolden heller ikke et afgørende parameter for den kronjyske gameplan.

Det handler mere om, hvordan vi bruger den, når vi har den, og der synes jeg, at vi har haft en klar plan og leveret noget chanceskabende spil. lyder det fra Randers FCassistenten.

Det er dog ikke kun bolden, som FC Nordsjælland-mandskabet flytter godt rundt på grønsværen. Holdet har løbet næstflest kilometer af alle hold i Superligaens første ti kampe. Omkring seks kilometer flere end Randers FCspillerne per kamp.

-Det siger noget om, hvilke typer man vælger. De har nogle meget dynamiske spillere, især på siderne, hvor vi måske har nogle mere spilstærke typer, forklarer Rasmus Bertelsen.

Hvad betyder det for spillet, at de har mange dynamiske spillere? -FC Nordsjælland er ikke bange for at få nogle åbne kampe, hvor vi gerne vil have et mere kontrolleret udtryk. Vi vil i hvert fald kun have, at kampene er åbne på modstandernes halvdel. Det er to forskellige tilgange, hvor de også går efter at fuldføre alle omstillinger, mens vi nogle gange er tilfredse med at sætte angrebene op og flytte nogle flere folk tættere på modstandernes mål, lyder forklaringen.

Ser man på spillet, og særligt afleveringer, står forskelligheden også tydeligt frem.

FC Nordsjælland har spillet 1313 flere afleveringer end Randers FC i sæsonen, men kronjyderne har til gengæld leveret langt flere afleveringer over mange meter.

-En del af forskellen i antallet af afleveringer handler om målspark. Vi sparker langt, hvor Nordsjælland konsekvent sætter spillet i gang med korte målspark, og derfor får de nemt ti afleveringer på egen halvdel ved hvert målspark, siger Rasmus Bertelsen, inden han påpeger tilgangen i opspillet som en anden faktor for forskellen i klubbernes afleveringsspil.

-Vi er ikke bange for at inddrage vores stærke angribere i opspillet, fordi de er dygtige til at give os gode forudsætninger for at vinde en andenbold højt oppe på banen.

Vi er blandt de bedste i Superligaen til spillet om andenboldene, og derfor vil vi selvfølgelig gerne bringe det i spil ved at spille lidt længere bolde, så vores næste aktion er tættere på modstandernes felt. Så kræver det måske kun to eller tre afleveringer, før man er fri, hvor alternativet er, at man skal spille forbi et helt hold, forklarer Rasmus Bertelsen.

Det er netop ti modstandere, som FC Nordsjælland ofte skal brodere sig igennem, når de følger planen.

-De har valgt en stil, hvor de mere bringer bolden frem med mange afleveringer, og så venter de på muligheden for at slå en dyb bold som en stikning mod deres hurtige kantspillere, siger Rasmus Bertelsen.

FC Nordsjælland-mandskabet skal dog gøre sig umage mod randrusianerne, hvis de skal spille sig ned mod Patrik Carlgrens mål, for Randers FC er Superligaens bedste mandskab til at erobre bolde.

-Vi er blandt de bedste i Superligaen til at presse kollektivt. Ofte er det ikke de forreste i presset, der erobrer boldene, men så er det dem, som kommer i anden eller tredje led, som drager nytte af arbejdet fra angriberne. Og i Frederik Lauenborg og Lasse Berg har vi bare nogle spillere med spidskompetencer på de områder, fortæller Rasmus Bertelsen om Randers FCholdets mange erobringer.

I samme disciplin er Farum-mandskabet ligaens dårligste.

-En del af forklaringen er, at det er svært at erobre bolden, når man selv har den, men i perioder står de også lidt lavt og venter med at lægge presset, for så kan de bedre få sat deres hurtige kanter i scene i omstillingsspillet, lyder det.

Omstillingsspillet har ofte været Farum-klubbens afgørende våben, men mandag aften bør de også koncentrere sig om spillet i luften, for umiddelbart ligner opgøret en gourmet-menu for Randers FC´s stærke luftskyts.

Halvdelen af Randers FC´s 16 sæsontræffere er endt i nettet efter en vundet luftduel, og det er kun AGF, som har vundet flere dueller i højderne end Randers FC, mens FC Nordsjælland også skraber bunden i den statistik.

-Når man som os vælger to store stoppere og en stor og stærk angriber, skal vi kunne vinde mange dueller. Og når vi forsvarer, har vi også bevidst tilladt modstanderne nogle indlæg, fordi vi ikke har været så bange for at tabe duellerne.

FC Nordsjælland må med andre ord gerne komme frem til indlæg mandag aften? -Ja, men det tror jeg ikke, at de er interesseret i. De vil prøve at komme ned bag os og ind i mellem os, fastslår Randers FC-assistenten.

FAKTA UDVALGTE SÆSONSTATISTIKKER OM RANDERS FC OG FC NORDSJÆLLAND

SUPERLIGA. DK Tallet i parentesen angiver klubbens rangering blandt Superligaens 12 hold.

Boldbesiddelse: Randers FC (9) 47.1 procent, FC Nordsjælland (4) 53.8 procent.

Meter løbet: Randers FC (10) 1.125.500, FC Nordsjælland (2) 1.186.367.

Afleveringer: Randers FC (10) 4.096, FC Nordsjælland (3) 5.409.

Lange afleveringer: Randers FC (1) 701, FC Nordsjælland (10) 560.

Bolderobringer: Randers FC (1) 131, FC Nordsjælland (12) 87.

Luftdueller vundet: Randers FC (2) 173, FC Nordsjælland (12) 77.

Jeg vil mene, at FCN bør være svage favoritter til denne kamp. Odds hedder da også 2,10 - 3,60 - 3,40. RFC er et hold der har fået meget ud af at spille europæisk i sidste sæson. De har været oppe mod hårdere og hurtigere modstand end hvad man oplever i Superligaen og har lært af det. Samtidig har de holdt på de fleste spillere og har dermed en kontinutet hvor de gennem deres europæiske erfaring har kunne bygge på holdet. En svær modstander.
FCN
Skrevet af RasmusGunnar
Det er en fin sammenligning af de to hold, hvor forskellene virkelig kommer til udtryk.
Dog er der et punkt, hvor begge hold ligner hinanden.

Det er ikke to hold med de store dyre stjerner, men både FCN og Randers har et meget tydeligt spilmæssigt udtryk og de holder sig flot til deres koncept.
Hvor vi ofte må kæmpe med kontinuiteten, har Randers dog holdt den og det er derfor de ligger i toppen nu.

At FCN må være svage favoritter må udelukkende skyldes hjemmebanefordelen. Ellers vil jeg vurdere dem til meget lige.
Der er lagt op til et brag af en fodboldkamp. Håber der kommer lidt folk på stadion, selvom det er mandag og er ved at være lidt efterårsagtigt.
Skrevet af Jennerdrengen2
Så skal man heller ikke glemme at RFC har Carlgren på mål. Han har reddet dem mange point i denne sæson.

Hvad angår tilskuere ligner det ikke at der kommer vanvittig mange. Der er stadig +500 billetter tilbage i åbent salg + billetter på de unummererede pladser bag mål. ½ af C-tribunen er som sædvanligt lukket. Der har ikke været billetter på C-tribunen i åbent salg. RFC kommer nok ikke med meget mere end 50-100 tilskuere. Så er der delt ekstra fribilletter ud i anledning af veterandag. Mit gæt er 4.500.
FCN
Skrevet af Jennerdrengen2
OK - det er ikke lige Carlgrens kamp. Vel lige før man kan sige at han koster RFC point i denne kamp (altså hvis stillingen holder).
FCN
annonce
0