@Nandeyanen
Det bør jo forventes at et hold som Nordsjælland kæmper med om medaljerne hvert år.
Det er altså kun få år siden at alle trak overbærende på smilebåndet om FCN´s ambition om at vinde mesterskabet med et 100% egenudviklet hold der var blandt Europas yngste. Stort set alle "eksperter" mener at FCN bær være bekymret for at der er tre nedrykkere i år. På Danske Spil lå FCN, indtil i går, til en 8. plads.
Hjulmand blev til sæsonens sidste kamp spurgt om han forventede at FCN kunne vinde mesterskabet med det nuværende koncept, hvortil han efter en lille tænkepause svarede: "Ja, men det kræver en anden økonomi først"."
Jeg mener så absolut ikke at man kan forvente at FCN med Europas yngste og mest urutinerede held kan forvente at spille med om medaljer hvert år - og særligt ikke når man tager økonomien i betragtning. Det strider mod al logik.
Idrættens Analyseinstitut konkluderer i sin sidste analyse om økonomien i Superligaen at ”Langsigtet er det vanskeligt at opretholde konkurrencemæssige fordele, der ikke direkte afspejles i det sportslige budget” og, at de sportslige resultater for 50-82% vedkommende kan tilskrives de økonomiske investeringer i truppen. Når FCN har budgetter der kun er 1/4 af FCK´s og 1/3 af BIF og FCM er det lidt en umulig mission. FCN skal altså vinde over statistikken, matematikken, logikken og al erfaring.
Tipsbladet bemærker herudover at FCK, BIF og FCM tilsammen har sportslige budgetter der tilsammen er større end resten af Superligaen tilsammen og, at vi derfor formentlig for sidste gang har set en guldvinder uden for denne trojka. Det virker urealistisk at alle 3 hold skulle gå ned i samme sæson.
Du nævner at FCK forventes at vinde mesterskabet hvert eneste år trods at man har udskiftet en halv start-11´er. Hvis FCK hver eneste sæson - som FCN - solgte alle deres 4-5 bedste spillere, ville man heller ikke forvente det. Og da slet ikke med et lige så ungt hold. FCK formå at holde det lidt længere på spillerne der gør at de kan præstere på et højere niveau.
Jeg mener endnu ikke, at FCN er der hvor man kan forvente at holdet spiller med om medaljer hvert år. Med en forhøjelse at spillerbudgettet med omkring 12-20 mio. i FCN så man kommer op på ½ af FCM og BIF og 1/3 af FCK så tror jeg dog at vi er ved at være der. Kan man have 5-årige konkurrencedygtige kontrakter og dermed holde 1-2 år længere på spillerne - svarende til at Nelsson, Bartolec, Mini, A/S Olsen, Mathias Jensen stadig spillede med på dette hold - så tror jeg på at den er der og at FCN hvert år vil spille med om medaljer. Ja, endda endda om mesterskabet til tider.
Så kan vi endda også begynde at drømme om flere tilskuere, flere sponsorer, endnu bedre talenter etc. Og jo, indtil da er vi ærgelige over de kæmpe salg der forekommer. Det er ganske vist en del af FCN´s DNA, men vi vil - som i Fakta - gerne liiige ha at spillerne bliver lidt længere.