Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af JulioSalinas
@FCN
Godt indlæg - det må du da gerne smide en anden gang.

Jo tak. Mener du resultaterne af weekendens kampe?

Lidt tanker om U19 kampen mod Horsens

Var der iøvrigt nogen der så U19-kampen? Jeg beklager den lave lyd der var når nu vi valgte at kommentere kampen. Det håber jeg bliver bedre hvis vi evt. gør mere af det efter vinterpausen.

Schjelderup har godt nok ramt en god form på Dams gamle plads og jeg lurer lidt på om man ikke skulle afprøve ham på superliga-holdet på trods af at han kun er 16 år og nærmest lige er kommet til klubben. Der er vist ingen tvivl om at han er et ekstraordinært talent og man begynder at se hvorfor store klubber har været ude efter ham. Det er naturligvis langt fra sikkert at han ville kunne præstere ligeså godt i superligaen men han skal da næsten have chancen tænker jeg.
Hvad siger i?

Iøvrigt var det også rigtigt rart at se to af sommeren RTD-rekrutter som først lige at begyndte af spille U19 kampe.
I lørdagskampen fik de begge et indhop og vi lærte at Nagalo er en defensivtorienteret spiller. Først spillede han center back og lidt senere gik han op på den defensive midt. Det er lidt svært at dømme ud på et lille indhop men det så ud til at han var dejligt rolig på bolden og så virkede det også til at han har en god højde.
Sangare fik også et indhop som den venstre angriber. Han var på bolden en håndfuld gange og det virker til at han er en udfordrende spiller med lavt tyngdepunkt, hurtige fødder, god dribleteknik og en fin balance. De fik begge en fornuftigt start og jeg glæder mig til at følge dem fremover.

Næste U19-kamp er pokalkampen ude mod Hvidovre den 1/12 kl. 18:30.
På twitter er vi nogle stykker som vil tage ud og se den kamp og hvis der er nogen herinde som skulle være interesseret i at tage med os så må i endeligt sige til. I skal være hjertelig velkommen :)

FCNs sidste kamp i U19 ligaen før vinterpausen er ude mod FCM den 5/12. Det er en absolut topkamp mellem rækkens nr. 1 og 2. Man kunne jo håbe på at FCM vælger at streame den men i så fald ville det nok være en ekstraordinær ting for dem. Uanset hvad så vil jeg spørge dem pænt :)
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Skrevet af Afløseren
Jeg følger ikke u-holdene så tæt som dig, Julio, men når det gælder vores unge norske ven blev det betegnet som et regulært scoop at vi kunne hente ham.
Jeg ved ikke, hvad der sker i Norge i disse år, men de spytter det ene store talent ud efter det andet. I hvertfald på de offensive positioner.
Jeg synes man skal give ham lov til at folde sig ud på u19 holdet og lade ham begå nogle fejl - og lære af dem.
Hvis han bliver smidt for løverne allerede nu er jeg bange for, at hvis han møder for meget modgang vil det knække ham.

Han er kun 16 år. Er næsten lige flyttet til udlandet, og han skal sikkert finde sig til rette - fodboldmæssigt og socialt.
Næste sæson derimod...
FCN
Skrevet af JulioSalinas
@afløseren

Hvis han bliver smidt for løverne allerede nu er jeg bange for, at hvis han møder for meget modgang vil det knække ham. Han er kun 16 år. Er næsten lige flyttet til udlandet, og han skal sikkert finde sig til rette - fodboldmæssigt og socialt.
Næste sæson derimod...

Gode pointer du har der og derfor at det naturligvis rart at der er fornuftige folk omkring ham som kan vurdere hvor meget man kan presse ham.
Set udefra kan han godt slå mig som sådan en type der er super ambitiøs og meget afklaret omkring sit eget talent og det at han går ind og præstere med det samme på vores U19-hold som en 16 årig knægt der lige er flyttet til Danmark er for mig en indikator på at han måske ikke er så afhængig tryghed osv. som vi ser med andre spillere. Jeg tænker også at det er grunden til at han overhovedet er søgt væk fra Norge i så tidlig en alder.
Normalt siger vi jo "er du god nok så er du gammel nok" så det bliver spændende at se om man vil give ham chancen tidligt.
Han er dog formentlig ikke endnu fuldt udlært i FCNs spilleprincipper og det taler måske imod at man prøver ham af i superligaen allerede nu.
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Skrevet af Slettet(581021212205)
@Julio

Ja, jeg henviste til dit indlæg med kampe.

Ang. Schjelderup så formoder jeg, at han vil være med superligaholdets optakt og træningskampe. Hvis det går godt får vi ham at se på superligaholdet. Det var den måde Damsgaard kom i truppen. Som jeg husker skriverierne var der på Schjelderup´s årgang to rigtig store talenter som løftede øjenbryn i Norge. Den anden - som jeg ikke husker navnet på - skulle dog være lige en anelse foran Schjelderup. Stadig skulle han være et talent som man sjældent ser og som de følger i Norge.

Apropos norske talenter, så bliver vores tidligere spiller Mathias Rasmussen 23 i dag. Han skiftede ultimo september til Brann. Brann ligger pt. nr 10 i Eliteserien. Mathias Rasmussen var ikke i truppen til første kamp efter skfitet. Han spillede herefter 3 kampe som wing og har så siddet tre kampe på bænken. Håber at han får mere tur i den til næste sæson.

Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Skrevet af RasmusGunnar
Altid dejligt med store talenter man har forventninger til. Dog skal vi lige huske på at Dams var lang tid om at etablere sig som en profil i superligaen. Så at Schjelderup ryger op i superligatruppen er ikke ensbetydende med at han vælter superligaen fra dag et. Et eksempel er jo Tochi som ganske vist ser bedre og bedre ud, men jo ikke har taget syvmileskridt og ikke har markeret sig som en mulig profil.

Og taler vi talent, så er Rasmussen jo et eksempel på hvor "galt" det kan gå. Han var et stort talent, men er blevet ved det. Han har ikke formået at udvikle sig.

En del af charmen vil nogen måske påstå.
Den anden vej rundt er dem som ikke på papiret har været de største talenter, men har slidt sig til succes. Kvist fra FCK har selv udtalt at han ikke havde et specielt talent, men at hans dedikation, vilje og slid bragte ham så langt.

Og så er der de her late bloomers, som måske vores egen Stockholm, der nok var en god fodboldspiller, men bare blev bedre og bedre med alderen.

Det er meget spændende hvordan og i hvilket tempo talenterne udvikler sig de kommende år. Vi har jo på papiret nogle rigtig stærke årgange med 03 som den stærkeste (Hvis jeg husker korrekt). Men bryder de igennem samme og peaker på det rigtige tidspunkt?

Apropos talent var Svensson spændende at se forleden. I en kamp hvor vi ikke spillede godt, klarede han det bestemt fint.

Antman gjorde det også ok. Han havde ikke meget at arbejde med.

Og apropos hans konkurrent i angrebet. Rothmann kunne godt være typen der ville have godt af udlån til første division hvor han kunne få gang i støvlerne og høstet noget selvtillid.

Og det modsatte af talent - Vores rutinerede klippe Rygaard. Var det forkert af Flemming at holde ham på bænken til så sent i kampen? Jeg savnede hele kampen igennem den stabilitet han ville kunne have givet på midten.

Nå, masser af tanker herfra :)

Skrevet af Slettet(581021212205)
FCN i medierne

Hvis vi starter med vores egne medier, så er der den sædvanlige indsigtsrige "Birks analyse" som foklarerer de taktiske dispositioner: https://fcn.dk/2020/11/birks-analyse-det-defensive-udtryk-mod-aab/

Om end det ikke ligefrem var sprudlende mod AaB så var det dog planlagt. Det er selvfølgelig ikke "flot" at spille med Horsens-taktik (tilsat hurtige omstillinger), men det var effektivt. Jeg har stadig svært ved at får armene ned over at FCN´s nu har et forsvar af en sådan kvalitet, at man kan stille op med et defensivt udgangspunkt. Jeg er også begejstret over, at der nu er flere værktøjer i værktøjskassen og man ikke behøver sidde og ryste når bolden kommer på FCN´s banehalvdel. Birk understreger i øvrigt, at det ikke er sådan vil skal forvente at se FCN fremadrettet, men det var en taktisk disposition baseret på bl.a. de mange afbud og mange ude af formation. Men hurra for at man kan gøre det.

Vantruba som jeg ikke var vild med i kampen, gjorde det tilsyneladende statistik set som den bedste målmand i runden. Han er på det officielle "Rundens hold" med flg. begrundelse:

7 afslutninger imod (#1), 6 redninger (#1) og en redningsprocent på 85.7% (#2).


JP nævner Peter Vindahl som et spændende talent der måske endda kan komme på niveau med den unge Schmeichel - desværre bag betalingsmur: https://jyllands-posten.dk/sport/fodbold/ECE12571812/flere-talenter-staar-klar-til-at-overtage-efter-schmeichel/

DR har et langt indlæg med Jonathan Richter der fortæller om hvordan det var at blive ramt af lynet, dø, leve op igen og livet bagefter: https://www.dr.dk/engagement/taet-paa/stil-spoergsmaal-til-jonathan-hvordan-er-det-at-skrive-en-bog-om-at-have--vaeret-ramt-af-et-lyn-doed-og-genoplivet

achorsens.dk kampreferater af hhv. U-15, U-17, U-19 mod FCN i weekenden. Det er lidt besværligt at finde dem, da de kun fremgår af den øverste skiftende boks: https://achorsens.dk/

FCN ligger nr. 6 på Tipsbladets powerrankingbarometer: https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/powerranking-daarligste-forsvarsspil-siden-90erne

EB har en længere artikel om Flemming P der må bo på hotellet for at beskytte sin bonusdatter mod smitte - desværre bag betalingsmur: https://ekstrabladet.dk/plus/sportogspil/beskytter-sin-bonusdatter-fc-nordsjaellands-traener-bor-paa-stadion/8372592

Flemming P afslører, at Diomande i fremtiden kommer til at spille på den centrale midt og, at han mener at Diomande har niveau til at spille i en af de 5 største ligaer: https://sn.dk/Sport-Nordsjaelland/FCN-traener-om-Diomande-Niveau-til-stor-europaeisk-liga/artikel/1386303

Også BT er imponerede af Diomande og kalder ham for "en kommende guldkalv" med et bibelsk citat.

NORDJYSKE skriver i den trykte version at FCN faktisk stod i en 5-4-1 formation mod AaB og, at det var derfor AaB ikke kunne score mere i kampen. Avisen skriver desuden at det var et stærkt afbudsramt FCN med flere spillere ude af position som forsvarede sig imponerende.






Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Skrevet af JulioSalinas
Bajram Fetai taler om FCN talenter

Det er jo ikke hver dag at officielle FCN-ansatte snakker om talenter fra akademiet så derfor linker jeg lige til en lille video hvor U17 assistenttræner Bajram Fetai nævner lidt navne som man skal holde øje med fra U19-holdet.

Link -> https://www.eurosport.dk/fodbold/3f-superliga/2020-2021/hvem-er-de-nye-wonderkids-i-fcn-fetai-giver-sit-bud_vid1385135/video.shtml

PS: Hvis der er nogen som ved hvor man kan finde hele interviewet så må i gerne dele et link.
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Skrevet af JulioSalinas
SUPERLIGAHJØRNET MED MIKKEL THYGESEN OG BAJRAM FETAI

Som opfølgning til mit indlæg ovenfor så fandt jeg et link til hele programmet.

Link -> https://www.eurosport.dk/all-sports/superligahjornet-med-mikkel-thygesen-og-bajram-fetai_vid1384715/video.shtml

Godt at høre at Bajram Fetai, på Tom Vernons opfordring, gennemgår en uddannelse internt i diverse af FCNs afdelinger. Ofte når jeg hører folk tale om Bajram så nævner de at han er en fantastisk inspirerende person og derfor er det fedt at klubben angiveligt har planer med ham. Jeg synes også at man i dette interview kan fornemme en befriende åbenhed fra ham som minder lidt om Flemming Ps. og det synes jeg næsten ikke vi kan få nok af. :)
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Skrevet af JulioSalinas
Ugens U-nyt

Link -> https://fcn.dk/2020/11/ugens-u-nyt-tre-flotte-sejre-mod-horsens/

Det er værd at bemærke at U19 holdet igår (onsdag) spillede endnu en intern træningskamp mod superligareserve. "U-nyt" skriver ikke direkte resultatet men noget kunne tyde på at superligareservene vandt en klar sejr eftersom Kasper Kurland udtaler:
"Vi fik set endnu flere spillere, og nogle af U19-drengene spillede også med for Superliga Reserverne, og de gjorde det godt. Vi fik set, at vi stadig har noget at arbejde med i forhold til vores presspil, og vores tekniske niveau når tempoet bliver højt."


Som jeg før har skrevet så synes jeg det er lidt trist at sådanne kampe hverken annonceres eller livestreames. Gør dog fodbolden tilgængelig for fans hvor det er muligt! :)
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Skrevet af Afløseren
I tillæg til de ovenstående indlæg om kommunikation fra FCN, så vil jeg altså også anbefale de videoer, som FCN ligger ud med Bajram Fetai og andre tidligere spillere, hvor de fortæller røverhistorier og mindes tidligere kampe mod den til hver en tid kommende modstander. Det er ret hyggeligt.
FCN
Skrevet af Slettet(581021212205)
FCN i medierne

Lucas Bøje-Larsen der pt. er udlejet til Hillerød trives og vil også gerne blive i foråret: https://sn.dk/Sport-Nordsjaelland/FCN-lejesvend-vil-blive-i-Hilleroed/artikel/1387885

Agf.dk har som optakt en større artikel om FCN: https://www.agf.dk/klubben/nyhedsarkiv/2020/november/spot-paa-fc-nordsjaelland/

Thomas Thor med en fortid i FCN har efter et besøg på Right to Dream akademiet startet sin egen fodboldskole op i Ugande: https://sn.dk/Naestved/Thomas-Thors-fodboldskole-baner-vejen-for-boern-i-Uganda/artikel/1387763

Tipsbladet med sin sædvanlige optakt: https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/optakt-fc-nordsjaelland-agf-9

Der er i øvrigt ingen der har kommenteret at FCN pt. ligger nr. 1 i U-19 ligaen - det er jo vildt flot.

EDIT:
Så er det også en god idé at kigge på FCN´s egne medier hvor Hjortebjergs optakt endnu en gang fortæller hvordan FCN vil gribe weekendens kamp an.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Skrevet af Slettet(581021212205)
FCN i medierne

Jeg delte for nogle dage siden et link til en historie om at FCN havde indledt et samarbejde med Stenhus Sportscollege om måling af fysisk performance. Nu napper FCN så den træner de samarbejdede med til en fuldtidsstilling som fysisk træner i FCN: https://sn.dk/Lokalsport-Nordvestnyt/FC-Nordsjaelland-fisker-Holbaek-traener/artikel/1388026

Jyske Vestkysten fortæller, at EfB-træner Olafur Kristjansson ser Nicklas Strunck som manden med de kreative ideer på holdets midtbane. Desuden at Strungck og Antwi via deres fælles fodboldopdragelse i FCN ofte finder hinanden i blinde - et samarbejde Jyske Vestjysten roser højlydt - desværre bag betalingsmur.

sn.dk fortæller at det lysner på skadesfronten i FCN. Yttergård, Sadiq, Villadsen, Thycosen, Vindahl er således alle klar. Thycosen er dog endnu ikke clearet til kamp ifølge corona-protokollerne. Freese er ude nogle uger: https://sn.dk/Sport-Nordsjaelland/Skadesproblemer-letter/artikel/1388012

Frederiksorg Amts Avis - desværre kun i den trykte udgave - fokuserer på, at FCN i år har fået stabiliseret defensiven og lukker færre mål ind. Flemming P udtaler til avisen:

Jeg havde spået det inden sæsoen startede at vores spil ikke ville være lige så åbent. Jeg forventede et mere homogent FCN-hold, så derfor har de to 2-3-kampe, som vi har tabt, også været lidt atypiske. Jeg vidste godt, at vi ikke ville have lige så stor individuel kvalitet frem ad på banen, men holdet som helhed ville hænge bedre sammen.


En lidt morsom/nedladende kommentar til AGF´s primitive spillestil har Flemming P også:

Det bliver en anden type kamp med AGF, der har en markant anderledes stil end AaB. Den er ikke mindre svær, for det er længe siden, vi har slået AGF. Mod AaB var vi for dårlige til at stresse dem i deres opbyningsspil, men AGF har slet ikke noget opbygningsspil -de sparker bolden frem, og så er det lige meget, om vores pres er godt eller dårligt

og han fortsætter:

Den største udfordring mod AGF har været at spille sig igennem deres midtbanepres, hvor de står tæt i kæderne.

Så det kommer til at handle om, hvor god kvalitet vi har til at spille mellem deres kæder og deres pres, og der har AGF været bedre til deres pres, end vi har været til pasningsspillet i de seneste indbyrdes opgør.

Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Skrevet af JulioSalinas
En lille kommentar til U19s førsteplads i U19 ligaen ;)

Det er smukt at vi ligger nr. 1. Man siger at stillingen aldrig lyver og lidt groft sagt kan vi jo godt konkludere at vi i år også har et højt niveau på U19.
Dermed ikke sagt at vi har udraderet vores modstandere og at vores spil har været så flydende som vi kunne ønske men man må bare konstatere at vi formår at holde et niveau som har givet os 25 point af 30 mulige.

Det som gør førstepladsen endnu mere imponerende er hvis man kigger på truppens profil hvor mange af vores nøglespillere også er U19-berettiget til næste sæson. Det er typer som Andreas Schjelderup på 16 år, Leo Walta 16 år, Garly 17 år og Zidan 15 år.

Derudover har U19 klaret sig uden to af de FCNs allerstørste profiler som stadigvæk er U19 berrettiget nemlig Tochi og Bredahl som er blevet inkluderet i superligatruppen og derfor kun i meget beskeden grad har optrådt på U19.

Ikke nok med det så har sidste forårs helt store oplevelse Simon Adingra været skadet og misset størstedelen af kampene.
For det ikke skal være løgn så har vi yderligere manglet 3 RTD spillere som fra i sommers var tiltænkt en rolle på U19-holdet men pga. coronarestriktioner har misset stort set hele første halvår. Vel og mærket spillere som man forventer vil hæve niveauet markant.

Så det er lidt "på trods af" at vi fører U19 ligaen og nu da vores 3 nye RTD spillere + Adingra efterhånden er ved at være klar så tænker jeg at U19 holdet står endnu bedre rustet til 2. halvår også selvom superligatruppen evt. henter Schelderup og Svensson op allerede i vinterpausen.

Er det en overraskelse at vores U19 niveau er så højt? Det vil jeg ikke mene.
FCN har åbent udmeldt at man i takt med at vi generere økonomisk overskud geninvestere pengene således at man blandt andet skruer op for niveauet nedefra hvor det er muligt. Bedre faciliteter, udvidelse af "scouting" med fokus på helt unge talenter og direkte indkøb til akademiet er vel hovedsageligt det som det handler om.

Med det setup som FCN har og den "plan" som er lagt så må forventningen vel også være at vi mere eller mindre kommer til at dominere U19 ligaen fremadrettet. Det afhænger naturligvis lidt af hvorledes vores konkurrenter investerer i deres akademier. Derfor er det da stadigvæk fedt at se når forventninger bliver indfriet.

Iøvrigt så er det stadigvæk et par kampe tilbage for U19 dette år.
Tirsdag den 1/12 møder de U19 Hvidovre ude i pokalturneringen.
Lørdag den 5/12 er der topbrag i U19 ligaen hvor vi møder FCM ude.
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Skrevet af JulioSalinas
Resultater: U17 og U15

U17: FCN vs Vejle 1-1
kampfakta -> https://www.dbu.dk/resultater/kamp/406615_333773/kampfakta

U15: FCN vs Vejle 6-4
kampfakta -> https://www.dbu.dk/resultater/kamp/409462_333775/kampfakta

PS: U19 spiller ikke denne weekend.
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Skrevet af Slettet(581021212205)
Dagens kamp FCN-AGF 29.11.

Såvel AGF, Tipsbladet som FCN har optakt til kampene - se links længere oppe.

Flemming P/Hjortekær forventer at AGF på hjemmebane vil lade FCN få noget tid og rum til at bygge spillet op som det har været tilfældet i de seneste kampe. David Nielsen udtaler da også at de skal spille ud fra den måde som FCN spiller på, dvs. være gode til at tage bolden og køre omstillinger samt standardsituationer. Han tilføjer dog også at AGF i højere grad skal kunne dominere på bolden, så man vil udfordre FCN i boldbesiddelsen og kampen om bolden. AGF skal på nuværende tidspunkt være bedre til dette end man var sidste år.

Umiddelbart, efter at have hørt Hjortekær og Flemming P, virker dette ikke som noget FCN forventer. Superligaen i år er så lige, at alle hold kan slå alle og, det virker til at det er det taktiske oplæg på dagen der gør udfaldet. Her kan jeg godt frygte at AGF´s tilgang som et mere boldbesiddende hold der presser højt på udebane, kan overraske FCN. Baseret på Hjortebjerg og Flemming P´s udtalelser virker det ikke som noget FCN er specielt forberedt på.

Se David Nielsens udtalelser: https://www.agf.dk/klubben/agf-tv/tv-fart-og-tempo-venter-i-farum/

Til gengæld kan man så håbe på at AGF ikke er tilstrækkelig forberedt på hvad Djourous ankomst til FCN har betyder. Det ligner at FCN står en del stærkere på standardsituationer, høje indlæg, lange bolde end tidligere og at dette kan ødelægge noget for AGF.

Yallah FCN!
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Skrevet af RasmusGunnar
Jeg tænker ikke så meget på resultatet i dag, men håber på at se en fremgang i spillet, både taktisk, mekanismer men også individuelt. Der er nogle af spillerne der skal til at steppe op og vise udvikling.

Men sammenspillet, tempoet og viljen må
Meget gerne stråle i dag.
Skrevet af Slettet(581021212205)
Spændende opstilling i dag hvor Kofoed for første gang i umindelige tider er udeladt.

Mit bud på årsagen er manglende fart i forsvaret og på midtbanen. Man har formentlig vurderet at man ikke kunne have en langsom bagkæde og en langsom midtbane på samme tid, hvilket ville have været resultatet såfremt man havde både Rygaard og Kofoed på samme tid. Her er Jaxe (med Superligaens 15. højeste topfart i denne sæson) foretrukket sammen med Rygaard der bidrager med større boldfasthed og spilfordeling. Man må så håbe at Kofoed evne til at lukke af ikke bliver for savnet.

Derudover er der masser af fart i angrebet.

Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Skrevet af JulioSalinas
start 11 mod AGF er klar

1 Peter Vindahl Jensen
4 Kian Hansen
6 Jacob Steen Christensen
7 Mikkel Rygaard Jensen
10 Kamal Deen Sulemana
12 Isaac Atanga
14 Mohamed Diomande
23 Oliver Marc Rose-Villadsen
25 Ivan Mesik
28 Danon Issouf Johannes Djourou Gbadjere
42 Oliver Antman

Reserver
3 Ulrik Yttergård Jenssen
8 Magnus Kofod Andersen
27 Daniel Jonathan Svensson
29 Joachim Rothmann
30 Martin Vantruba
37 Ibrahim Sadiq
45 Tochi Phil Chukwuani

Genvalg til Antman og Sadiq er med på bænken. Værd at bemærke er at Kofod starter på bænken så det ligner en central midtbane med "Jaxe" og Rygaard. Villadsen får chancen som højre wing/back. En god spiller som måske mangler lidt forsvarsmæssigt og derfor passer godt ind i 3-4-3 hvor der er en ekstra gardering.
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Skrevet af Slettet(131458220804)
Kofod på bænken og Francis er ikke engang udtaget? Hvad? jeg er rimeligt overbevist om at Francis karantæne er udløbet. Prøver man at vinde eller vil man bare være med og "udvikle" spillere?... Jeg forstår intet.

Hvad sker der i øvrigt med Tychosen? Er han stadig skadet? Synes det har varet over en måned efterhånden.

Edit: Okay vild start, fine gaver af AGF :)
FC Nordsjælland Málaga CF / Real Sociedad Manchester United Union Berlin
Skrevet af Slettet(581021212205)
@JG

Francis har stadig karantæne. Thycosen er ikke klar efter sin Covid infektion. Han skulle være OK, men det er et el. andet med corona protokollerne.

Kofoed er formentlig på bænken for ikke at have to langsomme på central midt samtidig med et langsomt forsvar. Her har Jaxe fart.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
annonce
0