Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Anders31
.
.
Skrevet af Afløseren
Jeg er lidt uenig i ovenstående med hensyn til sammensætningen af midterforsvaret. Hvis FCN spiller 3-4-3, så ser jeg gerne, at den hedder Yttergaard-Mumin-Hansen. Hvis der i stedet er tale om en 4-3-3, så ser jeg helst en midterakse med Yttergaard og Hansen. I den konstellation ser jeg Yttergaard som den boldførende og tekniske midtstopper, mens Kian Hansen er den mere klassiske centerback. Hvis Mumin og Kian bliver den nye duo, så kommer der i min optik til at mangle den spiller, som sikkert kan føre bolden frem fra de bageste rækker - medmindre Yttergaard placeres på den centrale midtbane og trækker ned i forsvaret, når spillet bygges op.

Hvad angår Mumin, så kan alle se det rå talent. Han har fortsat en del "børnesygdomme" i sit spil som skal elimineres førend han for alvor bliver god. På mange måder minder han mig lidt om en ung Okore. Hvis Kian kan tage Mumin under sine vinger og Mumin også får behørig spilletid i denne sæson, så ser forsvaret pludselig meget lovende ud.
FCN
Skrevet af Slettet(581021212205)
I nedtakten til FCK-AGF i går var et interview med Jan Lauersen der fortalte at det var en handel der var foregået temmelig hurtigt. Mellem linierne lød det til at enten han el. FCM havde tilbudt ham til FCN inden for en uges tid. I udmeldingerne fra FCM lyder det til, at det er Kian H der selv ville af sted og at man havde valgt at lytte til "en loyal FCM-spiller". Så vidt jeg kan forstå har der været noget sygdom o.l. i familien.

Jan Lauersen trak lidt på om det nu virkelig var 7 mio. man havde betalt. Dog havde prisen været oppe omkring Tom Vernon (og vist også bestyrelsen) for at blive godkendt, og det havde krævet lidt bearbejdning før han sagde ja. Taget i betragtning at der er en rekordtransfer og, at FCN tidligere kune har givet i overkanten af ½ mio. Euro, er det da også forståeligt. Skulle han til Sjælland ville det formentlig kun være BIF el. FCN der var interessant og kunne lægge transferen. BIF har lige meldt ud i deres nye transferprincipper at det er slut med at købe 30-årige uden videresalgsværdi. Der var således kun én mulig aftager hvilket vel også har indflydelse på prisen. Lauersen ville iøvrigt ikke udelukke, at der kunne komme flere spillere ind.

Jeg var egentlig med på at prisen kunne være de 11,25 mio fra starten. Ved nærmere eftertanke tror jeg nu mere på de 7. En 30-årig spiller med 1½ år tilbage på et niveau lige under landsholdet som ikke kan have nogen videresalgværdi kan nok ikke trække meget mere. FCM har nok lagt ud med 1 mio. Euro og FCN har solgt talt prisen en ½ mio DKK ned. BT plejer iøvrigt at være en troværdig kilde. Transfermarkt har desuden også offentliggjort en pris på 950.000 Euro og de offentliggør aldrig priser medmindre de er endda meget sikre.

Jeg har godt set et par FCM-fans der talte ham ned. Men også en del der kalder ham et tab, et solgt mesterskab, et udsalg af de europæiske drømme og den mest stabile spiller i forsvaret i sidste sæson. Jeg tror at dem der taler ham ned mest af alt er forsmåede fans der så håber på indkøb af en el. anden dyr frelsertype.

I forhold til "forsvarsdirigent" så bruger man jo ikke en Bach Bak el. Tøfting-typer i FCN. Forstået som en spiller der skriger af de andre og dirigerer dem rundt. Ligesom træneren jo heller ikke står og dirigerer spillerne rundt som marionetter i løbet af kampen. I FCN forsøger man at lære spillerne at træffe de rigtige valg og gør de ikke det, gennemgår man situationerne på video med spilleren efter kampen og træner det i løbet af ugen. Lærer spilleren så ikke at træffe de rigtige valg skifter man ham ud. Jeg tror derfor ikke man søger en "dirigent" i klassisk forstand. Jan Lauersen brugte ordet "mentorrolle" om Kian H´s position på holdet. Kian H siger selv i interviewet på holdet at han gerne vil bidrage som forsvarstræner på U-17 og U-19. Jeg tror derfor mere man vil se ham som en "mentor" der lærer fra sig til træning og lærer de unge at træffe de rigtige valg, end en "dirigent" der koster rundt med de unge på banen. I FCM virker der som om at man i høj grad forbinder "ledertype" med et gammeldags dumt svin.

Derudover vil han dog nok bidrage med hvornår man skal holde på bolden, hvornår man skal sætte den på spil o.l. og på den måde tage ansvar i forsvaret. En klassisk "dirigent" tror jeg ikke vil passe ind i FCN hvorimod jeg godt kan lide "mentor" som forhåbentlig også kan medvirke til at skabe ro og lære fra sig og måske bidrage med ny viden og nye træningsmetoder i forsvaret.

Hvad angår konstellationen i forsvaret så tror jeg i en 4-3-3 at den vil hedde Mumin - Kian H. I en 3-4-3 vil den hedde Mumin - Kian H - Yttergård. Jeg kan ikke forestille mig at Yttergård - Kian H vil stille op sammen alene da det så er et forsvar uden fart og fart er måske den vigtigste faktor for Flemming P. I HB Køge kaldte de iøvrigt Mumin for holdets hurtigste spiller. Mit bud er, at man primært går tilbage til en 3-4-3. Kian H spillede midterste mand i FCM´s 3-4-3.

Jeg er vild med denne her transfer - i hvert fald så længe, at FCN ikke skal til at være FCM- og Horsens-style på indkast med tidsudtrækning etc. Det kan minde lidt om den fordeling man har mellem erfaring og unge i Ajax, som jeg tror vil være godt for FCN. Jeg kan også godt lide at man ikke insisterer på at det SKAL være tidligere FCN-spillere der vender retur - som eksempelvis Tobias Mikkelsen.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Skrevet af Anders31
.
.
Skrevet af Afløseren
Mit bud er Adam Andersson, som er lillebror til FCMs Joel Andersson. Adam er 22 år og venstre back, hvilket ville være super, super lækkert.
FCN
Skrevet af Ninjaen
Tror ikke det er nogen SL spillere men derimod lancering af E-sport (FIFA) som FCN går ind i.
Skrevet af gamsta27
Virkelig antiklimaks hvis det er e-sport :(
Skrevet af HRz
Det er uden tvivl HassanPlayer og Mohamad Al-Bacha

https://twitter.com/tns_the/status/1152592070852395008
F.C.B
Skrevet af Benzo
@FC Nordsjælland

I FCM virker der som om at man i høj grad forbinder "ledertype" med et gammeldags dumt svin.


Uha ja, Jakob Poulsen, Tim Sparv og Sviatchenko er i den grad dumme svin, de er slet ikke til at være i nærheden af..

Kian H spillede midterste mand i FCM´s 3-4-3.


Kian spillede den højre midtstopper i FCMs 3-4-3, det er Sviatchenko der har pladsen i midten. Det er kun i nogle få kampe hvor Sviatchenko har været ude (karantæne feks) at Kian har haft pladsen i midten.
FCM Liverpool
Skrevet af Afløseren
E-sport? Kæft hvor latterligt. Så hellere smide penge i en bundløs brønd.
FCN
Skrevet af hey123
Det er i hvert fald en mærkelig måde at præsentere det som at der kommer 2 nye spillere til superligaklubben

Fint til dem der interesserer sig for dette, men man kunne godt have gjort det på en anden måde.

Total antiklimaks
Skrevet af LaChrissen
Tror også på e-sport lancering. Personligt interesserer jeg mig ikke for det, men det er vel fint nok så længe, man ikke mister penge på den satsning - i så fald at man mister mange penge på det, så synes jeg det er en dårlig idé.
FCN - Arsenal - Vejle - Hillerød
Skrevet af Slettet(581021212205)
@ Benzo

Beklager, det var vist en lidt overdreven formulering fra min side.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Skrevet af gamsta27
Er der nogen der ved om Amon, Kudus og Damsgaard er med i dag?
Skrevet af LaChrissen
Amon er ikke men Kudos og Damsgaard er
FCN - Arsenal - Vejle - Hillerød
Skrevet af gamsta27
Ved man om det er noget alvorligt med Amon?
Skrevet af Slettet(581021212205)
@ Gamsta

Der er udtaget flg:

Målmænd:
Nicolai Larsen, Peter Vindahl Jensen

Forsvar:
Ulrik Yttergaard Jenssen, Mathias Rasmussen, Mads Aaquist, Oliver Villadsen, Abdul Mumin, Maxwell Woledzi, Clinton Antwi,

Midtbane:
Mikkel Kofod Andersen, Nicklas Strunck, Jacob Steen Christensen, Mohammed Kudus,
Abu Francis, Oliver Antman

Angreb:
Mikkel Rygaard, Godsway Donyoh, Mikkel Damsgaard, Isaac Atanga, Ibrahim Sadiq

Der er udtaget 20 mod normalt kun 19 - dvs. at der er en af spillerne man er usikker på om kan stille op. Der sorteres 2 fra inden kampstart.

Et bud på start-11´eren:

Larsen

Aaquist - Mumin - Yttergård - Rasmussen

Kofoed - Kudus - Rygaard

Atanga - Damsgaard - Godsway

Lidt usikkerhed om Kudus og Damsgaard - det er ikke sikkert at de starter inde efter en skadespause. Størst usikkerhed om Kudus.

FCM beretter at de vil forsøge at dominere kampen med power og fysik. Dvs. et højt fysisk pres, som Horsens også havde held med i de første 20 min. i sidste kamp. FCM har så blot kvaliteten til også at lukke af bagude samtidig (omend vi har stjålet deres bedste forsvarsspiller).

Jeg gætter på 3-1 til FCM.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Skrevet af BlueAndWhite
Hehe ved godt i har historisk ringe rekord mod FCM, mit bud er dog i vinder med 2 i dag, deres forsvar er nyt i har hurtige folk og lige bevist hvordan man splitter et fysisk hold fuldkommen ad..
Skrevet af Kampånden
Kære dagbog. I dag var IKKE en god dag på kontoret.

KH
Jens Maae
Skrevet af JMM
Satan og helvede. Et hav af brændte chancer. Desværre ikke et ufortjent resultat.
FCM var gode til at udnytte deres fysik og power, og vi er på hælene i store dele af kampen. Kontrataktikken fungerede OK, men flere måtte erkende at der er forskel på at spille mod FCM vs. Horsens.
Abu Francis kunne ikke genskabe den gode præstation fra sidste uge, og fremstod lidt anonym i maskinrummet sammen med den Vandrende Pind og Tofod. Vi er hurtige blevet afhængige af Kudus centralt, der fylder, har en god motor, og kan arbejde i begge retninger.

Aaquist på højre back var meget udfordret idag. Klubben bør hurtigst muligt købe en HB, og det kan KUN gå for langsomt. Alle hold vil gå efter Aaquist, og den manglende fart og adræthed. Han var uden tvivl dårligste spiller på banen idag. Modsat var Atanga god, og truede konstant i dybden og på kontra. Var vi mere kølige foran mål havde vi lavet over 2 idag.

Jeg syntes vi var med langt hen ad vejen, men det står meget tydeligt for mig, at Flemming Pedersen er meget praktisk anlagt. Vi var sat rent op til kontrastød idag, der var ikke meget pasningsbold, type Hjulmand.

Alt i alt et forventet nederlag, men vi viste offensivt tænder, og der skal hurtigst muligt fokus på højre back, og stabilitet på midten.
Kian kommer til at pynte i forsvaret mod Esbjerg.
annonce
0